“Den længste rejse begynder med et enkelt skridt.” – Lao Tzu

Så er vi godt på vej til Thailand i 31500 fods højde - Boeing 747-400.

     I 2004 var vi i Berlin, inviteret af min svigerinde, som en "prøverejse" på en endnu længere rejse til Thailand, som hun gerne ville invitere alle sine søskende, samt deres respektive mænd/koner/kærester el.lign., med på.
Det var dog ikke alle søskende der ville med til Berlin og det skulle senere vise sig, at det heller ikke var alle søskende der ville med til Thailand...
Helle og jeg, samt Lilly og hende veninde Margit, bliver hentet af Claus, som vil køre os alle til lufthavnen og undervejs samler vi Lise og Boy op på rastepladsen i Karlslunde. Efter at have checket ind, går vi alle seks op i Diner's Loungen, hvor vi skal have sandwich og drinks. Efter en times tid, går vi ombord på flyet, efter at have stået i en lang kø til paskontrollen, men heldigvis får vi nogle gode pladser, fordi flyet ikke er udsolgt.

30. april 2006.

     Vi lander tidligt i Bangkok og bliver hentet af hotellet minibus - The Montien Hotel Bangkok -  hvor vi er fremme omkring kl. 07:00. Desværre er vores værelser ikke klar endnu, men Boy inviterer på en 'morgen-øl', så vi kan slå tiden ihjel.
Nu kommer der en overraskelse for selskabet, idet Elisabeth og Nino kommer ind ad døren til hotellet. Jeg vidste det godt og havde hele tiden haft kontakt med dem. De bor på hotellet lige bag ved vores hotel, så det er noget af en overraskelse for hele selskabet - og især for Helle. Efter et dejligt gensyn går der ikke lang tid før vi får vores værelser, så vi kan få pakket ud og hvilet os lidt, inden vi skal "indtage" Bangkok.

Efter at have hvilet os lidt og frekventeret swimmingpoolen på 3. sal, er vi klar til at bevæge os ud i byens "heksekedel". De næste tre dage skal vi være i Bangkok, så der er nok at tage sig til og komme rundt at se.
Vi er så heldige, at lige ved siden af hotellet ligger 'Patpong' markedet, så allerede i dag besøger vi markedet; en rigtig spændende gade fyldt med boder af alt mellem himmel og jord. Nino og jeg får blandt andet købt sko og damerne får købt diverse tekstiler, tasker og meget mere.
Den første dag slutter vi af med at spise på en billig restaurant som Elisabeth og Nino kender og da vi kommer tilbage til hotellet, får vi at vide, at vi er blevet opgraderet til nogle større værelser.

Det spændende 'Patpong' marked.

Så prøves der sko.

Pool-tid.

Sejltur på floden 'Chao Phraya'

2. maj 2006.

Igen står vi op til en ny og varm dag og tilbringer det meste af formiddagen ved poolen. I dag skal vi besøge Grand Palace og det viser sig, at her er man meget påpasselig med påklædningen. Der tolereres ingen bare arme og ben, så det bliver en varm omgang for nogle af os, som "må klæde om" på stedet.

Grand Palace, her er vi alle samlet.

Besøg i gadekøkkenet.

Nogle af de reserverede borde.

Den spektakulære udsigt fra 64. etage.

3. maj 2006.

Så er det sidste dag i Bangkok. Vi starter dagen i poolen, hvorefter vi tager ud at besøge en slangefarm, som ejes af Røde Kors. Meget spændende og meget interessant, men godt vi ikke har den slags kryb her hjemme. Derefter runderer vi lidt i området og får blandt andet købt lidt tøj og ikke mindst skrevet en masse postkort.
Poolen får endnu et besøg midt på eftermiddagen og sidst på eftermiddagen tager vi en taxa ind til Hotel Oriental. Det er ØK's gamle hovedsæde og ligger helt ned til floden. Her på The Riverside Terrace, på kanten af floden og i tusmørket som har sneget sig ind, er der ubeskriveligt smukt. Vi får os nogle "sundownere" og nyder livet og stemningen imens vi betragter alle bådene, som lige så stille glider forbi på floden.
Bagefter tager vi tilbage til vores hotel og kommer endnu engang igennem natmarkedet 'Patpong' hvor der handles en sidste gang og så er det blevet tid til at spise. Aftenen sluttes af på Lise og Boys værelse med Gin & tonic.

I morgen skal vi videre til River Kwai, det bliver spændende.

Sidste svømmetur i hotellets swimmingpool.

Tid til en "sundowner" på Hotel Oriental.

5. maj 2006.

I dag skal vi så en tur til noget der hedder Hells Fire Pass. Det er et sted på den 418 kilometer lange "Dødens Jernbane", hvor fangerne havde hugget sig vej gennem nogle voldsomme klipper, udelukkende med hammer og mejsel.
Derfra kørte vi til en Elephant Camp, hvor vi skulle ud at ride på elefanter. Det var en
ganske "gyngende" oplevelse, men meget sjov.
Efter frokost var vi så ude at sejle på tømmerflåde på River Kwai og det var både hyggeligt og interessant. Ikke mindst interessant med alt det vi så langs floden. Efter at have drevet en times tid ned ad floden gik vi i land og blev samlet op af bussen, som kørte os tilbage til hotellet.
Nu var det tid til en svalende dukkert i swimmingpoolen og dertil kolde øl, indtil vi skulle spise til aften.
Dagen blev sluttet af i de flot udskårne møbler med G&T (gin og tonic), godt trætte efter  dagens oplevelser.

'Hells Fire Pass''.

Noget af en vuggende oplevelse.

Klar til "River rafting".

En rolig River Kwai.

Poolen nydes en sidste gang.

6. maj 2006.

Nu er det sidste dag ved River Kwai og formiddagen tilbringes ved poolen for en sidste gang. Klokken 14:30 kommer der en bus som skal køre os til Bangkok Domestic Airport, en køretur på ca. 4 timer. Herfra skal vi flyve til Phuket klokken 21:15, hvor vi skal tilbringe den næste uge, udelukkende med at slappe af ved stranden. Flyveturen til Phuket varer ca. 1 time og i lufthavnen bliver vi hentet af en minibus, som kører os til vores hotel, 'Mom Tri's Boat House', hvor vi er fremme omkring klokken 23:00. Her får vi lige sluttet dagen af med en øl, inden vi skynder os i seng.

7. maj 2006.

'Mom Tri's Boat House'

Efter en tiltrængt nattesøvn, kommer vi ned til et flot morgenbord, med udsigt ud over Kata Beach. Hotellet ligger helt ned ved strandkanten, med en rigtig flot udsigt ud over stranden og bugten.
Her skal vi så tilbringe den næste uge med at slappe af i luksuriøse omgivelse, men vi skal selvfølgelig også se lidt til den nærmeste omegn.

Her indtages morgenmaden.

Kata Beach.

Strandlivets luksus.

Om eftermiddagen tager vi ind til Patong Beach, hvor Elisabeth og Nino bor. Vi har en hyggelig eftermiddag og får også handlet lidt forskellige småting. Nogle af os får nye briller, andre får nogle nye bukser, alle er glade og tilfredse.
Og apropos nye briller, så kan man her i en mindre by i Thailand levere nye briller på under 1 uge! Er det ikke fantastisk! I Danmark tager det mellem 2 og 3 uger, forstå det hvem der kan!
Bagefter slukkes tørsten med vin og kolde øl.
Om aftenen - klokken 18:00 - har hotellet inviteres til velkomst cocktail party. Det er et utrolig flot arrangement med masser af drikkevarer og diverse små pindemadder. Vi får talt med nogle af de andre gæster som er fra England, samt hotellets ledelse. Manageren ar fransk og kender godt prins Henrik og Kronprinsen, som på et tidspunkt har spist middag på hotellet. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Et farverigt gadebillede.

9. - 12. maj 2006.

Nu går dagene med at slappe af på stranden, besøge de små "byer" der ligger lige rundt om hjørnet, handle lidt tøj. Ikke at forglemme, er vi også ovre med vores vasketøj, som kan hentes allerede dagen efter, de kan noget i Thailand. På et tidspunkt tager vi en bus ind til Phuket, en meget langsom og mere end dræbende affære, så det var ikke nogen fornøjelse.
En aften er vi i noget der hedder Phuket FantaSea Show, et meget stort Disney-agtigt sted, hvor vi skal se et show. Inden showet skal vi spise og det er noget for sig selv. De er i stand til at dække op og bespise ca. 4000 middagsgæster - på én gang - i det de kalder verdens største spisesal. Og de gjorde det og lige så hurtigt og gnidningsløst, som have det været en almindelig restaurant herhjemme. Utroligt.
Showet vi ser bagefter er måske knap så imponerende. Til gengæld er det imponerende, så hurtigt og nemt de får lige så mange gæster ud, gennem garderoben hvor tøj og kameraer er deponeret og endelig ud i en masse busser til rigtig mange destinationer.

Aftenhygge.

Aftenhygge.

Den flotte indgang.

Den store spisesal.

I dag bliver der hentet vasketøj og det lykkes mig at sende mail hjem. Senere tager vi til Patong for at hente briller og alle er glade og tilfredse. De passer perfekt og koster kun en brøkdel af hvad de koster herhjemme.
Bagefter tager vi "hjem" til Elisabeth og Nino, hvor vi får en eftermiddagsdrink.

Vores frokostrestaurant nede ved stranden.

Skiltning vi ikke er vant til at se i Danmark.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Marts 2026.