REJSEBREV  FRA  PROVENCE - 2006.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.
 
Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes
Kontakt   -   Link til flere rejsebreve   -   www.gjerlov.org

Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside - tablets.
Se billederne på tablet.

 


Den flotte udsigt ud over St. Tropez bugten, set fra Grimaud.

 

Det er med nogen spænding vi kører på ferie i år. Efter 2 uger i Thailand for 1½ måned siden, er det svært at se, hvordan Frankrig kan leve op til varmt vejr og dertil hørende badevand. Men, nu må vi se.

Vi forlader således Danmark, hvor der er ca. 16 graders varme og overskyet, men dog tørvejr. Vi har en begivenhedsløs tur ned gennem Tyskland, Luxembourg og Nordfrankrig. Ingen "rigtige" vejarbejder og ingen nævneværdige bilkøer. Kun et enkelt sted må vi bruge ca. ½ time på et lille, ubetydeligt vejarbejde – ærgerligt, men til gengæld nådigt sluppet. Vejret er til gengæld lidt ustabilt med regn ind imellem og temperaturen er da heller ikke noget at prale af – kun omkring 15 grader.

 

Vis stort billede.
Mindesmærke for trafikofre ved motorvejen.

 

Vi skal overnatte i Dijon Sud – i øvrigt samme hotel som sidste år – og den rute vi kører ad i år, er på godt og vel 1190 kilometer. Det er ca. 110 km. kortere end sidste år og således både hurtigere og mere behagelig.

Efter som vi har været tidligt oppe og haft en lang dag i bilen, går vi tidligt til ro. Det giver os faktisk 11 timers uafbrudt nattesøvn, som vi helt sikkert mener vi har fortjent. Efter et dejligt morgenmåltid på hotellet, sætter vi kursen mod Port Grimaud.

Den første del af turen bruger vi på landevejen, men forholdsvis hurtigt ser vi i øjnene (som sædvanlig), at det går for langsomt. Omkring Montelimar (også som sædvanlig) kører vi så ind på motorvejen, så det kan gå lidt mere raskt derudad, men også her bliver vi lidt overrasket. Sjældent har vi oplevet så tæt en trafik, som vi gør i dag. Senere erfarer vi, at der er mange militærkolonner på vejen og dette, sammen med lastvogne der unødigt skal overhale og lave deres berømte – eller snarere – berygtede "Elefantrennen" som spærrer begge vejbaner over flere kilometer, giver sig altså udslag i en tæt trafik med trafikpropper og lignende. Da vi først er kommet forbi militærkolonnerne og det er tyndet ud i lastbilerne, er trafikproblemerne overstået.

Da vi passerer Avignon er vi tilskuere til et utrolig flot tordenvejr. Det ene flotte lyn efter det andet flænser himlen og vi sidder på første parket til dette flotte naturfænomen. Vi glemmer helt og aldeles, at vi egentlig burde have høj blå himmel med sol, nu vi er kommet til Provence. Men nej, det bliver altså overgået af tordenvejret.

Det er i øvrigt med lidt spænding vi ankommer til Port Grimaud i år. Vi var her også sidste år, men da Elisabeth og Nino blev så glade for stedet sidste år og skal ned  at besøge os igen i år, ja så var valget ikke så svært.

Da vi ankommer til Port Grimaud skal vi selvfølgelig i Géant at handle ind og som sædvanlig er det den rene og skære masochisme. Det er lige nøjagtig så rædselsfuldt som det har været alle de andre gange: overfyldt med mennesker, et mylder af trafik på parkeringspladsen o.s.v.  o.s.v. Vi får dog handlet det vi skal, uden at komme til skade eller forulempe andre og da vi endelig er kommet fri af supermarkedets favntag, kan vi puste ud og slappe af.

Indkvarteringen på Les Prairies de la Mer går planmæssigt og vi kan endnu engang konstatere, at det er dejligt at være fremme.   

 

Vis stort billede.
Så er det aften på campingpladsen.

 

Til sidetop.

