|
[
Aftenstemning ]
[
Auver-sur-Oise ]
[
Carnet ]
[
Bassin
de la Villette ]
[
Canal Saint-Martin
] [
Carte
Orange ] [
Centre
Pompidou ]
[
Champs-Élysées ]
[
Den gamle Triumfbue
] [
Den nye Triumfbue ]
[
Disneyland ]
[
Eiffeltårnet ]
[
Funiculaire ]
[
La Fayette ]
[
La Géode ]
[
Levende
kunst ] [
Louvre ]
[
Notre
Dame ]
[
Operaen ] [
Parkering
] [
Paris
Visite ] [
Parc des
Buttes Chaumont ] [
Père Lachaise ]
[
Périphérique ]
[
Place des
Vosges ] [
Place du Tertre ]
[
Rue de Steinkerque
]
[
Sacre
Cæur ] [
Theodore Van
Gogh ] [
Versailles ]
[
Vincent Van Gogh ]
[
Vinmarker ] |
|
 |
Den nye, moderne bydel La Défence, i Paris. Bemærk den nye Triumfbue i
midten af billedet.
|
|
|
Paris
dækker et areal på ca. 80 kvadratkilometer, har ca. 10
millioner indbyggere og er opdelt i 20 arrondissementer,
som har hver sit rådhus, politistation o.s.v., samt
en vis form for selvstyre.
Der foruden er byen opdelt i kvarterer, som er
knyttet til lokaliteter forskellige steder.
Når man bevæger sig rundt i byen, kan man meget nemt finde
ud af hvilket arrondissement man befinder sig.
Man finder ganske enkelt det nærmeste gadeskilt, hvor
der øverst oppe står nummeret på det arrondissement
man er i. Hvis man ser på eksemplet til højre, kan man
se, at man befinder sig på Boulevard Saint-Denis, som
ligger i 10. arrondissement. I daglig omtale kalder Pariserne
det bare for "tiende", hvis de skal fortælle
hvor de bor. (Peg på billedet.)
Ligesom numrene på departementer bliver brugt som de to
sidste cifre på bilernes nummerplader, bliver numrene
på arrondissementer brugt til en praktisk ting. Paris
har departement
nr. 75 - se under
departementer
- og postnummeret 75010 refererer således til, at adressen
er i Paris og ligger i 10. arrondissement.
Det er dog blevet vedtaget, at brugen af departement numre på
køretøjernes nummerplader skal ophøre. Dette har givet
anledning til en del opstandelse hos franskmændene - de vil ikke
af med deres "gamle" nummerplader. |
 |
Se store kort over arrondissementer.

|
|
|
Erfaringen
viser os, at den hurtigste, nemmeste og mest behagelige vej
til Paris i bil, er via Hamburg - Bremen - Osnabrück - Arnhem
- Antwerpen - Lille - og så Paris.
Turen gennem Luxemburg kan være tillokkende på grund
af de sædvanligvis billige benzinpriser i Luxemburg, men de
tyske autobaner er ikke ligefrem attraktive og Ruhr-distriktet
kan godt være et meget kedeligt bekendtskab på grund af den
tætte trafik.
Af samme grund er vejen gennem Tyskland og ind i Frankrig
fra øst også valgt fra, så derfor: gennem Holland og Belgien.
Når man kommer ind
til Paris, er den bedste og nemmeste måde at komme frem
på, at tage Périphérique´en (ringvej hele vejen rundt om Paris)
og følge den, indtil man kommer til den frakørsel (Porte d'
Xxxxx) der ligger nærmest det arrondissement man skal bo i,
og så køre ind i byen derfra.
Det
første man bør gøre når man er kommet frem og har tømt
sin bil for bagage, er, at køre den i et parkeringshus. Dels
fordi det er mere end svært at finde en ledig parkeringsplads,
hvor bilen kan risikere at holde uden at blive bulet og skrammet
eller måske oven i købet stjålet, dels fordi parkeringsafgifter
bliver delt ud med en særdeles rund hånd overalt i byen og
de er typisk på samme størrelse som her hjemme. Nogle gange
højere, afhængig af forseelsens art.
Altså:
parkeringshus. Men, man
skal se sig godt for. Ét af byens billige parkeringshuse er
(Parc de Stationnement, Opera Bastille
- ligger lige hvor Avenue Daumesnil løber ud i
Rue de Lyon). Dette parkeringshus er et af de billigste
(2007),
som vi kender. Masser af andre steder kan man komme af med
langt større beløb, for færre dage...!
Det afhænger selvfølgelig meget af hvor i byen man er,
men det er stadig billigere, end at betale parkeringsafgifter,
så det kan godt betale sig at bruge lidt transporttid på at hente og bringe bilen.
Her skal man være opmærksom på, at det absolut
er en fordel, at være 2 om det.
Paris består for det meste (i storcentrum) af ensrettede gader
og det er stort set håbløst, både at køre og finde vej samtidig. Lige som man tror man kan dreje
til højre eller venstre, kan man ikke alligevel, på grund
af ensretning. Derfor: én til at køre, én til at navigere.
Spørger
du om vi overdriver ?
Prøv selv…!
Vil
du vide mere om turistinformation i Paris så
klik
her
-
eller
klik
her
-
eller
klik
her.
Vil du vide mere om spisesteder i Paris så
klik
her.
Vil du vide mere om parkering i Paris så
klik
her.
Vil
du læse rejsebreve - og se flere billeder - fra Frankrig og specielt Paris, så
klik her:

