|
|
|
|
Officielt
hedder regionen Provence-Alpes / Côte d'Azur, men her på siden
er det for nemheds skyld valgt, at betragte Provence-Alpes
(eller bare Provence) som én region for sig og Côte d'Azur
som en anden region. |
|
PROVENCE
- Provincia - eller "Provinsen",
som de gamle romere kaldte regionen.
Så
snart man har udtalt ordet, tænker man på varme, palmer, krydderier,
sol og strand, Cannes og filmfestival, St. Tropez med flotte
lystyachter, samt meget, meget mere.
Og det er da heller ikke forkert. Provence er - og har - det
hele og mere til. Så meget desto sværere er det også, at skulle
berette om denne specielle provins, som alle har taget til
deres hjerter. Det er ikke til at sige, hvad der gør Provence
så speciel, for det er i allerhøjeste grad individuelt.
Man kommer det nok nærmest ved at sige, at provinsen har noget
for enhver smag og det er derfor mere end vanskeligt at blive
skuffet.
Men - Provence er ikke
kun sol og strand. Når man først er blevet mæt af solbadning
og strandture er det tid til at tage på
opdagelse inde i landet. Når først man får taget hul på dette
pragtfulde "bagland", så er der uanede muligheder
for spændende oplevelser i de små byer.
Oplev deres torvedage, deres små og snævre gader og pragtfulde
torve. Sæt Jer ned og nyd et glas kølig rosévin i skyggen
af platantræerne - det er også Provence.......
Vil
du læse rejsebreve fra Frankrig - og se flere billeder fra
bl.a. Provence - så
klik
her.
|
|
Er kendt af de fleste, uden at de ved det. Men tænk
engang på den kendte melodi med runddansen: "Sur le Pont d´Avignon, l´on y danse tout en rond....", om børnene
der danser på broen i Avignon.
Broen
er ganske enkelt blevet byens vartegn og den blev opført i
tiden 1177-1185 over floden Rhône, på det sted som en Herrens
Engel havde udpeget for den hellige Bénézet. Deraf navnet
på broen.
Bygningen der ligger ude på broen er Chapelle St-Nicolas
(Se også under
Languedoc-Roussillon
-
andre ting ligger tæt ved Avignon.)
|
|
|
Efter uroligheder i Rom i året 1306, valgte
paverne at flytte til Avignon. De købte hele byen for 80.000
guldgylden og anlagde i perioden 1334 til 1342 deres residens
(det nuværende pavepalads), som på den tid var et af de største
borganlæg i Frankrig.
I
dag er rummene stort set tomme og bliver ikke brugt til noget.
(Se også under
Languedoc-Roussillon
-
andre ting ligger tæt ved Avignon.)
|
|
|
Det højeste bjerg i Provence, 1912 meter.
Bjergets hvide top kan ses meget langt væk og den hvide farve
skyldes ikke sne, men kalksten. Øverst oppe ligger en radarstation
og et observatorium, hvortil der ikke er adgang. Navnet Mont Ventoux betyder i øvrigt "Det blæsende Bjerg" og
det lever til fulde op til sit navn...!
Tour de France lægger ofte turen over Mont Ventoux, som med
op til 10,5 % stigning over en strækning på ca. 21 kilometer,
er i stand til at "trække tænder ud" på selv den
skrappeste cykelrytter.
På den ene side af bjerget (den østlige) findes en
mindesten over cykelrytteren
Tom Simpson, som omkom her under Tour de France i 1967.
Vil du vide mere om
Tom Simpson så
klik her.
|
|
|
Amfiteatret
i Arles.
Gammelt romersk amfiteater, som formodentlig er opført i de
sidste årtier af 1. årh.
Det
havde 34 siddetrin fordelt på 4 etager, hvilket gav plads til
ikke mindre end ca. 800 stående og ca. 20.000 siddepladser.
|
|
|
|
Langlois-broen
og "Den Gule Café".
Når man siger Arles, må man også sige Van Gogh - hans navn er
uløseligt knyttet til byen.