 

Om søndagen vågner vi til regnvejr, men det er alligevel dejlig varmt. Op ad dagen bliver det heldigvis tørvejr og vi benytter os af opholdsvejret til at gå en tur på marked i Port Grimaud. Det ligner sig selv. Også vores specielle stadeholder er her stadig. Vi har snart ikke styr på hvor mange år han – eller hun - er kommet her på markedet, men det er i hvert fald rigtig mange år. I dag nøjes vi med at kikke og kommer således tomhændede hjem til frokost.

Vi får os en let frokost og efter som det er blevet solskinsvejr, skal vi selvfølgelig en tur på stranden. Da vi er nået så vidt, at vi også skal i vandet, kan det ellers nok være at vi får trukket tæerne til os i en vis fart.
Vi kan dårlig mindes, at vandet har været så koldt, som det er på nuværende tidspunkt, så det bliver kun en absolut minimum-dukkert for mit vedkommende. Helle afstår gerne fra fornøjelsen, hvis man ellers kan kalde vandet for en fornøjelse.
Med Thailand i frisk erindring, er vi måske lidt forvænte med både vand-og vejr temperaturer. Derovre var luften 36 grader og vandet ca. 30 grader og det har Provence altså temmelig svært ved at leve op til lige for øjeblikket.

Men ok, det får chancen.   

 
Til sidetop.
 

De næste dage får det chancen, men det lever ikke helt op til forventningerne. Det forbliver overskyet, men til gengæld behageligt varmt. Vi beslutter os derfor til at handle lidt ind om formiddagen og mandag eftermiddag kører vi så til Régusse, hvor vi skal besøge Jytte, Egon, Margit og Erik. Der er kun ca. 78 kilometer derop, men det tager alligevel næsten 2 timer at køre strækningen, som er ad små og snoede veje. Til trods for at det tager lang tid, er det en dejlig tur ad flotte og snoede bjergveje.

Vi tilbringer en hyggelig eftermiddag og aften deroppe. Egon er som sædvanlig grillmester og han sørger for, at vi får et rigtigt herremåltid. Det eneste minus ved denne herlige aften er temperaturen. Det bliver faktisk så koldt på et tidspunkt, at vi alle må ind at have trøjer og lange bukser på! Heldigvis kan den gode vin give lidt indre varme, men alligevel…det er dog Provence, så vi kan da godt have en forventning om at vejret er bare lidt varmere. Jytte mener vi er oppe i ca. 900 meters højde og det kan selvfølgelig være en forklaring på den noget kølige aftentemperatur.   

 

Vis stort billede.
Et sted under vejs.

 
Til sidetop.
 

Næste morgen sætter vi igen kursen mod syd, og er tilbage i Grimaud ved frokosttid, efter at have handlet lidt ind. Vejret er - næsten som sædvanlig - overskyet, men varmt.

 
Til sidetop.

Onsdag vågner vi igen til det efterhånden sædvanlige overskyede vejr og vi kører en tur ind til St. Maxime. Det er vores mening, at vi vil finde en Peugeot-forhandler, så vi kan få sat en fart-pilot i bilen. Det er bare ikke så nemt at finde en forhandler, hverken i St. Maxime eller Frejus, så vi vender om og kører hjem med uforrettet sag.

I Grimaud finder vi en behjælpelig sjæl, som kan fortælle os hvor den nærmeste forhandler er. Det er heldigvis ikke så langt væk, næsten lige uden for Cogolin, så vi tager af sted igen med det samme. Vi finder forhandleren og vi finder sandelig også en ansat som gerne vil være os behjælpelig.
Desværre viser det sig, at man i Frankrig har haft nogle ulykker, hvor skylden er blevet lagt på netop fart-piloten og det er derfor blevet forbudt at eftermontere disse. Man vil kun godtage fart-piloterne, når de er fabriksmonterede og bilen således er leveret med den!  Om det er rigtigt eller ej, skal vi lade være usagt, men vi synes dog det lyder lidt mærkeligt. Til gengæld virker de helt igennem rare, venlige og ikke mindst troværdige.

Men som sagt: "den lille orm gnaver stadig med hensyn til, om det nu også er den rigtige forklaring vi har fået"! 
Tilbage er der kun at få den installeret når vi vender tilbage til Danmark, hvor der ikke er problemer med lovgivningen. Dér er det kun prisen, der er et problem!

