Vi kørte hjemme fra i forgårs, med kurs mod Sydfrankrig. Nærmere betegnet Rodez, som ligger i den nordlige del af region Midi-Pyrénées. 

Undervejs overnattede vi i Metz og denne gang har turen til Metz faktisk været lidt af en prøvelse. Masser af regn, kun 10^oC graders varme og en masse vejarbejde. Ikke lige så morsomt og hyggeligt, som det plejer at være. 

I går så det noget bedre ud. Efter en god, lang nattesøvn gik turen nu mod Lyon i første omgang. Der var masser af sol og temperaturen sneg sig op på 15^oC og vejarbejde så vi ikke noget af!  

Ved Lyon drejede vi fra og kørte mod St.-Étienne. Herefter forlod vi region Rhône-Alpes og kørte ind i region Auvergne ad N88 mod le Puy-en-Velay. Vi fortsatte ad N88, kørte ind i den nordligste del af region Languedoc-Roussillon og kom igennem Lagogne, der ligger ved den smukke sø Lac de Naussac. Her blev der tid til en kop kaffe og sidde at nyde den smukke udsigt - og roen. Udsigten blev dog forstyrret lidt af varmedisen, men det kunne vi godt leve med, efter det dårlige vejr vi havde i går. 

Efter en velfortjent pause fortsatte vi ad N88, krydsede regionen og kørte ind i region Midi-Pyrénées. Vores mål var som tidligere nævnt Rodez, hvor det var meningen vi skulle overnatte til i dag. 

En del af turen fra St.-Étienne kørte vi i ca. 1200 meters højde, efter som det er en del af Den Franske Højslette. Det er en ganske flot og smuk tur, som helt klart kan anbefales, hvis man skulle komme på disse kanter.

Først ved 18.30 tiden var vi i Rodez. Så var det blevet tid til spisning og vi kunne faktisk sidde udenfor - det var blevet sydlandsk varme.
Efter et velfortjent måltid mad med tilhørende vin, nød vi den lune aften og havde lidt svært ved at finde i seng.

Men, alting har en ende og vi vidste, at i morgen ville der blive nok at se på, så en god nats søvn ville nok være på sin plads.

- - -  Så er det nu! Pludselig dukker den op i horisonten. 

Vi har længe spejdet efter den og vi er mere end spændte på, hvornår den vil give sig til kende. Når man har set og hørt en masse om en bestemt ting, er man altid spændt på at se tingen i virkeligheden.
Enten er man bange for at blive skuffet fordi forventninger er skruet for højt op eller også bliver man virkelig overrasket, fordi man ikke har haft fantasi nok til at forestille sig hvordan det er ud i virkeligheden. 

Men nu er den dér! Helt ude i horisonten. Så langt væk, at det mest af alt ligner små tændstikker der er stukket i jorden og forbundet med hvid sytråd!  Det kunne også ligne et voliere net som er spændt ud. 

Viaduc de Millau!  

En fantastisk ingeniørbedrift, der har været skrevet mangt og meget om og der har ligeledes været vist flere udsendelser i fjernsynet om bygningen af broen. Nu skal vi se den i virkeligheden.

Vi har på forhånd besluttet os for, at vi ikke vil køre over broen, men derimod se den nedefra, fordi det vil være mere imponerende. Når man kører over den kan man godt nok nyde den flotte udsigt - hvis man da ikke lige er chauffør. Man kan dog også risikere, at skyerne og disen hænger så lavt, at man ikke kan se noget!  

Nord for Millau kører vi fra motorvejen for at komme igennem selve byen og få broen lidt på afstand. Når man er kommet gennem byen og over floden Tarn, kan man vælge at køre lidt mod vest ad D992, hvis man har lyst til at se broen på tættere hold. Man kan også vælge at køre ad D809 mod La Cavalerie. Lidt uden for Millau ad denne vej, kommer der et udsigtspunkt, hvor man har et flot syn til broen og selve byen Millau, på én og samme gang. 

Efter dette spektakulære syn, fortsætter vi mod Montpellier. Vores endelig mål i dag er campingpladsen ved Port Grimaud, så vi har et lille stykke vej endnu.  

Vi har bestemt os for, at vi vil køre gennem Alpillerne, Chaine des Alpilles - en lille bjergkæde nordøst for Arles. Vi har godt nok været der for nogle år siden, men det er dog et gensyn værd.  

I øvrigt er en af etaperne i Tour de France lagt gennem Alpillerne i år. 

