REJSEBREV FRA FRANKRIG - 2019. |
|
Juan-les-Pins, Vallauris, Antibes og Nice. |
|
Siden er optimeret til 1280 x 1024 - © Copyright - Alle rettigheder forbeholdes - Kontakt |
|
Picasso stirrer intenst ned på dig. Maleriet sidder på en husvæg lige bag ved Musée National Picasso i Vallauris, vest for Juan-les-Pins. |
|
Gamle dages ensformige og enerverende lyde fra
samlingerne i de tyske autobaner der var støbt i cement, er heldigvis
historie (næsten). I dag er det enerverende
afløst af andre ting. Og hvis det ikke er vejarbejde der sinker
trafikken og gør det irriterende, så er det lastvognstrafikken, men også
den er nødvendig. Til gengæld er det ikke nødvendigt, at forholdsvis
mange lastbilchauffører kører hensynsløst. Hvor tit har vi ikke oplevet langsom kørsel, eller endog stillestående trafik langt tilbage, fordi en lastbil der kører ½ kilometer hurtigere i timen end den foran kørende lastbil, absolut skal overhale og være 1 kilometer om det. Det er sådan noget, der ganske enkelt smadrer trafikken på en befærdet motorvej og skaber meget lange køer - og dét er ganske unødvendigt. Nå, - det var lidt "øfferi" over de tyske autobaner og lastbilerne, så lad det blive ved dét. * * * Vi skal have vores overnatning på vej til
Juan-les-Pins, i Nancy. Allerede omkring Hamburg støder vi på den første
kø, men efter et stykke tid ophører den og trafikken begynder at glide,
men er dog meget tæt. Men, alt taget i betragtning, går resten af turen
til Nancy fint. Vi har fint kørevejr og er fremme ved vores hotel
klokken 17:30, efter at have tilbagelagt 1037 kilometer. Inden vi
parkerer ved hotellet, vil vi lige have tanket bilen så den er klar til
i morgen tidlig. Men efter at have kørt i ring flere gange efter en
tankstation ved et stort indkøbscenter lige ved siden af hotellet,
opgiver vi og kører til hotellet. Så må der tankes på motorvejen i
morgen. |
|
Det har været en varm nat, så vi er tidligt oppe. Det gør nu ikke noget, for vi skal være i Juan-les-Pins mellem klokken 16:00 og 18:00, hvor vi skal have udleveret nøglerne til vores lejlighed. Det bringer mig så frem til en anden historie. Få dage før vi skal af sted, bliver vi ringet op og får at vide, at der er væggelus i den lejlighed vi skal ned i, så vi kan ikke få den alligevel. UPS.! Hvad gør vi så? Nå, det var et sidespring. Omkring klokken 16:30 er vi i Juan-les-Pins og så breder forvirringen sig jvf. ovenstående. Efter en del venten og nogle telefonopringninger kommer dem der skal udlevere nøglerne (den tilsynsførende var åbenbart taget på ferie til Italien...!) - og de er lige så uvidende om lejligheden og forholdene, som vi er.