|
|
Paris
- byernes by - navnet som er uløseligt forbundet
med ord som forår og romantik.
Hvor skal man begynde og hvor skal man ende, når man skal
beskrive den storby, som er så dragende, at man aldrig får
nok og bliver ved med at vende tilbage?
Kommer
man til Paris
som førstegangs-turist, skal man selvfølgelig
se Eiffeltårnet og Sacre
Cœur.
- Og man skal beundre
den gamle Triumfbue med den ukendte soldats grav og den
evige flamme - og man skal ud i La Défense og bjergtages
ved synet af Spreckelsens nye Triumfbue.
|
|
- Og man kan
heller ikke komme hjem uden at have set Notre Dame
- eller spadseret på Champs-Élysées med de smukke
kastanietræer.
Men så begynder det også at gå galt - man kan simpelthen
bare ikke nå alt det man gerne vil - og hvordan var det nu
det var med Louvre? Puh ha.....
Men - sådan er det og det kan der ikke laves om på - og det
skal der nok heller ikke.
Så
- efter at have set "det man skal se", skal
man unde sig selv og sin sjæl den fred og ro der er, ved at
gå på opdagelse nogle af de mere ydmyge steder.
Har man planer om at tilbringe
en uges tid i Paris, går man til den nærmeste større metrostation,
medbringende et pasbillede af sig selv og får lavet et Carte
Orange med en "Coupon Hebdo" som er et
form for netkort, der gælder til kørsel i metroen og busserne
i den centrale del af Paris.
|
|
Det gælder normalt for 2 zoner og er til ubegrænset kørsel
i 1 uge (mandag til søndag) og er den billigste transportmåde,
når man vil hurtigt rundt i byen.
Man skal lige være opmærksom på, at specielt passagerer med
kufferter på rullehjul, ofte risikerer at sidde fast i spærredørene/kontroldørene
i metroen, fordi de ikke er hurtige nok til at få kufferten
med sig igennem.
Falder man for fristelsen til at hjælpe i denne situation
ved at køre sin egen billet igennem og ikke selv når at
komme med, så går der ca. 15 minutter, før billetten igen
bliver accepteret af systemet.
Ligeledes skal man være opmærksom på, at man ikke
skal køre sin billet gennem stempelmaskinen i bussen,
for så bliver den ødelagt. Man skal nøjes med at vise kortet
til buschaufføren.
|
|
Skal
man kun tilbringe nogle få dage i byen, kan det måske
bedre betale sig at købe et Carnet, som består af 10
billetter til Metroen og busserne, eller et Paris Visite,
som giver ubegrænset rejse i 1,2,3 eller 5 dage, samt rabat
visse steder.
Det kan ligeledes anbefales, at købe et lamineret kort over
Paris og Metroen (City Flash-kort fra Hallwag - samme kort
indeholder både oversigt over byen og metroen).
Det kan købes her hjemme i enhver velassorteret boghandel
(Bog og Idé) og er ganske enkelt ikke til undvære
og det er rart, at man ikke skal bruge dyrebar tid på at lede
efter en boghandler først, når man nu er kommet til Paris.
|
|
Så er man klar.
PS:
Hvis man vil besøge
Sacre Cœur,
kan man med fordel tage metroen til Anvers. Så op ad
Rue de Steinkerque, derefter lidt til venstre - så
er man automatisk ved den lille bjergbane, som også bliver
kaldt Funiculaire de Montmartre - den kan benyttes
helt op.
Bagefter kan man tage trapperne ned!
|
|
Og
når man nu er heroppe, så glem ikke at besøge den sidste
vinmark i Paris! Den ligger på hjørnet af Rue des Saules og
Rue Saint Vincent, omme bag ved Sacre Cæur. Efter sigende
skulle der være produceret vin her siden slutningen af det 5.
århundrede.....
Husk: de samme billetter som bruges i Metroen, kan også
bruges i Funiculairen!
Vær
også lige opmærksom på, at Eiffeltårnet er "besat"
med tusindvis af blinkende pærer, som bliver tændt i 10 minutter,
hver hele time mellem solnedgang og klokken 01.00, så det
ligner en kæmpe stjernekaster.
|
|
Vil
du vide mere om Eiffeltårnet så
klik
her.
Vil du vide mere om Louvre så
klik
her.
Vil du vide lidt mere om Paris
og se lidt flere billeder, så læs Rejsebreve fra Paris -
klik
her.
|
|
|
Er
man heldig og vejret er godt, skal man aflægge stormagasinet
La Fayette et besøg. (Ligger på Boulevard Haussmann
nr. 40.)
Fra tagterrassen er der en storslået udsigt over Paris. Man
kan her indtage en kop kaffe eller en drink, samtidig med
at man nyder den flotte udsigt over byens tage.
Har
du lyst til at "shoppe" lidt rundt på deres hjemmeside
så
klik
her.

|
|
|
|
Leder
man efter et stille og roligt sted at indtage sin
frokost - medbragt eller på café - så er Place des Vosges
stedet.
Det er én af Paris´ smukkeste pladser, som består af 36 sammenbyggede
huse, der ligger i en kvadrat. Victor Hugo har boet i nr.
36, hvor der i dag er indrettet et lille museum.

|
|
|
|
I den nordøstlige del af
Paris - 19. arrondissement -
ligger der en park, der hedder Parc des Buttes Chaumont - den
tredjestørste i Paris.
Parken blev indviet samme dag, som verdensudstillingen i Paris,
nemlig 1. april 1867 og er anlagt i det der tidligere var et nedlagt
kalkbrud og en losseplads. I dag fremstår den som en overdådig have og er
vel nok én af de smukkeste og mest spændende parker i Paris.
Her er (næsten) alt. Klippetoppe, søer, vandfald, hængebro, tempel,
mangeartede træer
lige fra
kastanjetræer til mere eksotiske arter og
meget mere.
Den er rigeligt et besøg værd og specielt om
sommeren, vil det være en oplevelse at spadsere gennem
parken.
 |
|
|
|
|
|
Père
Lachaise er Paris´ største kirkegård, anlagt i 1803
og hedder officielt Cimetière de l'Est. Den er formodentlig
også den mest berømte i Frankrig. Berømtheder som Jim Morrison,
Moliere, Yves Montand, Edith Piaf og Simone Signoret ligger
begravet her. Ikke mindst Jim Morrisons grav er et pilgrimsmål
for mange unge mennesker og der sidder næsten altid nogle
ved graven.
Hovedindgangen er fra Boulevard de Ménilmontant. Her er der
en tavle/oversigt over, hvor de mange berømtheder ligger begravet.
Man gør klogt i at orientere sig på den, efter som en del
af gravene kan være vanskelige at finde.
T.h. Edith Piafs gravsted,
hvor der altid er mange blomster........
Vil du vide mere om kirkegården så
klik
her.

