 |
Rejsebrev fra Spanien.
Los Boliches, Fuengirola
- 2015.
Af Jens Rostgaard Gjerløv. |
|
|
 |
Vi vågner op til
en noget anderledes ferie i år. For 2. gang i vores efterhånden lange
liv, skal vi flyve sammen på ferie - og det er en lidt mærkelig
fornemmelse.
Vi bliver vækket klokken
05:00 af vækkeuret. Flyet afgår fra CPH klokken 11:15 og vi har planlagt
at tage lidt tidligt til lufthavnen, for ikke at risikere at komme for
sent på grund af noget uforudset.
Vi har planlagt, at vi
vil tage toget til lufthavnen og eftersom det er søndag, er der ikke
lige så mange afgange at vælge mellem, som på en hverdag. Afgangen
klokken 07:00 vinder. Dels fordi vi ikke vil tage af sted i sidste
øjeblik, dels fordi vi ikke stoler på DSB og vi tager vores egen bil ned
til stationen, hvor den efterfølgende vil blive hentet af Elisabeth.
Vi er på Næstved station
i god tid - der er ikke noget der skal komme bag på os! Klokken ca.
06:50 bliver vi helt tilfældig opmærksom på, at vores tog er forsinket
34 minutter. Det har DSB været så venlig at skrive på lysskiltene, men
med vanlig omhu meddeler DSB ikke noget om det i højttalerne.! Næh, vi
passagerer må lære at være opsøgende, for De Sløve Baner
skulle jo nødig genere passagererne med skrattende opkald og unødig
service!
Efter nogle få minutter
fortæller lys skærmen, at toget nu er 35 minutter forsinket og med
uformindsket arrogance og foragt for kunderne, undlader DSB igen at
informere om forsinkelsen via højttalerne. Nu kan man så småt mærke en
vis begyndende utålmodighed blandt de øvrige passagerer, der er mødt op
på denne tidlige søndag morgen.
Utålmodigheden bliver
ikke mindre hos os. Belært af mange tidligere bitre erfaringer med DSB,
beslutter vi at droppe toget. Et velkvalificeret gæt fra vores side er,
at toget på et tidspunkt - inden det ankommer x antal minutter for sent
til Næstved - formodentlig bliver aflyst.
Da vi nogle minutter
senere står på parkeringspladsen, er vi vidne til, at et ICE tog fra
Tyskland kører ind på stationen og efter et kort ophold kører det igen -
og har taget passagererne på perronen med.!
Stor er vores
forbavselse, som meget hurtigt går over i vrede.!
ICE toget figurerer ikke
i den køreplan vi har printet ud fra Rejseplanen, formodentlig fordi det
ikke optager passagerer i Næstved, men kun sætter passagerer af.
Heldigvis har togpersonalet været væsentlig mere servicemindet, end dem
der betjener stationernes højttaleranlæg og skiltning, og har som noget
helt naturligt taget passagererne med, når det andet tog er så meget
forsinket.
Efter således at have
været udsat for en utrolig dårlig service (eller rettere manglende
service) og dårlig behandling fra De Sløve Baners
side, er der heldigvis den aldrig svigtende transportform tilbage:
Nemlig bilen.! Den
virker hver gang og svigter aldrig.!
Det bliver dog ikke i
vores egen bil vi kommer til lufthavnen (CPH), men i Nino´s. Han er så
venlig at stå op og køre os til lufthavnen, hvor vi er fremme i god tid
til indtjekning m.m.
Moralen i dette er, at
kan du så vidt det overhovedet er muligt undgå DSB, så gør det.!
Nå, dette er jo kun en lille del af vores ferietur - men det fylder
meget lige her og nu. Til gengæld er der ikke flere kedelige
overraskelser på vores tur til Los Boliches i Spanien.
Vores fly skal afgå klokken 11:15 - og afgår på sekundet og ankommer på
det estimerede tidspunkt - sådan.! |