I øvrigt benytter vi lige lejligheden til at handle i Cogolin, hvor der er et L.Éclèrc. Det er et utrolig behageligt supermarked at handle i. Hvor der er overfyldt med mennesker i Géant i Port Grimaud og en parkeringsplads der sætter ens tålmodighed mere end på prøve, så er L.Éclèrc i Cogolin nemt og bekvemt at komme til, ikke ret mange mennesker, fine parkeringsforhold og ikke mindst en flot forretning med nogle meget fine delikatesseafdelinger med kød, ost og fisk. Det er rigeligt ulejligheden værd at køre de kilometer længere for at handle dér og det kan absolut anbefales.   

 
Til sidetop.
 

Opvågningen til torsdag byder ikke umiddelbart på bedre vejr og vi beslutter i i Géant for at handle, men kun merguez pølser. Det virker næsten som om vores protest med at i byen at handle, hjælper på det halvkedelige vejr, for da vi kommer tilbage på campingpladsen, begynder solen sandelig at titte frem og inden længe skinner den fra en næsten skyfri himmel.

Se, det er jo nogen andet! 

Vi ser til at komme en tur på stranden meget hurtigt og skal selvfølgelig også have en dukkert, men det er stadigvæk en noget halvkold fornøjelse. Vandet er faktisk temmelig koldt efter de mange dage med blæst, så der bliver ikke noget med at lege vandhunde i dag! 

Efter som vi ikke har noget bedre at tage os til sidst på eftermiddagen, kører vi op til cooperativet og køber lidt god vin rosé. Det er nu lidt mere rart at få et glas køligt vin rosé her i varmen, frem for rødvin.   

 
Til sidetop.
 

Det er nu blevet fredag morgen og vi er tidligt oppe. Vi skal have venner på besøg til frokost. Der er meningen, at vi skal en tur over i Port Grimaud og efter frokosten skal der bades - med mindre "selskabet" dømmer vandet for koldt. 

Vi er hurtig i Cogolin for at handle ind og næsten lige så hurtigt tilbage igen - det er altså både nemmere og mere behageligt end den nærmere liggende Géant.

Vi er tilbage til de kommer klokken 10.00 og jeg går ud for at guide dem ind.

Vi er dårlig nok kommet tilbage til vores hytte, før 3 flyvemaskiner kommer drønende lige over hovedet på os. Det viser sig at være 3 af Frankrigs "flyvende brandbiler" som skal ned i St. Tropez golfen for at tanke vand.

 

Vis stort billede.
Brandslukningsflyene over St. Tropez bugten.

 
Jeg får mere end travlt med at få fat i mit kamera og styrter ned på stranden. Jeg kommer dog for sent til rigtig at få noget ud af det, det hele går så stærkt, så der er ikke tid til noget. Forhåbentlig kan man alligevel af billederne få et lille indtryk af hvordan det er.
 

Vis stort billede.
Brandslukningsflyene over St. Tropez bugten.

 

Vel tilbage ved hytten får vi os en kop kaffe og noget vand så vi kan slukke den værste tørst, hvorefter vi begiver os over i Port Grimaud, som ingen af dem har besøgt tidligere. De er meget betaget af den hyggelige by med de mange kanaler, forretningerne og de mange store og flotte lystyachter. Mest imponerende synes de dog, at den ydmyge kirke er.

Vi er inde i den og er så heldige, at der bliver spillet noget aldeles pragtfuldt musik, som man falder helt i staver over. Enkelt - og alligevel imponerende i al sin enkelthed.

 

Vis stort billede.
Den smukke kirke i Port Grimaud.

 

Resten af formiddagen bliver tilbragt i Port Grimaud og da vi vender tilbage til hytten, har Helle lavet en dejlig frokost til os alle: store pil selv rejer, brød, kølig vin rosé, samt diverse oste.

Da den dejlige mad er sat til livs og vi har sundet os lidt, er der dømt badning. De andre bor ikke ved vandet, så de nyder at komme ned til kysten, hvor vi uden videre bare lige kan gå ned til vandet og hoppe i. 
Vandet er dog stadig koldt, så det indbyder ikke til det helt store vandsjov, med det er dejligt forfriskende at få skyllet støvet af og rystet frokosten på plads. 

