|
Når man ferierer i den
sydlige del af Frankrig som støder op til Pyrenæerne - det gælder
regionerne Aquitaine, Midi Pyrénées og Languedoc-Roussillon - skal
man være forberedt på, at vejret kan være lige så omskifteligt som det
dansk sommervejr.
Som det fremgår af nogle af billederne, kan man lige så godt forvente
overskyet og snusket vejr, som varmt og solrigt. Det stabile solskinsvejr som er kendetegnende for Provence og
Côte d'Azur, kan man ikke være sikker på.
Til gengæld byder regionen
på så mange forskellige facetter, som rigeligt kan opveje en ferie med
sol og varme.
Her er fantastiske bjerglandskaber, mondæne badestrande, hyggelige,
spændende og romantiske små byer. Ikke mindst er der mulighed for at
stifte bekendtskab med en spændende og anderledes madkultur, samt ikke at
forglemme, nogle spændende vine.
Èn af de
mest kendte - og prominente - byer i regionen, er Biarritz, som er
et gammelt bade-og kursted. For godt 50 år siden blev byen kendt, fordi
filmatiseringen af Ernst Hemmingways bog "Og solen går sin
gang" foregik i omegnen af Biarritz og selve byen.
Det var første gang man her stiftede bekendtskab med begrebet
"surfere", fordi amerikanerne havde medbragt deres surfboards og
de indfødte var ikke længe om at tage denne form for sport til sig.
Sporten udviklede sig hurtigt og inden længe havde Biarritz fået
grundlagt sin status som Europas første og bedste surfer-by med rigtig
mange surfer-skoler og i dag valfarter unge mennesker til kysten for at
prøve kræfter med Atlanterhavets store bølger.
Det nordligste departement i
regionen, hedder Gironde, opkald efter floden Gironde, som har sin
udmunding i Altanterhavet her. Regionen Aqquitaines hovedby - eller
hovedstad om man vil - er Bordeaux med lidt over 200.000 tusind
indbyggere. Der foruden er byen også universitetsby og set i historisk
lys, var byen hjemsted for en af tyskernes mange ubådsbaser under anden
verdenskrig. Endelig - og ikke at forglemme - er Bordeaux hovedbyen i
det nok så berømte vindistrikt man kalder Bordeaux.
Men husk, at vejret ikke altid
er "typisk Sydfransk".
Vil du vide
mere om Biarritz så
klik
her.
(Siden er
på fransk og engelsk.) Vil
du læse rejsebrev fra Aquitaine, hvor der bl.a. er flere billeder at se, så
klik
her.
 |