Han har bl.a. udødeliggjort den viste vippebro, som dog ikke
er "ægte", idet den oprindelige bro blev ødelagt af
tyskerne i 1944. Der er siden opført en kopi af broen, på det
oprindelige sted.
"Den Gule Café" hører også til nogle af hans mest
kendte malerier.
|
|
|
|
Fontaine-de-Vaucluse.
Et
af de kraftigste kildevæld i verden, hvor der vælder 200.000
liter frem i sekundet, når den ellers er "på sit højeste".
Man skal besøge kilden om foråret eller efteråret, for så er
der masser af vand (th.). Kommer man om sommeren, kan man meget
vel risikere, at der ikke er noget vand i kilden og så er den
ikke særligt imponerende.
Men,
hvad enten det er forår, sommer eller efterår - når man alligevel
er kommet hertil, skal man give sig tid til at besøge den lille
"Moulin a Papier" (papirmølle).
Den
ligger inde i byen på vejen ned mod kildefremspringet og er ganske interessant.
Her er der mulighed for at se det arbejdende værksted lave papir,
som man gjorde det i gamle dage.
Selvfølgelig er der også på bedste turistmanér mulighed for
at købe noget med hjem derfra og det er en af de få gange, man
godt kan lade sig friste.
|
|
|
|
|
|
|
Byen
St-Rémy-de-Provence er i historisk henseende kendt
for flere ting:
Kunstmaleren Van Gogh var på grund af nervesammenbrud på sanatorieophold i klosteret St-Paul-de-Mausole, der ligger lige syd for
byen og nogle kender måske bynavnet, fordi det var her profeten
Nostradamus blev født.
Men St-Rémy-de-Provence er også kendt for sit antikke udgravningsområde
- Glanum - som ligger lige syd for byen.
Nogle af de ting der har væres synlige hele tiden, er Æresbuen
(th.) og Juliusmonumentet (tv.). Begge er de formodentlig
opført omkring 25-20 f.Kr. til minde om byens nygrundlæggelse.
|
|
|
|
Les
Baux-de-Provence.
Byens oprindelse går faktisk
tilbage til 11. årh. og mange århundredes omtumlet tilværelse
under forskellige herskere, medførte, at indbyggerne i
1800-tallet opgav byen, som derefter forfaldt.
I dag er det stort set kun turister der tiltrækkes. Selve byen
er ikke noget specielt, men lige nord for byen ligger Cathedrale
D'Images - et fantastisk kunstgalleri i et gammelt kalkbrud.
Her
er der "udstillinger" af forskellige kunstnere i form
af et kæmpemæssigt lysbilledshow med underlægningsmusik.
Da vi besøgte Cathedrale D'Images, blev der vist billeder af
Picasso. Det er noget man ikke må snyde sig selv for - og så
er entréen oven i købet billig.
GPS: 43° 44' 54,50"N -
4° 47' 45,18"E
Se flere billeder fra
"udstillingen" i Cathedrale D'Images på
billedsiden.
Vil du vide mere om Cathedrale D'Images så
klik
her. (Siden er på fransk og engelsk.)
|
|
|
|
|
|
|
|
2-3 kilometer vest for
Fontaine-de-Vaucluse, ligger L´Isle-s-la-Sorgue
- en lille hyggelig by. Byen har fundet sin plads mellem to "grene"
af floden Sorgue - som får sit vand oppe fra Fontaine-de-Vaucluse
- og det giver den et lidt specielt præg.
Her
er mange snævre gyder og man fornemmer, at byen nærmest "gennemstrømmes"
af vand og her er da også en del vandmøller af forskellig karakter.
Når
der er marked i byen, er det mere end svært at komme gennem hovedgaden
med bil og man kan med fordel lade den stå og bevæge sig ud i
mylderet til fods. Her er virkelig mange spændende og sjove boder,
som fylder godt op over det hele.
Det virker som om markedet er af en lidt højere kvalitet, end
så mange andre steder, men det må selvfølgelig bero på, hvordan
den enkelte ser på det.