Velkommen til Juan-les-Pins.! Så vidt, så godt. Vi får vores bagage op i lejligheden som ligger på 6. etage og kørt bilen i garage. Vi har fået at vide, at der ikke er plads til store biler i den underjordiske garage, men vi har nu ingen problemer med parkeringen. |
|
Parkeringskælderen med nogle af de mange piller. |
Et hjørne af den hyggelige terrasse. |
Udsigten fra lejligheden. |
|
Puh ha.! Nu skal der ikke køres mere bil i dag, så efter denne hurlumhej er det dejligt at sætte sig ud på den hyggelige terrasse og nyde et par glas kølig rosévin. Traditionen tro, er morgendagen "hviledag", hvilket betyder, at så skal der ikke køres bil. |
|
Vi får os alt i alt en god nattesøvn, til trods for de
typiske (dårlige) franske døre og vinduer, som hverken lukker helt eller
halvt. Det giver lidt uro og ind imellem slipper lyden fra den nærliggende jernbane igennem og flyene til Nice som kommer lige ind over området, har vi også lidt glæde af og endelig får vi også lov til at overhøre et lokalt skænderi. Hvad det så ellers går ud på, véd vi ikke, men tonefaldet og lydstyrken er vi ikke i tvivl om, men der ligger dog ikke hverken døde eller sårede på gaden næste dag........ Fremover vil vi lukke dørene til køkkenet og stuen, så vi forhåbentlig slipper for det meste af uroen på den måde Bortset fra de særdeles utætte vinduer og døre, er det en dejlig og hyggelig lejlighed. Ret feminin i indretningen og en altan / terrasse som er fyldt med blomsterkrukker og ligeledes er meget hyggelig. Som tidligere nævnt ligger lejligheden på 6. sal, så vi har udsigt ud over en del af byen og kan også se lidt af Middelhavet. Dette skal så være rammerne om den næste uges tid. Som sagt er det "hviledag" i dag (for bilen, vel
at mærke), så her i formiddag bliver det til en spadseretur i det
nærmeste nabolag. |
|
De private strande med parasollerne og solvognene. |
|
Den offentlige strand. |
Den flotte strandpromenade. |
På vejen hjem finder vi hen ad den gade, hvor
den oprindelige lejlighed ligger og vi kan da glæde os over, at
udsigten fra den nuværende lejlighed er noget bedre, end den der
ville have været fra den oprindelige lejlighed. Lidt heldige har vi
altså
alligevel været. Én af dagene har vi
tænkt os at tage en tur til Nice, så efter lidt frokost og siesta,
beslutter vi os for at undersøge mulighederne for at tage toget
dertil. Så slipper vi for besværet med dyre og besværlige
parkeringer og kan bare slappe af undervejs. |
|
Undervejs kommer vi forbi det
hedengangne jernbanehotel, som i dag fører en hensygnende
tilværelse. Alt er slukket og lukket og bygningen er godt i forfald.
Trist. Fra stationen går vi videre ned i "centrum" af byen, som faktisk er ganske hyggelig. Vi ser bl.a kongresbygningen og kommer gennem nogle flotte, grønne og dejlige områder. |
|
Et sted kommer vi forbi en rigtig pragtfuld skulptur af to unge elskende, som står og holder om hinanden. Hvor er det dog dejligt at se på en skulptur og man kan se hvad den forestiller. Det er desværre langt fra, at man altid kan dét. |
|
Der er selvfølgelig også en masse af de sædvanlige souvenirforretninger og selvfølgelig er stedet også overstrøet med barer og restauranter. Det er så vores held, så vi kan få slukket tørsten i takt med at den opstår. Det benytter vi os af i rigeligt mål. | |
|
|
Vores videre færd bringer os igen ned på strandpromenaden og vi går en lang tur langs stranden. Undervejs er der rig lejlighed til at betragte de store lystyachter der ligger for anker i bugten og se på malerierne, som de mange malere har udstillet langs med promenaden. | |
Efter denne lille orienteringstur vender vi næsen hjemad og undervejs handler vi lidt ind til aftensmad. Traditionen fra sidste år i Berlin, bliver selvfølgelig fulgt op på terrassen, med aftenkaffe og 'avec' i form af brandy og hvid chokolade - man har vel ferie...... |
|
I dag har vi tænkt os at besøge noget der hedder
'Parc Exflora'. Den skulle stort set ligge for enden af den
gade vi bor i,
men undervejs spørger vi en dame om vej, da vi har bare lidt svært
ved at finde den. Hun forklarer os vejen, men da vi spørger hende om den er værd at gå efter, svarer hun, at det synes hun ikke. Altså dropper vi 'Parc Exflora' og beslutter os i stedet for at gå til 'Cap d'Antibes', hvor vi vil besøge 'Chapelle de la Garoupe' og et fyrtårn. Fyrtårnet kan vi se hjemme fra terrassen og vi regner med, at der vil være en rigtig flot udsigt ud over området der oppe fra. |
|
|
|
Efter en noget anstrengende tur derud (op) får
vi da også belønningen i form af en flot udsigt ud over bugten, men
fyrtårnet kan vi desværre ikke komme op i. Det er lukket totalt af
for offentligheden. Oppe ved 'Chapelle de la Garoupe' foregår der et eller
andet, som vi ikke kan finde ud af - der er i hvert fald mange
mennesker - og vi gætter på, at det kan være et bryllup eller måske
en barnedåb. |
|
Vi må således gå med uforrettet sag og på vejen ned møder vi et dansk ægtepar, som er på vej op og de er også kommet af sted uden vand, så da vi fortæller dem om vores oplevelse på restauranten, bliver de noget skuffede. I øvrigt er det tilsyneladende et rigt kvarter her omkring. Store, flotte villaer med den ene flotte smedejernslåge efter den anden og videoovervågning i en størrelsesorden, som vi sjældent ser der hjemme. Der må virkelig være "noget" der skal passes på. Da vi kommer hjem er vi godt møre, men inden vi går op, skal vi ind i det lokale Spar supermarked, som ligger lige uden for vores opgang. De har en meget flot slagterafdeling. Her køber vi to store, dejlige bøffer, som slagteren skærer ud for os. Dem skal vi nyde i aften. På vejen ud er vi også lige omkring vin hylderne, for bøfferne skulle jo gerne følges på vej af nogle gode glas rødvin, ikke? |
|
Oven på nogle lange og til tider anstrengende
spadsereture i går, skal bilen få lov til at holde for i dag.
Vi starter med at køre mod Antibes og derfra
videre nordpå til Biot. Biot var især kendt for sine keramik og
lerting i perioden 16. til 18. århundrede. Efter en længere "pause"
fik byen igen en opblomstring i det 20. århundrede, hvor den ikke
alene blev kendt for sin keramik, men også for sine glaspustere og
deres store glaskunst. |
|
Nu vender vi så småt næsen hjemad og på vejen kommer vi til Vallauris - byen som Picasso gjorde berømt og det er man ikke i tvivl om. Han boede her fra 1948 til 1955 og i den periode lavede han adskillige skulpturer, bl.a. i keramik. På et af byens små torve , 'Place l'Homme au Mouton', står der en statue af en mand med et får i armene. Titlen på statuen er 'L'Homme au Mouton' - 'Manden med fåret' - den er bl.a. lavet af Picasso. |
|
Ved det lille torv med Picasso´s skulptur, ligger
der også en lille kirke - 'Eglise Sainte-Anne / Saint Martin'. Den har
faktisk to navne, fordi der oprindelig var to kirker, som blev
erstattet af denne ene, i perioden 1839-1882. Den er ganske
undseelig ude fra, men indvendig en den meget enkel og smuk. Ikke langt fra 'Place de l'Homme au Mouton' ligger Picasso museet ved 'Place de la Libération'. Dvs. der er faktisk tre museer i samme bygning, nemlig: 'Musée Magnelli', 'Musée de la Ceramique' og endelig 'Musée National Picasso'. Her er der mulighed for at se mange af Picasso´s værker, samt en masse keramikkunst. Vi var ikke der inde, men når man ser ind gennem porten til museerne, kan man se det store, flotte keramikkunstværk på væggen, lavet af kunstneren Ysegul Irene. |
|
Efter denne rundtur kører vi hjem til lejligheden
og eftermiddagen rundes af med en tur i vandet. Det er dog så varmt,
at det ikke er til at holde ud at være alt for længe ved stranden,
så vi trækker hjem på terrassen for at blive kølet lidt af og få os
en kop kaffe. Efter aftensmaden strækker vi benene på en tur hen ad strandpromenaden, som stadig emmer af sol og varme. Alt i alt en rigtig dejlig dag, med mange nye indtryk, som nu skal have tid til at bundfælde sig. |
|
|
|
Vi har set frem til et gensyn med Nice, som vi
ikke har besøgt siden 2010, så dagens program hedder ganske enkelt
Nice og det kan
ikke svare sig at vente på at vejret skal blive lidt overskyet og
dermed tage toppen af varmen. Vi vil
