|
||
Rejsebrev fra New York 2011. |
||
Siden er optimeret til 1280 x 1024 - © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes - Kontakt | ||
Download en printervenlig kopi af
rejsebrevet her: Med billeder
![]() ![]() |
||
|
||
1. dag - torsdag den 1. september Vi henter Elisabeth klokken 08:45. Skal flyve med
SAS klokken 12:25. Flyveturen går fantastisk. Jeg har været så bange for
turen, men må erkende, at det er værre at køre med DSB til Ølby. |
||
![]() |
||
Vi lander i Newark klokken 14:20 (lokal tid). Det
tager en krig at komme igennem kontrollen. Der skal studeres papirer,
tages fingeraftryk, tages foto og endnu engang studeres papirer. Til
slut skal der svares på diverse spørgsmål.
Vi får nu fat i vores bagage og begiver os ud til køen, der venter på at
få en taxa. Det foregår meget civiliseret. Alt bliver styret af en
voluminøs, mørk dame, der spørger hvor vi skal hen. Jeg får fremstammet
adressen, men den er hun totalt ligeglad med. For hende er det
interessant at vide, hvor på Manhatten vi skal hen.
DOWNTOWN !
|
||
![]() |
||
Klokken 16:30 når vi vores hotel: Cosmopolitan. Vi
får et fint, stort værelse (nummer 523). Elisabeth finder stuepigen, som
vi skynder os at give 10 $. Receptionsdamen kan slet ikke forstå vores problem.
I er jo kommet til New York !!! Der er larm! Næste morgen lykkes det dog
for os at få overbevist hende om, at vi altså ikke kan holde det ud, og
at vi umuligt kan få sovet. Vi får så et værelse ud til gaden. Hvilken
lykke.
Nå - tilbage til torsdag eftermiddag. Vi pakker ud
og begiver os så ned mod World Trade center (WTC). Vi ser en kæmpe
byggeplads, med et ikke færdigt, nyt tårn: Freedom-Tower. |
||
![]() |
![]() |
|
Jeg begynder at fotografere tårnet, hvortil Elisabeth spørger mig om,
hvordan jeg kan vide, at det tårn som jeg fotograferer, er Freedom
Tower. ” Der er jo et andet tårn ved siden af, som vel ligeså godt kan
være Freedom Tower.” Jeg siger, at hun jo bare kan se sig omkring, for
alle andre folk omkring os fotograferer jo også det tårn ! Elisabeth
siger så, ”Bare det ikke er Kejserens nye klæder ”. For at være helt sikker, finder jeg en lille politi-kvinde at spørge. Hun bruger lang tid på at diskutere med sig selv, hvilket tårn det drejer sig om, og bliver efterhånden enig med sig selv om, at det er tårnet til venstre for os, som skal blive til Freedom Tower ! Over for Ground Zero ligger den lille kirke St. Pauls Chapel med kirkegården, der vender ud mod Ground Zero. Inde i kirken har brandfolk og andre redningsfolk holdt hvil under arbejdet med at redde folk ud af ruinerne fra de nedstyrtede tårne. Man ser bl.a. en briks med en masse bamser på. Vi fortsætter vores vandring via Broadway til Tyren ved Wall Street. |
||
![]() |
![]() |
|
Undervejs hjem til hotellet spiser vi lige en
burger på Burger King. Mens vi sidder dér, ser vi en masse mennesker,
der kommer med poser fra Century 21. Et stort outlet varehus. Vi vil se
hvad det er, men vi er nok for trætte, for vi kan hverken finde hoved
eller hale, da vi er kommet ind i stormagasinet. På vej tilbage til vores hotel, går vi forbi det
flotte Millenium Hilton Hotel. Det ligger også lige over for Ground
Zero. Vi har i én af vores rejsebøger om New York set, at på øverste
etage af det hotel, kan man fra et vindue se ind over afspærringerne til
Ground Zero. Vi sniger os op på 30. etage i håb om at kunne komme til at
se ind over afspærringerne. Vi finder vinduet, men desværre vender det
den forkerte vej, så vi må opgive vores forehavende. Til slut køber Elisabeth noget frugt med hjem fra et velassorteret Amish supermarked. Klokken er nu blevet 20:00, og vi ligger i vores senge, godt møre og trætte. |
||
* * * | ||
2. dag - fredag den 2. september. Forfærdelig nat på grund af larm fra det slukkede
aircondition-anlæg. Vi står op klokken 06:30. Vi går ned på caféen ved siden af hotellet, hvor vi
bestiller en dejlig morgenmad, bestående af røræg med cheddar, 3
pandekager med blåbær, masser af frisk frugt og dejlig kaffe - og det er
til hver af os! |
||
![]() |
![]() |
|
Nu er vi så klar til at gå ned ad Church Street, videre ad Wall Street og Broadway til den gratis færge til Staten Island. Vi sejler tæt forbi Frihedsgudinden. Det er en fantastisk måde at opleve New York´s skyline på. Efter vi er kommet tilbage til Manhatten, tager vi
hjem til vores hotel, hvor det lykkes os at overbevise receptionisten
om, at vi bliver nødt til at få et andet værelse, for ellers får vi
intet ud af New York. Da det er tid til frokost og vi er sultne, finder jeg
rugbrødet frem. Det vækker ikke ligefrem jubel
:-)
. |
||
![]() |
||
Times Square skal nu opleves. Vi tager med subway
derop. Straks vi er fremme, kommer en gulklædt mand os i møde for at
tilbyde busrundtur. Vi slår til og får virkelig gjort brug af kortet. Først tager vi den røde rute Uptown. Det er spændende. Vi får vist, hvor et hav af de kendte bor. Bl.a. Yoko Ono´s lejlighed, Jackeline Kennedy og Onassis´s lejlighed, Harlem, Guggenheim Museum og Central Park med Zoo. |
||
![]() |
![]() |
|
Vi stiger af på pladsen med Plaza Hotel. Vi vil
besøge Apple Store. Køber ingenting, men bliver meget fristet. Blandt
andet ser vi en iPhone 4 til 199 $. Da jeg spørger en ansat om prisen er
rigtig, svarer han, at det kun er amerikanere, der kan købe den til den
pris, og så er den for øvrigt låst i 2 år. For os andre vil prisen være
omkring 650 $. Går omkring i gaderne i området. Bl.a. Lexington
Avenue med de kendte butikker. Vi besøger også Bloomingdales.
Elisabeth vil meget gerne shoppe i Abercrombie og
Fitch. Det er en trendy forretning, som lige er kommet til København,
men aldeles ikke til Næstved. Vi finder den og en lang kø af mennesker.
Elisabeth forklarer mig, at den er så populær, at folk må stå i kø og
vente på, at folk kommer ud af den, før der lukkes flere ind. Nu er det imidlertid blevet tid til en Skinny Vanilla Coffé på Starbuck´s. |
||
![]() |
![]() |
|
Herefter tager vi subway´en til West 110. Street.
Vi er blevet anbefalet at spise burger på Mell´s Burger. Vi vælger hver
en ”Broadway” og dertil en fantastisk øl. Sikke en oplevelse. Det skal
prøves.
Hjemme ved hotellet får Elisabeth pedicure og jeg får skrevet en masse postkort. |
||
* * * | ||
3. dag - lørdag den 3. september. En skøn nat er passeret. Vi er meget friske, da vi går ned på ”vores” café til morgenmad. Igen røræg med cheddar, men i dag vælger vi så yoghurt med frisk frugt også. Sikke en portion vi hver får. Vi kunne sagtens dele en portion. Alt er altså stort herovre. |
||
![]() |
![]() |
|
Nu går vi så op for at tage bussen mod Downtown til
Chinatown. Undervejs mod Chinatown finder en filmoptagelse sted lige
midt på vejen. Sjovt. Vi havde læst, at man kunne komme ud for det, men
det er da sjovt, at vi lige kommer forbi et set-up.