Fra Montpellier kører vi så mod den lille by Les Baux-de-Provence, som ligger ved foden af Alpillerne. Den ligger på en ca. 280 meter høj klippe og det meste af byen stammer fra middelalderen og i dag er der ikke mange indbyggere tilbage.  

Nu har turisterne overtaget byen.

Herfra fortsætter vi ad den slagne vej til Port Grimaud, hvor vi er fremme sidst på eftermiddagen. Inden da, har vi også nået at tanke bilen, tanke vin i caven og handle ind i supermarkedet. 

Inden aftensmaden er vi installeret og senere på aftenen kan vi i ro og mag sidde og fordøje de sidste dages oplevelser, samtidig med, at vi kan nyde den sydlandske varme. 

I dag kommer Liva, Elisabeth og Nino, så jeg kører til Nice om formiddagen for at hente dem i lufthavnen.

Det bliver et dejligt gensyn og vi kan se frem til nogle dejlige dage. De har lejet sig ind ved siden af os og skal være her i 12 dage, så der bliver masser af muligheder for at vi kan hygge os. 

De følgende mange dage bliver brugt på at dase ved stranden, gå ture over til Port Grimaud, vi tager på marked i St. Tropez og Ste-Maxime - kort sagt holder vi bare ferie.

På vores - efterhånden - mange ture til Frankrig, har det ikke kunnet undgås, at vi får skabt nogle traditioner. Én af disse traditioner er, at vi skal besøge Margit og Erik, Jytte og Egon og i år er ingen undtagelse. 

Vi er fremme hos dem midt på eftermiddagen og der er selvfølgelig stor gensynsglæde. Så er der jysk kaffebord! Det vil sige, at der er rigeligt med kager og lignende søde sager til kaffen.
Da kaffebordet er vel overstået, er det tid for en lille spadseretur, for at få rystet det hele på plads. Da vi går hen ad den smalle vej der fører ned til deres hus, kommer vi forbi en grund, hvor der er ved at blive bygget er stort og - det der tilsyneladende ser ud til at blive - flot hus.  

Vi stopper op for at beundre bygningsværket og inden vi får set os om, kommer ejeren frem og spørger om vi da ikke har lyst til at komme nærmere og se på herlighederne.
Det lyder jo spændende og vi bliver inviteret indenfor i dét der bestemt ikke er et færdigt hus. På den anden side er det så langt henne i byggeprocessen, at man meget nemt kan se, og forestille sig, hvordan det vil blive. Vi bliver vist hele vejen rundt og han forklarer hvad der skal være de forskellige steder.
 
Da rundturen er færdig, insisterer han på at vi alle skal have et glas vin og skåle på fremtiden. Altså kommer vinflaskerne frem og der bliver lige et kort øjeblik med lidt panik, da det ikke er til at finde en proptrækker iblandt værktøjet og alle byggeremedierne. Men, ved hjælp af opfindsomme mennesker, en lang skrue samt en knibtang er problemet hurtigt løst og vi kan alle skåle på et godt byggeri, en flot rundvisning samt et godt helbred for alle. 

Se, det er ikke alle franskmænd der er lige tillukkede. 

Efter denne hyggelige seance, fortsætter vi lidt ud af vejen og ikke så lang derfra ligger der et lille château - Château des Selves - som er ejet af familien Christine. Her skal vi lige ind at handle lidt vin og marmelade. Vinen er til Susanne og Per, som vi skal besøge senere i ferien (det er også en tradition), marmeladen er umiddelbart tiltænkt os selv.

Tilbage ved huset, er det så småt ved at være tid for at starte grillen op. Vi er tre mand til at klare denne store opgave, så mon ikke det skal lykkes nogenlunde. Ved hjælp af nogle gode glas vin får vi løst opgaven på tilfredsstillende vis og det varer ikke længe, før vi er bænket omkring bordet og får os et herligt måltid mad. Vi sidder længe over maden og da det er blevet mørkt og maden er fordøjet, er det tid til kaffe og "avec". Der kommer levende lys på bordet og i løbet af aftenen bliver det til flere gange "avec" og den dag i dag, spekulerer jeg stadig på,  hvad naboerne dog har tænkt om os, da vi synger nogle af vort hjemlands vemodige sange.  

Nå, efter en dejlig og anderledes dag, er det så småt ved at være tid til at sige godnat. I morgen er der atter en dag og vi skal tilbage til campingpladsen, hvor de unge venter os. 

Vel tilbage på campingpladsen, fortsætter ferietilværelsen hvor vi slap inden vi kørte på besøg. Ren afslapning de næste par dage. Undtagelsen er et voldsomt uvej en nat, som resulterer i, at det tøj der hængte ude, måtte vaskes om.

I dag skal vi igen på besøg. Vi skal besøge Annette og Jan, et dansk-norsk ægtepar, som er flyttet herned og nu bor nordvest for Toulon. De bor lidt oppe på en bjergside med en pragtfuld udsigt ud over den lille dal. 

Jan er ikke hjemme da vi kommer, men da han kommer hjem og vi har drukket kaffe, vil de vise os lidt af omegnen hvor de bor. 

Først kører vi ned til Middelhavet, nærmere betegnet til stranden ved Les Lecques. Den ligger på den østlige side af bugten ved La Ciotat. Det er en aldeles dejlig strand og herfra er der flot udsigt ud over bugten, til det man kalder Ørnens Næb - Le Bec de l´Aigle - som ligger på den yderste spids ved La Ciotat.

Da vi har set os mætte på den flotte udsigt, kører vi ind i landet til La Chapelle Notre-Dame du Beausset-Vieux.  

Det ligger på vejen mellem Sainte-Anne d’Evenos og le Beausset. Det ligger i 361 meters højde og er bygget i år 1164 i romansk stil. Det ligger helt fantastisk, alle 360º rundt er der en fantastisk udsigt, både til Middelhavet mod sydvest og til bjergkæden Massif de la Sainte Baume mod nord. 

Koordinaterne til La Chapelle Notre-Dame du Beausset-Vieux er:   43º 11' 06.57" N og 5º 48' 18.22" E.

Som vi står og nyder den fantastiske udsigt fra La Chapelle Notre-Dame du Beausset-Vieux, opdager vi, at klokken så småt er ved at være 22, så vi må hellere se at komme hjemad.
Da vi kommer tilbage til huset, er det tid til lidt sen mad. Hjemmebagt rugbrød, ost og dejlig vin bliver sat på bordet og vi har nu et par hyggelige timer, med meget morskab og latter. Derefter er det tid til at gå til ro.

Efter et dejligt morgenmåltid næste dag, forlader vi Annette og Jan og kører tilbage til campingpladsen, hvor de unge venter os og har lavet klar til frokost. Resten af dagen foregår igen på feriemanér. Vi slapper af ved stranden om eftermiddagen, og om aftenen vil Liva godt ned til det lille tivoli der er på pladsen og prøve nogle af tingene. Hun er meget modig og får prøvet en masse. Senere er vi på stranden og prøver at få sat en drage op, noget der vækker en vis interesse blandt de andre på stranden.

Så er det blevet dagen, hvor de unge skal hjem. 

I går aftes var vi i Port Grimaud, hvor vi lejede en lille motorbåd og sejlede rundt i "Lille Venedig", som byen jo også bliver kaldt. Turen til Port Grimaud sluttede med,  at de unge inviterede os ud at spise og da vi senere gik tilbage til campingpladsen, ville Liva gerne en sidste tur hen i tivoliet, hvor hun ville prøve en hest på karrusellen. Det var første gang og hun var meget stolt. 

Som sagt er det dagen hvor de unge skal hjem. Ved 09.30 tiden kører jeg dem til lufthavnen i Nice. De kommer godt af sted - og hjem - og jeg returnerer til campingpladsen, hvor ferie livet fortsætter, dog lidt mere tamt, efter de unge er taget hjem.

Et par dage senere er det så vores tur til at bryde op. Nu går turen så småt hjemad, men på vejen hjem skal vi besøge Susanne og Per (også én af traditionerne) i Villedieu.
Men, - da vi besøgte Annette og Jan fortalte de bl.a. om et meget specielt kunstgalleri - Cathedrale D'Images - som ligger oppe ved Les Baux-de-Provence.
Vi kom jo godt nok gennem byen - og stedet - på vores vej herned, men vi beslutter os for, at vi godt vil se dette kunstgaller. Altså må vi tilbage til Les Baux-de-Provence.  

Og jeg skal love for, at vi ikke bliver snydt ved at vende tilbage.  

Cathedrale D'Images er noget ganske specielt. Det er et kunstgalleri, som er bygget ind i et gammelt kalkbrud. Billederne bliver så vist på de mange vægge som lysbilleder og så bliver der spillet baggrundsmusik, som passer til kunsten. Da vi besøger galleriet er der en udstilling med billeder af Picasso. Det er ganske flot og meget anderledes end noget man her set andre steder.
En kæmpe oplevelse og det kan varmt anbefales at besøge stedet, men husk lige at tage en trøje på, der kan godt være halvkoldt inde i galleriet.  

Du kan se flere billeder fra Cathedrale D'Images, på dette  link: www.gjerlov.org/jens/provence.htm  

Koordinaterne til Cathedrale D'Images er: 43° 44' 54,50"N og 4° 47' 45,18"E

Efter dette fortsætter vi mod nord ad D5 mod St-Rémy-de-Provence. Ca. 1,5 kilometer før vi kommer til St-Rémy-de-Provence, ligger der noget der hedder Les Antiques. Her finder man Juliusmonumentet og en Æresbue. 

Ikke langt herfra, ca. 500 meter, ligger der en gammel udgravning, Glanum, som også kan være et besøg værd.

Nu er det blevet tid til at komme nordpå, til Villedieu. Undervejs kan vi dog ikke lade være med at skulle ind i det store center i den nordlige del af Avignon, hvor vi lige "får opfyldt et par ønsker", som man siger.

Efter at denne lille afstikker er vel overstået, når vi frem til Villedieu sidst på eftermiddagen og vi bliver snart indlogeret på vores Logis de France, hos Françoise. 

Efter et velfortjent bad får vi en hyggesnak med Françoise, som byder på en aperitif på terrassen. Ved 19-tiden går vi over til Susanne og Per, hvorefter vi alle fire går over på den lille, lokale skole, hvor vi skal til fest. Skolen fejrer at sommerferien starter og i den anledning er vi alle inviteret til at komme over til spisning, dans og underholdning. 

Det er en rigtig god aften. Hyggelig og sjov. Ikke mindst får vi talt med nogle af de lokale indbyggere, noget vi ikke altid får gjort, fordi der ikke rigtig er lejlighed til det.
Men i aften er der masser af lejlighed til at få luftet sine sprogfærdigheder - eller mangel på samme. Rigtig mange vil gere snakke og hvis det franske ikke slår til, ja så er der nogle der ikke er bange for at lufte deres engelskkundskaber.  

Kort sagt, alle tiders aften.

I dag er der så almindelig afslapning.

Efter morgenmaden bliver der gjort klar til picnic, hvorefter vi alle fire går op til et hus der er ejet af belgiere, hvor vi tilbringer det meste af dagen ved swimmingpoolen, samt indtager de dejlige ting vi har taget med til frokosten. 

Senere, efter at have badet og svalet lidt af oven på dagens solbadning, mødes vi alle til en aperitif hos Françoise, som igen er vært. Vi ender med at spise hjemme hos Susanne og Per og da klokken nærmer sig 23, er det så småt ved at være tid til at finde vores Logis. 

Igen i dag er der almindelig afslapning på programmet. Vi tager en picnic-kurv med op til belgierne og tilbringer eftermiddagen ved swimmingpoolen og om aftenen spiser vi igen hos Susanne og Per. 

Efter aftensmaden går vi op på boule pladsen og spiller et pænt stykke tid. Jeg var på det tabende hold sammen med Susanne, men det kan godt have sine fordele. Det var nemlig de andre der skulle betale øl på torvet bagefter.  

Lidt retfærdighed er der da til.

Så er ferien slut og vi skal hjem. Turen er planlagt til at gå via Grenoble og videre til Bodensee, nærmere betegnet Sipplingen, hvor vi har bestil 2 overnatninger. Her er vi først fremme allersidst på eftermiddagen.

Idéen med et lille ophold her, er, at vi vil se lidt nærmere på Liechtenstein, hvor vi aldrig har været.

Nu, hvor vi er kommet til Liechtenstein, er det så lidt af en skuffelse. Vi kan ikke sige hvorfor. Måske har vi forventet at prisniveauet på visse ting ville være lavere og den frokost vi er inde at spise, har vi bestemt også set billigere andre steder. Så alt i alt, som sagt en skuffelse.

Til gengæld kan vi sige, at vi har været der og set utrolig mange af deres skulpturer.

I dag skal vi så i gang med det sidste stykke hjem. Det er meningen, at vi skal overnatte en sidste gang i Kassel, så nu går det stødt nordpå.

Da vi nærmer os Kassel, kan vi se, at vi faktisk godt kan nå at komme hjem i nogenlunde ordentlig tid i dag, så vi ringer og aflyser vores hotelværelse. Det er der fuld forståelse for og vi fortsætter nordpå uden problemer. 

Klokken ca. 22.00 er vi hjemme hos os selv. 

Jens Rostgaard Gjerløv.
Sommeren 2009.

Download printervenlig pdf kopi her: