Link til regionens franske hjemmeside.

Provence.

Består af departementerne:
Alpes-de-Haute-Provence / Bouches-du-Rhône /
Haute-Alpes / Var / Vaucluse / Alpes-Maritime

Til billedside.


[ Alpillerne ]     [ Arenaen i Arles ]     [ Avignon ]     [ Bargemon ]     [ Camargue ]     [ Camping ]    
[
Cathedrale D'Images ]     [ Cedertræsskoven ]     [ Corniche Sublime ]     [ Den Gule Café ]    
[
Dentelle de Montmirail ]     [ Efterår i Provence ]     [ Fayence ]     [ Fontaine-de-Vaucluse ]     [ Gordes ]    
[
Gorges du Verdon ]     [ Grand Canyon du Verdon ]     [ If ]     [ Ile de Porquerolles ]     [ Koglebanen ]    
[
Lac de St-Cassien ]      [ Langlois-broen ]     [ L´Isle-s-la-Sorgue ]     [ Lubéron bjergene ]     [ Marseille ]    
[
Mont Ventoux ]     [ Naturist øen ]     [ Notre-Dame de la Garde ]     [ Oppéde-le-Vieux ]     [ Orange ]    
[ Pavepaladset i Avignon ]     [
Pont St-Julien ]     [ Port Grimaud ]     [ Provence-stemning ]     [ Séguret ]    
[
St-Rémy-de-Provence ]     [ Les Baux-de-Provence ]     [ St. Bénézet-broen ]     [ St. Tropez ]    
[ Tour de France ]     [ Truimfbuen i Orange ]     [
Vieux-Port ]     [ Village des Bories ]     [ Vinkøb ]


Officielt hedder regionen Provence-Alpes / Côte d'Azur, men her på siden er det for nemheds skyld valgt, at betragte Provence-Alpes (eller bare Provence) som én region for sig og Côte d'Azur som en anden region.  

PROVENCE Provincia - eller "Provinsen", som de gamle romere kaldte regionen. 

Så snart man har udtalt ordet, tænker man på varme, palmer, krydderier, sol og strand, Cannes og filmfestival, St. Tropez med flotte lystyachter, samt meget, meget mere.
Og det er da heller ikke forkert. Provence er - og har - det hele og mere til. Så meget desto sværere er det også, at skulle berette om denne specielle provins, som alle har taget til deres hjerter. Det er ikke til at sige, hvad der gør Provence så speciel, for det er i allerhøjeste grad individuelt. 
Man kommer det nok nærmest ved at sige, at provinsen har noget for enhver smag og det er derfor mere end vanskeligt at blive skuffet.

Men - Provence er ikke kun sol og strand. Når man først er blevet mæt af solbadning og strandture er det tid til at tage på opdagelse inde i landet. Når først man får taget hul på dette pragtfulde "bagland", så er der uanede muligheder for spændende oplevelser i de små byer.
Oplev deres torvedage, deres små og snævre gader og pragtfulde torve. Sæt Jer ned og nyd et glas kølig rosévin i skyggen af platantræerne - det er også Provence.......

Vil du læse rejsebreve fra Frankrig - og se flere billeder fra bl.a. Provence - så klik her.

Til sidetop.

 
Er kendt af de fleste, uden at de ved det. Men tænk engang på den kendte melodi med runddansen: "Sur le Pont d´Avignon, l´on y danse tout en rond....", om børnene der danser på broen i Avignon. 

Broen er ganske enkelt blevet byens vartegn og den blev opført i tiden 1177-1185 over floden Rhône, på det sted som en Herrens Engel havde udpeget for den hellige Bénézet. Deraf navnet på broen.

Bygningen der ligger ude på broen er Chapelle St-Nicolas
(Se også under
Languedoc-Roussillon - andre ting ligger tæt ved Avignon.)

Til sidetop.

 
Efter uroligheder i Rom i året 1306, valgte paverne at flytte til Avignon. De købte hele byen for 80.000 guldgylden og anlagde i perioden 1334 til 1342 deres residens (det nuværende pavepalads), som på den tid var et af de største borganlæg i Frankrig. 

I dag er rummene stort set tomme og bliver ikke brugt til noget.