Så er vi i luften. |

Så er vi så småt ved at lande i Málaga AGP. |
Vel
ankommet til Málaga (AGP), er der kun tilbage at gå de 150 meter over
til stationen og tage toget til Los Boliches. Det kører hvert tyvende
minut, så det kan ganske enkelt ikke være nemmere.
Vi
ankommer til lejligheden omkring klokken 16:30, hvor vi hurtigt får
pakket ud og så går turen ellers til det nærmeste lille supermarked, så
vi kan få handlet lidt ind til aftensmaden. I køkkenet ligger der også
en lille "velkomstpakke" til os fra Jette og Jan, med nogle helt
fantastiske saltmandler og chips - dem skal I have tusind tak for.
Dagen
ender således på den bedste måde og som prikken over i´et, så er vejret
dejlig lunt, men overskyet. Det er dog ikke noget at være ked af, i
betragtning af det kedelige vejr vi har efterladt i Danmark.
Første
morgen i det spanske vågner vi sent., men vi har nok trængt til en
ordentlig nattesøvn efter gårdsdagens rejseaktivitet. |

Udsigten ud over byen og Middelhavet. |
Efter et
dejligt morgenmåltid på terrassen med udsigten ud over byen og
Middelhavet, står der indkøb på aktivitetskalenderen.
Turen går
ind til byen, ca. 1,5 kilometer, til supermarkedet Merkadona, hvor vi
handler "stort" ind. Det med at handle "stort" ind, er så som så. Vi har
besluttet, at vi ikke vil leje bil og kun benytte os af offentlige
transportmidler og bentøjet. Derfor har vi begge iført os rygsæk og vi
handler således ikke mere end der kan være i dem, med behørig
hensyntagen til vægten.
Så er det
hjem med varerne og da vi også skal have købt vand samt lidt andre tunge
ting, går turen bagefter lige nede i det lokale supermarked.
Det
ligger kun et par hundrede meter fra hvor vi bor, så vi tager
"pensionistvognen" med derned - så slipper vi for at bære den 8 kilo
tunge vandflaske og de øvrige, lidt tunge fornødenheder, helt inde fra
byen og op ad de stejle gader til ejendommen. |

Så går turen til det lokale supermarked. |
Om
eftermiddagen tager vi igen ind til byen og denne gang bliver det en
længere tur.
Da det
snart er San Juan (Skt. Hans aften) mens vi er hernede, vil vi ud til
Stella Maris, hvor vi var ude at spise sidst vi var hernede. De havde en
fantastisk buffet til en fantastisk pris, så den succes vil vi godt
prøve om vi kan gentage. Og ikke nok med det. Vi sidder næsten helt nede
ved stranden, hvor vi kan følge med i alt hvad der sker og se de mange
bål.
Stor er
vores skuffelse, da vi ser, at restauranten er lukket - dog kun fordi
det er mandag og personalet trænger til en fridag - "siger" en seddel
der er hængt op på døren. Altså må vi på den igen i morgen og se hvad de
så kan byde på.
Vi
beslutter at vende næsen hjemad og undervejs er vi inde på vores
"stamcafé" og får lige slukket tørsten med et glas hvidvin og en fadøl,
så vi kan klare de sidste kilometer hjem.
Her til
eftermiddag er vejret blevet væsentligt bedre. Omkring frokosttid kom
der lidt regn, men nu brager solen og varmen ned over os
På vejen hjem kommer
vi forbi Merkadona og er igen inde for at handle lidt
- det er jo om at få tingene hjem i små portioner.
Dels er det er stykke vej hjem, dels er det blevet meget varmt og
endelig må rygsækkene jo ikke være for tunge.
Da vi
kommer hjem har vi gået omkring 9,5 kilometer, så vi er enige om, at nu
har vi gået nok for i dag. Resten af dagen tilbringer vi dels ved
swimming-poolen, dels på terrassen, hvor der slappes af med kølig
rosévin og bøger. |