Kirken,
som er fra det 17. århundrede, er med sine flotte dekorationer
et besøg værd.
|
|
|
|
|
En lille malerisk by, der ligger og gemmer sig i de smukke Lubéron
bjerge.
Historisk set, har der været meget dramatik i og omkring Lubéron
bjergene, som faktisk er delt i 2 dele af en lavning. Nemlig
det 700 meter høje Petit Lubéron mod vest og det 1250 meter
høje Grand Lubéron mod øst.
I 1500-tallet blev 19 landsbyer brændt ned, mere end 3000 mennesker
blev dræbt og ca. 600 blev bortført til slavearbejde på galejerne.
Så var der i lang tid ro i området og først efter 2. verdenskrig
kom der liv igen, denne gang af intellektuelle og kunstnere, som
begyndte at flytte hertil.
Turismen tog også voldsomt til og for ikke at få ødelagt det skønne
naturområde, blev en stor del af Lubéron fredet i 1977. Det
kendes i dag som Parc Naturel Régional du Lubéron.
Vil
du vide mere om Parc Naturel Régional du Lubéron så
klik
her.
|
|
|
|
|
Ligger ca. 10 kilometer vest for
Apt og fører over et lille flodleje. Kør ud ad N 100 og
drej fra ad D 149, så ligger den umiddelbart efter man er drejet
fra N 100. Broen er spændende på den måde, at den er fra 1. årh.
og den bliver stadig brugt.
Når man nu er på de her kanter, må man ikke snyde sig selv for
en tur i Massif des Cedres - Cedertræsskoven - som også
ligger i Lubéron bjergene.
Med byen Bonnieux som udgangspunkt, er der flere muligheder.
Bl. a. mod sydøst ad D 36. Ca. 1 kilometer fra byen drejes til
højre og for enden af vejen er det så fodtur for resten af vejen.
(Th. udsigt mod Mont Ventoux, set fra Cedertræsskoven.)
|
|
|
Monumentalbuen
i Orange.
Én
af de fornemste seværdigheder er den romerske monumentalbue
fra kejser Augustus´ tid. Den blev i sin tid blev opført uden
for bymurene og tjente som monument for byens grundlæggelse
og tegn på regionens tilhørsforhold til det romerske rige.
Monumentalbuen
har smukke friser, der viser romerske krigere og besejrede galler.
|
|
|
|
Sæt Jer ned og nyd et glas kølig hvidvin i skyggen af platantræerne.
Det er Provence.
Pragtfulde og hyggelige steder finder man, når man kommer
ind i landet. Mulighederne er mange og der er ikke trængsel
af turister i samme antal, som ude ved kysten.
(Husk lige, at der er absolut badeforbud i mange franske
floder, uanset om de er små eller store!)
Til trods for den megen tørke, er vegetationen frodig og er
der noget mere pragtfuldt, end en have med denne udsigt?
(t.v.)
|
|
|
|
Noget
der er lidt uden for det sædvanlige, er vinkøb. Vel at bemærke
ikke i forretningerne eller supermarkederne, men i co-operativet
eller caven.
Det er den almindelige franskmands - om ikke daglige - så
ugentlige "opgave" at begive sig til det nærmeste
co-operativ og få fyldt "dunken" op. -
Og hvad går det så ud på?
Jo,
har man ikke været i Frankrig før, er det en morsom oplevelse
at gå på co-operativet og handle for første gang. |
|
|
Hvis man har mulighed for det, starter
man med at erhverve sig en tom 5 liter plastikdunk og bevæbnet med
denne, opsøger man dernæst det lokale co-operativ. (Hvis man
ikke har mulighed for at få fat en tom plastikdunk, kan man altid
købe én på co-operativet.)
Mens man så står og venter på at det bliver éns tur, kan man
meget passende betragte dels priserne på den almindelige landvin
som de fleste køber, dels det pudsige i, at vinen hældes på
plastikdunkene fra noget der mest af alt ligner en benzinstanderslange
som vi kender det herhjemme.
