REJSEBREV FRA PROVENCE - 2008. Af Jens Rostgaard Gjerløv. |
|
Siden er optimeret til 1280 x 1024
- © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes Kontakt - Link til flere rejsebreve - www.gjerlov.org |
|
|
|
Se billederne på PC. |
Se billederne på tablet. |
Mont Ventoux - eller 'Det blæsende bjerg' - eller 'Det skallede bjerg'. Ja, - kært barn har mange navne! |
|
(2005) |
(2005) |
Le Mont Ventoux er kendt som det højeste bjerg i Provence og ikke mindst for at være én af de virkelig skrappe bjergetaper i Tour de France. Med sine 1912 meters højde og stigninger på 10-12% er det med til at "trække tænder ud" på enhver cykelrytter som har en drøm om at besejre bjerget - og for nogle er drømmen bristet, hvilket er meget forståeligt. Når man har besøgt toppen af bjerget - vel at mærke i bil - forstår man godt den respekt der står omkring det og ikke mindst den stolthed, som cykelryttere føler, efter at have gjort hele turen op på cykel - og det hvad enten de er professionelle eller amatører. |
|
(1994) |
(2008) |
(2008) |
(2006) |
En lille morsomhed er, at bjerget tilsyneladende er "vokset" fra sine 1909 meters højde i 1994, til 1912 meters højde i 2008. Om det så er bjerget der har forskubbet sig eller målemetoderne der er bedre i dag, skal jeg lade være usagt, men den officielle højde i dag er 1912 meter i følge ét af skiltene på toppen. Vores egen GPS kom op på 1910 meter, så lidt uenighed er der trods alt om højden. |
|
Udsigten fra Mont Ventoux. |
Udsigten fra Mont Ventoux. |
Så er der dét med "Det skallede bjerg". Som man sikkert kan ane på billederne ovenover, er der en lille hvid kalot øverst oppe. Det er ikke sne, men derimod kalksten, hvor der kun vokser nogle forkølede buske. Resten af bjerget er til gengæld bevokset med skov. |
|
Mont Ventoux. |
Mont Ventoux. |
Og
det
er her nede - på de skovbevoksede bjergskråninger i ca. 1000 meters
højde, i det område der hedder Rochers des Arms - vi begynder
vores bjergvandring.
Rochers des Arms ligger på kanten af det der hedder Foret Domanial du Mont Ventoux, som dækker det meste af Mont Ventoux, med undtagelse af den tidligere nævnte hvide kalot af kalksten. Af praktiske årsager har vi besluttet at
køre dertil i 2 biler. Idéen er, at vi lader den ene bil blive stående
ved foden af bjerget, hvorefter vi tager den anden og kører 7 - 8
kilometer op ad bjerget til ca.
1000 meters højde, hvorfra vi vil begynde vores nedtur. Som sagt tager vi bilen op til vores
udgangspunkt, som ligger adskillige kilometer oppe. Til at begynde med,
har vi problemer med at finde stedet, men efter lidt søgen lykkes det
og vi kan træde ud i den dejlige, friske morgenluft. Der er nu noget
specielt dejligt ved luften - og duften af skov - på denne tid af
dagen, hvor solen og varmen endnu ikke har nået at ødelægge den
dejlige morgenluft og hvis man dertil lægger "lyden" af skov,
så er det bare en herlig oplevelse. Vi har ikke gået ret langt, før vi kommer til det første af mange kors (skal det senere vise sig). Hvem der har lavet dem og i hvilken anledning véd vi ikke, men det er lidt ejendommeligt at støde på dem her, midt ude i ingenting. Men der er mange af dem og kendetegnende for dem alle er, at de er lavet af høvlet træ og med udskæringer i spidserne. |
|
Kors på bjergskråningerne af Mont Ventoux. |
Kors på bjergskråningerne af Mont Ventoux. |
Nogle står og læner sig op af et træ, andre står i en lille stenopsætning
som for nogles vedkommende består af en slags støbte kantfliser med
lidt løse klippestykker ovenpå som afslutning. Hvorfor man har slæbt
støbte kantsten op på Mont Ventoux´s bjergskråninger er lidt af en
gåde for os, når man tænker på, at der er masser af klippestykker
på stedet, som kan bruges til formålet! |
|
Én af de mange stejle skråninger på vejen ned. |
Den flotte udsigt. |
Det
viser sig desværre, at et par dejlige vandrestøvler
jeg har købt i Tyskland, er et halvt nummer for små. Det resulterer i, at jeg på hele nedturen har været helt fremme i
støvlerne med storetåen, så jeg efterhånden er ved at være temmelig
øm i fødderne. |
|
Nogle gange "går det bare nedad"...! |
Kort over området. |
På
det sidste stykke vej ned, møder vi adskillige cykelryttere, som er på
vej op for at prøve kræfter med bjerget. For nogle lykkes det, for
andre lykkes det ikke at nå toppen og nyde den fantastiske udsigt. Der er ingen tvivl om, at kunne asfalten
fortælle sin historie, ville den kunne berette om mangen en drøm som
er blevet til et mareridt!
