Vi har trods alt været tidligt oppe, nogle af os tidligere end andre og er nu på vej til Italien. Foran os ligger 10 dage og venter med nye og spændende oplevelser og synsindtryk - og ikke mindst nogle dejlige møder med det italienske køkken og de italienske vine.

Udgangspunktet for en pragtfuld ferie kan simpelthen ikke være bedre..

Vores første overnatning er på Gasthof Linser i den lille tyske by Wachenroth - det er ca. 50 kilometer nordvest for Nûrnberg. Her er vi først fremme omkring klokken 20:45, på grund af meget vejarbejde og dermed også meget kø kørsel.
Men, efter et check-in som tilsyneladende driller "krofatter" en hel del, er vi hurtige til at komme ned i spisesalen og få os et velfortjent måltid mad.

Alle er godt trætte og eftersom vi skal køre fra Wachenroth klokken 07:30 i morgen, er der ikke nogen selskabelighed bagefter. Det er bare om at komme op og se at få sovet, så vi kan være friske til i morgen, hvor der bliver meget at se på og opleve.

Vi kommer af sted til tiden og turen i dag, slutter først når vi kommer frem til Verona Airport Hotel. Hotellet ligger, som navnet antyder ikke så langt fra Veronas lufthavn og kun nogle få kilometer uden for Verona.

Efterhånden som vi kommer længere sydpå begynder der at blive noget at se på og da trafikken ikke giver problemer, kommer vi hurtigt frem.
Lige efter München begynder det desværre at støvregne, med da vi kommer til Østrig holder det heldigvis op og vi får det fineste solskinsvej.

Her i Østrig, lige før grænsen til Italien, ved rastepladsen Brennerpaẞ, skal vi lige lave et lille stunt. Vi skal have et meget kort ophold, fordi vi skal skifte guide.
Henning, som var med os hjemme fra, skal over i den bus der kommer sydfra og som er på vej hjem til Danmark - og Anna-Lise som kommer i bussen sydfra, skal med os og tilbage til Italien og være vores guide på resten af turen.

Vores guider har virkelig haft styr på logistikken, for ca. 5 minutter efter vi er kørt ind på rastepladsen, kommer den anden bus sydfra. Virkelig flot timet. Der bliver hurtigt skiftet guide og efter nogle få minutter er vi atter på vej sydover.

Ca. 20 kilometer syd for Brenner, i det aller nordligste Italien, ligger den lille idylliske by Vipiteno. Her gør vi holdt og får mulighed for at se lidt nærmere på byen.
Vi får strakt benene på en dejlig tur gennem byens "hovedgade" som også er gågade og heldigvis er vejret med os, dejligt solskinsvej og varmt.
Vi slutter byturen med en rigtig god kop kaffe på det lille torv. Dertil har vi købt et stykke apfelstrudel i en bod på gågaden, hvor de sælger alle mulige forskellige former for kage og pengene går til et godt formål. Til gengæld er kagen så tør, så al kaffen bliver brugt til at skylle den ned med - det var virkelig øv.

Efter et dejligt ophold i Vipiteno fortsætter vi sydpå. Undervejs er vi inde at spise gullaschsuppe på en rasteplads og omkring klokken 18:30 er vi fremme ved Verona og vores hotel. Vejret er stadig fantastisk - 27º C - hvad kan vi forlange mere?

Dagen sluttes af med et velfortjent italiensk måltid mad på hotellet.

I dag står der Firenze på "skemaet". Firenze er med sine ca. 385.000 indbyggere 'hovedstaden' i Toscana, så der venter os forhåbentlig nogle gode oplevelser.

Italienerne er jo ikke kede af det og de har indført en form for vejtold i rigtig mange byer. Firenze er ingen undtagelse og busser må ikke bare køre rundt i byen som det passer dem.
Alene for at køre ind i centrum og sætte os af og køre ud igen  - og så senere at køre ind i byen igen for at hente os, skal der betales 300 €. Så må man sige, at det meget korte stykke vej ind i byen og ud igen, er rigtigt godt betalt!

Men inden vi bliver sat af ved 'Arno' floden, bliver vi kørt op på Michelangelo-højen, hvorfra der er en formidabel udsigt ud over Firenze.

Vi ser den imponerende 'Cattedrale di Santa Maria del Fiore' med dåbskapellet og 'Paradisets Port' som er lavet af kunstneren Lorenzo Ghiberti i perioden 1425 til 1452. Og vi ser de mange skulpturer ved Palazzo Vecchio på Piazza della Signoria og Piazzale degli Uffizi.
Sidst, men ikke mindst, ser vi også den berømte bro 'Ponte Vecchio', hvor alle smykkeforretningerne holder til, men vi ser meget, meget mere.

I den mere turistede ende, kan nævnes "svinet", som står ved det nye marked - Mercato Nuovo - som i øvrigt slet ikke er så nyt endda. Det har faktisk eksisteret siden omkring 1550.

Men tilbage til "svinet", hvor overleveringen siger, at hvis man gnider "svinets" tryne, vil man på et eller andet tidspunkt vende tilbage til Firenze.
Jeg tror nu ikke man skal tillægge det nogen større betydning, for sidst jeg var i Firenze, gned jeg ikke trynen og jeg kom da alligevel tilbage og fik et gensyn med Firenze.

Vi forlader Firenze  i 33º C varme og sætter nu kursen mod den lille by Chianciano Terme, som ligger et par timers kørsel længere sydpå. Her skal vi have vores base på Hotel El Fonti de næste 5 dage, hvor vi dels skal være på egen hånd, dels skal ud på diverse udflugter.

Vi benytter os af friheden til at sove længe - til omkring klokken 08:00. Så kan vi ikke vente længere på duften af frisklavet kaffe og morgenbrød.
Efter et solidt morgenmåltid, går vi op til den gamle by Chianciano Vecchia, som ligger på en lille bakketop, en god halv times gang fra vores hotel.

Senere på dagen, viser det sig, at de onde tunger får ret - så bliver det regnvejr. Men egentlig ret flot, for det ene øjeblik regner det og i næste øjeblik skinner solen og vi sidder i første parket på hotelværelset.

Og det er en rigtig god aften, hvor vi virkelig får lov til at smage det italienske køkken. Hvis man skulle være så heldig at komme forbi Sarteano, så er adressen på stedet - hvor man i øvrigt også kan overnatte -  her:

Corso Giuseppe Garibaldi, 69, 53047 Sarteano SI, Italien.
https://www.chiostrocennini.it/it/ristorante-a-sarteano.html

Da vi kommer tilbage til hotellet, slutter nogle af os af i hotellets udendørs bar, hvor vi runder dagen af og hygger med øl, vin og drinks.

Vi bliver sluppet løs på egen hånd og begynder at udforske byen, som viser sig at være ganske hyggelig og gemme på små overraskelser.
Én af byens seværdigheder er rådhuset, som har en stor, bred trappe op til indgangen. Traditionen siger, at når man bliver gift, skal der tages et bryllupsfoto på denne trappe. Vi er dog ikke så heldige at se et brudepar imens vi er der.

På vores videre tur gennem byen, kommer vi ned til et lille torv med en flot udsigt ud over dalen. Her ligger bl.a. en lille kirke og med udsigt ud over dalen, står der en meget smuk bronze skulptur - 'Tree of Life'.
På inskriptionen under skulpturen står der: 'Tree of Life - Reflection of my Soul in your eyes'.

Forklaringen er som følger:

Som et kuriosum kan det da lige nævnes, at mange scener fra filmen 'Et hus i Toscana' med bl.a. Diana Lane og Raoul Bova i hovedrollerne, er optaget on location i og omkring Cortona.

Trasimenosøen er italiens 4. største sø og har et areal på ca. 130 km². Så tidligt som i 1916 blev den første vandflyver skole oprettet her af den italienske hær. To testpiloter, Ambrogio Colombo og Arturo Ferrarin, har gennem tiden mistet livet under testflyvninger og til minde om dem, er der rejst et monument.

På vores tur langs søen kommer vi forbi monumentet, som står ude i vandet, tæt ved bredden af søen. Monumentet forestiller 6 fly der er viklet ind i hinanden, hvor af 3 af dem dykker ned mod søen og 3 af dem stiger mod himlen.

Vejret er simpelthen fantastisk, så det bliver til en lang spadseretur langs søen, hvorefter vi hjemsøger det lokale ishus og får noget til at køle os ned.

Klokken 10:30 kommer bussen og samler os op ved markedet og vi er fremme i Assisi omkring klokken 13:00. Assisi viser sig at være en lille, men virkelig spændende og interessant by. Den ligger på en lille bjergtop og byen er for det meste bygget op af traverlin kalk, som bjerget består af.

Byen - og navnet - er sikkert de fleste bekendt på grund af den hellige Frans af Assisi og hans kvindelige modstykke Clara af Assisi, som begge boede her.
Desuden har den danske forfatter Johannes Jørgensen, som skrev en biografi om Frans af Assisi, boet her i en årrække og han endte med at blive æresborger i byen.

Da flere steder er lukket indtil klokken 14:00, starter vi med lidt frokost på byens hyggelige torv, hvor vi kan sidde og betragte menneskemylderet omkring os. Der er især mange munke, hvilket ikke er så mærkeligt. Bemærk rebet de har om livet som en livrem. Der er tre knuder på rebet, som symboliserer kyskhed, lydighed og fattigdom.

Assisi og Basilica di San Francesco.

Nå, da klokken er blevet 14:00 begiver vi os hen til Basilica di Santa Chiara, hvor Clara af Assisi ligger begravet. Over alt i kirkerne i Assisi er det forbudt at fotografere, så her må jeg komme med en lille tilståelse. Jeg "kom til" at trykke på udløseren og fik således et billede af Clara af Assisi.

Så er dagen så småt ved at være gået og vi skal vende næsen hjemad til hotellet. Men det har været utroligt spændende og interessant at besøge Assisi og byen er helt sikkert endnu et besøg værd, hvis man skulle komme på disse kanter.

Det eneste man skal være klar over, er, at der er utrolig mange trapper og små stejle gader, så hvis man er gangbesværet kan det være noget af en prøvelse og så vil jeg ikke anbefale det.

Vi er tidligt oppe og forlader Chianciano Terme klokken 07:00 - i regnvejr og kun 17º C "varme". Det er noget andet, end det vi har været vant til de øvrige dage.

Desværre regner det, da vi kommer til Rom. Vi samler vores guide - Else - op, og så får vi en tur rundt i Rom, hvor vi ser alle de kendte og berømte bygninger og steder. Else er dansk født, men har boet i Rom i en menneskealder, så der er ingen grænser for, hvad hun kan fortælle om de forskellige ting og steder.

Da vi kommer til Colosseum holder vi en pause, så vi dels kan strække benene, dels komme ud at fotografere. Men vi skal ikke gøre os noget håb om at komme ind at se bygningen, dertil er køen alt, alt for lang.
Colosseum er bygget i år 70-80 e.Kr. og har med sine ca. 5000 ståpladser og ca. 50.000 siddepladser, været et imponerende bygningsværk og en ingeniørmæssig bedrift - de kunne noget, de gamle romere.

På vores videre færd gennem Rom, kommer vi bl.a. forbi et andet stort bygningsværk, nemlig Victor Emanuel-monumentet. Det er bygget i hvid marmor og bliver på grund af sit pompøse udseende bl.a. også kaldt for 'bryllupskagen'. Så kan man ellers mene om det hvad man vil.

Også her er der rigtig mange mennesker og køen ind til templet er lang. Ikke desto mindre går det faktisk rigtigt hurtigt med at komme ind og se den flotte udsmykning. Dette er også et imponerende bygningsværk og er bl.a. berømt for den "åbne" kuppel.

I toppen af kuplen er der et stort rundt hul, som solen kan skinne igennem - og det kan regne ned igennem, hvis det er regnvejr.! Når solens stråler så rammer væggen på kuplen, fungerer det som et kæmpemæssigt solur. Og hvis det regner ned, er der på gulvet - lige under hullet i kuplen - en fordybning i gulvet, så vandet kan ledes bort.

Vi slutter vores bytur af på Piazza Navone, hvor vi får os nogle forfriskninger og da pladsen - foruden sine skulpturer og springvand - også er kendt for sine mange kunstmalere er der nok at se på.

Nu er der nok nogle der undrer sig over, at det ikke er vores faste guide i bussen, som viser os rundt  i de byer vi besøger. Forklaringen er ganske enkel. Man skal have licens til at være guide i de italienske byer samt være bosiddende i Italien og de to krav opfylder begge vores danske guider i Firenze og Rom.

Soluret i Pantheon.

Piazza Navone med kunstnerne.

Efter at have spist til aften, er vejret stadig dejlig lunt og dagen sluttes af med hyggeligt samvær på hotellets terrasse.

Så er det tid til drinks på fortovsterrassen.

Vi starter dagen med at besøge den lille by Pienza. Vejret er helt fantastisk og vi kører en meget smuk tur gennem Val d'Orcia og under vejs har vi et ophold på "Elins plads", så vi kan strække benene og få en kop kaffe.
Elin er en ældre dame som tidligere har været guide i området og hun er faktisk på ferie hernede ren privat og er undtagelsesvis med på denne tur.

Pienza er ikke ret stor og rigtig mange af de små byer hernede er rigtig hyggelige og de ligger næsten alle på en lille bjergtop.
Men det er der en god grund til; så var byen nem at forsvare i gamle dage, hvor man aldrig kunne vide sig sikker på noget som helst.

Byen er kendt for flere ting. For det første er den optaget på Unesco´s  liste over verdens kulturarv og var frem til1462 en landsby med navnet Corsignana, men det er der nok ikke så mange der er klar over.

For det andet er den kendt for sine fåreoste, som findes i et utal af varianter og her er der straks flere der er på hjemmebane. Nu er fåreoste ikke lige min yndlingsspise og jeg synes ærlig talt heller ikke de ser videre appetitlige ud - men døm selv.

For det tredje er den kendt i visse kredse, fordi den har lagt navn til on location optagelser til flere film. Der iblandt en serie om 'Medici-familien', 'Romeo og Julie', 'Den Engelske Patient' og den danske 'Bryggeren', samt formodentlig flere.

Og det er en flot gammel by som den ligger der på bjergtoppen med en utrolig flot udsigt ud over Val d'Orcia og de udslukte vulkaner. Til gengæld er den hjemsøgt af rigtig mange turister, så der kan godt være stor trængsel på visse tider af året.

Fåreoste med forskellige lagringstider.

Så er der fåreoste - go´ appetit.!

Her tager danske Janne, som er frue i huset, imod os ude i vinmarken og så fortæller hun ellers vidt og bredt om vindyrkning og alt hvad dertil hører. De producerer de kendte vine Brunello di Montalcino DOCG og  Brunello di Montalcino DOCG Riserva, som skal være mindst 5 år under vejs og skal komme fra Montalcino, ellers må de ikke hedde Brunello. Desuden producerer de også Rosso di Montalcino DOC, Grappa di Brunello og olivenolie.

Bagefter er der rundvisning på vingården og den sluttes af med vinsmagning, hvor der skænkes op med rund hånd og dertil er der hjemmebagt brød med skinke, ost m.m.

Efter vinsmagningen er der mulighed for at købe den gode vin samt grappa til favoritpris og vi var mange der benyttede os af lejligheden til at få noget god vin med hjem.

Janne fortæller om de forskellige vine.

Og så er der vinsmagning.

Vinhøsten er i fuld gang.

Bare én af Fornacina´s mange vinmarker.

Dagen - og ferien - sluttes af for manges vedkommende på hotellets terrasse om aftenen og humøret er selvsagt stadig højt.

Sidste aften på hotellet.

Undervejs fortæller vores guide om nogle af forholdene i Italien. Bl.a. om mafiaen, som i den grad er infiltreret i det italienske samfund.

Ca. 3/4 af al produktion af dyre mærkevarer bliver produceret og distribueret af mafiaen. For at klare denne store industri, "importerer" mafiaen kinesere som bliver holdt under nærmest slavelignende tilstande i syditalien, hvor Haut Couture tøj produceres ved hjælp af dobbeltproduktion.
Det er spændende at høre, men samtidig også lidt skræmmende, at mafiaen har så stor en magt i et land.

Efter en begivenhedsløs tur op gennem Italien og Østrig, er vi fremme ved vores hotel i Enkering i sydtyskland, omkring klokken 18:30. Her venter os et godt, gammeldags måltid mad - nemlig flæskesteg med kartofler, rødkål og brun sovs.
Det skal ikke undre mig, at man vil "kompensere" for al den lette italiensk mad vi har fået, så nu skal vi have et solidt måltid mad - og det var dejligt.

Flotte scenerier på vejen hjem.

Heldigvis bliver vi ikke så forsinkede på grund af omkørslerne, så efter en begivenhedsrig dag er vi fremme i Vamdrup klokken ca. 20:15.

Vi har vores bil holdende på den aflukkede parkeringsplads i Vamdrup lige ved siden af bussens ankomstplads, så i løbet af et kvarter har vi fået vores kufferter og er på vej mod Sjælland.

Så er vi ved at være hjemme.