Swimmingpoolen som vi har næsten for os selv. |
 |
De følgende
dage er der ikke så meget at fortælle om. Vejret er fantastisk, meget
varmt og solrigt, så en god del af tiden tilbringer vi ved
swimmingpoolen med at være inaktive.
Der bliver dog også tid til et besøg på det store marked, men som
sædvanligt finder vi ikke noget nyt og spændende, så pengene bliver i
vores lommer.
Om
aftenen går vi så ned i byen, hvor vi selvfølgelig skal have vores
traditionelle aftenkaffe og brandy. Det er dejligt afslappende at sidde
på fortovet og betragte de mange mennesker der kommer forbi.
Selv om
det er sidst på dagen, er det stadig meget varmt og aktiviteten er stor
langs strandpromenaden. De ældre sidder på bænkene og taler sammen eller
går en stille tur, de unge er ude at løbetræne eller køre på skateboard
og ind imellem skal vi også passe på cyklister, som kører på fortovet.
Endelig skal man også være opmærksomme på når man går på promenaden, at
man ikke bliver viklet ind i de lange snore til de små hunde, som er ude
for at blive luftet. Nogle har sågar både to og tre hunde med!
Så er det
valgdag hjemme i Danmark.
Vi er
stadig rimelig inaktive ved swimmingpoolen, men vi vil også godt være
hjemme og følge med i hvordan valget forløber. Det tegner nemlig til at
blive et mere end spændende valg denne gang. |

Den hyggelige strandpromenade. |
Da vi når
aften ligger valgresultatet så nogenlunde rimelig fast, at vi tager ind
til byen for at få den traditionelle kaffe og brandy - så kan vi altid
få det færdige resultat i morgen.
I aften
frekventerer vi vores "stamcafé" og det går faktisk lidt galt, da jeg
får bestilt en forkert kaffe. Det lykkes dog at redde trådene ud, roen
bliver genoprettet og vi kan læne os tilbage og nyde tilværelsen og
livet på strandpromenaden.
Nu er det
blevet lørdag og vi tager en tur til Málaga. Det er en togtur på ca. 45
minutter og toget kører hvert tyvende minut. Altså er det bare om at gå
hjemme fra og ned på stationen, så varer det ikke længe før der kommer
et tog.
Prisen er mere end rimelig og togene er temmelig nye, så det er en ren
fornøjelse at lade sig transportere på denne måde. (Også her kan DSB
lære noget!)
Endestationen er midt i Málaga centrum og så er det bare om at komme på
opdagelse. Vi har været her for et par år siden og til sidst lykkedes
det os at få genopfrisket hukommelsen så meget, at vi kunne finde ned
til det store marked, som faktisk ikke ligger ret langt fra stationen.
Her blev
det til lidt indkøb, bl.a. lidt fisk og bønner til aftensmaden, til
eftermiddagsdrinks skal der bruges nogle saltmandler som smager rigtig
godt og endelig nogle rigtige hvidløg - ikke nogle tørre kineserløg.
Eftersom
det er blevet frokosttid, søger vi ned mod havnen, hvor vi finder en
lille café, hvor vi får stillet både sult og tørst. |

Så er der frokostpause. |
Efter
frokost og en tur rundt i den gamle bydel, samt besøg i diverse
tøjforretninger, er det blevet tid til at komme tilbage til Los Boliches
og swimmingpoolen.
Det var
et dejligt gensyn med Málaga, men gensynet med swimmingpoolen er mindst
lige så godt og vi er mere end hurtige til at få klædt om og komme ned
til afkøling. |
 |
Det er
blevet tirsdag og de mellemliggende dage er, næsten som sædvanligt, gået
med inaktivitet og afslapning ved poolen, lidt indkøb i Merkadona og i
det lille supermarked hvor vi bor.
Endelig må vi heller ikke glemme vores daglige aftenture ind til byen og
strandpromenaden, hvor vi selvfølgelig skal have den traditionelle kaffe
og brandy - nogle gange et nyt sted.
Men som
skrevet, er det blevet tirsdag og vi vil endnu engang besøge den gamle
borg, som ligger på den anden side af Fuengirola. |