Sidst på eftermiddagen er det så tid til opbrud. De skal tilbage til Regússe og vi belaver os så småt på at køre til Nice, hvor vi skal hente Elisabeth og Nino, som kommer ned til os en uges tid.

 

Vis stort billede.
Kyststrækningen mellem Cannes og Nice.

 

Efter et let aftensmåltid sætter vi lige så stille kursen mod Nice ad kystvejen, som vi ikke har kørt ad i flere år. Det er et dejligt gensyn og selv om vi tager det virkelig med ro, har vi bedre tid end vi regnede med og er tidligt i lufthavnen. 
Her kan vi så konstatere, at vi vil få yderligere ventetid, på grund af forsinkelser i Kastrup Lufthavn. Det er der ikke noget at gøre ved. 

De der kender lufthavnen i Nice vil vide, at det er ikke verdens mest inspirerende lufthavn at vente i - og i særdeleshed ikke når klokken er over midnat. 
Vi beslutter os ganske enkelt til at gå ud i bilen for at sove og sætte telefonen til at vække os, når tiden er inde. 

Klokken ca. 02.00 er de landet og har fået deres bagage, hvorefter vi med det samme sætter kursen mod Port Grimaud.

 

Vis stort billede.
Kyststrækningen mellem Cannes og Nice.

 

Klokken ca. 03.00 er vi tilbage i Port Grimaud, hvor der selvfølgelig skal snakkes og efter som vi også skal have et par gode nightcaps, ja, så bliver klokken hen ad 04.30 før vi får fundet dynerne frem og kommer til ro.

Til trods for at vi kommer ret sent i seng, er vi tidligt oppe næste morgen. Vejret er flot og indtil skrivende stund - som er søndag eftermiddag - har det faktisk været rigtig Provence vejr. Kun vandet er stadig lidt koldt. Forhåbentlig fortsætter det gode vejr.   

 

Til sidetop.

 

Det er blevet mandag og i dag skal vi ind i landet. Men inden vi kommer til det, skal vi jo have noget morgenmad.
Af en eller anden mærkelig grund er det altid undertegnede der går til bageren efter brød om morgenen. Ikke fordi det på noget tidspunkt har været aftalt at det skal være sådan. Der er bare sådan!
Denne morgen er således ikke nogen undtagelse og efter som vi gerne skal af sted rimelig tidligt, bevæger jeg mig op til forretningen tidligere end jeg ellers ville gøre det. Forretningen åbner normalt klokken 08.00, men jeg bemærker en ældre fransk kvinde komme ud fra forretningen med de obligatoriske baguettes under armen klokken ca. 07.45.

Altså drister jeg mig til at gå ind i forretningen, for så må jeg vel også kunne handle lidt uden for åbningstiden. Jeg når dog ikke så langt, før jeg bliver antastet af en meget ung pige som i en meget belærende tone lader mig vide, at ”forretningen er ikke åbnet endnu, den åbner først klokken 08.00”!

Voila! Jeg forelægger nu argumentet med damen der kom ud med baguettes under armen, men det vandt ligesom ikke rigtig gehør. Igen fik jeg en rigtig fransk belæring om den kundepleje forretningen prøver at give, men som på dette tidspunkt ikke rigtig kunne lade sig gøre. Altså, om jeg ville være så venlig at vente udenfor til klokken blev 08.00! Desværre fik jeg ikke argumenteret for, om der mon skulle være lidt forskel på, om man var udlænding eller franskmand!

Der er måske også godt det samme. Mine sprogfærdigheder ville på forhånd have tabt den diskussion….. 

Nå, det er jo det med, at vi skal en tur ind i landet. Elisabeth og Nino har kun været i Frankrig nogle få gange og har ikke set en hel masse til landet, ud over den meget turistede Middelhavskyst. Altså skal vi ind i baglandet og vise dem noget de ikke har set før.
Vores første mål på turen er derfor den lille hyggelige by Isle-sur-la-Sorgue, som bl.a. er kendt for sine vandmøller og sit store og flotte marked. 
Herfra går det videre til Mont Ventoux, som i dagen anledning viser sig fra sin pæne side, nemlig ved at være skyfri og ikke alt for blæsende. Det er ikke for ingen ting det bliver kaldt for Det blæsende Bjerg. 
Men i dag er vejret som sagt forbilledligt dejligt og vi går til fods det sidste stykke op til toppen, hvor belønningen ikke udebliver: en pragtfuld udsigt alle 360 grader rundt og en kop kaffe med croissant. 
 

 

Vis stort billede.
Den imponerende udsigt fra Mont Ventoux.

Vis stort billede.
Tom Simpsons mindesten på Mont Ventoux.
 

Da vi er mætte af udsigt, kaffe og croissant, vender vi tilbage til radarstationen for at hente bilen. På afstand kan vi godt se, at der holder en bil med motorhjælmen oppe, som tilsyneladende har problemer. Det viser sig at være en ældre belgisk herre samt 2 ældre damer - også belgiere, forstås -  og de har været så uheldige, at bilen er kørt varm og tør, på grund af en revnet kølerslange. Vi tilbyder dem vores drikkevand og varme vand til eftermiddagskaffen og hælder det på køleren, men i samme øjeblik motoren bliver startet, kan vi se hvor det er galt. Nino prøver forgæves at få slangen af, for det kan være at det dårlige stykke kan skæres væk og slangen stadig kan nå. Det er da et forsøg værd, men nej, uden det rigtige værktøj er det en umulig opgave. 

Da vi har sikret os, at der er hjælp på vej til de ulykkelige belgiere og deres luvslidte Rover, overlader vi dem til en muligvis lang ventetid på et ”fejeblad” og fortsætter vores tur. Inden vi forlader Mont Ventoux, skal vi lige over på den anden side af bjergtoppen, hvor Elisabeth og Nino skal se mindestenen over cykelrytteren Tom Simpson, som omkom her under Tour de France i 1967.

Sidste gang vi så stenen, var der lagt temmelig mange ting som en sidste gestus - der var alt mellem cykeldæk og vandflasker. Det så ikke så pænt ud, men denne gang er der ryddet godt op og stedet ser faktisk velholdt ud.

Næste stop på "touren" er Vaison-la-Romaine, som blev anlagt af romerne for 2000 år siden. Byen er delt i to dele af floden Ouvèze.
Den nye bydel på den ene side, den gamle bydel på den anden. De to bydele er forbundet af en romersk bro. Byen er absolut et besøg værd, ikke mindst den gamle bydel.

 

Vis stort billede.
Udgravningerne i Vaison-la-Romaine.

 

Efter at have fået stille den værste tørst med et dejligt glas fadøl, er det tid for den sidste køretur i dag. Målet er Villedieu, en lille landsby nord for Vaison-la-Romaine med omkring 520 indbyggere.
Her skal vi overnatte på byens Bed and Breakfast og vi har aftalt med Susanne og Per som bor hernede i sommerhalvåret, af vi skal spise sammen om aftenen, hjemme hos dem.

 

Vis stort billede.
Den romerske bro i Vaison-la-Romaine.

 
Vi har en dejlig aften med god fransk mad og så megen hyggesnak, at vi hverken når at spille petanque, eller komme op på torvet og få en godnat drink og nyde den dejlige sommernat.   
 

Til sidetop.

 

Efter en umanerlig varm nat, får vi os et godt og solidt morgenmåltid, inden vi begiver os ud på en lille rundtur i ”byen”. Vi skal også lige forbi caven, så Elisabeth og Nino kan se, hvor den vin vi har haft med hjem de tidligere år, kommer fra.

 

Vis stort billede.
Fontainen i Villedieu.