(Se også under
Languedoc-Roussillon - andre ting ligger tæt ved Avignon.)

Til sidetop.

 
Det højeste bjerg i Provence, 1912 meter. Bjergets hvide top kan ses meget langt væk og den hvide farve skyldes ikke sne, men kalksten. Øverst oppe ligger en radarstation og et observatorium, hvortil der ikke er adgang. Navnet Mont Ventoux betyder i øvrigt "Det blæsende Bjerg" og det lever til fulde op til sit navn...!
Tour de France lægger ofte turen over Mont Ventoux, som med op til 10,5 % stigning over en strækning på ca. 21 kilometer, er i stand til at "trække tænder ud" på selv den skrappeste cykelrytter. 
På den ene side af bjerget (den østlige) findes en mindesten over cykelrytteren Tom Simpson, som omkom her under Tour de France i 1967.

Vil du vide mere om Mont Ventoux så klik her.
Vil du vide mere om Tom Simpson så klik her.
Du kan læse mere om Mont Ventoux og se flere billeder derfra i Rejsebrev fra Provence 2008.

Til sidetop.

Amfiteatret i Arles

Gammelt romersk amfiteater, som formodentlig er opført i de sidste årtier af 1. årh. 

Det havde 34 siddetrin fordelt på 4 etager, hvilket gav plads til ikke mindre end ca. 800 stående og ca. 20.000 siddepladser.

Til sidetop.

Langlois-broen og "Den Gule Café".

Når man siger Arles, må man også sige Van Gogh - hans navn er uløseligt knyttet til byen. 

Han har bl.a. udødeliggjort den viste vippebro, som dog ikke er "ægte", idet den oprindelige bro blev ødelagt af tyskerne i 1944. Der er siden opført en kopi af broen, på det oprindelige sted.

"Den Gule Café" hører også til nogle af hans mest kendte malerier.

Til sidetop.

Fontaine-de-Vaucluse.  

Et af de kraftigste kildevæld i verden, hvor der vælder 200.000 liter frem i sekundet, når den ellers er "på sit højeste".  Man skal besøge kilden om foråret eller efteråret, for så er der masser af vand (th.). Kommer man om sommeren, kan man meget vel risikere, at der ikke er noget vand i kilden og så er den ikke særligt imponerende.
Men, hvad enten det er forår, sommer eller efterår - når man alligevel er kommet hertil, skal man give sig tid til at besøge den lille "Moulin a Papier" (papirmølle).

Den ligger inde i byen på vejen ned mod kildefremspringet og er ganske interessant. Her er der mulighed for at se det arbejdende værksted lave papir, som man gjorde det i gamle dage. 

Selvfølgelig er der også på bedste turistmanér mulighed for at købe noget med hjem derfra og det er en af de få gange, man godt kan lade sig friste.

Til sidetop.

Byen St-Rémy-de-Provence er i historisk henseende kendt for flere ting:

Kunstmaleren Van Gogh var på grund af nervesammenbrud på sanatorieophold i klosteret St-Paul-de-Mausole, der ligger lige syd for byen og nogle kender måske bynavnet, fordi det var her profeten Nostradamus blev født.
Men St-Rémy-de-Provence er også kendt for sit antikke udgravningsområde - Glanum - som ligger lige syd for byen. 

Nogle af de ting der har væres synlige hele tiden, er Æresbuen (th.) og Juliusmonumentet (tv.). Begge er  de formodentlig opført omkring 25-20 f.Kr. til minde om byens nygrundlæggelse.

Til sidetop.

Les Baux-de-Provence.

Byens oprindelse går faktisk tilbage til 11. årh. og mange århundredes omtumlet tilværelse under forskellige herskere, medførte, at indbyggerne i 1800-tallet opgav byen, som derefter forfaldt.

I dag er det stort set kun turister der tiltrækkes. Selve byen er ikke noget specielt, men lige nord for byen ligger Cathedrale D'Images - et fantastisk kunstgalleri i et gammelt kalkbrud. 

Her er der "udstillinger" af forskellige kunstnere i form af et kæmpemæssigt lysbilledshow med underlægningsmusik. 