Den gamle borg på den anden side af Fuengirola. |
Det er en
voksen spadseretur og vi går derud ad hovedgaden, hvor der er mulighed
for at gå i skygge det allermeste af vejen. Undervejs bliver der lige
tid til en kop kaffe (det skal der jo være, vi har ferie) og det
er meget sjovt at gense området, som vi også besøgte i 2012.
Tilbageturen henlægges til strandpromenaden, ikke mindst med den hensigt
at bestille bord på Stella Maris til i morgen hvor det er Skt. Hans
aften.
Da vi
kommer til Stella Maris kan vi på afstand se, at der tilsyneladende ikke
er nogen restaurant åben. Mærkeligt! Da vi kommer nærmere, kan vi se, at
den seddel vi tidligere har set, hænger der stadig - og med samme
besked, nemlig at personalet holder fri om mandagen. Stor er vores
forundring og vi går nu lidt nærmere og ser ind ad vinduerne - og kan
se, at lokalet er tomt! Så tæt på havde vi ikke været første gang vi så
sedlen. Restauranten er ganske enkelt lukket! Surt. Hvad gør vi nu?
På vores
videre færd hjem, kommer vi forbi vores stamcafé, hvor benytter
lejligheden til at spise frokost og få slukket tørsten, alt imens vi
drøfter hvor vi så skal spise i morgen, Skt. Hans aften. Resultatet
bliver, at vi beslutter at spise hjemme.
Efter at
have spist frokost og truffet beslutningen om at spise hjemme i morgen,
iler vi tilbage til lejligheden, så vi kan komme ned og blive svalet af
i poolen, det trænger vi alvorligt til.
Det er
også i aften, at vi finder endnu et nyt sted at indtage aftenkaffen og
brandyen. Det er lidt væk fra strandpromenaden og det dyreste sted
indtil nu, men sikke en kaffe og sikke en brandy.
Det er den bedste kaffe og brandy vi endnu har fået hernede. Begge dele
smager formidabelt godt - og er pengene værd. |
 |
I dag,
torsdag, tager vi toget til Torremolinos. Vi har ikke været der
tidligere og det viser sig at være en hektisk by, meget anderledes end
Los Boliches, som virker væsentlig mere stille og rolig. |

Én af de hektiske gågader i Torremolinos. |

Humphrey Bogart - vores Hollywood bekendt. |
Det er dog
en ganske hyggelig by og efter et par timers gennemgang, lidt koldt øl
at slukke tørsten med og et gensyn med en gammel Hollywood bekendt,
tager vi tilbage til Los Boliches og den svalende swimmingpool.
Igen i
aften er vi inde i byen til kaffe og brandy - og samme sted som i går -
det findes ikke bedre. Da vi går hjemad, kommer vi forbi et lille
hyggeligt pizzeria og af ganske uforklarlige årsager kan Helle ikke
modstå duften derfra. |

Helle´s pizzeria. |
Resultatet
bliver, at der købes pizza med hjem til natmad - og af ganske naturlige
årsager får jeg til gengæld lidt ost som natmad. Sådan kan det gå. |
 |
Så er det
blevet den sidste dag vi er hernede. I morgen skal vi hjem til kulde,
blæst og regn. Uf!
Dagen
bliver brugt til lidt blandet. Vi er inde i byen og købe lidt tøj og
noget af det er vi helt ude ved borgen for at købe, så det var noget af
en tur.
På
tilbagevejen fra borgen bliver det så til frokost en sidste gang på
vores stamcafé og på den sidste del af hjemvejen købes der lidt
anderledes slik til Elisabeth og børnebørnene. Endelig købes der lidt
vin, skinke og ost til vores aftensmad.
Vel hjemme efter dette er det tid for en sidste dukkert i
swimmingpoolen.
Og igen i
aften - naturligvis - er vi inde i byen for at få en sidste is, en
sidste kaffe og en sidste brandy. |

Så er rejsen tilbage til Danmark begyndt. |
Lørdag -
hjemrejsedag. Vi er tidligt oppe, vasker lidt tøj og pakker sammen for
denne gang.
Midt på
eftermiddagen tager vi så toget til lufthavnen. Vi er godt nok i god
tid, men vi kan lige så godt vente i nærheden, som risikere at komme for
sent, fordi vi bliver i Los Boliches. |

Et sidste glimt af Málagas lufthavn inden take off. |
Vi flyver
fra Málaga klokken 21.30 - fem kvarter forsinket - og med et tilbageblik
fra flyet, kan vi se Málaga forsvinde i varmedisen.
Vi lander i København ca. klokken 01:00, hvor Nino venter på os. Efter
en hurtig tur til Næstved er vi hjemme hos os selv omkring klokken
03:00. Klokken 03:30 kan vi "lukke" dagen og ferien i Spanien af og gå
til ro. |

Málaga og Spanien forsvinder symbolsk i varmedisen. |
 |

Jens Rostgaard Gjerløv.
Juli 2015. |
Download printervenlig pdf kopi her:
 |
 |