Rejsebrev 2015, Alsace - af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsebrev fra Frankrig.
Alsace - foråret 2015.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Se billederne på PC.

Se billederne på tablet/telefon.

Et sted i Alsace - med vinmarker så langt øjet rækker.

Så gik vi over til sommertid i nat!

Og ikke nok med dét! For et stykke tid siden - da vi bestilte vores ophold - var vi inde for at se hvordan sejltider og priser vil være, når vi skal af sted. Men, af én eller anden grund (formodentlig for at være fleksibel...?) bestiller vi ikke færgebilletten til den billige pris, samtidig med at vi bestiller opholdet.

Aftenen før vi kører, tjekker vi at vi har fået de forskellige reservationer med og opdager pludselig, at vi faktisk ikke har fået bestilt færgebillet mens den var billig! Nu står valget mellem en dyr færgebillet via Rødby-Puttgarden, eller en tur over Storebæltsbroen og Fyn og en dermed længere køretur, men til gengæld noget billigere. - Det må man vel kalde "at være fleksibel"!

- Og nåh ja, så er der lige det med sommertiden. Den gjorde, at vi kom en time senere op, end forventet! Nu spekulerer vi så på, om vi er blevet nogle gamle klaphatte, eller det for en gangs skyld bare var sort uheld?

Som man siger: med øvelse begynd!

Valget faldt ud til fordel for Storebæltsbroen og Fyn, så klokken ca. 06:15 begynder vi at tage hul på det der ender med at være en tur på 1141 km. Målet er, nærmere betegnet, en lille by der hedder Niederbronn-les-Bains som ligger i det helt nordlige Alsace.

Turen dertil går rigtig godt. Det er søndag, så der er ingen lastbiler på vejene til at genere med hovedløse overhalinger - og dermed mange propper på motorvejene! Vejarbejde er der også meget lidt af, så alt i alt kører det hele gnidningsløst.
Med undtagelse af vejret.
Det regner lige fra vi kører hjemmefra og til vi går ind i hotellet i Alsace, så det er ikke specielt muntert. Vejudsigten for den kommende uge ser heller ikke for god ud, men vi må jo tage det som det kommer. De har dog lovet nogle enkelte dage med opholdsvejr, så vi håber, at vi kan få set Strasbourg, uden at blive alt for våde.

Vejret til trods, ser vores hotel til gengæld ud til at være hyggeligt, så hvad det angår, er det en god start.

Mandag starter vi med et gensyn af Le Corbusier´s berømte kirke Notre-Dame-du-Haut, som ligger i Ronchamp. Det er 20 år siden vi sidst har været her og vi har lidt svært ved at genkende den snirklede vej op til kirken, men det lykkes dog alligevel.
Vi synes det er et lidt dyrt gensyn - 16 € - men det skal ses på baggrund af, at det er ganske gratis at komme ind i alle kirker i Frankrig. Konklusionen må nok være den, at kirken her, er mere et "museum" for Le Corbusier, end den er en "aktiv" kirke.

Le Corbusier´s kirke i Ronchamp.

Selv om vi er utilfredse med entré prisen, er vi glade for gensynet - og det er egentlig utroligt så meget man kan glemme (eller huske forkert). Og til trods for det dårlige vejr (overskyet og nogle gange regn), er udsigten fra kirken faktisk ganske flot, men den vil helt givet tage sig bedst ud i godt vejr.

Et anderledes klokketårn

Udsigten fra kirken.

Kirken er bygget i en meget rustik stil. Væggene er kun pudset beton, vinduerne er moderne glasmosaikker og det bageste af gulvet skråner ned mod alteret. Den er så meget anderledes end traditionelle kirker, men meget spændende.

Væggen med mosaik ruderne.

Interiør af kirken. Bemærk det enkle kirkerum.

Interiør af kirken. Bemærk prædikestolen.

Så vender vi næsen mod nord igen og denne gang ad "vinruten". Nu er der ikke bare én vinrute, men flere og jeg skal ikke kunne sige helt nøjagtig hvilken en af dem vi valgte.

Undervejs besøger vi La maison Jean Babtiste Adam, som har været i familiens eje gennem 400 år, eller 14 generationer om man vil og ligger på 5 Rue Aigle, 68770 Ammerschwihr. Vi har hørt om caven hjemmefra og beslutter, at vi vil lige se lidt nærmere på, hvad de har at byde på af vine - det vil jo ikke være dårligt, at have lidt god hvidvin med hjem fra Alsace.

