Består af departementerne:
Corse-du-Sud
/ Haute-Corse
Sidst opdateret: 09-10-2014
Korsika, eller som den også bliver kaldt "Ile de
Bauté"
(Skønhedens ø), er ca. 183 km. lang og 83 km. bred. Den er ét stort
bjerg, der er skudt op i Middelhavet.
Der er mange forskellige sejlruter til øen, så det er næsten
lige meget om man er i Italien eller i Frankrig, der vil altid
være én som passer. Overfartstiden varierer meget og det samme
gør priserne, som generelt er temmelig dyre! Sejler man fra
Livorno og har købt billetten på nettet, skal man være opmærksom
på, at man ikke kan printe selve billetten ud fra nettet. Den
skal hentes i billetkontoret ved færgeterminalen inden man kører
til færgen!
Men øen er som skrevet, stort set én stor bjergtop og byder
selvsagt på en storslået natur, hvad enten det er i bjergene,
ved kysterne eller i byerne.
På grund af øens egenskab som én stor bjergtop, er der ikke så
mange veje på tværs af øen. D.v.s. at hver gang man skal fra øst
til vest - eller omvendt - kan man risikere at skulle køre et
stykke mod enten nord eller syd for at kunne komme på tværs og
eftersom en god del af vejene er bjergkørsel, skal man regne
med, at der bruges rigtig meget tid på det.
En anden ting man også skal afsætte meget tid til, er besøg i
byerne, specielt de større og meget besøgte. Her er der ikke
nødvendigvis mange parkeringspladser og man skal være endog
meget tidligt på færde, for at sikre sig en parkeringsplads. Når
diverse bøger skriver om de store trængsler der er i byerne, så
er det rigtigt!
Vejret er tilsyneladende lidt specielt på Korsika, i hvert fald
som vi oplevede det. Det skyldes ikke mindst, at det er en
bjergrig ø og man skal derfor ikke forvente at få den samme
intense varme og sol, som man får i f.eks. Provence.
Når det regner, så regner det og når det tordner, så tordner
det! Og både regn og torden kan blive hængende meget længe netop
på grund af bjergene og skovene, så man gør klogt i at have
regntøj med, hvis man vil besøge øen.
Som et kuriosum kan også lige nævnes, at Fremmedlegionen har en kaserne
på Korsika. Nærmere betegnet
i Lumio på den nordvestlige del af øen, nær byen Calvi.
Det er Fremmedlegionens elitekorps, som holder til her. Det
er faldskærmstropperne, som bl.a. har tjent i eks. Jugoslavien,
Zaire og Sierra Leone.
Rent historisk har Korsika ført en noget
omtumlet tilværelse og korsikanernes tilhørsforhold til
moderlandet Frankrig er ikke mindst af disse årsager, temmelig
ømtåleligt og anstrengt.
Selvstændighedstrangen er stor og bemalingen af vejskiltene
(hvor de maler det franske navn over og lader det korsikanske blive stående), er bare én af de måder der protesteres på, mod
regeringen i Frankrig.
Mange steder kan man også se det "korsikanske flag", som også
bruges flittigt som protest.
Årsagen er kort fortalt, at øen var ejet
af republikken
Genova i 1700 tallet. Samtidig
kæmpede en frihedskæmper, Pascal Paoli,
indædt for et frit Korsika og øen blev udråbt til selvstændig
stat i 1755 og løsrev sig fra Genova.
Dette blev dog for meget for Genova da de kunne se, at de
mistede kontrollen over øen, så i en hemmelig aftale solgte de
den til Frankrig i 1764 og lige siden har uroen omkring
selvstændighed ulmet på øen.
Overalt på Korsika, finder man
statuer af og mindetavler om Pascal Paoli og det var i øvrigt
også samme Pascal Paoli,
som grundlage byen L'Île-Rousse i 1758.
Det øvrige historiske forløb omkring
Korsika, overlader jeg til andre at
berette om.
Lige meget hvor man kører langs kysten, ser man disse
runde tårne.
Der er ca. 160 af disse tårne - også kaldet genovesiske tårne - fordelt
langs kysten hele
øen rundt. De blev bygget i det 16. århundrede, hvor øen blev forvaltet
fra Genova, som vagt-og advarselstårne mod sørøvere, maurere og andre
fæle folk, som kunne finde på at invadere øen.
Tårnene er 18-20 meter høje og er placeret således, at man kan se fra
tårn til tårn. Når der så var fare på færde, tændte man bål på toppen af
et tårn og i løbet af forbløffende kort tid, var hele øen advaret.
Det er stort set lige meget hvor man kører på øen
og kører ud mod kysten, så kan man altid finde en lille hyggelig -
og ikke mindst - flot sandstrand. Der er masser af muligheder for
afslapning og badning.
Tv.: Stranden ved
Plage de Palombaggia er en rigtig "Bounty-strand" og
ligger på østkysten, syd for Porte-Vecchio.
Th.: Stranden ved kysten ud for Ghisonaccia, utrolig flot og meget
langstrakt. Den ligger lidt syd for Aleria, også på østkysten.
Lidt afsides på vej D
413 på
den nordvestlige del af øen, mellem Calvi og I´lle-Roussé, ligger St. Antonino.
Det er en meget lille by, som er kåret til én af Frankrigs
smukkeste byer.
Den ligger øverst på en bjergtop med en hel
utrolig flot udsigt. Lige meget hvor man står eller går, er der en
fantastisk udsigt ud over havet eller dalene omkring byen.
Det er i øvrigt selvsamme by, som efter sigende skal være berømt for sin
citronlimonade, presset fra økologiske citroner, men mærkeligt nok, kan
vi ikke se et eneste citron træ nogen steder!
Vær opmærksom på, at byen er bilfri, så der skal
parkeres ved den lille kirke, men der er masser af p-pladser.
Bemærk de mørke skyer i baggrunden af billedet med kirken. Dem var
det tit mange af og de kunne blive hængende i timevis.
Kører man fra byen Solenzara ad D
268 mod Zonza, kommer man gennem Col de Larone og det utrolig smukke Bavella massiv.
Et sted undervejs ligger vejen helt tæt ved floden La Solenzara,
hvor man kan se folk bade i floden.
Til trods for, at der er en masse
store sten og det dermed er vanskeligt at komme ned til floden, skal vi
alligevel ned at se nærmere på det og
have nogle billeder. Belønningen udebliver da heller ikke - det er rigtig flot.
Hvis man har tid og ikke er bange for de mange sten i floden, kan
det anbefales at tage en dukkert i det kølige vand og nyde den
flotte natur.
Som et lille kuriosum
findes der i Poretta lufthavnen ved Bastia, et
mindesmærke for forfatteren
Antoine de Saint-Exupéry, hvis berømte bog "Le Petit Prince" (Den Lille
Prins) er kendt af mange danskere og efter sigende er oversat til ikke mindre end 113 sprog.
Grunden til at mindesmærket står i lufthavnen, er formodentlig den, at
han oprindelig var postflyver og styrtede ned under krigen i 1944 - dog
uden at have været i kamp. Mindesmærket gør ikke en hel
masse ud af sig selv, men døm selv.