Da vi besøgte Cathedrale D'Images, blev der vist billeder af Picasso. Det er noget man ikke må snyde sig selv for - og så er entréen oven i købet billig.

GPS: 43° 44' 54,50"N  -  4° 47' 45,18"E

Se flere billeder fra  "udstillingen" i Cathedrale D'Images på billedsiden.

Vil du vide mere om Cathedrale D'Images så klik her. (Siden er på fransk og engelsk.)

Til sidetop.

 
2-3 kilometer vest for Fontaine-de-Vaucluse, ligger L´Isle-s-la-Sorgue - en lille hyggelig by. Byen har fundet sin plads mellem to "grene" af floden Sorgue - som får sit vand oppe fra Fontaine-de-Vaucluse - og det giver den et lidt specielt præg.

Her er mange snævre gyder og man fornemmer, at byen nærmest "gennemstrømmes" af vand og her er da også en del vandmøller af forskellig karakter.

Når der er marked i byen, er det mere end svært at komme gennem hovedgaden med bil og man kan med fordel lade den stå og bevæge sig ud i mylderet til fods. Her er virkelig mange spændende og sjove boder, som fylder godt op over det hele. 
Det virker som om markedet er af en lidt højere kvalitet, end så mange andre steder, men det må selvfølgelig bero på, hvordan den enkelte ser på det.

Kirken, som er fra det 17. århundrede, er med sine flotte dekorationer et besøg værd.

Til sidetop.

 
En lille malerisk by, der ligger og gemmer sig i de smukke Lubéron bjerge.

Historisk set, har der været meget dramatik i og omkring Lubéron bjergene, som faktisk er delt i 2 dele af en lavning. Nemlig det 700 meter høje Petit Lubéron mod vest og det 1250 meter høje Grand Lubéron mod øst.

I 1500-tallet blev 19 landsbyer brændt ned, mere end 3000 mennesker blev dræbt og ca. 600 blev bortført til slavearbejde på galejerne. 

Så var der i lang tid ro i området og først efter 2. verdenskrig kom der liv igen, denne gang af intellektuelle og kunstnere, som begyndte at flytte hertil. 
Turismen tog også voldsomt til og for ikke at få ødelagt det skønne naturområde, blev en stor del af Lubéron fredet i 1977. Det kendes i dag som Parc Naturel Régional du Lubéron.

Vil du vide mere om Parc Naturel Régional du Lubéron så klik her.

Til sidetop.

 
Ligger ca. 10 kilometer vest for Apt og fører over et lille flodleje. Kør ud ad N 100 og drej fra ad D 149, så ligger den umiddelbart efter man er drejet fra N 100. Broen er spændende på den måde, at den er fra 1. årh. og den bliver stadig brugt.

Når man nu er på de her kanter, må man ikke snyde sig selv for en tur i Massif des Cedres - Cedertræsskoven - som også ligger i Lubéron bjergene. 
Med byen Bonnieux som udgangspunkt, er der flere muligheder. Bl. a. mod sydøst ad D 36. Ca. 1 kilometer fra byen drejes til højre og for enden af vejen er det så fodtur for resten af vejen. (Th. udsigt mod Mont Ventoux, set fra Cedertræsskoven.)

Til sidetop.

Monumentalbuen i Orange.  

Én af de fornemste seværdigheder er den romerske monumentalbue fra kejser Augustus´ tid. Den blev i sin tid blev opført uden for bymurene og tjente som monument for byens grundlæggelse og tegn på regionens tilhørsforhold til det romerske rige. 

Monumentalbuen har smukke friser, der viser romerske krigere og besejrede galler.

Til sidetop.

Sæt Jer ned og nyd et glas kølig hvidvin i skyggen af platantræerne. Det er Provence.

Pragtfulde og hyggelige steder finder man, når man kommer ind i landet. Mulighederne er mange og der er ikke trængsel af turister i samme antal, som ude ved kysten.

(Husk lige, at der er absolut badeforbud i mange franske floder, uanset om de er små eller store!)

Til trods for den megen tørke, er vegetationen frodig og er der noget mere pragtfuldt, end en have med denne udsigt? (t.v.)

Til sidetop.

Noget der er lidt uden for det sædvanlige, er vinkøb. Vel at bemærke ikke i forretningerne eller supermarkederne, men i co-operativet eller caven.

Det er den almindelige franskmands - om ikke daglige - så ugentlige "opgave" at begive sig til det nærmeste co-operativ og få fyldt "dunken" op. -  

Og hvad går det så ud på? 

Jo, har man ikke været i Frankrig før, er det en morsom oplevelse at gå på co-operativet og handle for første gang.

Link til  "La Vigneronne".

Link til "Cave de Bonnieux".

Hvis man har mulighed for det, starter man med at erhverve sig en tom 5 liter plastikdunk og bevæbnet med denne, opsøger man dernæst det lokale co-operativ. (Hvis man ikke har mulighed for at få fat en tom plastikdunk, kan man altid købe én på co-operativet.) 

Mens man så står og venter på at det bliver éns tur, kan man meget passende betragte dels priserne på den almindelige landvin som de fleste køber, dels det pudsige i, at vinen hældes på plastikdunkene fra noget der mest af alt ligner en benzinstanderslange som vi kender det herhjemme. 

Det er simpelthen tapning direkte fra store beholdere og ned i de medbragte plastikdunke. Sådan!


Til sidetop.

Sådan kaldes det flade sumpland i Rhöne-flodens delta ud til Middelhavet. Her har man mulighed for at opleve vilde tyre, hvide heste og cowboys - også kaldet "les Gardians".

Det er også et stort fuglereservat, hvor ikke mindst lyserøde flamingoer yngler hvert år.

Når man bevæger sig rundt i det flade sumpland, må man være forberedt på andet end vilde heste og lyserøde flamingoer. Det lavtliggende land fornægter sig ikke og mange små veje kan godt være mere eller mindre "vandveje".

Det er et utrolig fladt - og til tider vådt, oversvømmet og sumpet landområde.

Til sidetop.

Marseille.

Marseille er med sine næsten 1 million indbyggere, hovedstaden i regionen og kan byde på en stor variation af monumenter, seværdigheder, historie, kultur, gastronomi, samt meget mere.

Til de mere kendte seværdigheder hører kirken Notre-Dame de la Garde, byens vartegn, som ligger på en ca. 150 meter høj klippe og skuer ud over byen og Middelhavet. Bygningen af kirken blev påbegyndt i 1214 og blev først afsluttet i 1864. 

Den er indrettet med en imponerende udsmykning, som man skal lede længe efter og kirken er kendt som et vartegn over byen, af alverdens sømænd. Den er absolut et besøg værd og man kan med fordel køre op til kirken med Le Petit Train fra Vieux-Port og nyde den storslåede udsigt og så spadsere ned.  
Oppe fra kirken har man som nævnt, en imponerende udsigt ud over byen og Middelhavet. Bl.a. kan man se øen If, som i 1634 blev indrettet til fængsel og gennem tiderne har ”huset” mange prominente ”gæster”.
Øen spillede også en hovedrolle i Alexandra Dumas´s roman ”Greven af Monto Cristo”.  

Af andre kendte ting kan nævnes det daglige fiskemarked i den gamle Havn, Vieux-Port. Det er masser af boder, fisk og stemning. 
Ikke mindst er byen kendt for sin bouillabaisse, en fiskesuppe, der er lavet på mange af Middelhavets forskellige fiskearter.  

Arkitekten Le Corbusier har også sat sit mærke på byen, med boligkomplekset La Cité Radieuse. Her - såvel som i Alsace (kirken i Ronchamp) og i Paris (Maison La Roche) – har han bygget noget unikt.  

Endelig er den nordlige bydel - nord for Vieux-Port - med sit mylder af forretninger og mennesker, absolut en spadseretur og et besøg værd.

Men husk lige: Man skal nok ikke besøge byen i den varmeste tid, med mindre man kan tåle varmen, for det kan være temmelig anstrengende at gå rundt i en storby i sydlandsk sommervarme. Der kan læses lidt mere om Marseille i "Rejsebrev fra Frankirg 2010" og vi er gerne behjælpelige med adressen på hotellet der bliver nævnt i rejsebrevet, såfremt man ønsker det.


Til sidetop.

 
Én af Middelhavskystens 3 store og ikke mindst flotte og populære campingpladser, har alt hvad hjertet kan begære. 

En plads lige velegnet for voksne, som for børn og unge mennesker. Her er næsten alle former for underholdning og alt hvad man kan ønske sig til en aktiv ferie m.m. 
Der foruden ligger den suverænt godt ved St. Tropez bugten (lige over for St. Tropez), er særdeles velholdt med alt og der er opsyn både dag og nat.
Om ordet "campingplads" så er den rigtige betegnelse i dag, er en anden sag. I gammeldags forstand er der ikke megen campingplads tilbage. Pladsen er nærmere blevet en ressort med masser af mobilhomes og hytter af forskellig slags og størrelse. Nogle steder minder den mere om en amerikansk trailerpark, end en campingplads.
Kommer man med egen campingvogn, bliver man henvist til at ligge midt inde på pladsen, hvor der godt nok er skygge fra de mange træer, men til gengæld mørkt - og så er det den bare jord!
Om det så er gøgl til børnene, er der også dét: karrusel, togbane, hoppepuder, spillemaskiner, slikboder og meget, meget mere. Et rigtigt eldorado for børn - og et sandt mareridt for forældrenes pengepung!

Et godt råd: ønsker man at tilbringe 2-3 uger hér i højsæsonen, er det en klog foranstaltning at bestille plads i god tid, pladsen er virkelig populær. De to andre pladser - "Kon Tiki" og "Toison D´or" ligger ikke så langt herfra  og er lige så populære og velbesøgte som "Les Prairies de la Mer".
Prisen,  ja, den svarer til alt det man får. Den er i den dyre ende!
 
Søger man derimod en rigtig campingplads i mere gammeldags forstand, ligger der et - tilsyneladende rigtig godt alternativ - næsten lige ved siden af "Les Prairies de la Mer" ind mod Ste-Maxime. Campingpladsen hedder "Camping des Mures".
 
Uden at have boet der (vi har kun gået rundt på pladsen og set de forskellige ting) mener jeg godt pladsen er anbefalelsesværdig. Den er meget mere stille og rolig - og så er det en "rigtig" campingplads, og endelig er den billigere end de 3 andre.
Ikke mindst er der mulighed for, at man kan campere med sin egen vogn næsten helt nede ved stranden.
Det er bestem værd at overveje!

WI-FI - eller Wireless Fidelity - eller trådløs forbindelse til Internettet. 
Mange campingpladser - bl.a. "Les Prairies de la Mer" -  giver mulighed for at købe timekort, dagskort eller ugekort, som giver adgang til internettet fra din bærbare computer. Det eneste det kræver er, at man har et trådløst netkort installeret på sin PC´er. Så kan man i ro og mag sidde i sin campingvogn og ordne de ting der nu måtte være nødvendige, via nettet - og selvfølgelig på bredbånd. 

Men - det er dog ikke så hurtigt så det gør noget og det kan til tider være lidt ustabilt, men det er bedre end ingenting. Til gengæld er prisen også her i den tunge ende:150-400 kr. for en uge, afhængig af hvilken campingplads man vælger.

Et godt råd: undersøg hvilke trådløse net der er til rådighed dér hvor du er og gå ind og se prisen. Det er ikke sikkert, at den campingplads du ligger på er den billigste, det kan godt være det er nabopladsen - og så kan man jo lige så godt benytte sig af det! Nettet har ingen grænser!

Vil du vide mere om "Les Prairies de la Mer", "Kon Tiki" og "Toison D´or" klik her
Vil du vide mere om "Camping des Mures" klik her.

Til sidetop.

Vis stort billede. (2005)
"Les Prairies de la Mer"
 
Et "mini-Venedig" og efterhånden noget af et tilløbsstykke. Er meget kendt for sit ugentlige marked, hvor man godt kan være heldig at gøre et godt køb af Provence-stoffer - men pas på!

Ligger ikke ret langt fra nogle af kystens mest kendte og populære campingpladser, "
Les Prairies de la Mer", "Kon Tiki" og "Toison D´or".

Ca. 6 km. oppe i baglandet, ligger landsbyen Grimaud, som også er et besøg værd. Byen er nænsomt restaureret og har en vidunderlig udsigt mod syd. På vejen derop, kan man passende køre ind på det lokale vin-cooperativ (ligger på venstre side) og få fyldt dunken op med lidt af den lokale landvin.

Til sidetop.

St. Tropez.

Stedet hvor jet-settet fører sig frem i sommerhalvåret. 
Byen kan godt være noget af et "gedemarked", men alligevel er det hyggeligt at gå rundt i de små gader, gå langs havnen og drømme om at eje bare en af de "mindre" både eller også sidde lige så stille og spise en pandekage eller nyde en drink og se på vrimlen af mennesker glide forbi.  
Måske kommer der en kendt person forbi, hvem ved?

Det kan i øvrigt anbefales at gøre turen til St. Tropez på cykel, eller tage båden dertil fra Ste. Maxime, hvis man har mulighed for det. 
Så slipper man for risikoen for at køre i kø hele vejen og dertil behøver man ikke spekulere over, hvor man skal parkere bilen. Selv om der er rimelig gode parkeringsmuligheder, kan man meget vel risikere, at "alt er udsolgt"!

Til sidetop.

Toulon.

Udsigten over Frankrigs største flådehavn med halvøen St-Mandrier i baggrunden og bugten ved Toulon er flot, når man betragter den oppe fra 572 meters højde på Mont Faron. Vejen dertil findes nemt, ved at køre mod centrum af byen og så følge skiltene med "Faron".
Vejen op - og ned - er ensrettet på et meget langt stykke og man skal absolut ikke falde for fristelsen til at nyde udsigten, hvis man er chauffør! Vejen er smal - og der er langt ned!

Hvis man ikke har lyst til at køre derop i bil, er der mulighed for at benytte tovbanen og nyde udsigten derfra. Man skal bare være forberedt på, at varmedisen ofte kan ødelægge udsigten.

Til sidetop.

Ile de Porquerolles.

Ca. 20 minutters sejllads fra landsbyen la Tour-Fondue ved byen Hyères (også kaldet palmernes by p.g.a. af byens store eksport af palmer til de Arabiske lande) ligger Ile de Porquerolles - denne krydrede ø, med hvide strande og imponerende bevoksning og en flot botanisk have. 
Øen var faktisk ejet af en belgisk ingeniør i perioden 1911 til 1971. Han havde tilsyneladende penge nok, så i den periode blev øen "forvandlet" til en eksotisk have. 
Det er et rigtigt lille "Bounty-land", hvor specielt stranden Plage d´Argent er meget kendt og populær, men også den botaniske have er virkelig et besøg værd.

Man kan (heldigvis) ikke få sin bil med derover, men der kan lejes cykler til en rimelig pris og man kan mageligt bruge en hel dag med at krydse rundt på øen og dase og bade fra en af den mange hvide sandstrande.

Fra Hyères kan der sejles ud til øen Ile du Levant, men her er der kun adgang til en del af øen. Resten er henlagt til militært område. 
Øen er ikke mindst kendt som naturist øen, og har siden begyndelsen af 1900 tallet været hjemsted for naturistsamfundet Heliopolis (betyder "Solbyen").   Sejltid ca. 1½ time.

Vil du vide mere om naturisme i Frankrig så klik her.

Til sidetop.

Når man har set sig mæt på alt det mondæne ved kysten og trænger til at se noget helt andet, så skal turen gå ind i baglandet.

Grand Canyon du Verdon eller Gorges du Verdon som den store bjergslugt også bliver kaldt, er en kæmpe oplevelse, når man kører ad Corniche Sublime. (Vejen hedder D71 og man kan med fordel køre ruten fra øst mod vest).

Floden Verdon har her, over en længde på ca. 21 km., skåret sig ned i slugter som nogle steder kan være op til 1500 meter dybe. 
Her er der masser af gode muligheder for at leje cykelbåde eller bade.

