REJSEBREV FRA PARIS - 2007. Af Jens Rostgaard Gjerløv. |
|
Siden er optimeret til 1280 x 1024
- © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes Kontakt - Link til flere rejsebreve - www.gjerlov.org |
|
|
|
![]() Se billederne på PC. |
![]() Se billederne på tablet. |
Det
lyder måske lidt mærkeligt, men vi har fået den skøre idé, at hver gang
vi kommer til Paris, begynder vi altid vores besøg med at køre ud til
La Défense. |
|
Men som sagt, det er dette imponerende syn vi skal ud at nyde. Så skal vi op af alle trapperne og stå under det store sejl der er spændt ud under buen og betragte udsigten ind mod Paris, hvor vi kan se ind til Den gamle Triumfbue som ligger ca. 4 kilometer væk og videre ned til Concorde pladsen med den 3300 år gamle Obelisk, der stammer fra ruinerne i Luxor, Ægypten. (Den kan svagt anes inde i buen til Triumfbuen.) |
|
![]() Udsigten fra Den nye Triumfbue ind mod Den gamle Triumfbue og Obelisken. |
|
Forudsætningen er dog, at det er rimelig klart i vejret. Alt for ofte bliver den flotte udsigt ødelagt af varmedis, bilos eller måske en gang regnvejr. Men er man heldig, får man et flot syn. |
|
![]() |
|
Indfaldsvinklen til en storbyferie er for de flestes vedkommende helt sikkert en flyrejse, men for vores vedkommende er det bilen og når vi er kommet frem og den er blevet parkeret for resten af ferieperioden, er det foretrukne transportmiddel toget. I Paris er det selvfølgelig
metroen og den er fantastisk effektiv. Billedet her under, viser nedgangen til én af de ældste metrostationer i Paris, Abbesses, med det karakteristiske glastag over nedgangen. Der er faktisk kun 2 af disse gamle, originale indgangspartier tilbage. |
|
Den
ligger oppe i Montmartre og sammen med metrostationen Anvers,
er det den ene af de to metrostationer man kan tage, hvis man vil op
til Sacré Cæur. Hvilken
én man skal tage, må være et temperamentsspørgsmål, for de ligger begge
nogenlunde lige langt fra Funicularen, som er den lille "bjergbane"
man kan tage det sidste stykke op til Sacré Cæur, hvis man ikke
har lyst til masser af motion, ved at tage alle de mange trapper op. Sådan kan det gå. Bagefter kan jeg faktisk godt huske fra tidligere besøg, at man lige skal være opmærksom på netop denne station, hvor der er mere end langt op, nede fra dybet. Anbefalingen vil helt givet lyde på, at man skal tage til Anvers og spadsere op ad Rue Steinkerque, for at komme op til Sacré Cæur. |
|
![]() Nogle af de mange - og lange - trapper på vejen op mod Sacre Cæur. |
|
Når
jeg nu er ved metroen, er der lige en anden ting, man også skal være
opmærksom på. En dag ser vi, at en ældre mand er kommet til at sidde
fast med sin kuffert i de døre der automatisk åbnes og lukkes, når man
har kørt sin billet gennem maskinen. Han er ganske enkelt ikke hurtig
nok, til at komme igennem. Vi er igen blevet en oplevelse rigere og har pludselig masser af tid til at betragte alle de rejsende på Gare du Lyon. Efter denne oplevelse forstår vi bedre, at nogle sidder fast i dørene, uden at få hjælp til at komme fri. |
|
![]() |
|
Vi
var desværre ikke så heldige med vejret denne gang. Netop sådan er vejret i dag,
hvor vi er på vej op ad Champs Elysées i en af dagens tørre
perioder. Nu ved vi fra tidligere besøg, at næsten helt oppe ved
Triumfbuen ligger restaurant Vesuvio, et rimeligt ydmygt
sted (selv om det faktisk er et ret stort sted med 1. sal), hvor man
kan være heldig at få en vinduesplads, så man kan følge med i det der
foregår udenfor. Efter en halv times tid er
regnen overstået og kopperne tomme, så vi kan roligt begive os udenfor
igen. Det er meningen, at vi vil op at se den russiske kirke St.
