Rejsebrev fra New York 2011.
Af Helle B. Gjerløv.

1. dag - torsdag den 1. september. 

Vi henter Elisabeth klokken 08:45. Skal flyve med SAS klokken 12:25. Flyveturen går fantastisk. Jeg har været så bange for turen, men må erkende, at det er værre at køre med DSB til Ølby. 

Klokken 16:30 når vi vores hotel: Cosmopolitan. Vi får et fint, stort værelse (nummer 523). Elisabeth finder stuepigen, som vi skynder os at give 10 $.
Der er utrolig megen larm fra aircondition-anlægget. Selv når det er slukket, er der stadig megen larm. Elisabeth beder om et andet værelse, da vi véd, at vi ikke vil få lukket et øje på det værelse.

Receptionsdamen kan slet ikke forstå vores problem. I er jo kommet til New York !!! Der er larm! Næste morgen lykkes det dog for os at få overbevist hende om, at vi altså ikke kan holde det ud, og at vi umuligt kan få sovet. Vi får så et værelse ud til gaden. Hvilken lykke.  

Nå - tilbage til torsdag eftermiddag. Vi pakker ud og begiver os så ned mod World Trade center (WTC). Vi ser en kæmpe byggeplads, med et ikke færdigt, nyt tårn: Freedom-Tower. 

Inde i kirken har brandfolk og andre redningsfolk holdt hvil under arbejdet med at redde folk ud af ruinerne fra de nedstyrtede tårne. Man ser bl.a. en briks med en masse bamser på.

Vi fortsætter vores vandring via Broadway til Tyren ved Wall Street.

Undervejs hjem til hotellet spiser vi lige en burger på Burger King. Mens vi sidder dér, ser vi en masse mennesker, der kommer med poser fra Century 21. Et stort outlet varehus. Vi vil se hvad det er, men vi er nok for trætte, for vi kan hverken finde hoved eller hale, da vi er kommet ind i stormagasinet. 

På vej tilbage til vores hotel, går vi forbi det flotte Millenium Hilton Hotel. Det ligger også lige over for Ground Zero. Vi har i én af vores rejsebøger om New York set, at på øverste etage af det hotel, kan man fra et vindue se ind over afspærringerne til Ground Zero. Vi sniger os op på 30. etage i håb om at kunne komme til at se ind over afspærringerne. Vi finder vinduet, men desværre vender det den forkerte vej, så vi må opgive vores forehavende. 

Til slut køber Elisabeth noget frugt med hjem fra et velassorteret Amish supermarked.

Klokken er nu blevet 20:00, og vi ligger i vores senge, godt møre og trætte.

2. dag - fredag den 2. september. 

Forfærdelig nat på grund af larm fra det slukkede aircondition-anlæg. Vi står op klokken 06:30. 

Vi går ned på caféen ved siden af hotellet, hvor vi bestiller en dejlig morgenmad, bestående af røræg med cheddar, 3 pandekager med blåbær, masser af frisk frugt og dejlig kaffe - og det er til hver af os! 

Nu er vi så klar til at gå ned ad Church Street, videre ad Wall Street og Broadway til den gratis færge til Staten Island. Vi sejler tæt forbi Frihedsgudinden. Det er en fantastisk måde at opleve New York´s skyline på.

Efter vi er kommet tilbage til Manhatten, tager vi hjem til vores hotel, hvor det lykkes os at overbevise receptionisten om, at vi bliver nødt til at få et andet værelse, for ellers får vi intet ud af New York.
Vi får så værelse nummer 511 med ” udsigt ” til gaden. Her er også larm, men det er byens larm, og det er noget helt andet. Vi glæder os næsten til næste nat. 

Da det er tid til frokost og vi er sultne, finder jeg rugbrødet frem. Det vækker ikke ligefrem jubel :-)  . 

Times Square skal nu opleves. Vi tager med subway derop. Straks vi er fremme, kommer en gulklædt mand os i møde for at tilbyde busrundtur.
Én dag koster 44 $. Han vil tilbyde os 3 dage, en sejltur rundt om sydspidsen af Manhatten og entré til enten Empire State Building eller Rockefeller Tower for 54 $.

Vi slår til og får virkelig gjort brug af kortet. 

Først tager vi den røde rute Uptown. Det er spændende. Vi får vist, hvor et hav af de kendte bor. Bl.a. Yoko Ono´s lejlighed, Jackeline Kennedy og Onassis´s lejlighed, Harlem, Guggenheim Museum og Central Park med Zoo. 

Vi stiger af på pladsen med Plaza Hotel. Vi vil besøge Apple Store. Køber ingenting, men bliver meget fristet. Blandt andet ser vi en iPhone 4 til 199 $. Da jeg spørger en ansat om prisen er rigtig, svarer han, at det kun er amerikanere, der kan købe den til den pris, og så er den for øvrigt låst i 2 år. For os andre vil prisen være omkring 650 $. 

Går omkring i gaderne i området. Bl.a. Lexington Avenue med de kendte butikker. Vi besøger også Bloomingdales.  

Elisabeth vil meget gerne shoppe i Abercrombie og Fitch. Det er en trendy forretning, som lige er kommet til København, men aldeles ikke til Næstved. Vi finder den og en lang kø af mennesker. Elisabeth forklarer mig, at den er så populær, at folk må stå i kø og vente på, at folk kommer ud af den, før der lukkes flere ind.
Elisabeth ved, at der findes en anden afdeling i New York, så vi spørger dørvogterne, og får at vide, at der også er en forretning på Water Street. Dér vil vi tage til i morgen. 

Nu er det imidlertid blevet tid til en Skinny Vanilla Coffé på Starbuck´s.

Herefter tager vi subway´en til West 110. Street. Vi er blevet anbefalet at spise burger på Mell´s Burger. Vi vælger hver en ”Broadway” og dertil en fantastisk øl. Sikke en oplevelse. Det skal prøves.  

Hjemme ved hotellet får Elisabeth pedicure og jeg får skrevet en masse postkort.

3. dag - lørdag den 3. september. 

En skøn nat er passeret. Vi er meget friske, da vi går ned på ”vores” café til morgenmad. Igen røræg med cheddar, men i dag vælger vi så yoghurt med frisk frugt også. Sikke en portion vi hver får. Vi kunne sagtens dele en portion. Alt er altså stort herovre.

Nu går vi så op for at tage bussen mod Downtown til Chinatown. Undervejs mod Chinatown finder en filmoptagelse sted lige midt på vejen. Sjovt. Vi havde læst, at man kunne komme ud for det, men det er da sjovt, at vi lige kommer forbi et set-up.  

Vi oplever Chinatown´s mylder og fortsætter via Mulberry Street til Little Italy. Vi synes, her er så hyggeligt, at vi køber os en kop kaffe og hviler benene lidt. Vi går langs kajen under Elevated Highway og ser Brooklyn Bridge og kan kigge over mod Brooklyn.

Nu er det så blevet tid til at finde Water Street. Det viser sig så bare, at der er flere gader, der hedder Water street, men det opdager vi ikke lige med det samme. Vi finder ned til Water Street og kigger undrende på hinanden, da vi når frem. Der er intet i den gade ud over et parkeringsområde til et supermarked.
Frem med kortet, og da ser vi, at Water Street er navnet på flere gader nede ved kajerne ud til East River. Så af sted igen mod endnu en Water Street og denne gang finder vi Abercrombie og Fitch og en vis ung dame går shopamok J.

Vi tager hjem med indkøbene og sender postkort, inden vi fortsætter med subway til Macy´s.
I dette kæmpe stormagasin er der udsalg, så vi går begge lidt amok. Da vi efter mange timer kommer ud, bliver vi næsten slået omkuld af varme. Vi hviler os lige lidt på Herald Square, inden vi begiver os mod Meatpacking District.  

Undervejs med bussen, ser vi det 3-kantede hus: Flatiron Building. Det ligger på 5. Avenue ved West 23. Street. 

Planen er at finde et spisested - ”Buddakan” - som vi er blevet anbefalet. Da vi endelig finder det, synes vi ikke, at vi kan være bekendt at spise der, fordi vores antræk ikke matcher de andre gæsters særlig godt. Vi finder så et hyggeligt sted over for, der hedder ”Diner”, som laver noget lækkert mad til os. 

Vi tager med subway hjem. Kommer op et andet sted, end vi har gjort tidligere. På vejen mod hotellet opdager vi så en souvenirbutik, hvor vi handler en masse gaver. 

Vi er hjemme klokken 21:00, godt trætte og ømme i fødderne.

4.dag - søndag den 4. september. 

Morgenmaden er endnu en gang en drøm, så vi begiver os friske og mætte  mod Broadway for at tage med bussen op til Rockefeller eller The Rock.  

Vi kører med elevatoren de 67 etager op. Da vi er derinde slukkes lyset og det viser sig nu, at loftet er ”gennemsigtigt”, så vi kan se hele opturen. Fantastisk oplevelse. Det går utroligt hurtigt, men undervejs spilles der høj musik. De sidste 2 etager forgår med rulletrappe og til fods.
Udsigten er imponerende på trods af, at der er meget varmedis. Vi har valgt The Rock for at få muligheden for at se Empire State Building opppe fra. 

Nede igen, fortsætter vi med turbussen op til fotoforretningen B&H. Det er en fantastisk oplevelse. Den er jødisk ejet. Det vrimler med almindelige og ortodokse jøder.
Der er et hav af kasser til kunder med spørgsmål og lige så mange til kunder, der er klar til at handle. Efter afgivelse af ordrer, går man så nedenunder for at betale. Herefter går man så til en kasse for at få sine varer udleveret. I loftet farer kasser rundt med fotoudstyr, der er på vej ned til udleveringen.

Efter at have fået vores varer, går vi mod Times Square. Undervejs spiser vi en lækker sandwich på Subway. Skønt at få hvilet benene, og hvor smager den sandwich godt.  

På Times Square er der et fantastisk mylder af folk. Vi sætter os ind et sted og får os en Cosmopolitan. Sponseret af Lilly. Vi møder nogle meget søde danskere, som vi hygger os med, inden vi fortsætter videre med subway hjem.  

Vi køber kaffe med op på værelset, hvor vi lige hviler os lidt, inden turen går mod Ground Zero, hvor vi vil handle i Century 21 - og det gør vi virkelig!
Derefter går vi ad Fulton Street til Abercrombie, hvor Elisabeth lige skal handle lidt mere. Derefter spiser vi på en Thai-restaurant i nærheden.  

Vi slutter aftenen af med at tage med subway til Times Square, da vi begge har et ønske om at opleve pladsen i mørke. Det er virkelig et fantastisk syn.

- Og så er det hjem i seng.

5.dag - mandag den 5. september (Labour Day). 

Sidste dag i New York. Vores café er lukket, så vi skal lige om på den anden side af hotellet på en lidt finere café, hvor vi får omelet og pandekager.  

Vi pakker og checker ud. 

Går nu ned ad Liberty Street for at se mindesmærket for de brandmænd, der omkom under 9/11/2001. Det er en 17 meter lang frise på væggen ved brandstationen. Det er utroligt gribende at se det. Mens vi står der, bliver brandbilerne kaldt ud. Det virker stærkt, og man kan ikke lade være med at tænke på den opgave, der forestod samme brandstation for 10 år siden. 

Da vi når op på Church Street igen ser vi en masse kampklædte politifolk. Vi er vant til at se masser af politifolk overalt, men disse anti-terror fok har vi ikke set tidligere. De bærer skudsikre veste, maskinpistoler, almindelige pistoler og hjelme.
Jeg spørger én af dem, om der er noget på færde. Han gør et stort nummer ud af at forklare mig, at vi ikke må tro, at der er noget galt. De er altid til stede et eller andet sted i New York, og nu er de altså her. Vi kan føle os fuldstændig trygge. De er der for at forhindre, at 9/11 skal ske igen.  

Jeg fornemmer tydeligt, at han er meget stolt over at være med til at beskytte sit land og sit folk, og at det er vigtigt for ham, at få mig overbevist om, at alt er trygt og sikkert.
Da jeg spørger, om jeg må tage et billede af ham, siger han nej, men jeg må gerne fotografere motorcyklerne, der tilhører det almindelige politi.

Næste punkt på vores liste over oplevelser, der skal ses inden turen går hjem, er Greenwich Village og West Village. Vi kører med subway til Christopher Station.

Da vi kommer op på Sheridan Square, finder vi kortet frem for at finde retningen mod Bleecker Street. Vi vil besøge Magnolia Bakery, som er kendt fra serien Sex and the City.
Mens vi er ved at orientere os, kommer en dame forbi. Hun spørger, om hun kan hjælpe os. Egentlig vil vi gerne klare os selv, men for ikke at virke uvenlig, forklarer vi hende, at vi vil til Magnolia Bakery.  

Så starter fordraget ellers:”Det vil være totalt spild af tid at tage dertil, og desuden er cupcakes ikke værd at sætte tænderne i, og desuden har Amerika ingen madkultur. Finere madlavning er importeret fra Frankrig. Vil vi absolut besøge det sted, skal hun dog nok vise os derhen.” 

Undervejs i hendes foredrag fortæller hun os, at hun er indvandret fra Ukraine og har været gift med en franskmand. Nu forstår vi måske bedre, at hun har så kritisk en holdning til Amerika. Det har vi ikke oplevet tidligere. Tværtimod har hver eneste amerikaner, vi har talt med, været meget stolt over at være amerikaner. 
Vi bliver totalt stakåndede af at høre på hende, og vi har bestemt ikke lyst til at følges med hende, for det er lige lidt for negativt og manipulerende for os, så vi fortæller hende ret bestemt, at vi godt kan klare os selv.  

Vi begiver os så ad Christopher Street til Bleecker Street. Her drejer vi til venstre og fortsætter ca. en halv times trav, inden det går op for os, at vi er gået den forkerte vej. Vi skulle være drejet til højre ad Bleecker Street. Det kommer der megen grin ud af. 

Det er et helt andet miljø, end det vi kommer fra. Her er meget pænt og roligt og grønt. Vi finder endelig Magnolia Bakery. Der er masser af cupcakes, men der er ingen borde, hvor man kan sidde og nyde dem sammen med en kop kaffe. Det er virkelig et ”bakery” og ikke en café. 

Herefter går vi videre mod Washington Square Park. Undervejs drikker vi kaffe og spiser cupcakes i Gay-området. Vi ser en mindetavle over en homoseksuel, som er blevet slået til døde.
Washington Square Park er flot, og der er så mange egern.
Vi fortsætter ad La Guardie Place til Soho, som er en spændende bydel med en masse interessante forretninger. 

Planen er nu, at vi vil spise frokost i Little Italy. Der er så meget hygge, da vi når frem, og vi bestemmer os for at spise hos Da Nico. Det sidste måltid i New York nydes med et stort glas rødvin til en super skøn Pasta Cabbonara.

På vej mod Fulton Street passerer vi det flotte monument der starter Manhatten Bridge. Vi skynder os lige en sidste gang ind i Abercrombie og herefter i løb J tilbage til vores hotel. Ankomst til vores hotel klokken13:55 – Taxa bestilt til klokken 14:00.  

Vi når desværre meget hurtigt ud til Newark. Der er ikke ret meget trafik, da det jo er Labour Day. Newark er en fantastisk dødssyg lufthavn. Der er intet at se på. Nærmest kun 2 Starbuck´s caféer. 

Vi går ombord på SAS-flyet klokken 17:00 og flyver klokken 17:40.

6. dag - tirsdag den 6. september. 

Flyveturen foregår stille og roligt, indtil vi når til Canada. Da skal sikkerhedsbælterne spændes, og besætningen bliver bedt om at sætte sig. Det varer cirka et kvarter og er ikke spor sjovt. Igen over England opstår der turbulens, men det virker ikke så voldsomt.  

På grund af medvind lander vi allerede klokken 06:50 i Kastrup. Jens står klar til at hente os, og klokken 08:30 sidder vi hos Elisabeth og drikker kaffe, inden vi kører hjem til os selv. 

Vi har haft en fantastisk ferie, og nu bliver det spændende at se, hvornår det kan lykkes at komme til New York igen. Lysten er der i hvert fald.

Helle B. Gjerløv.
September 2011.