REJSEBREV  FRA  SYDFRANKRIG - 2013.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes
Kontakt   -   Link til flere rejsebreve   -   www.gjerlov.org


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til billedside - tablet / hurtig gennemgang.
Se billederne på tablet.

 
På vej mod San Bernardino.
På vej mod San Bernardino.
 

På vej mod San Bernardino.
På vej mod San Bernardino.

 

Rejsebrevet fylder ikke så meget i år og er egentlig bare et lille causeri over lidt af det vi har lavet. Vi har ikke besøgt nævneværdige nye steder og det allermeste af tiden er gået med at slappe af i vante omgivelser.
Af den grund kan det godt være svært at skrive en hel masse om ingenting. Det er forsøgt alligevel og så er det krydret med lidt billeder, som forhåbentlig kan gøre det lidt interessant.

Go´ fornøjelse.

*   *   *

Som sædvanligt når vi skal til Sydfrankrig, kører vi tidligt hjemmefra en fredag morgen omkring klokken 04.30. Normalt plejer vi at køre via Luxembourg  og Metz derned, men i år har vi valgt anderledes. Vi vil køre gennem Tyskland, Østrig, Schweiz og Italien.

Dels er det den korteste vej til Port Grimaud (ca. 50 kilometer kortere end via Luxembourg), dels er den noget mere spektakulær, med turen gennem Alperne. Til gengæld tager den lidt længere tid, specielt turen gennem Schweiz, Alperne og Italien kræver mere tid. Men når man først har kørt ned gennem Rhônedalen mange gange, er det tid til at lave lidt om på tingene, så derfor den nye rute.

Vi véd fra tidligere år, at den sidste del af turen gennem Italien - altså motorvejen fra Genova og til den franske grænse ved Menton - er utrolig flot med sine mange tunneller og broer og flere steder er udsigten også krydret med det azurblå Middelhav i baggrunden. Kommer man nogensinde på disse kanter, bør man unde sig selv denne tur.

Turen fra den franske grænse til Port Grimaud er også flot, men kommer efter min menig ikke på højde med turen gennem Italien.

 


Så kom vi til Frankrig.

 

Vi har, som tidligere skrevet,  en rigtig fin og flot tur hele vejen ned til Port Grimaud, som er vores bestemmelsessted og lørdag omkring klokken 18.00 står jeg i receptionen og får udleveret nøglerne til det der skal være vores hjem de næste 14 dage.

Efter at vi har fået rystet turen herned på plads og fundet ud af, at tingene er som de skal være, er det tid til at slappe lidt af. Der skal dog lige handles lidt fornødenheder først, så vi undgår den værste sult og tørst. Da det først er overstået, bliver det tid til en spadseretur, så vi kan få strakt benene oven på de mange kilometer i bilen.

Vi begynder også at se frem til, at børnene - både de små og de store -  kommer herned på onsdag  og skal tilbringe 10 dage sammen med os. Når de så tager hjem, kører vi dagen efter videre ind i landet til Villedieu, hvor vi skal være en uges tid.

 
Til sidetop.
 
De to uger i Port Grimaud sammen med børnene, flyver bare af sted og vi har nogle dejlige dage, hvor vi bare slapper af fra hverdagens stress og jag, og dermed lader op til de lange efterårsdage og vinterdage.

Fredag den 21/6 er der musik på stranden med Zumba og anden form for underholdning og der er optog med store og sjove figurer på stylter, hvilket pigerne faktisk bliver meget bange for. Det er synd, for det er egentlig ganske sjovt og flot, men sådan er det nogle gange. Desværre får vi ikke set et, tilsyneladende stort og flot fyrværkeri sent om aftenen - da er vi for længst gået i seng - vi får kun hørt det. Ærgerligt.

 

Vis stort billede.
Så er der ved at være gang i Zumbaen.

Vis stort billede.
Så er der underholdning påsstrandpromenaden.

 

Ellers går dagene med afslapning ved stranden, ture i omegnen, sejltur i kanalerne i Port Grimaud og inden vi får set os om, bliver det fredag og børn og børnebørn skal hjem til Danmark igen - og vi skal videre ind i landet til Villedieu. 

Torsdag eftermiddag er det så tid til en sidste tur på legepladsen for pigerne og der bliver taget afsked med alle tingene - også den store skildpadde.

 

Vis stort billede.
En sidste tur på legepladsen.

Vis stort billede.
Så er det farvel til legepladsen - og skildpadden.

