Rejsebrev fra Provence - 2006. Af Jens Rostgaard Gjerløv. | |
|
|
Det er med nogen spænding vi kører på ferie i år. Efter 2 uger i Thailand for 1½ måned siden, er det svært at se, hvordan Frankrig kan leve op til varmt vejr og dertil hørende badevand. Men, nu må vi se. Vi forlader således Danmark, hvor der er ca. 16 graders varme og overskyet, men dog tørvejr. Vi har en begivenhedsløs tur ned gennem Tyskland, Luxembourg og Nordfrankrig. Ingen "rigtige" vejarbejder og ingen nævneværdige bilkøer. Kun et enkelt sted må vi bruge ca. ½ time på et lille, ubetydeligt vejarbejde – ærgerligt, men til gengæld nådigt sluppet. Vejret er til gengæld lidt ustabilt med regn ind imellem og temperaturen er da heller ikke noget at prale af – kun omkring 15 grader. |
|
Vi skal overnatte i Dijon Sud – i øvrigt samme hotel som sidste år – og den rute vi kører ad i år, er på godt og vel 1190 kilometer. Det er ca. 110 km. kortere end sidste år og således både hurtigere og mere behagelig. Efter som vi har været tidligt oppe og haft en lang dag i bilen, går vi tidligt til ro. Det giver os faktisk 11 timers uafbrudt nattesøvn, som vi helt sikkert mener vi har fortjent. Efter et dejligt morgenmåltid på hotellet, sætter vi kursen mod Port Grimaud. Den første del af turen bruger vi på landevejen, men forholdsvis hurtigt ser vi i øjnene (som sædvanlig), at det går for langsomt. Omkring Montelimar (også som sædvanlig) kører vi så ind på motorvejen, så det kan gå lidt mere raskt derudad, men også her bliver vi lidt overrasket. Sjældent har vi oplevet så tæt en trafik, som vi gør i dag. Senere erfarer vi, at der er mange militærkolonner på vejen og dette, sammen med lastvogne der unødigt skal overhale og lave deres berømte – eller snarere – berygtede "Elefantrennen" som spærrer begge vejbaner over flere kilometer, giver sig altså udslag i en tæt trafik med trafikpropper og lignende. Da vi først er kommet forbi militærkolonnerne og det er tyndet ud i lastbilerne, er trafikproblemerne overstået. Da vi passerer Avignon er vi tilskuere til et utrolig flot tordenvejr. Det ene flotte lyn efter det andet flænser himlen og vi sidder på første parket til dette flotte naturfænomen. Vi glemmer helt og aldeles, at vi egentlig burde have høj blå himmel med sol, nu vi er kommet til Provence. Men nej, det bliver altså overgået af tordenvejret. Det er i øvrigt med lidt spænding vi ankommer til Port Grimaud i år. Vi var her også sidste år, men da Elisabeth og Nino blev så glade for stedet sidste år og skal ned at besøge os igen i år, ja så var valget ikke så svært. Da vi ankommer til Port Grimaud skal vi selvfølgelig i Géant at handle ind og som sædvanlig er det den rene og skære masochisme. Det er lige nøjagtig så rædselsfuldt som det har været alle de andre gange: overfyldt med mennesker, et mylder af trafik på parkeringspladsen o.s.v. o.s.v. Vi får dog handlet det vi skal, uden at komme til skade eller forulempe andre og da vi endelig er kommet fri af supermarkedets favntag, kan vi puste ud og slappe af. Indkvarteringen
på Les Prairies de la Mer går planmæssigt og vi kan endnu engang konstatere,
at det er dejligt at være fremme. |
|
Om søndagen vågner vi til regnvejr, men det er alligevel dejlig varmt. Op ad dagen bliver det heldigvis tørvejr og vi benytter os af opholdsvejret til at gå en tur på marked i Port Grimaud. Det ligner sig selv. Også vores specielle stadeholder er her stadig. Vi har snart ikke styr på hvor mange år han – eller hun - er kommet her på markedet, men det er i hvert fald rigtig mange år. I dag nøjes vi med at kikke og kommer således tomhændede hjem til frokost. Vi
