REJSEBREV FRA PROVENCE - 2011. Af Jens Rostgaard Gjerløv. |
|
Siden er optimeret til 1280 x 1024
- © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes |
|
Caféliv i Beaumes-de-Venise. |
|
Så
er det ved den tid, hvor vi skal til at tage afsked med vores
campingplads Prairies de Vi
har haft 14 dejlige dage med sol fra morgen til aften og 33-37 graders
varme, så vi er mætte af begge dele. De 10 af dagene har vi tilbragt
sammen med børn og børnebørn og 6 af dagene har vores svigersøns
forældre også været her, så der har virkelig været gang i den,
fra tidlig morgen, til sen aften. Som
sagt skal vi tage afsked med campingpladsen - også i en lidt overført
betydning. Vi gæstede den første gang i 1985, hvor vi helt tilfældigt
kom forbi og siden er vi vendt tilbage adskillige gange, både med børn
og børnebørn. Nu
er det et par år siden vi
har været der, så derfor blev det lidt af en overraskelse, da vi
erfarede hvordan prisniveauet var gået i vejret. Og
ikke nok med det! En
lille detalje som er af stor betydning når der er små børn med, er,
at man kan bo enten lige over for hinanden eller lige ved siden af
hinanden, så børnene frit kan løbe mellem familierne. Alt
i alt bliver det en rimelig dyr affære at gæste pladsen fremover, så
det er derfor at afskeden med campingpladen også får en lidt overført
betydning. Vi vil formodentlig se os om efter andre muligheder i området
- og der er rigtig mange - som reelt er lige så gode og ikke mindst
billigere. |
|
Et sidste aftenbillede fra campingpladsen. |
|
Som
sagt er det tid til at sige farvel til campingpladsen. Unge og gamle er
taget tilbage til det kolde Danmark og vi vil fortsætte vores ferie og køre
ind i landet. Nærmere betegnet op til departementet Var, hvor vi skal besøge
gode venner og tilbringe nogle dejlige dage med hyggesnak, pique-nique,
ture i bjergene og så ellers slappe af. Turen
til Villedieu er faktisk ikke så lang, kun ca. Det
betyder bl.a. at vi kommer ind gennem byerne Hyères, Toulon og Marseille.
Efter Marseille går det mod Aix-en-Provence og da byen er passeret, sætter
vi kursen mod Apt og Sault ad D 943. Et
sted undervejs, da vi er ude for at strække benene og få en kop kaffe,
er vi så heldige, at det er lige dér hvor paraglidere starter og lander,
så der er hele tiden noget at se på. Flot er det at se, når de kommer
svævende lige så lydløst og lander så graciøst, at man skulle tro de
steg ud af en bil. |
|
Paraglidere i lydløst svæv. |
|
Da vi nærmer os Mont
Ventoux, kan vi ikke nære os. Som (næsten) sædvanligt, skal vi lige
en tur op på toppen, for at nyde udsigten og en kop kaffe, for
jeg véd ikke hvilken gang. |
|
Udsigt mod Mont Ventoux. |
Mont Ventoux ligger og venter i baggrunden. |
Da
vi kommer sydfra, vælger vi at fortsætte fra Sault via D 164 til toppen,
for det er mere end længe siden, at vi er kørt op til toppen ad denne
vej. Mindesmærket
står få hundrede meter fra toppen og da vi når helt op, er det tid for
den traditionelle kop kaffe og den storslåede udsigt. |
|
Den disede udsigt fra Mont Ventoux. |
Den disede udsigt fra Mont Ventoux. |
Efter
en god pause går det så nedad igen og nu ad D 974 mod Malaucène.
Derfra videre mod Vaison-la-Romaine ad D 938 og endelig mod Villedieu ad
D 51 og D 94. Vel
fremme i Villedieu, finder vi hurtigt vores Chambres d'Hôte - " Inden
længe sidder vi på altanen og nyder et par glas vin og udsigten til
Mont Ventoux. Om
aftenen er vi inviteret over til spisning hos Susanne og Per. Som sædvanligt
bliver det sent inden vi er færdige med at spise, smage på de gode
vine og oste, høre nyt om Villedieu og dens indbyggere (
byen er faktisk ikke ret stor, kun ca. 500 sjæle), ordne
verdenssituationen som vi ikke har fået gjort et stykke tid og ikke
mindst udveksle nyheder og tanker af mere privat karakter. |
|
Udsigten fra vores altan mod Mont Ventoux. |
|
Det
er helt mærkeligt at vågne her til morgen - det er overskyet og køligt.
Alt andet lige, er det nu egentlig dejligt med et lidt mere køligt vejr
oven på de meget, meget varme uger vi har haft ved Middelhavet. Og
vejret passer også fortrinligt til det vi skal foretage os her til
morgen, nemlig en tur ud i skoven Forêt
Communale de Cairanne, som ligger i bjergene ved byen St-Roman-de-Malegarde. |
|
Udsigt fra turen. |
Under vejs på turen. |
Under
vejs på turen, kommer vi forbi et træ, hvor der hænger at par
underbukser! Vi morer os en del over "fænomenet" og der er en
del gætterier på, hvorfor og hvordan de er kommet til at hænge lige dér,
for ikke at tale om hvorfor de ikke er taget med af ejermanden. Spørgsmålene
er dog stadig ubesvarede... |
|
De mystiske underbukser. |
|
Efter
en dejlig tur på flere timer, går turen hjem mod Villedieu til
frokost. |
|
"Disken" i forretningen - ladet på en lille lastbil. |
Så er der gang i samtalen med Mme. Simoncelli. |
Om
eftermiddagen kører vi ud og handler, hvorefter det igen går
hjemad for at slappe lidt af. Om
aftenen er vi til grill hos Susanne og Per. Det er begyndt at småregne
og Per bliver temmelig uvenner med grillen og parasollen, da de ikke
lige vil makke ret, som han gerne vil have det. |
|
* * * | |
- Der
er fuld sol og varme i dag - Vorherre har tændt alle lamperne - og vi
skal på besøg på en stor vingård ved Beaumes-de-Venise. |
|
"Domaine de Durban". |
|
Vejen
op til vingården "Domaine de Durban" er i sig selv lidt af en
oplevelse. En god del af vejen kan 2 biler faktisk ikke passere
hinanden, så vi krydser fingre for, at vi ikke møder nogle på vejen. Vi
er heldige og under vejs nyder vi den flotte udsigt der er rundt omkring
os og vi kan konstatere, at vingården ligger et stykke uden for byen.