 

Byen har som tidligere nævnt kun ca. 520 indbyggere, så rundturen er meget naturligt hurtigt overstået og da det er ved at blive temmelig varmt, beslutter vi os til at køre ned til den lille flod, hvor vi plejer at bade og holde picnic.
Her får vi rigeligt dyppet tæerne i det kølige vand - der er ikke den store stemning for at bade og endelig er der nogle der har været så formastelige, at slå deres telt op lige dér hvor vi plejer at lægge os, så alt i alt bliver vi der ikke så længe.
Efter at have fået slukket tørsten og kølet tæerne i det kolde flodvand, kører vi så til Village des Bories, som Elisabeth og Nino også skal se, inden vi kører tilbage til Port Grimaud. 
De synes det er spændende at se de gamle "huse", der er lavet af flade sten, som bare er stablet oven på hinanden og man kan virkelig også godt undre sig over, at de har kunnet lave det.

Men det har de altså! 

Efter Village des Bories kører vi videre til Gordes, som ligger smukt op ad bjergsiden. Det siges, at det er den mest franske - eller provencalske - by der findes. Vi skal ikke kunne sige det, men det er en meget smuk by, som den ligger der på bjergskråningen og selve byen er også meget hyggelig.

 

Vis stort billede.
Byen Gordes.

 
Herefter går turen tilbage til Middelhavet og Port Grimaud, hvor rejsestøvet med det samme bliver skyllet af med en dukkert i det efterhånden nogenlunde varme vand.   
 

Til sidetop.

 

De næste par dage går med at dase ved stranden og vi lejer cykler for resten af ugen, så vi kan komme lidt nemmere og mere behageligt rundt i den nærmeste omegn, bl.a. St. Maxime, St. Tropes og når vi skal handle. 

Det at køre til St. Tropez i bil f.eks. er en temmelig langsommelig og ikke mindst varm affære, specielt hvis man ikke har aircon i bilen. Man kører ganske enkelt i kø hele vejen - ca. 7 km. - og når man så kommer frem, kan det godt være problematisk at finde en parkeringsplads, så det kan varmt anbefales at bruge cykel som transportmiddel her nede.
 

 

Til sidetop.

 
Det er blevet fredag og vi vågner til et aldeles pragtfuldt vejr. I det hele tager er vejret blevet betydelig bedre, mens vi har været her, så nu ligner det efterhånden sig selv igen: sol fra en skyfri himmel og godt med varme.
Vi beslutter os for at køre en tur til Grand Canyon du Verdon, så vi også kan få vist denne side af Frankrig frem.
Der foruden har vi så også planer om at leje en vandcykel, så vi kan komme ud at blive svalet lidt af og nyde den fantastiske slugt med de høje klipper fra vandsiden.
 

Vis stort billede.
Grand Canyon du Verdon. 

 

Og det er et flot syn, at sejle rundt blandt de høje klipper, det kan varmt anbefales og så er der den sidegevinst, at man kan få sig en svømmetur og blive svalet af, hvis man ellers har mod på at hoppe i det næsten irgrønne vand, som er rimelig koldt.

Efter at have "cyklet" rundt et par timer, synes vi, at vi har gjort det meget godt og beslutter at køre tilbage til Port Grimaud, hvor vi slapper af resten af dagen.   

 

Til sidetop.

I dag,  lørdag, skal Elisabeth og Nino flytte ud af deres hytte. De skulle oprindelig have været hjem i dag, men på grund af dårlige flytider, er hjemrejsen udskudt til i morgen, søndag.

Altså rykker de ud og vi gør plads til, at de kan overnatte hos os til i morgen. De har inviteret os ud at spise i Port Grimaud her den sidste aften og det nyder vi meget. Vi indtager en dejlig middag lige på kanten af kanalerne, får en fin betjening og har i det hele taget bare en dejlig oplevelse. Efter middagen går vi hjem og får kaffe og drinks og nyder den dejlige, lune aften. 

Og så er der jo verdensmesterskaber i fodbold for tiden og det går ikke stille for sig på campingpladsen. Over alt hvor der er mulighed for det, er der sat store fladskærme op, så rigtig mange kan følge med på fjernsynet og alle steder er der fyldt op med mennesker. I aften fornemmer man en vis uro og spænding på pladsen og årsagen er uden tvivl, at i aften spilles der kvartfinale mellem Frankrig og Brasilien. 

 

Vis stort billede.
Så er der kvartfinale i fodbold: Frankrig - Brasilien.