En anden mulighed for at bade, hvis man ikke er i nærheden af kysten, er i søen Lac de St-Cassien.
Den ligger ved D37, ca. 10 kilometer sydøst for Fayence. Den er et yndet udflugtsmål, ikke alene for franskmændene, men også for de mange danskere der ferierer i områderne omkring Fayence og Bargemon.
Hvis man er meget heldig, kan man se de franske brandslukningsfly, som kommer til søen for at tanke vand. Det er meget spektakulært.

Til sidetop.

Vis stort billede. (2004)

Stenhytterne i
Village des Bories.

Syd for byen Gordes (som i øvrigt siges at være den mest franske - eller provencalske - by der findes), omkring 2-3 kilometer ud ad D2,  ligger Village des Bories.

En samling stenhytter, som stammer fra Kelternes og Ligurernes tid, hvor folk søgte hertil og isolerede sig på grund af pesten, som hærgede i Provence på den tid.

Hytterne er opført af mellem 200.000 og 300.000 sten og vejer mellem 30 og 200 tons stykket. 

Når man går rundt uden for på pladsen hvor husene er bygget, er der hamrende varmt, ca. 36 grader. Men lige så snart man går ind i et af husene, er der dejlig svalt. 

De vidste godt hvad de lavede, de gamle gubber...

 

Til sidetop.

Vis stort billede. (2004)
Stenhytterne i
Village des Bories.
Koglebanen - eller Le Train des Pignes - kører fra Digne-les-Bains i Provence til Nice i Côte d'Azur.

Turen til Nice tager ca. 3½ time og er ca. 150 kilometer lang.

Undervejs, hvor man bliver rystet godt sammen p.g.a. de dårlige skinner, passerer man et utal af tunneler, broer og  vejoverskæringer. Der er en masse at se på og det går ikke stærkere, end man kan følge med.

Man skal lige være opmærksom på, at man får pensionistrabat, når man er over 55 år!

Man skal ligeledes være opmærksom på, at når man skal retur fra Nice, skal man ikke lede efter Gare SNCF, men derimod efter Gare des Chemins de Fer de Provence.

Til sidetop.

Lige syd for Vaison-la-Romaine og de små landsbyer Gigondas, Sablet og Séguret, ligger bjergkæden Dentelles de Montmirail. 
Et utrolig smukt bjergområde, der hæver sig 600-700 meter op, og hvor der er rig mulighed for vandreture og klatring.
Hvis du vil vide lidt mere om området, så skal du læse rejsebrevet fra "Dentelles de Montmirail", hvor der også er mulighed for at se nogle flere billeder fra området, samt få en lille kørevejledning.

Som nævnt ovenfor, næsten ved foden af Dentelles de Montmirail, ligger den lille landsby, Séguret, med sine ca. 900 indbyggere. Officielt betegnes den som "én af de smukkeste landsbyer" i Frankrig og den lever til fulde op til denne betegnelse. 
Den er utrolig pittoresk og i en del af byen er der ikke bilkørsel, hvilket man godt forstår, når man ser billederne. Byen er også kendt for sin udmærket "appellation contrôlée" vin: Côtes du Rhône Séguret.

Til sidetop.

Har man mulighed for det, bør man virkelig tage til Provence om efteråret og opleve hvordan farverne skifter i naturen. Dels er luften køligere, dels er det helt anderledes klart i vejret og farverne og duftene træder meget tydeligt frem. 

At se de efterårsfarvede vinmarker stå i helt klare farver og horisonten tegne sig lige så klart, er noget helt andet, end den disede og sitrende horisont man oplever i højsommeren. Og så er der den sidegevinst, at der er ikke nogen turister.

Det eneste man skal gøre sig klart, er, at selv om der burde være temperaturer på 20-25 Co i snit, kan man godt risikere, at det er hundekoldt. Vi har oplevet 9-10 graders varme i slutningen af september måned og 20 Co i slutningen af november måned, så der er ikke garanti for noget.
 

Til sidetop.

Temperaturer i Provence

Måned:

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

Gennemsnitstemperatur:

12,2º 11,9º 14,2º 18,5º 20,8º 26,6º 28,1º 28,4º 25,2º 22,1º 16,8º 14,1º

Kilde: Frankrigs Meteorologiske Institut.

Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

© Copyright.

Til sidetop.

Alle rettigheder forbeholdes.

Mail til Jens Rostgaard Gjerlov.