Vi oplever Chinatown´s mylder og fortsætter via Mulberry Street til Little Italy. Vi synes, her er så hyggeligt, at vi køber os en kop kaffe og hviler benene lidt. Vi går langs kajen under Elevated Highway og ser Brooklyn Bridge og kan kigge over mod Brooklyn. |
||
![]() |
![]() |
![]() |
Nu er det så blevet tid til at finde Water Street. Det viser sig så
bare, at der er flere gader, der hedder Water street, men det opdager vi
ikke lige med det samme. Vi finder ned til Water Street og kigger
undrende på hinanden, da vi når frem. Der er intet i den gade ud over et
parkeringsområde til et supermarked. Vi tager hjem med indkøbene og sender postkort,
inden vi fortsætter med subway til Macy´s. Undervejs med bussen, ser vi det 3-kantede hus:
Flatiron Building. Det ligger på 5. Avenue ved West 23. Street. |
||
![]() |
![]() |
![]() |
Planen er at finde et spisested - ”Buddakan” - som
vi er blevet anbefalet. Da vi endelig finder det, synes vi ikke, at vi
kan være bekendt at spise der, fordi vores antræk ikke matcher de andre
gæsters særlig godt. Vi finder så et hyggeligt sted over for, der hedder
”Diner”, som laver noget lækkert mad til os. Vi tager med subway hjem. Kommer op et andet sted,
end vi har gjort tidligere. På vejen mod hotellet opdager vi så en
souvenirbutik, hvor vi handler en masse gaver. Vi er hjemme klokken 21:00, godt trætte og ømme i fødderne. |
||
* * * | ||
4.dag - søndag den 4. september. Morgenmaden er endnu en gang en drøm, så vi begiver
os friske og mætte mod Broadway
for at tage med bussen op til Rockefeller eller The Rock.
|
||
![]() |
![]() |
|
Vi kører med elevatoren de 67 etager op. Da vi er
derinde slukkes lyset og det viser sig nu, at loftet er ”gennemsigtigt”,
så vi kan se hele opturen. Fantastisk oplevelse. Det går utroligt
hurtigt, men undervejs spilles der høj musik. De sidste 2 etager forgår
med rulletrappe og til fods. Nede igen, fortsætter vi med turbussen op til
fotoforretningen B&H. Det er en fantastisk oplevelse. Den er jødisk
ejet. Det vrimler med almindelige og ortodokse jøder. |
||
![]() |
![]() |
![]() |
Efter at have fået vores varer, går vi mod Times
Square. Undervejs spiser vi en lækker sandwich på Subway. Skønt at få
hvilet benene, og hvor smager den sandwich godt.
På Times Square er der et fantastisk mylder af
folk. Vi sætter os ind et sted og får os en Cosmopolitan. Sponseret af
Lilly. Vi møder nogle meget søde danskere, som vi hygger os med, inden
vi fortsætter videre med subway hjem.
Vi køber kaffe med op på værelset, hvor vi lige
hviler os lidt, inden turen går mod Ground Zero, hvor vi vil handle i
Century 21 - og det gør vi virkelig! Vi slutter aftenen af med at tage med subway til Times Square, da vi begge har et ønske om at opleve pladsen i mørke. Det er virkelig et fantastisk syn. |
||
![]() |
![]() |
|
- Og så er det hjem i seng. |
||
* * * | ||
5.dag - mandag den 5. september (Labour
Day). Sidste dag i New York. Vores café er lukket, så vi
skal lige om på den anden side af hotellet på en lidt finere café, hvor
vi får omelet og pandekager.
Vi pakker og checker ud. |
||
![]() |
![]() |
|
Går nu ned ad Liberty Street for at se mindesmærket
for de brandmænd, der omkom under 9/11/2001. Det er en |
||
![]() |
![]() |
|
Da vi når op på Church Street igen ser vi en masse
kampklædte politifolk. Vi er vant til at se masser af politifolk
overalt, men disse anti-terror fok har vi ikke set tidligere. De bærer
skudsikre veste, maskinpistoler, almindelige pistoler og hjelme. Jeg fornemmer tydeligt, at han er meget stolt over
at være med til at beskytte sit land og sit folk, og at det er vigtigt
for ham, at få mig overbevist om, at alt er trygt og sikkert. |
||
![]() |
![]() |
|
Næste punkt på vores liste over oplevelser, der skal ses inden turen går hjem, er Greenwich Village og West Village. Vi kører med subway til Christopher Station. |
||
![]() |
![]() |
|
Da vi kommer op på
Sheridan Square, finder vi kortet frem for at finde retningen mod
Bleecker Street. Vi vil besøge Magnolia Bakery, som er kendt fra serien
Sex and the City. Så starter fordraget ellers:”Det vil være totalt
spild af tid at tage dertil, og desuden er cupcakes ikke værd at sætte
tænderne i, og desuden har Amerika ingen madkultur. Finere madlavning er
importeret fra Frankrig. Vil vi absolut besøge det sted, skal hun dog
nok vise os derhen.” Undervejs i hendes foredrag fortæller hun os, at
hun er indvandret fra Ukraine og har været gift med en franskmand. Nu
forstår vi måske bedre, at hun har så kritisk en holdning til Amerika.
Det har vi ikke oplevet tidligere. Tværtimod har hver eneste amerikaner,
vi har talt med, været meget stolt over at være amerikaner. Vi begiver os så ad Christopher Street til Bleecker
Street. Her drejer vi til venstre og fortsætter ca. en halv times trav,
inden det går op for os, at vi er gået den forkerte vej. Vi skulle være
drejet til højre ad Bleecker Street. Det kommer der megen grin ud af. Det er et helt andet miljø, end det vi kommer fra. Her er meget pænt og roligt og grønt. Vi finder endelig Magnolia Bakery. Der er masser af cupcakes, men der er ingen borde, hvor man kan sidde og nyde dem sammen med en kop kaffe. Det er virkelig et ”bakery” og ikke en café. |
||
![]() |
![]() |
|
Herefter går vi
videre mod Washington Square Park. Undervejs drikker vi kaffe og spiser
cupcakes i Gay-området. Vi ser en mindetavle over en homoseksuel, som er
blevet slået til døde. Planen er nu, at vi vil spise frokost i Little Italy. Der er så meget hygge, da vi når frem, og vi bestemmer os for at spise hos Da Nico. Det sidste måltid i New York nydes med et stort glas rødvin til en super skøn Pasta Cabbonara. |
||
![]() |
![]() |
![]() |
På vej mod Fulton Street passerer vi det flotte
monument der starter Manhatten Bridge. Vi skynder os lige en sidste gang ind i
Abercrombie og herefter i løb
J tilbage til vores
hotel. Ankomst til vores hotel klokken13:55 – Taxa bestilt til klokken
14:00.
Vi når desværre meget hurtigt ud til Newark. Der er
ikke ret meget trafik, da det jo er Labour Day. Newark er en fantastisk
dødssyg lufthavn. Der er intet at se på. Nærmest kun 2 Starbuck´s
caféer. Vi går ombord på SAS-flyet klokken 17:00 og flyver klokken 17:40. |
||
* * * | ||
6. dag - tirsdag den 6. september. Flyveturen foregår stille og roligt, indtil vi når
til Canada. Da skal sikkerhedsbælterne spændes, og besætningen bliver
bedt om at sætte sig. Det varer cirka et kvarter og er ikke spor sjovt.
Igen over England opstår der turbulens, men det virker ikke så voldsomt.
|
||
![]() |
![]() |
|
På grund af medvind lander vi allerede klokken
06:50 i Kastrup. Jens står klar til at hente os, og klokken 08:30 sidder
vi hos Elisabeth og drikker kaffe, inden vi kører hjem til os selv. Vi har haft en fantastisk ferie, og nu bliver det spændende at se, hvornår det kan lykkes at komme til New York igen. Lysten er der i hvert fald. |
||
Helle B. Gjerløv. |
||
|