Det er simpelthen tapning direkte fra store beholdere og ned
i de medbragte plastikdunke. Sådan!
|
|
|
|
Sådan kaldes det
flade sumpland i Rhöne-flodens delta ud til Middelhavet. Her har man mulighed for at opleve vilde tyre, hvide heste og cowboys
- også kaldet "les Gardians".
Det er også et stort fuglereservat, hvor ikke mindst lyserøde
flamingoer yngler hvert år.
Når man bevæger sig rundt i det flade sumpland, må man være
forberedt på andet end vilde heste og lyserøde flamingoer. Det
lavtliggende land fornægter sig ikke og mange små veje kan godt
være mere eller mindre "vandveje".
Det er et utrolig fladt - og til tider vådt, oversvømmet og
sumpet landområde.
|
|
|
|
|
|
Marseille.
Marseille
er med sine næsten 1 million indbyggere, hovedstaden i regionen
og kan byde på en stor variation af monumenter, seværdigheder,
historie, kultur, gastronomi, samt meget mere.
Til de mere kendte
seværdigheder hører kirken Notre-Dame
de la Garde, byens vartegn, som ligger på en ca.
150 meter
høj klippe og skuer ud over byen og Middelhavet. Bygningen
af kirken blev påbegyndt i 1214 og blev først afsluttet i
1864.
Den er indrettet med en imponerende udsmykning, som man skal
lede længe efter og kirken er kendt som et vartegn over byen,
af alverdens sømænd. Den er absolut et besøg værd og man kan
med fordel køre op til kirken med Le Petit Train fra Vieux-Port
og nyde den storslåede udsigt og så spadsere ned.
Oppe
fra kirken har man som nævnt, en imponerende udsigt ud over
byen og Middelhavet. Bl.a. kan man se øen If,
som i 1634 blev indrettet til fængsel og gennem tiderne har
”huset” mange prominente ”gæster”.
Øen spillede også
en hovedrolle i Alexandra
Dumas´s roman ”Greven
af Monto Cristo”.
Af
andre kendte ting kan nævnes det daglige fiskemarked i den
gamle Havn, Vieux-Port. Det
er masser af boder, fisk og stemning.
Ikke mindst er byen
kendt for sin bouillabaisse, en fiskesuppe, der er lavet på mange af Middelhavets forskellige fiskearter.
Arkitekten
Le Corbusier har også
sat sit mærke på byen, med boligkomplekset
La Cité Radieuse.
Her
- såvel som i Alsace (kirken
i Ronchamp) og i Paris (Maison
La Roche) – har han bygget noget unikt.
Endelig
er den nordlige bydel - nord for Vieux-Port - med sit mylder af
forretninger og mennesker, absolut en spadseretur og et besøg værd.
Men husk lige: Man skal nok ikke besøge byen i den varmeste tid,
med mindre man kan tåle varmen, for det kan være temmelig anstrengende at gå
rundt i en storby i sydlandsk sommervarme. Der kan læses lidt
mere om Marseille i
"Rejsebrev
fra Frankirg 2010" og vi
er gerne behjælpelige med adressen på hotellet der bliver
nævnt i rejsebrevet, såfremt man
ønsker det.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Én af Middelhavskystens
3 store og ikke mindst flotte og populære campingpladser, har
alt hvad hjertet kan begære.
En plads lige velegnet for voksne, som for børn og unge mennesker.
Her er næsten alle former for underholdning og alt hvad man
kan ønske sig til en aktiv ferie m.m.
Der foruden ligger den suverænt godt ved St. Tropez bugten (lige
over for St. Tropez), er særdeles velholdt med alt og der er
opsyn både dag og nat.