Men efter at have været inde at se deres udvalg - og ikke mindst priser - beslutter vi os for at køre videre. Senere på dagen ender vi med at finde - og købe - den selv samme vin i et lokalt supermarked, under navnet Joseph Pfisher. Flere euro billigere pr. flaske!

Det viser sig, at Jean Babtiste Adam ikke må sælge til supermarkederne, så vinen kommer til supermarkederne via en mellemmand, som står for "importen"!

Verden vil bedrages!

Vinmarker så langt øjet rækker.

På vores videre færd mod nord, hjem til hotellet, kører vi gennem den lille og hyggelige by Ribeauvillé. Den minder på mange punkter meget om de andre små byer der ligger spredt rundt omkring i området. Den er som sagt ganske hyggelig, med masser af små bindingsværkshuse, smalle gader og små torve, som alt i alt kan lokke én til både at spise og drikke.

Vi er (selvfølgelig) ingen undtagelse, så vi sætter os godt til rette udenfor på et lille torv mens vejret er ganske godt og får os en rigtig god kop kaffe og et glas kølig hvidvin. Desværre må jeg nøjes med kaffen, da det er mig der er chauffør på dagens udflugt. Til gengæld regner jeg med, at jeg kan tage revanche, når vi kommer tilbage til hotellet.

Da vi er færdige med kaffen og vinen, går vi en tur gennem byen, som på grund af sin liden størrelse, hurtigt er overset. I øvrigt er det ganske morsomt at se, hvordan man alle steder i Alsace er gået fuldstændig i selvsving over påsken. Alle steder er der pyntet op til påske. Om det så er rundkørslerne er de pyntet med påsketing og masser af private haver er fuldstændig overfyldt med påskepynt af alle mulige slags.

Overalt er de japanske kirsebærtræer sprunget ud.

Ribeauvillé.

Et rigtig hyggeligt "vandingssted".

Vi er ikke i tvivl om, at det er påske.

Vi er stadigvæk ikke i tvivl om, at det er påske.

Efter en dejlig rundtur i Ribeauvillé - og heldigvis i godt vejr - går turen så hjem til hotellet, hvor vi mæsker os med ost og rødvin til aften - og så fik jeg taget revanche med hensyn til vinen.

Om det skyldes rødvinen i går eller vejrudsigten for i dag, skal jeg ikke kunne sige, men under alle omstændigheder sover vi længe i dag.

Som man sikkert kan regne ud, er vejret ikke for godt, så der er ikke planlagt den helt store sightseeing. Vi starter med at køre til Betschdorf, som er kendt vidt omkring for sine pottemagere og ikke mindst for deres saltglaserede stentøj. Specielt farverne grå og blå er kendetegnende for de mange produktioner.

Tilsyneladende ser der ud til, at vi er kommet alt for tidligt af sted i dag. Enten tidsmæssigt på dagen eller sæsonmæssigt. I hvert fald er det komplet umuligt at finde et åbent pottemagerværksted, endsige en udstilling. Det er meget skuffende.

Men, - et lille indtryk får vi dog af deres pottemagerkunst, for ved indkørslen til byen er der mange prøver på deres kunst, som står i en midterrabat på vejen. Et flot vartegn på, hvad byen er kendt og berømt for.

Eksempel på pottemagerkunsten i Betschdorf.

Til gengæld for de lukkede pottemagerværksteder, ser vi en masse flotte, velholdte og maleriske bindingsværkshuse - de fleste af dem er faktisk fra det 18. århundrede. Hvad farverne på husene angår, ja, så er de noget for sig selv, set med danske øjne.

Vi véd godt, at man nogle steder herhjemme kan finde huse, som er malet i "ikke helt almindelige farver" - men på de her kanter er det så sandelig ikke ualmindeligt. Vi må medgive indbyggerne, at de er ikke bange for farver på tilværelsen.

De flotte bindingsværkshuse.

Et af de mange kulørte huse.

Nogle af de mange kulørte huse.

Vi véd dårligt om vi tør tro på det, men vejrudsigten lover os godt vejr - hele dagen - så vi beslutter os for at tage til Strasbourg.