Efter at have tilbagelagt det sidste stykke af vejen ned på asfalt, når vi frem til vores bil og mens "pigerne" retter an til et dejligt morgenmåltid i det fri, kører vi op efter den anden bil, som vi jo efterlod dér hvor vi startede tidligere på dagen. Ikke længe efter er vi tilbage og vi kan alle sætte os godt til rette ved et dejligt morgenbord og tænke tilbage på en dejlig tur på Mont Ventoux. Vil du vide mere om Mont Ventoux så klik her. |
|
Chemin de Fer de La Mure Ca. 20 kilometer syd for Grenoble, ved den lille by Saint-Georges-de-Commiers, ligger én af Frankrigs smukkeste veteran-jernbaner. |
|
”Det Lille Tog fra
|
|
Således
frit oversat fra jernbanens udleverede materiale, kan det dårligt siges
bedre: Det er en storslået oplevelse at køre ad den ca.
Det
er selvfølgelig ikke den eneste veteran-jernbane i de franske
bjerglandskaber og nogle vil formodentlig også sige, at det ikke er en
"rigtig" veteran-jernbane.
Den
er nemlig elektrisk.
For
vores vedkommende falder valget dog alligevel på denne her af flere
grunde. For det første siges det, at det er den smukkeste og mest
spektakulære veteran jernbane i Frankrig. Der næst ligger den lige til
”højre fod” da vi skal hjem fra Provence og endelig det lidt mere
luksuriøse aspekt, nemlig dét, at den er elektrisk. |
|
Jernbanestationen i Saint-Georges-de-Commiers. |
Jernbanestationen i Saint-Georges-de-Commiers. |
Med start fra den lille
jernbanestation i Saint-Georges-de-Commiers – som ligger i
|
|
El-lokomotivet med vogne som skal bringe os til |
Nogle af de forventningsfulde passagerer. |
I begyndelse af turen
følger vi floden Drac. Den har sit udspring i Orcières Merlette i Hautes-Alpes og udmunder i floden Isère i Grenoble. Drac betyder faktisk Drage, et navn som man gav floden i gamle dage, fordi man ikke magtende den rivende strøm, som den var på den tid. I dag er floden tæmmet, takket være 4 dæmninger, som leverer elektricitet til området. Og der går ikke lang tid, før vi kommer til den først dæmning, som ligger ved Notre Dame de Commiers. Dæmningen blev bygget i 1964 og er bygget som en ”overløbsdæmning”, hvilket vil sige, at vandet ”falder” ud over kanten på dæmningen, når vandstanden bliver tilstrækkelig høj i Monteynard søen. Dette medfører, at man hverken kan svømme eller bade, fiske eller sejle på den sø som bliver skabt på grund af dæmningen. Den forhøjede vandstand opstår, når en anden dæmning - nemlig Monteynard-dæmningen - som ligger lidt længere syd på, lukker vand ud gennem turbinerne! |
|
Monteynard søen med dæmningen, set mod nord. |
Monteynard søen set mod syd. |
Monteynard-dæmningen - som ligger i den nordlige ende af Monteynard søen - blev bygget i 1962 og det medførte bl.a. at en hel by ved navn Avignonet blev total oversvømmet og nu befinder sig et godt stykke under søens overflade.
I
1980 besøgte Jasques Cousteau søen og da han gik på opdagelse under
overfladen, fandt han nogle meget store ørreder/foreller - ca.
Hvis man forstørrer billedet lige oven over til venstre, vil man på bjergkæden i horisonten se to "pukler". Bjergkæden er en del af det massiv der hedder Vercors og de to "pukler" bliver kaldt De to Søstre. Den venstre "pukkel" bliver kaldt Agathe, den højre "pukkel" bliver kaldt Sophie. |
|
Rivoire viadukten – også kaldet Den store Balkon. |
|
På resten af den
spektakulære tur bliver det ene flotte panorama afløst af det andet.
Der er storslåede viadukter og spændende tunneller. Især Den
Mystiske Tunnel, som er fyldt med morsomme "lysbilleder"
der bliver vist på bjergvæggen. Mens vi kører gennem den 1 kilometer
lange tunnel, bliver lyset slukket i toget, alt imens vi sidder og
betragter de viste lysbilleder på bjergvæggen.
Det er umuligt at fortælle
i detaljer om denne pragtfulde tur. Man skal selv opleve den og
forhåbentlig kan de få billeder give lyst til at besøge området og
ikke mindst prøve en tur med
”Det Lille Tog
fra
Du kan finde endnu flere oplysninger om Provence på denne adresse: www.gjerlov.org/jens/provence.htm |
|
Kildemateriale: Chemin de Fer de La Mure. |
Link til Chemin de Fer de La Mure |
Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud, |
|