Den ligger utrolig smukt oppe i højderne og er én af de bedre vingårde
i området. |
|
Den flotte udsigt oppe fra "Domaine de Durban". |
|
Selvfølgelig
skal der smages på noget af vinen - og selvfølgelig skal der købes
nogle flasker, som det bliver spændende at smage, når vi engang kommer
hjem fra ferie. Efter denne oplevelse går turen ned til markedet i Beaumes-de-Venise, hvor vi skal have købt lidt brød, skinke og paté til at supplere vores frokostbeholdning med. |
|
Markedspladsen i Beaumes-de-Venise. |
|
Desværre
viser det sig, at bageren har udsolgt af brød, men i den sidste ende
viser det sig, at han ikke er kedelig. Han lover, at han med det samme
vil sætte noget brød i ovnen, så vi snart kan få helt nybagt brød
med på turen. Herligt. Ventetiden
udnytter vi så til indkøb af skinke og paté og resten af tiden
tilbringer vi på et lille lokalt "vandingssted", hvor vi får
lidt pastis og nogle fadøl. Da vi har drukket vores forfriskninger går
turen tilbage til bageren - og se bare - herlig, nyt og friskbagt brød
venter os. Så
er det af sted til stedet, hvor vi skal pique-nique. Efter kortet at
dømme skal det ligge lidt uden for byen lige ned til floden, men det
lader sig ikke sådan lige finde. Efter en del kørsel frem og tilbage,
beslutter damerne sig til at stige ud af bilen og undersøge sagen nærmere
til fods. Vi
mænd undlader klogelig at kommentere dette initiativ! Vi
véd, at stedet vi leder efter, ligger nede ved floden, men vi kan som
sagt ikke finde vejen derned. Flere
gange er vi kørt forbi en lille vej der fører ned til floden, med et
skilt ved indkørselen, hvor der står "Kun for vejens
beboere"! Vi
mænd udtrykker selvfølgelig vores store respekt over for damerne,
freden og roen er genoprettet i selskabet og nu venter de kulinariske
oplevelser forude, på den anden side af floden. Vi
finder hurtigt et bord i skyggen (det er brændende varmt) og snart har
vi fået sat tænderne i alle de herlige ting der er med. |
|
Så pakkes der ud til pique-nique. |
|
Mens
vi sidder og spiser, kommer der nogle unge mennesker gående og det
viser sig, at de skal ned til floden at bade. |
|
Et lille, køligt åndehul for de unge mennesker. |
|
Efter
en dejlig pique-nique går det hjemad. Om
aftenen spiser vi igen sammen og senere er vi oppe ved bænken, hvorfra
man kan betragte solnedgangen. Som vi sidder dér, kommer der en
australier forbi, som er "housesitting" for nogle venner. Han
er utrolig sympatisk og vi får en rigtig hyggelig snak med ham og hører
nyt fra den store verden 'down under'. |
|
* * * | |
- Dagen
i dag skal bruges på at handle. Der skal købes vin med hjem og måske
kan der findes nogle spændende ting som "vi ikke kan undvære",
inde i det store center i Avignon. Bilen skal også vaskes inden
hjemturen i morgen og ikke mindst forestår der et større rengøringsarbejde
med at få harpiks af bilen. En
enkelt nat har den stået så uheldig parkeret, at der er dryppet
harpiks ned på den fra det fyrretræ den stod parkeret under, så om
morgenen stråler solen i alle harpiksdråberne, som om det er
diamanter.
Det
ser fantastisk flot ud, men jeg kan hilse dem der ikke har prøvet dette
her før og sige, at det er et hestearbejde at få harpiksen af igen! Sidst på eftermiddagen er vi inviteret på en afskeds apéritif hos vores værtinde, hvor Susanne, Per og Melu (én af byens beboere) også er med. |
|
Det lille afskedsselskab. |
|
Dagen sluttes af med middag
hos Susanne og Per og efter at have spist et dejligt måltid mad med
tilhørende dejlig vin, er det på tide at sige farvel og tak for denne
gang og gå hjem, så vi kan få en ordentlig nattesøvn, inden
hjemturen i morgen. |
|
* * * | |
- Klokken ca. 10.00 starter vi
hjemturen og vi "siger" farvel til Anne Marie Peyriere (vores
værtinde), Melu (med katten Lola), Josette (som Per var inde og hente i
Orange), Françoise (med hunden Lulu), Allemand´erne (Susanne og Pers
naboer), Mme. Simoncelli (hvor vi købte meloner),
Jacky (som har fået flere by-pass operationer og nu er gået på pension),
alle de andre og Villedieu i almindelighed, samtidig med at vi tænker:
Hvornår kommer vi tilbage? |
|
Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud, kan du downloade en printervenlig kopi her: |
|