Alexandre Nevsky, som ligger på Rue Daru og derfra vil vi
videre til Parc Monceau, en lille park lidt længere mod nordøst.
Ingen af delene har vi set tidligere. |
|
![]() Et af Paris´ "spidse" huse. |
|
Altså,
af sted. Hvor der er plads, er der vilje og evne - og så bygger man et hus! |
|
![]() St. Alexandre Nevsky kirken. |
|
Cirka halvvejs nede ad Rue Daru, ligger St. Alexandre Nevsky kirken på højre hånd. Desværre kom vi lige nogle få minutter for sent til, at vi kunne komme ind og se den, så det må vi have til gode til en anden gang. |
|
![]() Hovedindgangen til Parc Monceau. |
|
Som
der fremgår af billederne, er vi stadige heldige med vejret og da det
ser ud til at vores ønske om et glas vin i parken kan gå i opfyldelse,
iler vi hastigt videre mod Parc Monceau. Og så lykkedes det. Vi finder
et dejligt sted med læ og sol og kan sidde og nyde vinen og betragte
alle de der er kommet ud for at nyde solen. Motionsløberne, forældrene
med børn i klapstole, unge forelskede par, børnene som får en tur på
karrusellen og ikke at forglemme, politiet på cykelpatrulje for at sikre
at alt foregår på behørig vis. Jo, jo, moralens vogtere sover ikke. |
|
![]() Lille Judith med sin mor og bedstefar i Parc Monceau. |
|
Det er på dette tidspunkt Helle puffer mig i siden og spørger om ikke jeg kan hjælpe dem med skøjterne. Nu er der ingen vej uden om, så jeg tilbyder min hjælp og man kan ligefrem se, hvordan både moderen og bedstefaderen ånder lettet op, for de havde opgivet. De var alt for meget uvenner med skøjterne. Jeg er heldig at få skøjterne viklet ud af hinanden, så alle er glade, ikke mindst den lille pige. Men ak og ve. Da skøjterne
skal spændes på fødderne, bliver moderen igen uvenner med skøjterne
og kan slet ikke få spænderne til at makke ret. Igen må jeg i aktion,
alt imens mor og bedstefar skal høre hvor vi kommer fra og fortælle
hvor glade de er for hjælpen. Heldigvis lykkes det mig af få skøjterne
spændt på fødderne af den lille pige, som viser sig at hedde Judith. - Og vi er en dejlig oplevelse rigere. |
|
![]() |
|
Marais
kvarteret breder sig ind i både 3. og 4. arrondissement, samt lidt af
11. Marais betyder marsk og området har således tidligere
- frem til 1500-tallet - været et fugtigt og usundt sted at opholde
sig. |
|
![]() Gade i Marais kvarteret. |
|
Det
er sjovest at gå rundt i kvarteret, når det er godt vejr. Så er der
et mylder af mennesker på gaden og det er især morsomt at iagttage den
store aktivitet der er blandt de ortodokse jøder, som med sjovt, krøllet
hår, særprægede hatte og hurtige skridt bevæger sig rundt i kvarteret. |
|
![]() |
|
Vi
har et ønske om at komme en tur i operaen, men det er ikke så lige
til endda. Desværre,
alt udsolgt, ingen uafhentede billetter, rien! Én
dag er vi så uheldige, at vi vil ind til billetkontoret samtidig med
at de lukker publikum ud fra en forestilling og det er altså surt
at stå dér og se de mange mennesker komme ud - og vi kan ikke engang
få en billet - øv. Selv
om vi er uheldige med billetter til operaen lader vi os ikke sådan
slå ud og når vi nu er kommet ned til Bastille pladsen, kan
vi lige så godt få noget ud af det. |
|
![]() Søjlen på Bastille pladsen med operaen i baggrunden. |
|
Hvis
man er i bekneb for et sted at spise, er man kommet til det helt rigtige
