Rejsebrev fra New York 2013.
Af Helle B. Gjerløv.

 
Siden er optimeret til 1280 x 1024  -   © Copyright  -  Alle rettigheder forbeholdes  -  Kontakt 
Download en printervenlig kopi af rejsebrevet her:   Download printervenlig kopi uden billeder. (A4)
Baggrundsbillede: The Recevoir i Central Park.

Se billederne på PC.
Se billederne på PC.
Se billederne på tablet.
Se billederne på tablet.
 
Torsdag den 5. september.
 

Det er i dag dagen for vores næste besøg i New York. Vi skal i år bo på The Pod, som ligger på 51. Street ved Lexington Avenue.

Vis stort billede.
Hotellet The Pod, hvor vi bor.

Vi henter Elisabeth klokken 15:00 og er allerede i lufthavnen klokken 16:30. Det gør ikke noget, for der er så meget at se på, og vi får så også tid til en  sandwich og en øl i Lagkagehuset.  

Klokken 19 flyver vi fra Kastrup. Flyveturen er udramatisk. Vi får lækker mad og prøver at fatte, at det er nu, vi er på vej.

Klokken 21 (USA-tid) lander vi planmæssigt. Det går meget hurtigt med at komme igennem indrejsekontrollen, så klokken 21:30 er vi klar ved taxaholdepladsen.

Vi skal i år betale 62 $ og 18 $ i bropenge. Drikkepenge skal man jo huske, så der betaler vi 20 $.

Vis stort billede.
Så er der afsked i CPH.

Det er så dyrt, fordi vi kører i 2 stater: New Jersie og New York! På grund af meget trafik er vi først fremme ved vores hotel klokken 23.

Vi får værelse 1014, og konstaterer at der er meget larm fra airconditionen uden for vores vindue. 

Elisabeth får så skaffet os værelse 1414. Det er stort og flot og roligt. Dvs. vi kan høre alt fra vores naboer, da deres værelse tydeligt hører sammen med vores. Måske er det tænkt som børneværelse, da der er en tynd dør mellem vores værelser. 

Der er dog ingen problemer i forhold til larmen fra det andet værelse. 

Vi er dødtrætte og falder straks omkuld.

 

Til sidetop.

 

Fredag den 6. september.

 

Vis stort billede.
Central Station Terminal.

Vis stort billede.
Vores første morgenmadsrestaurant.

Vi vågner begge tidligt. Klokken 6 er vi klar til at gå ud for at finde en morgenmads restaurant. Vi er blevet anbefalet én, der ligger under buen ved Central Station. Nærmere bestemt på Pershing Square. Den åbner dog først klokken 7, så vi får tid til at besøge den imponerende Central Station Terminal. 

Der er så flot og rent. Den flotte grønne farve i loftet er en oplevelse for sig selv.

Så er der endelig åbent i restauranten, og sikke et morgenbord vi får. Det koster også 44 $, men hvor vi nyder det. 

Vi er nu klar til en hel dags oplevelser. Vi begiver os ad Park Avenue til Union Square. Der er et flot marked, og i parken er der masser af egern.

Vis stort billede.
2 gode venner.

Vi fortsætter ad Broadway. Undervejs må Elisabeth lige ind at købe et tørklæde, da morgenluften er lige vel frisk. 

Nu nærmer vi os vores ” gamle ” kvarter. Vi har ønsket at gå over Brooklyn Bridge. Det er så flot en bro, og vejret er fantastisk. Vi går ud, indtil afskærmningen pga. broarbejdet begynder.

Vis stort billede.
Brooklyn Bridge.

Vi skal være ved Memorial klokken 11, men vi når at nyde en kop kaffe på en Starbucks ved City Hall.

For at besøge Memorial kræves det, at man har fået en billet. Elisabeth havde hjemmefra reserveret 2 billetter til os til klokken 11.

Vis stort billede.
Freedom Tower.

Vis stort billede.
Memorial.

 

 

Det er en gribende oplevelse. Der er mange vagter, men alle vil gerne fortælle, og vi hører så om det lille træ, der er kommet tilbage til sin plads. Det har klaret at overleve både 11.september og en voldsom orkan.

Vis stort billede.
Memorial.

Vis stort billede.
Træet ved Memorial.

Bagefter går vi til Water Street, hvor Elisabeth lige skal ind i Abercrombie og Fitch og så er det tid til en skøn frokost. Vi tager så med subway tilbage til vores hotel, hvor vi er klokken 16. Vi trænger til et lille hvil.

Vi tager så af sted igen. Først til Mulberry for at se på tasker. De er lige så dyre som herhjemme, så i første omgang bliver det kun til lidt osen. Vi beslutter så at tage til Mell´s. Det er ligesom sidste gang, vi var der, en lækker oplevelse. Dejlig mad og en god øl. Vi får en sjov snak med tjeneren Alex om hjemmesider.

Klokken 21:30 er vi tilbage på vores hotel temmelig trætte.

 

Til sidetop.

 

Lørdag den 7. september.

 

Så er det dagen for shopping. Vi går fra vores hotel klokken 8 til den nærliggende Café Metro for at spise morgenmad. Den ligger på 51. Street på hjørnet ved Lexington Avenue.

Morgenmaden i dag koster ca. 28 $.

Vis stort billede.
Det store morgenmåltid er i gang.

Så finder vi bussen til Woodburry. Vi betaler 42 $ pr. person. Det er lidt vanskeligt, for den første bus, vi er med, kører os kun hen til Times Square, og så får vi en hurtig beskrivelse af, hvordan vi finder hen til bussen til Woodburry. Vi følger dog efter et andet par, der også skal derhen, så det går fint.

Vis stort billede.
Busterminalen.

Bussen kører så klokken 9:15. Det tager ca. 5 kvarter at komme derop. Centret ligger i Central Valley. Det er helt rart at komme væk fra New York´s heksekedel til dette rolige sted.

Outlet-centret minder umiddelbart om det i Ringsted. Det er bare så meget større. Det er meget overskueligt og meget rent og pænt. Vi får købt en masse ting og sparer en masse penge. 

Der er også fine muligheder for at spise frokost deroppe.

Vis stort billede.
Outlet centret.

Vis stort billede.
Plan over outlet centret.

Klokken 16 vil vi gerne tilbage, og da bliver det lidt hektisk, for en masse andre mennesker vil også tilbage på det tidspunkt. Det hele lykkes dog, og da vi er tilbage i New York, tager vi en subway til vores hotel.

Vis stort billede.
Nogle af de mange indkøb.

Aftensmaden nyder vi ved siden af vores hotel på Wild Ginger. En asiatisk restaurant, der laver lækker mad. Vi betaler 46 $ plus drikkepenge.

Hvor skal man altså lige vænne sig til det med drikkepenge. Det er faktisk et ret højt beløb, man skal betale. Det anbefales, at man betaler det dobbelte af det beløb, der betales for i tax. Det bliver let til omkring 8 $. Vi har endda været ude for en restaurant, der selv skrev 10 $ på i ”tips”.

Efter at have spist begiver vi os mod Times Square. Der er et leben uden lige. Vi havde ventet det, for sådan var det også sidst, vi var i New York.

På vejen hjem får vi drinks på Rockefeller Plaza. Det er et meget hyggeligt sted, og pladsen ligger lige over for The Rock.

Vis stort billede.
The Rock.
Vis stort billede.
Rockefeller Plaza.

Klokken 22 ligger vi i vores seng, og vi er begge godt møre.

 

Til sidetop.

 

Søndag den 8. september.

 

I dag skal vi på cykeltur. Vi er tidligt oppe. Det er ligesom ikke til at sove længe i New York. Der er så meget, man vil nå. 

Vi går til Central Park. Her møder vi en person, der tager os med hen til cykeludlejningen. Undervejs passerer vi La Plaza Hotel. Han fortæller, at hotellet er med i den nye film: The Great Gatsby med Leonardo DiCaprio. 

Hotellet er under ombygning, og han fortæller videre, at man er ved at restaurere det, for halvdelen af hotellet skal sættes i stand til luksuslejligheder. 

Vi lejer cyklerne for 2 timer. Det kan bedst betale sig, for ellers får vi ikke tid til en is, fortæller han, og han har så absolut ret. Vi betaler 20 $ for 2 timer.

Vis stort billede.
Så er der lejet cykler.

Der bliver afviklet motionsløb for brystkræft den søndag.

Vis stort billede.
Motionsløb i Central Park.

Desuden er der cykelløb, føler vi. I hvert fald bliver der ringet noget med cykelklokkerne af os, da vi ikke flytter os hurtigt nok.

Vis stort billede.
Central Park.

Det er ca. 27 grader, så vi nyder virkelig at cykle rundt derinde. Det er en kæmpe park, og vi cykler for bl.a. at finde The Recevoir, som vi har hørt og læst så meget om. 5 gange spørger vi om vej, og så lykkes det så endelig. Undervejs kommer vi ind i mange kroge, men det gør jo ikke noget, for vi har jo 2 timer.

Vis stort billede.
The Recevoir i Central Park.

Vis stort billede.
Central Park.

Vi finder ud af, at der faktisk er et spor på midten af vejen, hvor der på asfalten står SLOW. Da vi kører derind, genopstår idyllen hos vore medtrafikanter.

Efter cykelturen kigger vi inden for i Apple for at købe noget ”isenkram” med hjem. Vi er også i den store legetøjsforretning: FAO.

Vis stort billede.
Apple Store.

Vis stort billede.
Legetøjsforretningen F.A.O. SCHWARZ.

Så begiver vi os op til Christian Louboutin i 75. Street, kun for at konstatere, at de holder lukket om søndagen. Vi tager så med subway hjem til vores hotel med vores indkøb, inden vi går ud at spise frokost.

Vi skal selvfølgelig også shoppe i B&H. Der er lige noget med et Nikon kamera og et par hukommelseskort, der skal med til Danmark. Selv om vi har været der for 2 år siden, er det stadig lige fascinerende. Kasser med indkøb farer rundt i loftet og ekspedienterne er alle jøder.

Vis stort billede.
Fotoforretningen B. & H.

Century 21 er næste stop. Der er altid noget, der frister i det store outlet center Downtown. Vi går da også derfra med en masse gode tilbud. 

Nu hvor vi er på de kanter, vil vi spise i Little Italy. På vores vej dertil passerer vi igennem Chinatown. Sikke et mylder. Vi spiser på Casa Bella, og det er her, de selv lægger drikkepenge på vores regning i form af 10 $! For øvrigt smagte pizzaen slet ikke godt, så lad endelig være med at spise dér. Efter at have spist går vi videre ad Mulberry Street. Der er rigtigt hyggeligt. Ved Bleecher Street tager vi med subway tilbage til vores hotel.

Vi nyder at være tilbage ca. klokken 20 og få hvilet benene.

 

Til sidetop.

 

Mandag den 9. september.

 

Så oprandt vores sidste dag i New York. Vi skal flyve fra Newark klokken 23:30.

Vi pakker kufferter og spiser så morgenmad på Café Metro, som vi plejer. Da vi kommer tilbage på vores hotel, aftaler vi med Bellboy´en, at vi bliver hentet af en shuttlebus klokken 19:15. Det koster kun 20 $ per person. Det er jo en noget anden pris, end da vi kørte ind til hotellet med en Yellow Cab, og jeg må sige, at det fungerer perfekt.

Vi er også lige oppe på 15. etage på vores hotel, hvor der findes en meget dejlig tagterrasse med en fantastisk udsigt.

Vis stort billede.
Tagterrassen på The Pod.

Vis stort billede.
Tagterrassen på The Pod.

Vi går nu ned til New York Public Library. Det er en kæmpe oplevelse, og så gratis oven i købet.

Vis stort billede.
Læsesal på New York Public Library.

Det er så smuk en bygning både udvendig, men så sandelig også indvendig.

Vis stort billede.
New York Public Library.

Vis stort billede.
New York Public Library

Da vi kommer op ad trapperne, er der en ældre dame ved indgangen til én af læsesalene, der fortæller os, at vi endelig skal lægge mærke til loftet i den næste sal. Vi skal også bemærke Johann Gutenbergs Bibel tryk, der ligger i en montre, og så er der lige den smukkeste udsigt til Empire State Building fra det sidste vindue til venstre.

Vis stort billede.
Udsigt til Empire State Building.

Vi bliver imponerede og er meget taknemmelige for hendes venlighed. Bagefter besøger vi souvenirbutikken, som vi har læst så meget om, og vi bliver ikke skuffede.
Da det er så pragtfuldt et vejr, nyder vi en kop kaffe på trappen foran biblioteket, inden vi fortsætter vores oplevelser.

Nu er det på tide at få fundet en Christian Louboutin butik, og denne gang tager vi til 14. Street. Det er ikke nogen nem opgave, men efter at have spurgt en masse mennesker om vej, lykkes det.  

Elisabeth konstaterer, at hans sko ikke passer til hendes fødder, så vi kan nu med ro i sjælen finde Diner, hvor vi spiser en dejlig frokost.

Vis stort billede.
Gadebillede ved The Diner.

Mætte begiver vi os nu op på High Line. Sikke en fantastisk måde at udnytte et nedlagt jernbanespor på.

Der oser af miljø.

Vis stort billede.
Hudson River set fra The High Line.
Vis stort billede.
The High Line.
Vis stort billede.
Mylder på Times Square.
Vis stort billede.
Nytårskuglen på Times Square.

Jeg har set en meget smuk halskæde hos en guldsmed tæt på Central Park, så der tager vi med subway op. Forretningen er lukket, men heldigvis kommer indehaveren løbende, da vi tager i døren.

Bagefter kigger vi inden for i Mulberry. Ekspedienten kan kende os, og vi får en god snak om, hvor hun vil anbefale Elisabeth at handle tasker. Alligevel bliver det til en lille visittaske.

Vi har virkelig fået shoppet denne gang. Det er vist godt, at vi skal flyve hjem i nat! 

Nu er der faktisk ikke mere på vores program, men vi beslutter os lige at tage en tur ad Fifth Avenue, for at kigge inden for hos Macy´s. eldigvis er der intet, der frister os hos Macy´s, så vi vender tilbage til vores hotel. Lige over for politistationen får Elisabeth ordnet negle. 12 $.

Vis stort billede.
Fifth Avenue med Empire State Building i baggrunden.

Vi spiser aftensmad på Wild Ginger og bliver så afhentet klokken 19:15 præcis. Vi samler endnu et par op på vejen, og klokken ca. 20 er vi ved lufthavnen. Klokken 21 sidder vi så og venter på, at klokken skal blive 23:30.

Desværre er flyet en time forsinket, og da der absolut intet er at se på i den lufthavn, er ventetiden frygtelig lang.

Vis stort billede.
Flyveplan over hjemturen.

Vis stort billede.
Så lander vi i CPH - det røde fly.

Vi lander dog næsten planmæssigt i København klokken 13:30 tirsdag eftermiddag. Hvor har vi altså haft en god ferie.

 

Link til rejsebreve og rejsenotater fra Frankrig.     Send en mail til Helle B. Gjerløv. 

Helle B. Gjerløv.
Oktober 2013.

Til sidetop.