Vi vil ikke have besvær med at finde parkeringsplads i Strasbourg, så vi tager toget fra Hagenau, ca. 20 kilometer fra vores hotel.
Fra Hagenau og til Strasbourg er der ca. 30 kilometer og noget der ligner 45 minutters køretid, på grund af mange stop undervejs.
Prisen for denne forholdsvis korte strækning er ikke mindre en 26,40 €, vel at mærke retur! Det svarer til ca. 200,- gode danske kroner og slår DSB´s ellers nok så dyre billetpriser, med flere mulehår! Til gengæld koster det kun 10 cent at parkere bilen 5 timer ved banegården i Hagenau!

Nå, det er behagelig nok at tage toget, især når vi tænker på, at vi slipper for den tætte bytrafik og mulige problemer med at finde parkeringsplads, som helt givet også er dyr.

Vi har ikke tidligere været i Strasbourg og det første der slår os, er den ultra moderne tilbygning - eller forhal, skal man måske kalde det - der er lavet til banegården. Den står i skærende kontrast til resten af bygningen, men meget hurtigt har man alligevel vænnet sig til den.

Strasbourg viser sig, at være en rigtig dejlig og charmerende by. Det vil blive for meget at komme ind på alt det vi får set og oplevet, men især skal det gamle Strasbourg med Petite France og alle kanalerne nævnes. Man må ikke snyde sig selv for disse steder.
Det kan også anbefales at tage en bådtur gennem byen og opleve sluserne og se de gamle huse fra vandsiden.

Den nye - særprægede - tilbygning til banegården.

Det astronomiske ur i Notre Dame.

En af kanalerne i byen.

En af sluserne.

"Vores" hyggelige restaurant "Pfifferbriader".

Den imponerende domkirke Notre Dame med det lige så berømte astronomiske ur, er også et "must". Det imponerende ur - som efter sigende er det tredje der står på stedet - er ca. 18 meter højt og ca. 7,5 meter bredt.
Hvis man vil høre og "se" uret slå, skal man møde op til klokken 12.30 - men kom i god tid - der er rigtig mange mennesker forsamlet omkring uret og det kan være svært at komme til.

Hvis man bliver sulten og det er frokosttid, kan det varmt anbefales at frekventere en lille restaurant ved navn "Pfifferbriader", som ligger på14 Place du Marché aux Cochons de Lait.
Det er tæt på domkirken og afgangsstedet for turbådene, der sejler rundt på kanalerne og floden. Vi faldt over den ved en tilfældighed, efter at have set på menukort flere steder. Men, vær forberedt på, at alt kan være optaget.
Restauranten er ikke ret stor, er tilsyneladende temmelig populær og priserne er ganske fornuftige. Maden er som tidligere antydet velsmagende, betjeningen er hurtig, effektiv og behagelig - kort sagt, en rigtig god oplevelse.

Ved 15-tiden forlader vi igen Strasbourg efter en rigtig god oplevelse. Togturen tilbage til Hagenau kan der ikke siges så meget om, hvorimod der kan siges temmelig meget om bilturen fra Hagenau og til hotellet. Jeg vil dog undlade at komme nærmere ind på det, men nøjes med at sige, at trafikken var mere end tæt og langsom.

Igen i dag vælter regnen ned! Bemærk i øvrigt på billedet, hvor skævt taget er på bygningen overfor - man har åbenbart ikke været så heldig med målebåndet!

Så regner det for en gangs skyld igen!

Gensyn med skibselevatoren ved Lutzelbourg.

Dagen bliver brugt til lidt gensyn med nogle steder, som vi har besøgt for en del år siden. Blandt andet kører vi en tur til Lutzelbourg, for at gense en skibselevator vi også så for 20 år siden. Den ligner sig selv, omend den ser lidt mere trist ud på grund af regnvejret.

Over alt er der pyntet op til påske.

Men, regnvejr eller ikke regnvejr. Overalt hvor vi kommer igennem de små byer, er der pyntet helt gevaldigt op med påsketing, så vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er påske. Om det så er rundkørslerne, er de pyntet med påskeharer og meget andet.

Tilbage er der så efterhånden kun at tanke bilen til hjemturen i morgen og købe lidt ind til aftensmad på hotellet. Den restaurant hvor vi har tænkt os at spise til aften, ser ikke særlig indbydende ud, så vi vælger at lave et lille oste bord med dertil hørende rødvin, på værelset.

I morgen går turen så hjem til lille Danmark via Jylland og Fyn - med en overnatning i Flensburg.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Maj 2015.

Download printervenlig pdf kopi her: