REJSEBREV FRA SYDFRANKRIG - 2013. |
|
|
|
Siden er optimeret til 1280 x 1024
- © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes |
|
På vej mod San Bernardino. |
|
Rejsebrevet fylder ikke så meget
i år og er egentlig bare et lille causeri over lidt af det vi har lavet.
Vi har ikke besøgt nævneværdige nye steder og det allermeste af tiden er
gået med at slappe af i vante omgivelser. Go´ fornøjelse. |
|
* * * | |
Som sædvanligt når vi skal til Sydfrankrig, kører vi tidligt hjemmefra en fredag morgen omkring klokken 04.30. Normalt plejer vi at køre via Luxembourg og Metz derned, men i år har vi valgt anderledes. Vi vil køre gennem Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien. Dels er det den korteste vej til Port Grimaud (ca. 50 kilometer kortere end via Luxembourg), dels er den noget mere spektakulær, med turen gennem Alperne. Til gengæld tager den lidt længere tid, specielt turen gennem Schweiz, Alperne og Italien kræver mere tid. Men når man først har kørt ned gennem Rhônedalen mange gange, er det tid til at lave lidt om på tingene, så derfor den nye rute. Vi véd fra tidligere år, at den sidste del af turen gennem Italien - altså motorvejen fra Genova og til den franske grænse ved Menton - er utrolig flot med sine mange tunneller og broer og flere steder er udsigten også krydret med det azurblå Middelhav i baggrunden. Kommer man nogensinde på disse kanter, bør man unde sig selv denne tur. Turen fra den franske grænse til Port Grimaud er også flot, men kommer efter min menig ikke på højde med turen gennem Italien. |
|
Vi har, som tidligere skrevet, en rigtig fin og flot tur hele vejen ned til Port Grimaud, som er vores bestemmelsessted og lørdag omkring klokken 18.00 står jeg i receptionen og får udleveret nøglerne til det der skal være vores hjem de næste 14 dage. Efter at vi har fået rystet turen herned på plads og fundet ud af, at tingene er som de skal være, er det tid til at slappe lidt af. Der skal dog lige handles lidt fornødenheder først, så vi undgår den værste sult og tørst. Da det først er overstået, bliver det tid til en spadseretur, så vi kan få strakt benene oven på de mange kilometer i bilen. Vi begynder også at se frem til, at børnene - både de små og de store - kommer herned på onsdag og skal tilbringe 10 dage sammen med os. Når de så tager hjem, kører vi dagen efter videre ind i landet til Villedieu, hvor vi skal være en uges tid. |
|
De to uger i Port Grimaud sammen med børnene,
flyver bare af sted og vi har nogle dejlige dage, hvor vi bare slapper af fra hverdagens stress og jag,
og dermed lader op til de lange efterårsdage og vinterdage. Fredag den 21/6 er der musik på stranden med Zumba og anden form for underholdning og der er optog med store og sjove figurer på stylter, hvilket pigerne faktisk bliver meget bange for. Det er synd, for det er egentlig ganske sjovt og flot, men sådan er det nogle gange. Desværre får vi ikke set et, tilsyneladende stort og flot fyrværkeri sent om aftenen - da er vi for længst gået i seng - vi får kun hørt det. Ærgerligt. |
|
Ellers går dagene med afslapning ved stranden, ture i omegnen, sejltur i kanalerne i Port Grimaud og inden vi får set os om, bliver det fredag og børn og børnebørn skal hjem til Danmark igen - og vi skal videre ind i landet til Villedieu. Torsdag eftermiddag er det så tid til en sidste tur på legepladsen for pigerne og der bliver taget afsked med alle tingene - også den store skildpadde. |
|
I dag, fredag, som er afrejsedag for de unge, inviterer
de på afskedsfrokost i Grimaud. Vi tager alle sammen Le Petit Train, som
kører op til Grimaud i afslappet tempo og får en dejlig frokost på et af
byens hyggelige torve, i skyggen af parasoller og oliventræer.
Stemningen er nok lidt afdæmpet og vemodig, men sådan vil en afskedsdag nok
altid være. Sidst på eftermiddagen pakker de unge så sammen. Turen hjem begynder så småt og der vinkes farvel - og på gensyn derhjemme. |
|
|
|
Det er lidt
forskelligt fra år til år, hvilken vej vi kører op til Villedieu.
I år vælger vi at køre ad D N7, så først går turen mod Le Muy og derfra til Brignoles. Derefter mod St-Maximin og Aix-en-Provence. Så videre mod Cavaillon, hvorefter vi kører ind på D 31 mod Carpentras og Malaucène. Endelig sættes kursen mod Vaison-la-Romaine og Villedieu. |
|
På et tidspunkt kommer vi forbi
Montagne Ste-Victoire som vi har på vores højre hånd og
senere, da vi er kommet et stykke nord for Aix-en-Provence, får vi
Montagne du Lubéron på vores højre hånd. Hver gang vi kommer
forbi og ser disse bjerge, imponeres vi. Ikke så meget over højden, for de er ikke ret høje. Ste-Victoire er ca. 1000 meter højt og Lubéron bjergene - som er delt i to dele - er henholdsvis ca. 700 meter og ca. 1200 meter høje. Det er mere deres særegenhed der imponerer. Specielt Lubéron bjergene med de små landsbyer er et besøg værd og det kan der læses mere om under Provence.
Efter som vi har taget det med ro hele vejen og
kørt af landevejene, er vi først fremme i Villedieu midt på
eftermiddagen. |
|
|
|
Det viser sig, at være en stor, dejlig lejlighed med en stor terrasse hvorfra der er udsigt ud over vinmarkerne. Desuden er der en pool med tilhørende pool-hus. Som en selvfølge, er der alle de bekvemmeligheder man kan ønske sig. | |
Hvad der ydermere er helt utrolig dejligt, er, at huset ligger midt ude i vinmarkerne, fuldstændig isoleret fra omverdenen. De eneste lyde der trænger igennem til os, er vinbønderne når de kører med deres traktorer og renser vinmarkerne og cikaderne, hvis de da ikke er alt for dovne i varmen. |
|
Én af de første dage vi er her, skal vi - traditionen tro - en tur op på Mont Ventoux at drikke kaffe. Nogle vil måske mene, at nu har vi været der tit nok - og det er måske også rigtigt - men, det kan der ikke laves om på. Ligeledes kan der heller ikke laves om på, at vi altid skal ud til Den Nye Triumfbue i bydelen La Défence, når vi besøger Paris. Det er et "must" og hører med til ritualerne.
Turen til Mont Ventoux forløber godt og som
sædvanlig møder vi rigtig mange amatørcykelryttere, som er på vej
op. Hver gang vi møder dem på vej op, kan vi ikke lade være med at
beundre deres indsats, den er formidabel. Vel oppe på toppen bliver den traditionelle
kop kaffe og croissant så indtaget. Denne gang er vejret med os. Solen skinner
fra en skyfri himmel, så udsigten er som sædvanlig flot, men desværre
blæser der en rigtig kold vind, så kaffen bliver denne gang indtaget
inde i bilen. |
|
Efter at det traditionelle nu er overstået, er der tid til at improvisere lidt.
I første omgang gælder det et besøg på markedet i
Vaison-la-Romaine. Her har vi ganske vist også været mange gange,
men vi skal dog lige ind at se, om der skulle være noget vi ikke kan
undvære. Der er som sædvanlig utrolig mange mennesker, men det er
også et af de største markeder i området. Markedet ligner sig selv og vi finder ikke
noget, som vi ikke kan undvære, lige med undtagelse af en ranke
hvidløg. |
|
Efter at have været rundt på markedet, går vi på jagt i de omkringliggende forretninger efter nogle gaver, som vi gerne skulle have med hjem. Efter nogen tid - og besøg i mange forretninger - lykkedes det endelig at finde det, vi er på udkik efter. Middagsheden og solen er nu ved at være temmelig voldsom, så vi skynder os tilbage til bilen, som er dejlig sval på grund af den skyggefulde plads og så er det ellers hjemad til en svalende dukkert i poolen. |
|
Om aftenen kommer Susanne og Per til spisning og da vi
senere sidder på terrassen og hygger os med lidt vin og fordøjer maden,
oplever vi noget meget sjovt. Det er blevet
skumring og pludselig flyver der et eller andet ud fra det bageste
hjørne af terrassen og det ser ud som om det kommer oppe fra de nøgne
tagsten. Dette sker flere gange, men vi har ikke held til at se helt
nøjagtigt hvor dette "et eller andet" kommer ud fra. I øvrigt er vi så heldige, ar den sidste dag vi er her, er vi meget tidligt oppe for at komme af sted, og dér oplever vi faktisk at se, at flagermusene kommer "hjem" igen. |
|
I nat har det
regnet temmelig meget og her til formiddag er det stadig ikke holdt
op. Det kan dog ikke ændre vores beslutning om, at vi vil en tur til Valréas.
Til trods for, at vi er kommet herned gennem mange år, er det -
uvist af hvilken grund - én af de byer vi endnu ikke har
besøgt. Byen ligger ca. 20 kilometer nord for Villedieu, er lidt større end Vaison-la-Romaine og giver ikke umiddelbart indtryk af at være noget særligt. Da regnen så
småt er ved at stilne af, beslutter vi at starte med et lille
museumsbesøg. Så kan det være, at det er klaret helt op, til vi er
færdige med dét. Uden for på bygningen, lige til venstre for indgangen til museet, er der en mindetavle over modstandsfolk som blev henrettet her ved muren under krigen. Igen er det forstemmende at se, hvor mange mennesker der har mistet livet på grund af krigen. Til gengæld er det utrolig flot, som man alle steder ærer de faldne med mindesmærker, blomster og lignende, fordi de gav livet, så vi andre kan leve i frihed. |
|
Mindesmærke over faldne modstandsfolk. |
Æske til silkesommerfuglelarver - dog i overstørrelse. |
Det er holdt op med at regne, så efter museumsbesøget går vi en tur op i byen,
hvor der er marked, men det er bestemt ikke noget "at skrive hjem om".
Især ikke
efter at have været på marked i Vaison-la-Romaine, så det eneste der bliver
handlet på markedet, er lidt brød til maden om aftenen - mere og andet kan det
ikke blive til. Byen har dog en hyggelig gågade og på vores tur rundt, kommer vi blandt andet forbi den lokale biograf. Den gør bestemt ikke en hel masse ud af sig selv i forhold til danske biografer, men til min (store) overraskelse viser det sig, at den er digitaliseret i begge salene. Jeg kan kun konstatere, at fremskridtet på dette punkt, er kommet ud i de yderste kroge af Frankrig. Inden vi forlader byen, er vi inde på en lille café ved Rond-Point 'War Memorial', hvor vi får os en tiltrængt kop espresso - og så er det ellers om at komme hjemad. |
|
Den hyggelige gågade i Valréas. |
Rond-Point 'War Memorial' i Valréas. |
Så er det blevet torsdag og det er sidste dag i
vinmarkerne. Lidt vemodigt - og alligevel meget rart, for vi er ved at
blive lidt rastløse. Vi står op til en varm, men
blæsende dag og det passer os egentlig meget godt. Vi skal en tur ind
til Vaison-la-Romaine for at købe nogle småting vi skal have med hjem og vi
skal også ned i caven at købe lidt vin, så vi har noget til de lange,
mørke vinteraftener - hvis ellers det holder så længe.! Om eftermiddagen går jeg en lille tur, for at tage nogle sidste billeder. Jeg kommer bl.a. forbi kirkegården, som har en næsten pompøs og himmelstræbende indgang og ligger med en flot udsigt ud over vinmarkerne og bjergene i baggrunden. |
|
Den "pompøse" indgang til kirkegården. |
Typisk katolsk kirkegård. |
Det er fredag morgen, klokken er 06.00 og hvor utroligt det end lyder, er vi faktisk klar til at køre. Vi skal have en overnatning i Kassel på vejen hjem, så vi har et stykke vej at køre. Da vi kommer frem til hotellet i Kassel "falder" vi over et gammelt folkevognsrugbrød, som får mig til at tænke på de glade 60´ere. Der er da heldigvis stadig blomsterbørn til i verden..... | |
Lørdag morgen starter så det sidste stræk hjem til Sjælland og det er en slem tur, på grund af meget vejarbejde og dermed mange - og lange - bilkøer. Gårsdagens kørsel var i øvrigt heller ikke fri for vejarbejde og dermed forudsigelige bilkøer. Specielt mellem Frankfurt og Kassel var det slemt. Jeg tror ikke jeg overdriver, når jeg siger, at vi ikke har oplevet noget lignende i mange år. Nå, hjem kommer vi dog til sidst og klokken ca. 14.15 kører vi i land på Sjælland i dejligt solskinsvejr. Dagen slutter med middag hos de unge - en dejlig afslutning på en dejlig ferie. |
|
Jens Rostgaard Gjerløv. Juli 2013. |
Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud, |