tage toget derind og heldigvis er der ikke ret langt over til
stationen. Men allerede da vi skal købe billetter i automaten, går
det galt. Automaten vil ganske enkelt ikke acceptere nogle af vore
Visa kort og køen til billetlugen er lang. Øv. Det er ikke morsom at skulle løbe i sådan en varme, men da vi først sidder i toget og kan slappe af, nyder vi det. Det er dejlig svalt i toget og vi kan nyde turen, uden at skulle spekulere på trafik, køkørsel langs kystvejen, parkeringspladser o.lign. Ren afslapning. Efter en halv times kørsel, bliver vi sat af på banegården i Nice, lige inde i centrum. Det kunne simpelthen ikke være nemmere og mere behageligt. Som noget af det første, vil vi besøge den russiske katedral, som efter sigende skulle være meget smuk. Og det må vi sande, den er virkelig smuk. Vi måtte desværre ikke tage billeder indenfor, så dem må I undvære, men den er lige så smuk indenfor, som den er udenfor. |
|
|
|
Herefter går turen gennem byen med de mange
smukke bygninger, ned til Promenade des Anglais og videre til
blomstermarkedet. Undervejs finder vi et hyggeligt sted, Lou Kalu, som ligger i Rue Saint-François de Paule 12, hvor vi får os en dejlig kold fadøl og en pastis. Så går vi rundt i 'Veille Nice' - det gamle Nice - med de hyggelige gader og gamle huse og til sidst ender vi på Brasserie Le Flore, i Cours Saleya 9, hvor vi får os en dejlig frokost. Nu er vi rustede til at gå videre og vi får et gensyn med 'Place Masséna', hvor både børn og voksne plasker rundt i springvandet for at blive svalet bare lidt af. |
|
Vi begynder så småt at bevæge os hjemad og går ad
Avenue Jean Médicin, hvor der ligger den ene flotte forretning efter
den anden. Vores tog kører 14:27 og vi når stationen i god tid. Omkring klokken 15:00 er vi så tilbage i Juan-les-Pins, hvor vi tilbringer resten af dagen på terrassen, slapper af og nyder dagens oplevelser. |
|
Så er det blevet torsdag. I går, onsdag, var det ren afslapning med nogle ture til stranden for at bade, lidt spadsereture på strandpromenaden og et glas fadøl, eller to, på vores stamcafé. Det er sidste dag i Juan-les-Pins og vi vil slutte af med en tur ind til Antibes. Vi tager bussen derind, det koster ikke ret meget og tager ikke ret lang tid, så igen kan det ikke betale sig at tage bilen, som bliver stående i garagen. Vi går rundt i de gamle gader og nyder atmosfæren og på et tidspunkt sætter vi os, for at få slukket tørsten. Mens vi sidder dér, kommer der en typisk fransk gademusikant forbi og spiller noget rigtig dejligt musik. Vi nyder det og som tak for at få lov til at tage nogle billeder af ham, får han lidt euro, så han kan opretholde sin levestandard. |
|
|
|
Antibes. |
Antibes. |
Så er det tid til at komme videre og vi kommer nu forbi det store
torv, hvor der er marked og på vores vej ned mod havnen, kommer vi
forbi endnu et marked - det traditionelle lokale marked - som er ret
imponerende. Det ligger i Court Masséna. |
|
Det traditionelle marked. |
Det traditionelle marked. |
Lidt skuffede over at vi ikke kom helt ud til skulpturen, går vi tilbage langs med vandet og kommer ned til 'Librairie de Musée Picasso', hvor Picasso på et tidspunkt har haft atelier. Da han rejste, skænkede han en del af sine værker til byen, som nu har lavet et museum. Lige ved siden af 'Librairie de Musée Picasso', ligger katedralen. Vi går ind og ser den, men den er bestemt ikke imponerende. |
|
Skulpturen 'Le Nomade'. |
'Libraire de Musée Picasso'. |
Nu går vi tilbage mod centrum, for at finde et sted, hvor vi kan få lidt frokost. Undervejs kommer vi gennem Rue Sade, hvor der ligger en hatteforretning - Coup de Chapeau - helt nøjagtigt i nr. 6. De handler udelukkende med sommerhatte og her er jeg inde for at se om de skulle have en bestemt slags, som jeg er ude efter. Jeg har ledt højt og lavt efter en bestemt type hat, men aldrig fundet den nogle steder. Men sandelig om de ikke har den her. Jeg synes nu godt nok at
prisen er lige lovlig høj, så jeg skal nogle gange rundt om mig
selv, før jeg køber den. |
|
Det har været en rigtig dejlig oplevelse at gå rundt i Antibes.
Efter at have spist frokost, tager vi tilbage til Juan-les-Pins og
på vores vej tilbage til bussen, falder vi over et 'Parkering
forbudt' skilt, som
nogle sikkert kunne lære noget af. Teksten siger i alt sin
enkelthed: 'Hvis du tager min plads, skal du også tage mit
handicap'. Vel tilbage i lejligheden, bruger vi resten af dagen til at få samling på vores forskellige ting. Vi skal være ude af lejligheden i morgen klokken 10:00 og derefter sætter vi kurs mod Italien, hvor vi skal være det næste stykke tid. Da vi her på den sidste aften sidder på terrassen med den traditionelle kaffe og brandy, kan vi ikke lade være med at tænke på, at der faktisk har været meget underholdning at se på i ugens løb. Lejligheden ligger som tidligere nævnt på 6. sal, så vi har en pæn udsigt til mange ting. Bl.a. en lille vej neden for bygningen, hvor man kan parkere uden at skulle betale. At se franske bilister parallelparkere deres
biler, er ganske enkelt helt utroligt. Når de er færdige - og de
kommer ind på plads første gang, vel at mærke - så er der ofte kun
plads til en aftenudgave af Berlingske Tidende, som man siger. De holder så tæt på både den foran holdende og
bagved holdende bil, så man dårligt tror sine egne øjne. En dag så vi en gadefejer, som gik og fejede
på en parkeringsplads, som vi også havde udsigt til. Han gik rund
med sin lille vogn og samlede papir m.m. op. Dyrelivet kan vi også følge godt med i.! Hele tre fede og velnærede rotter så vi i fast rutefart mellem nogle buske på den anden side af gaden og ned til ejendommen ved siden af vores, hvor der tilsyneladende bor en ældre mand. Om han er klar over at han har tilhold af rotter, skal jeg lade være usagt, men om et par måneder er han ikke i tvivl.! Billedet er heldigvis taget fra 6. sal, men der er ingen garanti for, at de ikke kan komme på besøg så højt oppe. |
|
En helt anden ting vi som danskere skal vænne os
meget til hernede, er, at franske bilister holder tilbage for folk som står
og venter på at gå over ved et fodgængerfelt. Det er vi bestemt ikke vant til
hjemmefra, så bykørsel her nede i det sydlige giver mange start/stop
foruden lyskrydsene. I det hele taget virker det, som om franskmændene er blevet noget mere afdæmpede i deres trafik og det kan da også måles på antallet af trafikdræbte, som er faldet en hel del de senere år. |
|
Har du lyst til at læse om vores ophold i Italien og Berlin, så tryk på kuverten. | |
|
|
Skulle du få lyst til at printe rejsebrevet ud, kan du downloade en printervenlig kopi her: |
|