får os en let frokost og efter som det er blevet solskinsvejr, skal
vi selvfølgelig en tur på stranden. Da vi er nået så vidt, at vi også
skal i vandet, kan det ellers nok være at vi får trukket tæerne til
os i en vis fart. Men
ok, det får chancen. |
|
![]() |
|
De næste dage får det chancen, men det lever ikke helt op til forventningerne. Det forbliver overskyet, men til gengæld behageligt varmt. Vi beslutter os derfor til at handle lidt ind om formiddagen og mandag eftermiddag kører vi så til Régusse, hvor vi skal besøge Jytte, Egon, Margit og Erik. Der er kun ca. 78 kilometer derop, men det tager alligevel næsten 2 timer at køre strækningen, som er ad små og snoede veje. Til trods for at det tager lang tid, er det en dejlig tur ad flotte og snoede bjergveje. Vi
tilbringer en hyggelig eftermiddag og aften deroppe. Egon er som sædvanlig
grillmester og han sørger for, at vi får et rigtigt herremåltid. Det
eneste minus ved denne herlige aften er temperaturen. Det bliver faktisk
så koldt på et tidspunkt, at vi alle må ind at have trøjer og lange
bukser på! Heldigvis kan den gode vin give lidt indre varme, men alligevel…det
er dog Provence, så vi kan da godt have en forventning om at vejret
er bare lidt varmere. Jytte
mener vi er oppe i ca. 900 meters højde og det kan selvfølgelig være
en forklaring på den noget kølige aftentemperatur. |
|
![]() |
|
Næste morgen sætter vi igen kursen mod syd, og er tilbage i Grimaud ved frokosttid, efter at have handlet lidt ind. Vejret er - næsten som sædvanlig - overskyet, men varmt. |
|
![]() |
|
Onsdag vågner vi igen til det efterhånden sædvanlige overskyede vejr og vi kører en tur ind til St. Maxime. Det er vores mening, at vi vil finde en Peugeot-forhandler, så vi kan få sat en fart-pilot i bilen. Det er bare ikke så nemt at finde en forhandler, hverken i St. Maxime eller Frejus, så vi vender om og kører hjem med uforrettet sag. I
Grimaud finder vi en behjælpelig sjæl, som kan fortælle os hvor den
nærmeste forhandler er. Det er heldigvis ikke så langt væk, næsten lige
uden for Cogolin, så vi tager af sted igen med det samme. Vi finder
forhandleren og vi finder sandelig også en ansat som gerne vil være
os behjælpelig. Men
som sagt: "den lille orm gnaver stadig med hensyn til, om det nu
også er den rigtige forklaring vi har fået"! I
øvrigt benytter vi lige lejligheden til at handle i Cogolin, hvor der
er et L.Éclèrc. Det er et utrolig behageligt supermarked at handle i.
Hvor der er overfyldt med mennesker i Géant i Port Grimaud og en parkeringsplads
der sætter ens tålmodighed mere end på prøve, så er L.Éclèrc i Cogolin
nemt og bekvemt at komme til, ikke ret mange mennesker, fine parkeringsforhold
og ikke mindst en flot forretning med nogle meget fine delikatesseafdelinger
med kød, ost og fisk. Det er rigeligt ulejligheden værd at køre de kilometer
længere for at handle dér og det kan absolut anbefales. |
|
![]() |
|
Opvågningen til torsdag byder ikke umiddelbart på bedre vejr og vi beslutter i gå i Géant for at handle, men kun merguez pølser. Det virker næsten som om vores protest med at gå i byen at handle, hjælper på det halvkedelige vejr, for da vi kommer tilbage på campingpladsen, begynder solen sandelig at titte frem og inden længe skinner den fra en næsten skyfri himmel. Se,
det er jo nogen andet! Vi
ser til at komme en tur på stranden meget hurtigt og skal selvfølgelig
også have en dukkert, men det er stadigvæk en noget halvkold fornøjelse.
Vandet er faktisk temmelig koldt efter de mange dage med blæst, så der
bliver ikke noget med at lege vandhunde i dag! Efter
som vi ikke har noget bedre at tage os til sidst på eftermiddagen, kører
vi op til cooperativet og køber lidt god vin rosé. Det er nu lidt mere
rart at få et glas køligt vin rosé her i varmen, frem for rødvin. |
|
![]() |
|
Det
er nu blevet fredag morgen og vi er tidligt oppe. Vi skal have venner
på besøg til frokost. Der er meningen, at vi skal en tur over i Port
Grimaud og efter frokosten skal der bades - med mindre "selskabet"
dømmer vandet for koldt. Vi er hurtig i Cogolin for at handle ind og næsten lige så hurtigt tilbage igen - det er altså både nemmere og mere behageligt end den nærmere liggende Géant. Vi er tilbage til de kommer klokken 10.00 og jeg går ud for at guide dem ind. Vi er dårlig nok kommet tilbage til vores hytte, før 3 flyvemaskiner kommer drønende lige over hovedet på os. Det viser sig at være 3 af Frankrigs "flyvende brandbiler" som skal ned i St. Tropez golfen for at tanke vand. |
|
Jeg får mere end travlt med at få fat i mit kamera og styrter ned på stranden. Jeg kommer dog for sent til rigtig at få noget ud af det, det hele går så stærkt, så der er ikke tid til noget. Forhåbentlig kan man alligevel af billederne få et lille indtryk af hvordan det er. | |
Vel tilbage ved hytten får vi os en kop kaffe og noget vand så vi kan slukke den værste tørst, hvorefter vi begiver os over i Port Grimaud, som ingen af dem har besøgt tidligere. De er meget betaget af den hyggelige by med de mange kanaler, forretningerne og de mange store og flotte lystyachter. Mest imponerende synes de dog, at den ydmyge kirke er. Vi er inde i den og er så heldige, at der bliver spillet noget aldeles pragtfuldt musik, som man falder helt i staver over. Enkelt - og alligevel imponerende i al sin enkelthed. |
|
Resten
af formiddagen bliver tilbragt i Port Grimaud og da vi vender tilbage
til hytten, har Helle lavet en dejlig frokost til os alle: store pil selv
rejer, brød, kølig vin rosé, samt diverse oste. |
|
Efter
et let aftensmåltid sætter vi lige så stille kursen mod Nice ad kystvejen,
som vi ikke har kørt ad i flere år. Det er et dejligt gensyn og selv
om vi tager det virkelig med ro, har vi bedre tid end vi regnede med
og er tidligt i lufthavnen. |
|
Klokken ca. 03.00 er vi tilbage i Port Grimaud, hvor der selvfølgelig skal snakkes og efter som vi også skal have et par gode nightcaps, ja, så bliver klokken hen ad 04.30 før vi får fundet dynerne frem og kommer til ro. Til
trods for at vi kommer ret sent i seng, er vi tidligt oppe næste morgen.
Vejret er flot og indtil skrivende stund - som er søndag eftermiddag
- har det faktisk været rigtig Provence vejr. Kun vandet er stadig lidt
koldt. Forhåbentlig fortsætter det gode vejr. |
|
Det
er blevet mandag og i dag skal vi ind i landet. Men inden vi kommer
til det, skal vi jo have noget morgenmad. Altså
drister jeg mig til at gå ind i forretningen, for så må jeg vel også
kunne handle lidt uden for åbningstiden. Jeg når dog ikke så langt,
før jeg bliver antastet af en meget ung pige som i en meget belærende
tone lader mig vide, at ”forretningen er ikke åbnet endnu, den åbner
først klokken 08.00”! Der
er måske også godt det samme. Mine sprogfærdigheder ville på forhånd
have tabt den diskussion….. Nå,
det er jo det med, at vi skal en tur ind i landet. Elisabeth og Nino
har kun været i Frankrig nogle få gange og har ikke set en hel masse
til landet, ud over den meget turistede Middelhavskyst. Altså skal vi
ind i baglandet og vise dem noget de ikke har set før. |
|
![]() Tom Simpsons mindesten på Mont Ventoux. |
|
Da
vi er mætte af udsigt, kaffe og croissant, vender vi tilbage til radarstationen
for at hente bilen. På afstand kan vi godt se, at der holder en bil
med motorhjælmen oppe, som tilsyneladende har problemer. Det viser sig
at være en ældre belgisk herre samt 2 ældre damer - også belgiere, forstås
- og de har været så uheldige,
at bilen er kørt varm og tør, på grund af en revnet kølerslange. Vi
tilbyder dem vores drikkevand og varme vand til eftermiddagskaffen og
hælder det på køleren, men i samme øjeblik motoren bliver startet, kan
vi se hvor det er galt. Nino prøver forgæves
at få slangen af, for det kan være at det dårlige stykke kan skæres
væk og slangen stadig kan nå. Det er da et forsøg værd, men nej, uden
det rigtige værktøj er det en umulig opgave. Da
vi har sikret os, at der er hjælp på vej til de ulykkelige belgiere
og deres luvslidte Rover, overlader vi dem til en muligvis lang ventetid
på et ”fejeblad” og fortsætter vores tur. Inden vi forlader Mont
Ventoux,
skal vi lige over på den anden side af bjergtoppen, hvor Elisabeth og
Nino skal se mindestenen over cykelrytteren Tom Simpson, som omkom her
under Tour de France i 1967. Næste
stop på "touren" er Vaison-la-Romaine, som blev anlagt af
romerne for 2000 år siden. Byen er delt i to dele af floden Ouvèze. |
|
Efter
at have fået stille den værste tørst med et dejligt glas fadøl, er det
tid for den sidste køretur i dag. Målet er Villedieu, en lille landsby
nord for Vaison-la-Romaine med omkring 520 indbyggere. |
|
Vi
har en dejlig aften med god fransk mad og så megen hyggesnak, at vi
hverken når at spille petanque, eller komme op på torvet og få en
godnat drink
og nyde den dejlige sommernat. |
|
Efter en umanerlig varm nat, får vi os et godt og solidt morgenmåltid, inden vi begiver os ud på en lille rundtur i ”byen”. Vi skal også lige forbi caven, så Elisabeth og Nino kan se, hvor den vin vi har haft med hjem de tidligere år, kommer fra. |
|
Byen har som tidligere nævnt kun ca. 520 indbyggere, så rundturen er
meget naturligt hurtigt overstået og da det er ved at blive temmelig
varmt, beslutter vi os til at køre ned til den lille flod, hvor vi plejer
at bade og holde picnic. Men
det har de altså! Efter Village des Bories kører vi videre til Gordes, som ligger smukt op ad bjergsiden. Det siges, at det er den mest franske - eller provencalske - by der findes. Vi skal ikke kunne sige det, men det er en meget smuk by, som den ligger der på bjergskråningen og selve byen er også meget hyggelig. |
|
Herefter
går turen tilbage til Middelhavet og Port Grimaud, hvor rejsestøvet
med det samme bliver skyllet af med en dukkert i det efterhånden nogenlunde
varme vand. |
|
De
næste par dage går med at dase ved stranden og vi lejer cykler for resten
af ugen, så vi kan komme lidt nemmere og mere behageligt rundt i den
nærmeste omegn, bl.a. St. Maxime, St. Tropes og når vi skal handle. |
|
Det
er blevet fredag og vi vågner til et aldeles pragtfuldt vejr. I det
hele tager er vejret blevet betydelig bedre, mens vi har været her,
så nu ligner det efterhånden sig selv igen: sol fra en skyfri himmel
og godt med varme. Vi beslutter os for at køre en tur til Grand Canyon du Verdon, så vi også kan få vist denne side af Frankrig frem. Der foruden har vi så også planer om at leje en vandcykel, så vi kan komme ud at blive svalet lidt af og nyde den fantastiske slugt med de høje klipper fra vandsiden. |
|
Og det er et flot syn, at sejle rundt blandt de høje klipper, det kan varmt anbefales og så er der den sidegevinst, at man kan få sig en svømmetur og blive svalet af, hvis man ellers har mod på at hoppe i det næsten irgrønne vand, som er rimelig koldt. Efter
at have "cyklet" rundt et par timer, synes vi, at vi har gjort
det meget godt og beslutter at køre tilbage til Port Grimaud, hvor vi
slapper af resten af dagen. |
|
I dag, lørdag, skal Elisabeth og Nino flytte ud af deres hytte. De skulle oprindelig have været hjem i dag, men på grund af dårlige flytider, er hjemrejsen udskudt til i morgen, søndag. Altså
rykker de ud og vi gør plads til, at de kan overnatte hos os til i morgen.
