REJSEBREV FRA ITALIEN - 2014. |
|
Pompei, Amalfi kysten og Gardasøen. |
|
Siden er optimeret til 1280 x 1024 - © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes - Kontakt |
|
Den imponerende 190 meter høje Europabrücke - som slet ikke ser så imponerende ud her fra udsigtsplatformen - den skal ses nedefra. |
|
Efter en god nattesøvn i Ingolstadt,
er vi klar til at fortsætte mod Italien. Efter at have passeret Østrig,
når vi frem til Brennerpasset og Europabroen, hvor vi holder ind. Dels
for at strække benene, dels for at se hvad der sker, for der er en sand
folkevandring på broen. Eller sagt på en anden måde: når jeg har prøvet faldskærmsudspring, føler jeg ikke for at udfordre skæbnen endnu en gang! |
|
Europabroen. Bemærk fodgængerne i venstre side, som er på vej til bungy jump fra broen. |
|
Bemærk personen, som er på vej ned i dybet. |
Bemærk personen, som hænger i elastikken! |
Efter at have set 4-5 elastikspring
fortsætter vi turen mod Bologna og Firenze. Turen mellem disse to byer
er der ikke så meget at sige om, med den undtagelse, at den er utrolig
flot og i øvrigt kaldes Italiens smukkeste motorvej. Omkring klokken 17:30 når vi frem til vores hotel i Firenze, hvor vi vil lade op til den sidste strækning ned til Napoli og Pompei i morgen. |
|
Turen næste dag fra Firenze til Pompei er ganske begivenhedsløs. Nu er der måske nogle der vil
mene, at jeg staver "Pompei" forkert. Men det kan staves på flere måder: Pompeii, Pompej, Pompeji eller Pompei. Vi ankommer til vores hotel midt
på eftermiddagen -
Hotel del Sole - som ligger lige i centrum af byen og lige over
for ruinerne. Det er en meget spændende og interessant oplevelse. Vi var så heldige at have set en udsendelse i fjernsynet om netop Pompei, inden vi tog på ferie. Det gjorde oplevelsen af Pompeis ruiner så meget mere spændende, efter at have set den gru og rædsel, som indbyggerne må have gennemgået i de frygtelige minutter efter vulkanudbruddet, som dræbte mange tusinde mennesker. Det kan absolut anbefales at tage ind at se ruinerne, hvis turen skulle falde forbi Napoli og omegn. |
|
Et hjørne af ruinerne. |
Vesuv set fra den store plads Piazza del Foro. |
Én af flere erotiske tegninger, der blev fundet i udgravningerne |
Afstøbninger af personer, som døde i de stillinger man ser. |
Vi tilbringer et par timer i ruinerne og er så heldige at vi er på vej hjem, da det begynder at tordne og regne lidt. Det bliver dog kun til "lidt" og resten af dagen holder det tørvejr. Efter at være kommet tørskoet tilbage på hotellet, skal vi lige have slukket tørsten og skyllet de gruopvækkende indtryk ned med et koldt glas øl. Da vi er kommet lidt til hægterne, er det
blevet tid for en tur ind til byens centrum, som kun ligger et par
hundrede meter fra hotellet. Det er i allerhøjeste grad blevet
spisetid, så jagten på et godt og hyggeligt sted at spise, går ind. |
|
Den følgende morgen er vi tidligt oppe og nede til morgenmad, fordi vi vil bruge dagen til et besøg på toppen af Monte Vesuvio - Vesuv. Så be´r vi bare til, at "proppen" ikke ryger af, mens vi er deroppe.
Men vi skal lige tilbage til morgenmaden.
Hotellet vi bor på er noget for sig selv - især hvad morgenmaden angår. Jeg talte ikke mindre end 12 (tolv) fade med div. kager og et fad med pizza-stykker (formodentlig fra i går!) - men kun 1 (ét) fad med ca. 6 skiver ost, ca. 6 skiver spegepølse og ca. 6 skiver skinke. Dertil kom et enkelt fad med lidt halvtørre stykker baguette. Fadet med pålæg og brød, måtte man ustandselig bede om at få fyldt op. Det samme var tilfældet med smør skabet. Magen til "fornærethed", har vi godt nok aldrig oplevet før og vi har dog efterhånden været ikke så få steder.
Men, nok om dét! Vi har sovet godt og er blevet mætte af deres "morgenkomplét" - uden kager vel at mærke.!
I går blev vi antastet flere gange på gaden af en ung pige, som ville sælge os en guidet tur op til Vesuv, men efter som vi syntes at prisen var vel høj, takkede vi pænt nej. Vi vil selv køre derop.
|
|
I ca. 1000 meters højde stopper vejen og vi er nødt til at parkere
bilen. Også her, er det rent anarki. Dem der har været på Mont
Ventoux i Frankrig på en rigtig turistdag, vil nikke mere end
genkende til det kaos der finder sted dér.
|
|
Det er meget fascinerende at gå rundt deroppe, når man tager i
betragtning, at vulkanen stadig er aktiv og kan komme i udbrud
hvornår det skal være. Selv om det ikke er den største aktive vulkan
i verden, regnes den dog som den mest farlige, på grund af de mange
tusinde mennesker der bor og lever i dens umiddelbare nærhed.
Vi får set ned til "verdens ende" (krateret) og sætter vores lid til, at der ikke kommer et udbrud, mens vi er i nærheden. Alt ser nu roligt og fredeligt ud - og er det også.
Det nærmeste vi kommer til et udbrud, er nok et fra mig, da Helle be´r mig om at stille op til et "japanerbillede" på toppen af krateret.
Vi slutter besøget på toppen af Vesuv af med - på bedste turistmanér - at købe 3 flasker vin fra området: en rød, en hvid og en rosé. Dem vil vi glæde os til at smage, når vi er tilbage på hotelværelset. |
|
Da vi kommer ned til parkeringspladsen igen, er der total kaos. Adskillige busser er kommet til og de spærrer for alt og alle, når de skal vende på den lille parkeringsplads og et pænt stykke ned ad vejen holder bilerne i lange køer og venter på, at der skal blive plads. Vi takker i vores stille sind for, at vi var tidligt af sted, ellers tror jeg, at vi godt kunne have fundet på at vende om og opgive at komme derop.
Nu er vi heldigvis blevet en oplevelse rigere. |
|
I dag kører vi så til Ravello, som ligger ca. 15 kilometer sydøst for Pompei, vel at mærke i fugleflugtslinje. Turen ind over bjergryggen er betydelig længere og tager temmelig lang tid. Det er en ganske hyggelig by, men vi bruger ikke så meget tid i den. |
|
Derimod fortsætter vi ned til kysten og kører til Amalfi. Her det ganske enkelt håbløst at finde parkeringspladser i selve byen, men til gengæld har man lavet et stort parkeringshus i bjerget, lige inden man kører ind i byen. Herfra er der så lavet en gangtunnel gennem bjerget og direkte ned til centrum af byen - se det var nemt og smart. Husk dét, hvis I kommer forbi.
Vi bruger en del tid i byen. Vi ser bl.a. domkirken som ligger højt oppe, vi er en tur gennem byen (som ikke er ret stor) og vi slutter af med at få os en velfortjent fadøl nede på byens havnepromenade, hvor vi nyder udsigten ud over vandet og det store menneskemylder. |
|
Da den sidste mundfuld fadøl er nydt og sunket, er det på tide at
komme videre og vi begiver os ud på kystvejen, vestpå til Positano.
Byen ligger utrolig flot og malerisk op af bjergsiden, men det viser
sig at være kropumuligt at finde en parkeringsplads nogle steder, så
efter lang tids søgen må vi endelig opgive og sætte kursen mod
Pompei igen. Desværre, for vi havde set frem til at besøge netop
denne by. |
|
|
|
Belært af gårdsdagens erfaringer med madsteder i byen, beslutter vi meget hurtigt - og enstemmigt - at middagen i dag skal indtages i hotellets hyggelige gårdhave, med udsigt til citron træerne lige over vore hoveder. I dag er vi imidlertid ikke lige så heldige med maden og serveringen, som vi var i går. Ydermere går den tidligere nævnte inspektør/direktør/ejer i dag rundt og "inspicerer" gæsterne og "tropperne" under aftenens middag! Lidt mærkeligt! |
|
Her til morgen kom vi lidt senere ned til morgenmaden og det var ikke ubetinget heldigt. Fadene med ost, skinke og salami var stort set tomme (som sædvanligt), så tjeneren måtte rundt ved de forskellige borde, for at se hvad der var blevet af dem. Han fandt fadene hos nogle franskmænd, hvor en anden tjener til deres store forundring havde sat dem. Der var heller ikke kaffe eller varmt vand, så nu er vi spændte på, hvad der venter os i morgen tidlig.
Det er lidt ærgerligt, for hotellet er ellers ganske fornuftigt, både hvad angår pris, beliggenhed og indretning, men vi tør ikke anbefale det til nogle, når de ikke kan styre noget så enkelt som en morgenmadsbuffet.
Efter en noget "skæv" gang morgenmad, begiver vi os nu af sted til
den nærliggende jernbanestation. Belært af gårdsdagens oplevelser
med manglende parkeringspladser, tager vi i dag toget, det kunne vi
jo desværre ikke i går.
Sorrento er en rigtig dejlig oplevelse. Byen ligger med stejle klippesider helt ud til havet og er i den grad hyggelig og charmerende. Vi skal ned af en hel del trapper, for at komme ned til vandet, så vi begiver os ud på en længere vandring. Til gengæld har vi i baghovedet, at der er elevator op dernede fra, så føles det ikke lige så slemt. |
|
Vi begynder at gå hen langs kysten og finder heldigvis snart elevatoren, som tager os op igen, hvor turen går videre rundt i byen, Vi ser bl.a. San Francesco kirken og San Augustini kirken.
Nu er det så småt blevet tid til en formiddagsdrink, så vi begynder at se os om i de mange hyggelige gader og ender med at finde et hyggeligt "vandingssted" ved et lille torv. Her er der mulighed for at sidde og følge med i hvad der sker af stort og små, imens vi nyder et glas vin og en fadøl. Det er nu så som så, hvor meget der sker, men vi får os da lige en lille snak med en amerikansk familie, som bl.a. også havde været i Danmark. Desuden kan vi konstatere, at her tilsyneladende er mange englændere.
Efter vi har drukket ud, fortsætter vi rundt i den gamle by. Her bliver der tid til en rigtig ægte italiensk Gelato, som nydes i en af de små snævre gågader, hvor den ene isbod ligger ved siden af den anden. Jo, jo, de véd nok hvordan det skal gribes an. Da vi er mætte af indtryk, går turen tilbage til jernbanestationen og vi er så heldige, at 1 minut efter vi sætter os ind i toget, så kører det.
Det har været en rigtig dejlig afslappet tur, fordi vi ikke skulle døje med at finde parkeringspladser hele tiden og vi er også kommet meget hurtigere frem og tilbage med toget, end hvis vi havde taget bilen. Dette, sammen med de mange flotte indtryk og oplevelser, har kort sagt gjort det til en rigtig god dag.
Tilbage i Pompei kører vi ned i det lokale supermarked og handler lidt godt ind til vores aftensmad, som vi i dag har besluttet skal indtages på hotelværelsets balkon. Det er sidste dag - og aften - i Pompei, så vi slapper af på hotellet resten af dagen og fordøjer de sidste dages mange indtryk og oplevelser.
Det er også blevet tid til at smage på vores "turist vin" som vi købte på Vesuv - og den smager faktisk ganske godt. Senere på aftenen, da det er blevet mørkt, nyder vi det stille vejr og udsigten til den oplyste Basilica del Rosario fra vores lille balkon, samtidig med at vi ser det trækker op til uvejr igen. |
|
Så er det sidste dag i Pompei og vi er tidligt nede for at spise morgenmad - vi vil ikke risikere, at der ikke er noget ost til os!
Vi tager afsked med hotellet og Pompei og sætter kursen mod nord til Livorno. Nærmere betegnet 6 kilometer syd for Livorno, hvor vi skal overnatte. I morgen går turen så videre til Korsika og vi skal tjekke ind til færgen allerede klokken 07:00, så det er meget rart, at vi ikke har så langt at køre.
Da vi kørte ned gennem Italien til Pompei, kørte vi ad motorvejen hele vejen, så i dag har vi besluttet at køre syd om Rom og så tage kystvejen hele vejen til Livorno. Det er ikke fordi der er så meget at se på, turen er rimelig begivenhedsløs, men til gengæld er det utrolig varmt.
Midt på eftermiddagen når vi frem til vores villa, hvor vi skal overnatte. Det viser sig at være et utrolig dejlig sted. Villaen ligger helt ud til vandet og vi har bestilt værelse med havudsigt - og det har vi virkelig fået. Her er en fantastisk udsigt ud over Middelhavet. Vi har i øvrigt også bestilt værelse her, når vi kommer tilbage fra Korsika - også med havudsigt. Det viser sig dog, at der er et lille minus ved dette, men det kommer jeg til senere. |
|
Efter at have tjekket ind, kører vi ind til færgehavnen for at få
vores billetter; så skal vi ikke bruge tid i morgen, på at lede
efter dét og risikere at komme for sent til færgen.
Det er i øvrigt lidt mærkeligt, at man ikke får billetten samtidig
med, at man bestiller både plads og billet på internettet - og
betaler! Men det gør man altså ikke!
Resten af dagen går vi tur langs vandet og nyder solen på den pragtfulde terrasse til vores værelse. |
|
Det er om at komme tidligt op; vi skal være ved færgeterminalen senest klokken 07:00. Vi når selvsagt ikke at få morgenmad på "hotellet" og da vi skal låse os ud, går det galt. Vi kan ikke låse døren op! I går fik vi at vide, at vi bare skulle gå ud af hoveddøren. Den er låst om natten, men vi har nøgle til den og har fået at vide, at vi bare kan gå og så lægge nøglen på disken til receptionen. Så vidt, så godt. Men det kan vi jo ikke rigtigt bruge til noget, når vi på ingen måde kan åbne døren.
Det viser sig, at jeg må have misforstået gårdsdagens forklaring om,
hvordan vi skal komme ud. Det dér med engelsk med italiensk accent,
kan godt være svært tilgængeligt.
Vi har fra starten undret os over, at vi skulle være der en hel time
før afgang. Når man tænker på, at på Rødby-Puttgarden overfarten kan
de tømme og fylde færgen for biler på et kvarter, så lyder det lidt
mærkeligt at de skal bruge så lang tid.
Det tog faktisk en helt time at få kørt alle biler ombord og få dem
pakket, så tiden var ikke overdrevet! Så vidt, så godt. Vi kommer da
heldigvis ud af bilen og op på øverste dæk, hvor vi har reserveret
to siddepladser til den 4½ time lange overfart. |
|
Med Korsika og havnebyen Bastia om bagbord, forlader vi efter fjorten dage Frankrig og Korsika og vender tilbage til fastlandet og Italien. - Og igen bliver bilerne pakket |
|
Den sidste uge af vores ferie skal tilbringes ved Gardasøen, nærmere betegnet Garda, hvor vi vil forkæle os selv og slappe af.
Eftersom vi er trætte og ikke orker at køre videre i dag, affinder vi os med dette og er så til gengæld blevet en erfaring rigere. Skulle der være nogle som godt kunne tænke sig at overnatte her, skal de virkelig præcisere, at det skal være et værelse med havudsigt og terrasse - ikke kun havudsigt! |
|
Efter morgenmaden og et par afsluttende bemærkninger omkring deres "værelse med havudsigt", sætter vi kursen nordpå. Hjemmefra har vi fået adressen på en cantina, hvor de har en absolut god vin til en særdeles god pris. Cantinaen ligger i Codevilla i Lombardiet. Det er ganske vist noget af en omvej at køre til Garda via Codevilla, men - er vi først kommet til Garda, er det en endnu længere tur at køre ned til Codevilla og tilbage til Garda. Altså kører vi til Codevilla på vejen til Garda. De har ganske rigtigt nogle dejlige vine til en rimelig pris og vi ender da også op med at købe adskillige kasser vin, plus "lidt af det løse"! Det viser sig, at de faktisk er bekendt med at vi kommer, fordi vi har fået adressen af nogle italienere, som har fortalt dernede, at vi sikkert ville komme. Vi får en rigtig god behandling, rabat samt små gaver, så vi har bestemt ikke noget at klage over. |
|
Da vi har handlet færdig er der en lille mand, næsten ikke højere
end sækkevognen, som kører vinen ud til vores bil. Her sætter han
sækkevognen og venter så på, at jeg skal åbne bagklappen, så han kan
læsse kasserne ind for os.
Herefter går det så hurtigt videre nordpå til Garda. Da vi kommer
til byen har vi svært ved at finde hotellet. Der er meget dårlig
skiltning, men efter en del forgæves kørsel, lykkes det endelig. Da
vi så skal finde vores værelse tosser vi igen lidt rundt, før vi
finder det! Det er åbenbart ikke vores dag i dag - og oven i alt
dette regner det! Øv!
Oven på alt dette er vi blevet godt sultne, så vi går ned og får noget at spise. Vi har bestilt opholdet med halvpension, så det er dejligt, at vi bare kan gå ned i restauranten og sætte os til bords. Vi får et dejligt måltid mad og da vi bagefter sidder på balkonen og tænker dagen igennem, glæder vi os til de kommende dage, hvor vi bare skal slappe af. |
|
For en gangs skyld vågner vi til godt vejr, så efter morgenmaden
kører vi til Sirmione, som ligger helt ude på spidsen af en lille
landtange i bunden af Gardasøen.
Vi skal igennem fæstningen, for at komme ind i selve byen, som viser sig at være ganske hyggelig, så vi går en lille rundtur og ser på de forskellige forretninger og spisesteder. Men allerede her om formiddagen, er der kommet mange turister, så vi bliver ikke så længe. |
|
På vejen tilbage stopper vi lige op og går lidt på opdagelse i vores egen by, Garda, som også er ganske hyggelig. Der bliver bl.a. købt lidt tøj til børnebørnene, det er ganske enkelt et "must".
|
|
- Og så er det i øvrigt første gang på ferien, at vi hører cikader. Det siger måske lidt om, hvordan vejret har været..... |
|
Her til morgen er det mest hotte diskussionsemne, om vi skal korte af ferien og køre hjem i morgen! Vi er mætte af indtryk og endelig venter der en stor flytning på os, når vi kommer hjem. Konklusionen bliver, at vi kører hjem i morgen.
Nu kommer rastløsheden over os og vi beslutter os for at køre en tur op til Malcesine, hvor der er en svævebane op til Monte Baldo, 1700 meter oppe.
På vejen til Malcesine kører vi inden om Costermano, for at se en tysk militær kirkegård, hvor der er begravet ca. 22.000 faldne fra 2. verdenskrig.
|
|
Efter at have spist frokost, går vi igen op til svævebanen for at se om ventetiden skulle være blevet kortere. Det er den - for når man ser op på toppen at Monte Baldo, er hele toppen indhyllet i skyer, så der er absolut intet at se deroppe. Hvor heldig har man lov at være.
Som erstatning for en tur med svævebanen, går vi til gengæld lidt rundt i den lille by og ser på nogle af de sjove forretninger den gemmer på. Nogle skiller sig mere ud end andre....
Vi når også at komme en tur til Lazise, som ligger lidt syd for Garda. Her finder Helle en taske, som hun simpelthen bare må eje. Sådan kan det gå.
Så går turen ellers hjem til hotellet igen og vi kan nå at slutte dagen af med en tur i "pølen" og blive varmet igennem af solen.
Det er så den sidste dag i Italien og aftenen bruges til at pakke kufferter og bil. |
|
|
|
I dag kører vi så hjem. Det er der ikke så meget at fortælle om, så med ovenstående billede som det sidste med bjerge, er turen til Italien (og Frankrig) slut for denne gang. |
|
|
|
Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud, kan du downloade en printervenlig kopi her: |
|