 

Som de fleste måske véd, så vandt Frankrig kvartfinalen og sejren udløser et sandt tuderi fra alle bådene i St. Tropez bugten og der går ikke mange minutter, før et kæmpe fyrværkeri starter ude over bugten. Det er meget, meget flot.
På selve pladsen er der selvfølgelig også et gevaldigt humør og en enkelt franskmand føler trang til at køre rundt på alle de små veje på pladsen, med hornet i bund på sin lille hvide Renault. 

Så må vi endelig ikke glemme en anden begivenhed, som indtraf tidligere på dagen. Efter at Elisabeth og Nino er flyttet ud af hytten, går der nemlig ikke mange timer, før Danmarks svar på familien Griswold flytter ind.

For de uindviede kan det oplyses, at familien Griswold "stammer" fra en amerikansk film af lidt tvivlsom karakter. På amerikansk er den kendt som "National Lampoons Vacation" eller på dansk "Fars fede ferie", med Chevy Chase i hovedrollen. 
Filmen (og dens efterfølgere) har dog i al deres plathed, en humor og ironi man ikke kan lade være med at more sig over, men familien er ganske enkelt mere end frygtelig.

Altså flytter familien med 3 børn ind og fra da af, er det slut med idyllen. Hele tiden græder, hyler, skriger og skændes børnene. Moderen skælder og smælder på børnene og faderen har tilsyneladende af særdeles velovervejede taktiske grunde, valgt at tilbringe mere tid sammen med nogle venner på pladsen, frem for at være med til at dæmpe familiegemytterne.

På et tidspunkt kom vi vist nok til at sige lidt højt, at de tidligere naboer var noget mere rolige!…..vi kan dog ikke finde ud af, om det er noget der vil blive taget op til overvejelse af de nytilflyttede. 

Jo, der er liv og glade dage på pladsen i aften.   

 

Til sidetop.

 
I dag, søndag, er det opbrydningsdag for Elisabeth og Nino. Det er altid trist at skulle tage afsked, men alting har en ende - også en uges ferie i Frankrig. Heldigvis har vi haft en masse dejlige oplevelser sammen, så det er ikke så slemt endda.
Omkring middagstid kører vi mod Nice, hvor Elisabeth og Nino bliver sat af i lufthavnen ved "Kiss and Fly" og vi returnerer med det samme.
Tilbage i Port Grimaud slapper vi af resten af dagen og der sker ikke de store revolutionære ting.
 
 

Til sidetop.

 
De næste dage går med banale ting. Vi køber lidt forskelligt tøj, finder nogle gode flasker til de lange vinteraftener og herren hjælpe mig, om der ikke også ryger nogle små oliventræer ned i bagagerummet, til vi skal hjem. Det er "bestillingsarbejde" fra Elisabeth og hvor vidt det er helt efter reglementet, skal jeg ikke kunne sige, men de kommer i hvert fald med.   
 

Til sidetop.

Om onsdagen genopfrisker vi en lille kanalrundfart i Port Grimaud og om eftermiddagen er vi en sidste tur i Grimaud for at nyde den dejlige udsigt ud over bugten. Vi slutter af med en kold øl på et af de små ydmyge steder, inden vi forlader byen med et vemodigt "På gensyn".
 

Vis stort billede.
Grimaud med den flotte udsigt over St. Tropez bugten.

Vis stort billede.
Grimaud med den flotte udsigt over St. Tropez bugten.
 
Til sidetop.
 

Torsdag er det så afgang fra Frankrig. Det er et par dage "før tid", men det er planlagt sådan hjemme fra, fordi vi gerne vil hjem gennem Schweiz. Her har vi bestilt værelse på en - forhåbentlig - hyggelig Gasthof og bliver et par dage for at se, om vi ikke kan få nogle gode og dejlige billeder på nethinden, inden vi fortsætter den lange vej hjem. 

Om vore oplevelser i Schweiz, ja, dem må I have til gode til en anden gang - vores ferie i Frankrig er slut for denne gang og endnu en gang kommer vi hjem, med bagagerummet fuld af dejlige oplevelser.

Du kan finde flere oplysninger om Provence på denne adresse: www.gjerlov.org/jens/provence.htm

 

Til sidetop.

 

Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Juni 2006.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.