De har inviteret os ud at spise i Port Grimaud her den sidste aften
og det nyder vi meget. Vi indtager en dejlig middag lige på kanten af
kanalerne, får en fin betjening og har i det hele taget bare en dejlig
oplevelse. Efter middagen går vi hjem og får kaffe og drinks og nyder
den dejlige, lune aften. Og så er der jo verdensmesterskaber i fodbold for tiden og det går ikke stille for sig på campingpladsen. Over alt hvor der er mulighed for det, er der sat store fladskærme op, så rigtig mange kan følge med på fjernsynet og alle steder er der fyldt op med mennesker. I aften fornemmer man en vis uro og spænding på pladsen og årsagen er uden tvivl, at i aften spilles der kvartfinale mellem Frankrig og Brasilien. |
|
Som de fleste måske véd, så vandt Frankrig kvartfinalen og sejren udløser
et sandt tuderi fra alle bådene i St. Tropez bugten og der går ikke
mange minutter, før et kæmpe fyrværkeri starter ude over bugten. Det
er meget, meget flot. Så må vi endelig ikke glemme en anden begivenhed, som indtraf tidligere på dagen. Efter at Elisabeth og Nino er flyttet ud af hytten, går der nemlig ikke mange timer, før Danmarks svar på familien Griswold flytter ind. For
de uindviede kan det oplyses, at familien Griswold "stammer"
fra en amerikansk film af lidt tvivlsom karakter. På amerikansk er den
kendt som "National Lampoons Vacation" eller på dansk "Fars
fede ferie", med Chevy Chase i hovedrollen. Jo,
der er liv og glade dage på pladsen i aften. |
|
I
dag, søndag, er det opbrydningsdag for Elisabeth og Nino. Det er altid
trist at skulle tage afsked, men alting har en ende - også en uges ferie
i Frankrig. Heldigvis har vi haft en masse dejlige oplevelser sammen,
så det er ikke så slemt endda. Omkring middagstid kører vi mod Nice, hvor Elisabeth og Nino bliver sat af i lufthavnen ved "Kiss and Fly" og vi returnerer med det samme. Tilbage i Port Grimaud slapper vi af resten af dagen og der sker ikke de store revolutionære ting. |
|
De
næste dage går med banale ting. Vi køber lidt forskelligt tøj, finder
nogle gode flasker til de lange vinteraftener og herren hjælpe mig,
om der ikke også ryger nogle små oliventræer ned i bagagerummet, til
vi skal hjem. Det er "bestillingsarbejde" fra Elisabeth og
hvor vidt det er helt efter reglementet, skal jeg ikke kunne sige, men
de kommer i hvert fald med. |
|
Om onsdagen genopfrisker vi en lille kanalrundfart i Port Grimaud og om eftermiddagen er vi en sidste tur i Grimaud for at nyde den dejlige udsigt ud over bugten. Vi slutter af med en kold øl på et af de små ydmyge steder, inden vi forlader byen med et vemodigt "På gensyn". | |
![]() Grimaud med den flotte udsigt over St. Tropez bugten. |
|
![]() |
|
Torsdag
er det så afgang fra Frankrig. Det er et par dage "før tid",
men det er planlagt sådan hjemme fra, fordi vi gerne vil hjem gennem
Schweiz. Her har vi bestilt værelse på en - forhåbentlig - hyggelig Gasthof
og bliver et par dage for at se, om vi ikke kan få nogle gode og dejlige
billeder på nethinden, inden vi fortsætter den lange vej hjem. Om vore oplevelser i Schweiz, ja, dem må I have til gode til en anden gang - vores ferie i Frankrig er slut for denne gang og endnu en gang kommer vi hjem, med bagagerummet fuld af dejlige oplevelser. Du kan finde flere oplysninger om Provence på denne adresse: www.gjerlov.org/jens/provence.htm |
|