 
I dag, fredag, som er afrejsedag for de unge, inviterer de på afskedsfrokost i Grimaud. Vi tager alle sammen Le Petit Train, som kører op til Grimaud i afslappet tempo og får en dejlig frokost på et af byens hyggelige torve, i skyggen af parasoller og oliventræer. Stemningen er nok lidt afdæmpet og vemodig, men sådan vil en afskedsdag nok altid være.

Sidst på eftermiddagen pakker de unge så sammen. Turen hjem begynder så småt og der vinkes farvel - og på gensyn derhjemme.

 

Vis stort billede.
Det hyggelige torv i Grimaud, hvor frokosten bliver indtaget.


Så vinkes der farvel - og på gensyn der hjemme.

 
Til sidetop.
 
Det er lidt forskelligt fra år til år, hvilken vej vi kører op til Villedieu.

I år vælger vi at køre ad D N7, så først går turen mod Le Muy og derfra til Brignoles. Derefter mod St-Maximin og Aix-en-Provence. Så videre mod Cavaillon, hvorefter vi kører ind på D 31 mod Carpentras og Malaucène. Endelig sættes kursen mod Vaison-la-Romaine og Villedieu.

 


Montagne Ste-Victoire.

 
På et tidspunkt kommer vi forbi Montagne Ste-Victoire som vi har på vores højre hånd og senere, da vi er kommet et stykke nord for Aix-en-Provence, får vi Montagne du Lubéron på vores højre hånd. Hver gang vi kommer forbi og ser disse bjerge, imponeres vi.

Ikke så meget over højden, for de er ikke ret høje. Ste-Victoire er ca. 1000 meter højt og Lubéron bjergene - som er delt i to dele -  er henholdsvis ca. 700 meter og ca. 1200 meter høje. Det er mere deres særegenhed der imponerer. Specielt Lubéron bjergene med de små landsbyer er et besøg værd og det kan der læses mere om under Provence.

Efter som vi har taget det med ro hele vejen og kørt af landevejene, er vi først fremme i Villedieu midt på eftermiddagen.

Efter lige at have hilst på hos Susanne og Per, kører vi ned til Rosy og Pascal, som har et Gîtes-de-France midt ude i vinmarkerne. Her har vi lejet en lejlighed, hvor vi skal tilbringe den næste uge og nyde udsigten til vinmarker og oliventræer.

Da vi ruller ind på gårdspladsen, kommer Rosy ud og tager hjerteligt imod os og snart er hun i gang med at vise os til rette i de nye omgivelser.
Lidt senere kommer stedets 3 katte så frem for at få styret deres nysgerrighed og se os lidt an. Det lader til at vi bliver accepteret nogenlunde, i det mindste af den ene af dem, for den vil godt nusses lidt bag øret.

 

Vis stort billede.
Huset, hvor vi bor på 1. sal.


Vores udsigt fra terrassen - vinmarker så langt øjet rækker.

 
Det viser sig, at være en stor, dejlig lejlighed med en stor terrasse hvorfra der er udsigt ud over vinmarkerne. Desuden er der en pool med tilhørende pool-hus. Som en selvfølge, er der alle de bekvemmeligheder man kan ønske sig.
 

Vis stort billede.
Her ligger huset så - midt ude i vinmarkerne.

 

Hvad der ydermere er helt utrolig dejligt, er, at huset ligger midt ude i vinmarkerne, fuldstændig isoleret fra omverdenen. De eneste lyde der trænger igennem til os, er vinbønderne når de kører med deres traktorer og renser vinmarkerne og cikaderne, hvis de da ikke er alt for dovne i varmen.

 
Til sidetop.
 

Én af de første dage vi er her, skal vi - traditionen tro - en tur op på Mont Ventoux at drikke kaffe. Nogle vil måske mene, at nu har vi været der tit nok - og det er måske også rigtigt - men, det kan der ikke laves om på. Ligeledes kan der heller ikke laves om på, at vi altid skal ud til Den Nye Triumfbue i bydelen La Défence, når vi besøger Paris. Det er et "must" og hører med til ritualerne.

Turen til Mont Ventoux forløber godt og som sædvanlig møder vi rigtig mange amatørcykelryttere, som er på vej op. Hver gang vi møder dem på vej op, kan vi ikke lade være med at beundre deres indsats, den er formidabel.
Og når vi møder dem på vej ned, hvor de nogle gange overhaler os der kører i bil, ryster vi på hovedet af deres dumdristighed. Hvis der er noget der går galt her, går det rigtig galt.!
Selv om klokken kun er ca. 09.30 da vi kommer herop, er der allerede ankommet mange cykelryttere og der er en livlig trafik af biler, som skal op at hente dem, der ikke har lyst eller mod til at køre ned igen - eller er gået sukkerkolde. Vi forstår det godt.

Vel oppe på toppen bliver den traditionelle kop kaffe og croissant så indtaget. Denne gang er vejret med os. Solen skinner fra en skyfri himmel, så udsigten er som sædvanlig flot, men desværre blæser der en rigtig kold vind, så kaffen bliver denne gang indtaget inde i bilen.
Navnet 'Mont Ventoux' betyder rent faktisk 'Det blæsende bjerg' og i dag lever det helt bestemt op til sit berømte navn.

 

Vis stort billede.
Mont Ventoux.

Vis stort billede.
Mont Ventoux.

 
Til sidetop.
 

Efter at det traditionelle nu er overstået, er der tid til at improvisere lidt.

I første omgang gælder det et besøg på markedet i Vaison-la-Romaine. Her har vi ganske vist også været mange gange, men vi skal dog lige ind at se, om der skulle være noget vi ikke kan undvære. Der er som sædvanlig utrolig mange mennesker, men det er også et af de største markeder i området.

Vi sætter bilen på vores "sædvanlige" plads, d.v.s. ca. 1 kilometer væk i et villakvarter, hvor der er nogle skyggefulde pladser under nogle store træer. Derefter følger vi bare strømmen ned til markedet, som breder sig over en stor del af byens centrum.

Markedet ligner sig selv og vi finder ikke noget, som vi ikke kan undvære, lige med undtagelse af en ranke hvidløg.
Til gengæld er det - som det altid plejer at være - flot at se de mange boder med fødevarer af alle mulige slags. Specielt deres forretninger og boder med fisk er utrolig flotte, ikke mindst på grund af de mange specielle fisk, som vi ikke kender her hjemme.

 


Én af de mange boder med fisk.


Sådan en fisk ser vi ikke i forretninger her hjemme.

 

Efter at have været rundt på markedet, går vi på jagt i de omkringliggende forretninger efter nogle gaver, som vi gerne skulle have med hjem. Efter nogen tid - og besøg i mange forretninger - lykkedes det endelig at finde det, vi er på udkik efter.

Middagsheden og solen er nu ved at være temmelig voldsom, så vi skynder os tilbage til bilen, som er dejlig sval på grund af den skyggefulde plads og så er det ellers hjemad til en svalende dukkert i poolen.

 

Vis stort billede.
Swimmingpoolen, som vi har helt for os selv.

 
Om aftenen kommer Susanne og Per til spisning og da vi senere sidder på terrassen og hygger os med lidt vin og fordøjer maden, oplever vi noget meget sjovt.

Det er blevet skumring og pludselig flyver der et eller andet ud fra det bageste hjørne af terrassen og det ser ud som om det kommer oppe fra de nøgne tagsten. Dette sker flere gange, men vi har ikke held til at se helt nøjagtigt hvor dette "et eller andet" kommer ud fra.
Vi kan ikke umiddelbart se nogle huller eller revner, men ikke desto mindre bliver der ved med at komme noget ud.! Langt om længe finder vi ud af, at det er små flagermus som skal ud at fouragere nu det er blevet mørkt. Det er i øvrigt også aftenen, hvor vi hører nattergalen adskillige gange.

I øvrigt er vi så heldige, ar den sidste dag vi er her, er vi meget tidligt oppe for at komme af sted, og dér oplever vi faktisk at se, at flagermusene kommer "hjem" igen.

 
Til sidetop.
 
I nat har det regnet temmelig meget og her til formiddag er det stadig ikke holdt op. Det kan dog ikke ændre vores beslutning om, at vi vil en tur til Valréas. Til trods for, at vi er kommet herned gennem mange år, er det - uvist af hvilken grund -  én af de byer vi endnu ikke har besøgt.
Byen ligger ca. 20 kilometer nord for Villedieu, er lidt større end Vaison-la-Romaine og giver ikke umiddelbart indtryk af at være noget særligt.

Da regnen så småt er ved at stilne af, beslutter vi at starte med et lille museumsbesøg. Så kan det være, at det er klaret helt op, til vi er færdige med dét.
Det lyder ikke specielt spændende med et "Musée du Cartonnage" - et museum over en fabrik der lavede papæsker i alle mulige forskellige størrelser. Men det viser sig, at det egentlig er lidt interessant at se alle de, meget flotte, æsker de har lavet - i alle mulige og umulige størrelser og til alle mulige formål.