sted. Her er noget for enhver smag og pengepung. Stedet har
ikke mere end 4 - 5 borde, men der er en utrolig rar og venlig betjening,
de er hurtige med den veltillavede mad, som man selv sammensætter på
stedet og man kan knap nok nå at sætte sig til rette ved de små borde,
før end maden bliver serveret. Til gengæld
er det ikke et sted, hvor man bliver siddende længe. Det er et sted,
som helt klart er indrettet til, at man går ind og får sig et hurtigt
måltid mad og så fortsætter man ellers i nattelivet rundt omkring. Og der er som sagt masser af natteliv. |
|
![]() Fuli´s Traiteur Asiatiques. |
|
![]() |
|
I byen Ronchamp - i Alsace - ligger kirken Notre-Dame-du-Haut,
en moderne og meget særpræget kirke, bygget af den franske - men
schweizisk fødte - arkitekt Le Corbusier. Hvis du vil se mere til kirken i Alsace så klik her. |
|
![]() Maison La Roche. |
|
På
adressen 8-10 Square du Docteur Blanche i 16. arrondissement,
ligger Maison La Roche. Et helt specielt hus i fremtoning og
indretning, tegnet og bygget af Le Corbusier. |
|
![]() Maison La Roche. |
|
Efter en rum tid bliver man lukket ind af en sød dame og træder så ind i et hus, som i indretning og "tankegang" var langt forud for sin tid da det blev bygget og har man sans for - og lyst til - en anderledes og spændende indretning, så er det en oplevelse at gå rundt i huset. |
|
![]() |
|
Midt i fornøjelsen ved at gå rundt i Paris og nyde de forskellige ting, bliver man rigtig mange steder mindet om de tusinde af hjemløse der findes her. Over alt i byen kan man se dem slå lejr med deres telte, som en allesteds nærværende "reminder" om, at det er langt fra alle der er lige så privilegerede som os. |
|
![]() Én ud af mange tusinde hjemløse i Paris, har her fundet en plet til sit "strandhus". |
|
Utallige
er de steder, hvor de har slået deres telte op. Under broerne hvor de
kan være i ly for regnen eller på en stump grønt græs med plads til
et telt. Om det så er inde midt i byen, kan man finde dem dér. De skal
kun bruge et lille bitte hjørne med lidt læ, hvor de kan være i fred,
og hvor de ikke risikerer at folk falder over dem i deres fortravlede
hverdag. |
|
![]() |
|
Paris skal også være et gensyn med nogle af de gode, gamle, kendte ting og seværdigheder. Hvorfor ikke slutte denne lille rundtur fra nogle af de ydmyge steder i Paris, med nogle "postkort" fra byen. |
|
![]() Notre Dame Tænk lige over, at Notre
Dame kan, |
|
![]() Eiffeltårnet med Seinen. Kan hver aften opleves med tusindvis af blinkende lys, hver hele time efter solnedgang, til klokken 01.00. |
|
![]() Louvre med den "berømte" og omdiskuterede glaspyramide. Har
man ikke lyst til at besøge selve museet, |
|
![]() "Frihedsgudinden". Postkort fra New York? - Nej, derimod postkort fra noget, som nok er overset af de fleste, som besøger Paris - nemlig en tro kopi i miniformat af Frihedsgudinden ved indsejlingen til New York. Den er skænket byen Paris, af parisere bosiddende i USA. Den står i den sydlige ende
af den lille ø Cygnes, som ligger i Seinen, mellem 15.
og 16 arrondissement. |
|
![]() |
|
- Og så er den uge gået. Desværre var vejret ikke
helt med os denne gang, men vi fik alligevel set nogle nye ting og havde
nogle dejlige oplevelser. Vil du læse mere om Paris, så klik her. |
|
![]() |
|
Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud, |
|
![]() |