Om ordet
"campingplads" så er den rigtige betegnelse i dag,
er en anden sag. I gammeldags forstand er der ikke megen
campingplads tilbage. Pladsen er nærmere blevet en ressort med
masser af mobilhomes og hytter af forskellig slags og
størrelse. Nogle steder minder det måske mere om en
amerikansk trailerpark end en campingplads, andre steder
ligner det noget fra Indonesien. Kommer man med egen
campingvogn, bliver man henvist til at ligge midt inde på
pladsen, hvor der godt nok er skygge fra de mange træer, men
til gengæld mørkt - og så er det den bare jord!
Om det så er
gøgl til børnene, er der også dét. Karrusel, togbane,
hoppepuder, spillemaskiner, slikboder og meget, meget mere. Et
rigtigt eldorado for børn - og et sandt mareridt for
forældrenes pengepung!
Et godt råd: ønsker man at tilbringe 2-3 uger hér i højsæsonen,
er det en klog foranstaltning at bestille plads i god tid, pladsen
er virkelig populær.
De to andre pladser - "Kon Tiki" og "Toison
D´or" ligger ikke så langt herfra og er lige så populære og velbesøgte som
"Les Prairies de la Mer".
Prisen, ja, den svarer til alt det man får. Den er i den
dyre ende!
Søger man
derimod en rigtig campingplads i mere gammeldags forstand, ligger
der et - tilsyneladende rigtig godt alternativ - næsten lige
ved siden af "Les Prairies
de la Mer" ind mod Ste-Maxime. Campingpladsen hedder "Les Mûres".
Uden at have boet der
(vi har kun gået rundt på pladsen og set de forskellige ting)
mener jeg godt pladsen er anbefalelsesværdig. Den er meget
mere stille og rolig - og så er det en "rigtig" campingplads,
og endelig er den billigere end de 3 andre.
Ikke mindst er der mulighed for, at man kan campere med sin
egen vogn næsten helt nede ved stranden.
Det er bestem
værd at overveje!
WI-FI
-
eller Wireless Fidelity - eller trådløs forbindelse til
Internettet.
Mange campingpladser - bl.a. "Les
Prairies de la Mer" - giver mulighed for at købe
timekort, dagskort eller ugekort, som giver adgang
til internettet fra din bærbare computer. Det eneste det kræver er, at man har et trådløst netkort installeret
på sin PC´er. Så kan man i ro og mag sidde i sin campingvogn og ordne de ting
der nu måtte være nødvendige, via nettet - og selvfølgelig på
bredbånd.
Men - det er dog ikke så hurtigt så det gør noget og det kan
til tider være lidt ustabilt, men det er bedre end ingenting. Til gengæld er prisen
også her i den tunge ende:150-400 kr. (2011) for en uge,
afhængig af hvilken campingplads man vælger.
Et
godt råd: undersøg hvilke trådløse net der er til rådighed
dér hvor du er og gå ind og se prisen. Det er ikke sikkert, at
den campingplads du ligger på er den billigste, det kan godt
være det er nabopladsen - og så kan man jo lige så godt
benytte sig af det! Nettet har ingen grænser!
Vil du vide mere om "Les Prairies
de la Mer", "Kon Tiki" og "Toison
D´or" så
klik
her.
Vil du vide mere
om "Les Mûres" så
klik
her.
|
|
|
|
|
|
|
Et
"mini-Venedig" og efterhånden noget af
et tilløbsstykke. Er meget kendt for sit ugentlige marked, hvor
man godt kan være heldig at gøre et godt køb af Provence-stoffer
- men pas på!
Ligger ikke ret langt fra nogle af kystens mest kendte og
populære campingpladser, "Les
Prairies de la Mer",
"Kon
Tiki" og "Toison D´or".
Ca. 6 km. oppe i baglandet,
ligger landsbyen Grimaud, som også er et besøg værd.
Byen er nænsomt restaureret og har en vidunderlig udsigt mod
syd. På vejen derop, kan man passende køre ind på det lokale
vin-cooperativ (ligger på venstre side) og få fyldt dunken op
med lidt af den lokale landvin.
|
|
|
St.
Tropez.
Stedet hvor
jet-settet fører sig frem i sommerhalvåret.
Byen kan godt være noget af et "gedemarked", men alligevel
er det hyggeligt at gå rundt i de små gader, gå langs havnen
og drømme om at eje bare en af de "mindre" både eller
også sidde lige så stille og spise en pandekage eller nyde en
drink og se på vrimlen af mennesker glide forbi.
- Måske kommer der en kendt person forbi, hvem ved?
Det kan i øvrigt anbefales at gøre turen til St. Tropez på cykel,
eller tage båden dertil fra Ste. Maxime, hvis man
har mulighed for det.
Så slipper man for risikoen for at køre i kø hele vejen og dertil
behøver man ikke spekulere over, hvor man skal parkere bilen.
Selv om der er rimelig gode parkeringsmuligheder, kan man meget
vel risikere, at "alt er udsolgt"!
|
|
|
Toulon.
Udsigten
over Frankrigs største flådehavn med halvøen St-Mandrier i baggrunden
og bugten ved Toulon er flot, når man betragter den oppe fra
572 meters højde på Mont Faron. Vejen dertil findes nemt,
ved at køre mod centrum af byen og så følge skiltene med "Faron".
Vejen op - og ned - er ensrettet på et meget langt stykke og
man skal absolut ikke falde for fristelsen til at nyde udsigten,
hvis man er chauffør! Vejen er smal - og der er langt ned!
Hvis man ikke har lyst til at køre derop i bil, er der mulighed
for at benytte tovbanen og nyde udsigten derfra. Man skal bare
være forberedt på, at varmedisen ofte kan ødelægge udsigten.
|
|
|
Ile
de Porquerolles.
Ca.
20 minutters sejllads fra landsbyen la Tour-Fondue ved
byen Hyères (også kaldet palmernes by p.g.a. af byens
store eksport af palmer til de Arabiske lande) ligger Ile
de Porquerolles - denne krydrede ø, med hvide strande og
imponerende bevoksning og en flot botanisk have.
Øen var faktisk ejet af en belgisk ingeniør i perioden 1911
til 1971. Han havde tilsyneladende penge nok, så i den periode
blev øen "forvandlet" til en eksotisk have.
Det er et rigtigt lille "Bounty-land", hvor specielt
stranden Plage d´Argent er meget kendt og populær, men
også den botaniske have er virkelig et besøg værd.
Man kan
(heldigvis) ikke få sin bil med derover, men der kan lejes
cykler til en rimelig pris og man kan mageligt bruge en hel dag
med at krydse rundt på øen og dase og bade fra en af den mange
hvide sandstrande.
Fra
Hyères kan der sejles ud til øen Ile du Levant, men her
er der kun adgang til en del af øen. Resten er henlagt til militært
område.
Øen er ikke mindst kendt som naturist øen, og har siden
begyndelsen af 1900 tallet været hjemsted for naturistsamfundet
Heliopolis (betyder "Solbyen").
Sejltid ca. 1½ time.
Vil du vide mere om naturisme i Frankrig så
klik
her.
|
|
|
|
|
Når
man har set sig mæt på alt det mondæne ved kysten og trænger
til at se noget helt andet, så skal turen gå ind i baglandet.
Grand Canyon du Verdon eller Gorges du Verdon
som den store bjergslugt også bliver kaldt, er en kæmpe oplevelse,
når man kører ad Corniche Sublime. (Vejen hedder D71
og man kan med fordel køre ruten fra øst mod vest).
Floden Verdon har her, over en længde på ca. 21
km., skåret sig ned i slugter som nogle steder kan være op til
1500 meter dybe.
Her er der
masser af gode muligheder for at leje cykelbåde eller bade.
En anden mulighed for at bade, hvis man ikke er i nærheden
af kysten, er i søen Lac de St-Cassien. Den
ligger ved D37, ca. 10 kilometer sydøst for Fayence. Den er et yndet udflugtsmål,
ikke alene for franskmændene, men også for de mange danskere der
ferierer i områderne omkring Fayence og Bargemon.