|
|
|
|
I
Paris (og det gælder i øvrigt også andre steder i Frankrig),
er der utallige eksempler på "menneskelig kunst"
- eller en moderne form for tiggeri!
Billederne viser eksempler på "kunstnere", der har
stillet sig op som henholdsvis en Farao og en bagersvend.
Når man går forbi, tror man mest af alt, at det er en statue.
Men, pludselig bevæger "den" sig og sandheden går
op for én.
Det er på nuværende tidspunkt "kunstneren" forventer
at få en erkendtlighed for sin formåen og hvis det er sådan
fat, at man gerne vil have et billede eller to af begivenheden,
så gør man meget klogt i, at lægge lidt småmønter
i hatten.
Man skal ikke tage billeder, uden at betale for det...!!!
(Jeg kan hilse og sige, at disse kunstnere kan bevæge
sig temmelig hurtig og de er meget nærtagende!)
|
|
|
|
Livet
på fortovscaféerne blomstrer og franskmændene elsker det.
De benytter gerne enhver anledning til at få sig en kop kaffe eller en
Pastis, samt en sludder med kollegaen eller hvem det nu måtte være.
Men de har også en praktisk betydning, idet man de fleste
steder kan få en let frokost i form af en baquette med pålæg, en
sandwich eller en lille omelet. Dertil et glas køligt fadøl - hurtigt,
nemt og billigt - og ikke mindst hyggeligt.....
Der er altså også en egen stemning ved at sætte sig "på
kanten af virkeligheden" og betragte det pulserende liv, som fx. her på
Place du Tertre, hvor tegnere og kunstmalere er med til at
sætte liv i gadebilledet. Dog kan det som her, blive en lille smule
for kunstigt.

|
|
|
|
|
Oppe
i 19. arrondissement ligger flere spændende ting.
Bl.a. Cité des
Sciences et de L´industrie, et nyt moderne, interaktivt
museum. Her er bl.a. den kuppelformede La Géode med
kæmpelærred i stil med vores Planetarium og La Cinaxe
(biograf der "ryster", men det er spild af penge).
Der er Cité des Enfants - børnenes
tumleplads, der er akvarium, der er u-båd og meget, meget
mere. Hvis man er interesseret i nogle af disse ting, kan
en tur herud meget nemt vare det meste af en hel dag. Fra
metrostationen Porte de la Villette kommer man
lige op til hovedindgangen.
Vil du vide mere
om
Cité des Sciences et de L´industrie så
klik
her.
Er man
til det mere rolige og romantiske, er der mulighed for at tage på
kanalrundfart på den lille, hyggelige Canal Saint-Martin. Kanalen
krydses af adskillige små broer og flere steder skal man gennem
sluser.
Tager man metroen til Jaurès, har man kanaler på begge sider af det
store vejkryds.
På den nord-østlige side ligger Bassin de la
Villette (billedet til højre set ned mod Jaurès) og på den
syd-vestlige side ligger Canal Saint-Martin. Begge kanaler hyggeligt
flankeret af de, for Paris, så typiske platantræer.
Hvis
man starter fra Bassin de la Villette ved Quai de la Loire, får man
en lidt længere tur.

|
|
|
|
|
Modsætninger
mødes, det må man jo nok sige.
Th.:
Det er ikke et olieraffinaderi, men derimod Centre
Pompidou, som i den grad skiller sig ud i gadebilledet.
I daglig omtale kalder Pariserne det for "Beaubourg".
Tv.: Et af utallige smukke huse - og facader - i det
Parisiske gadebillede, med deres flotte smedejerns rækværk
og udsmykninger.
Vil
du vide mere om Centre Pompidou så
klik
her.
 |
|
|
Ca.
30 km. nord-vest for Paris, ligger den lille by Auvers-sur-Oise,
hvor Vincent Van Gogh boede på kroen 'Auberge
Ravoux', de sidste 70 dage
af sit korte liv. 37 år gammel begik han selvmord og
han solgte kun et eneste maleri i hele sit liv...!
Men, ifølge BBC skriver to
forfattere - Steven Naifeh og Gregory White Smith - at det er
overvejende sandsynligt at Van Gogh ikke begik selvmord, men derimod
blev skudt af to teenagedrenge, som kom til at skyde ham ved et
uheld. Men for at beskytte drengene, lod Van Gogh som om det var ham
selv der havde gjort det.
Desuden siger forfatterne, at de
to drenge og Van Gogh hver dag drak ude på markerne og at den ene
dreng legede cowboy med en revolver, som formodentlig havde en
funktionsfejl.
Besøg den lille undselige kirke Eglise
Notre Dame -
(maleriet
af kirken i Auvers-sur-Oise blev et af hans mest berømte)
- og gå indenfor. Måske sidder der en kvinde derinde og synger
utrolig smukt, akkompagneret af guitar, som hun selv spiller.
(Skulle hun stadig være der og sælge CD-ere med sin musik,
så køb én - vi fik desværre ikke gjort det.....)
Brug
også lidt tid på at se hans bolig og den ydmyge grav, hvor den
berømte kunstner ligger begravet, side om side, med sin bror Theodore Van Gogh.

|
|
|
|
|