Uden for på bygningen, lige til venstre for indgangen til museet, er der en mindetavle over modstandsfolk som blev henrettet her ved muren under krigen. Igen er det forstemmende at se, hvor mange mennesker der har mistet livet på grund af krigen. Til gengæld er det utrolig flot, som man alle steder ærer de faldne med mindesmærker, blomster og lignende, fordi de gav livet, så vi andre kan leve i frihed.

 
Vis stort billede.
Mindesmærke over faldne modstandsfolk.
Vis stort billede.
Æske til silkesommerfuglelarver - dog i overstørrelse.
 
Det er holdt op med at regne, så efter museumsbesøget går vi en tur op i byen, hvor der er marked, men det er bestemt ikke noget "at skrive hjem om". Især ikke efter at have været på marked i Vaison-la-Romaine, så det eneste der bliver handlet på markedet, er lidt brød til maden om aftenen - mere og andet kan det ikke blive til.

Byen har dog en hyggelig gågade og på vores tur rundt, kommer vi blandt andet forbi den lokale biograf. Den gør bestemt ikke en hel masse ud af sig selv i forhold til danske biografer, men til min (store) overraskelse viser det sig, at den er digitaliseret i begge salene. Jeg kan kun konstatere, at fremskridtet på dette punkt, er kommet ud i de yderste kroge af Frankrig.

Inden vi forlader byen, er vi inde på en lille café ved Rond-Point  'War Memorial', hvor vi får os en tiltrængt kop espresso - og så er det ellers om at komme hjemad.

 
Vis stort billede.
Den hyggelige gågade i Valréas.
Vis stort billede.
Rond-Point  'War Memorial'  i Valréas.
 
Til sidetop.
 
Så er det blevet torsdag og det er sidste dag i vinmarkerne. Lidt vemodigt - og alligevel meget rart, for vi er ved at blive lidt rastløse.

Vi står op til en varm, men blæsende dag og det passer os egentlig meget godt. Vi skal en tur ind til Vaison-la-Romaine for at købe nogle småting vi skal have med hjem og vi skal også ned i caven at købe lidt vin, så vi har noget til de lange, mørke vinteraftener - hvis ellers det holder så længe.!
Vi regner med at køre herfra omkring klokken 06.00 i morgen tidlig, så noget af dagen bruger vi også til at pakke bilen, så den er klar.

Om eftermiddagen går jeg en lille tur, for at tage nogle sidste billeder. Jeg kommer bl.a. forbi kirkegården, som har en næsten pompøs og himmelstræbende indgang og ligger med en flot udsigt ud over vinmarkerne og bjergene i baggrunden.

 
Vis stort billede.
Den "pompøse" indgang til kirkegården.
Vis stort billede.
Typisk katolsk kirkegård.

Vis stort billede.
Et sidste blik ud over vinmarkerne og bjergene.

Vis stort billede.
Gadebillede fra Villedieu, tidligt fredag morgen.

 
Til sidetop.
 
Det er fredag morgen, klokken er 06.00 og hvor utroligt det end lyder, er vi faktisk klar til at køre. Vi skal have en overnatning i Kassel på vejen hjem, så vi har et stykke vej at køre. Da vi kommer frem til hotellet i Kassel "falder" vi over et gammelt folkevognsrugbrød, som får mig til at tænke på de glade 60´ere. Der er da heldigvis stadig blomsterbørn til i verden.....
 

Vis stort billede.
Der er da heldigvis stadig "Blomsterbørn" til i verden.

 

Lørdag morgen starter så det sidste stræk hjem til Sjælland og det er en slem tur, på grund af meget vejarbejde og dermed mange - og lange - bilkøer.

Gårsdagens kørsel var i øvrigt heller ikke fri for vejarbejde og dermed forudsigelige bilkøer. Specielt mellem Frankfurt og Kassel var det slemt. Jeg tror ikke jeg overdriver, når jeg siger, at vi ikke har oplevet noget lignende i mange år.

Nå, hjem kommer vi dog til sidst og klokken ca. 14.15 kører vi i land på Sjælland i dejligt solskinsvejr. Dagen slutter med middag hos de unge - en dejlig afslutning på en dejlig ferie.

 
Til sidetop.
 

Jens Rostgaard Gjerløv.
Juli 2013.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Send en mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
   Download printervenlig kopi af rejsebrevet uden billeder.

Til sidetop.