Hvis man er meget
heldig, kan man se de franske brandslukningsfly, som kommer til søen for at tanke vand. Det er
meget spektakulært.
|
|
|
|
|
|
Syd
for byen Gordes (som i øvrigt siges at være den mest
franske - eller provencalske - by der findes), omkring 2-3 kilometer
ud ad D2, ligger Village des Bories.
En samling stenhytter, som stammer fra Kelternes og Ligurernes
tid, hvor folk søgte hertil og isolerede sig på grund af pesten,
som hærgede i Provence på den tid.
Hytterne er opført af mellem 200.000 og 300.000 sten og vejer
mellem 30 og 200 tons stykket.
Når man går rundt uden for på pladsen hvor husene er bygget,
er der hamrende varmt, ca. 36 grader. Men lige så snart man
går ind i et af husene, er der dejlig svalt.
De vidste godt hvad de lavede, de gamle
gubber...
|
|
|
|
|
Koglebanen
- eller Le Train des Pignes - kører fra Digne-les-Bains
i Provence til Nice i Côte d'Azur.
Turen til Nice tager ca. 3½ time og er ca. 150 kilometer
lang.
Undervejs, hvor man bliver rystet godt sammen p.g.a. de dårlige
skinner, passerer man et utal af tunneler, broer og
vejoverskæringer. Der er en masse at se på og det går ikke
stærkere, end man kan følge med.
Man
skal lige være opmærksom på, at man får
pensionistrabat, når
man er over 55 år!
Man skal ligeledes være opmærksom på, at når man skal retur
fra Nice, skal man ikke lede efter Gare SNCF, men derimod
efter Gare des Chemins de Fer de Provence.
|
|
|
|
|
|
|
Lige
syd for Vaison-la-Romaine og de små landsbyer
Gigondas, Sablet og Séguret, ligger
bjergkæden Dentelles de Montmirail.
Et utrolig smukt bjergområde, der hæver sig 600-700 meter
op, og hvor der er rig mulighed for vandreture og klatring.
Hvis du vil vide lidt mere
om området, så skal du læse rejsebrevet fra
"Dentelles
de Montmirail", hvor der også er mulighed for at
se nogle flere billeder fra området, samt få en lille kørevejledning.
Som
nævnt ovenfor, næsten ved foden af Dentelles de
Montmirail,
ligger den lille landsby, Séguret, med sine ca. 900
indbyggere. Officielt betegnes den som "én af de smukkeste
landsbyer" i Frankrig og den lever til fulde op til denne
betegnelse.
Den er utrolig pittoresk og i en del af byen er der ikke bilkørsel,
hvilket man godt forstår, når man ser billederne. Byen er
også kendt for sin udmærket "appellation contrôlée"
vin: Côtes du Rhône Séguret.
|
|
|
|
|
Har
man mulighed for det, bør man virkelig tage til Provence
om efteråret og opleve hvordan farverne skifter i naturen.
Dels er luften køligere, dels er det helt anderledes klart
i vejret og farverne og duftene træder meget tydeligt frem.
At se de efterårsfarvede vinmarker stå i helt klare farver
og horisonten tegne sig lige så klart, er noget helt andet,
end den disede og sitrende horisont man oplever i højsommeren.
Og så er der den sidegevinst, at der er ikke nogen turister.
Det eneste man skal gøre sig klart, er, at selv om der burde
være temperaturer på 20-25 Co i snit, kan man godt
risikere, at det er hundekoldt. Vi har oplevet 9-10 graders
varme i slutningen af september måned og 20 Co
i slutningen af november måned, så der er ikke garanti for
noget.
|
|
|
|
Temperaturer i Provence |
Måned: |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj |
Juni |
Juli |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Gennemsnitstemperatur: |
12,2º |
11,9º |
14,2º |
18,5º |
20,8º |
26,6º |
28,1º |
28,4º |
25,2º |
22,1º |
16,8º |
14,1º |
Kilde:
Frankrigs Meteorologiske Institut. |
|
|
©
Copyright. |
|
Alle
rettigheder forbeholdes. |
|
|