Link til alle rejsebreve fra Tyskland.

Rejsebrev fra Tyskland.
Steinberghaff - april 2019.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.


Se billederne på PC.
Se billederne på PC.

Link til alle rejsebreve.          Send en mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

© Copyright.
Alle rettigheder forbeholdes.

Se billederne på tablet eller telefon.
Se billederne på tablet / telefon.

Til sidetop.

Forårsferien skal i år gå til Tyskland, nærmere betegnet Steinberghaff. Det er faktisk ikke en by, ikke engang en lille by, men snarere en stedbetegnelse.
'Strandhotel Steinberghaff' er navnet på det hotel vi skal bo på og det er i sandhed et strandhotel, idet det ligger helt ned til stranden og vandet.

På vejen derned er vi lige inde om Korsør, hvor vi besøger Lise og tilbringer et par hyggelige timer.
Mætte af kaffe og kage fortsætter vi nu mod Tyskland og hotellet, som ligger ca. 30 kilometer øst for Flensborg, helt ned til Flensborg Fjord. Og det ligger faktisk mutters alene, stort set ude i midten af ingenting.


Strandhotel Steinberghaff.

Omkring klokken 16:00 ankommer vi til hotellet og kan ikke umiddelbart se hvor receptionen er. Mærkeligt... Til gengæld er vi kommet direkte ind i restauranten, hvor en lille tjener vimser rundt og virker mere eller mindre stresset.
Da vi spørger ham hvor receptionen er, svarer han: "det er her" - altså ved bardisken i restauranten. OK - så blev vi så meget klogere. Efter at have vist ham vores reservation, får vi udleveret nøglen til vores værelse, som vi kan konstatere ikke er ret stort, men til gengæld ganske godt.

Det er et pragtfuld vejr, så efter at have installeret os på værelset, går vi ned til stranden - ca. 20 meter - hvor vi finder både stole og borde, samt to hold danskere. Der går ikke lang tid før "vores" tjener kommer og vi får os en velfortjent øl og falder i snak med de andre danskere, som viser sig at komme fra Jylland.
På et tidspunkt skal vi lige gå en lille tur på den meget flotte strand, så vi kan blive luftet af og være klar til middagen klokken 18:00. Den er en dejlig overraskelse, nemlig schnitzler med brasekartofler og salat og til dessert er der is. Vi slutter af med et par kopper kaffe og så kan vi ikke forlange det bedre.

Vis stort billede.
Strandhotel Steinberghaff.
Vis stort billede.
Lidt hyggesnak ved stranden.
Vis stort billede.
Den flotte strand.
Til sidetop.

Vi vågner efter en forfærdelig nat på grund af en dårlig/ødelagt fjeder i madrassen, så det er noget af det første vi skal tage os af inden morgenmaden. Det lykkes os at gøre dem forståeligt hvad der er galt, så nu håber vi bare at de løser problemet i løbet af dagen.

Vis stort billede.
Den gamle Holzbrücke i Eckernförde.
Vis stort billede.
Klokkespil i gågaden i Eckernförde.

Efter morgenmaden kører vi en tur til Gelting som hurtigt er overstået. Derefter kører vi til Kappeln, som ser ud til at være en "fin" by og derfra videre til Eckernförde. Her går vi en tur gennem den flotte gågade og går også en tur over Eckernförder Holzbrücke, en gammel træbro ved lystbådehavnen som kun er til fodgængere og forbinder de to bydele.

Nu går turen til Rendsburg, hvor vi er nede at se Rendsburger Hochbrücke, som er en jernbanebro højt over Eideren. Ret imponerende og så er den fra lige først i 1900-tallet, Man kunne også noget dengang.

Vis stort billede.
Rendsburger Hochbrücke

Så kører vi til Schleswig hvor vi besøger Schloss Gottorp. Et slot fra det 16. århundrede som ligger på en mindre ø og i dag indeholder både nationale museer og kunstmuseer og hvor der ikke mindst er en flot park med mange smukke skulpturer, som har nogle sjove navne.

Vis stort billede.
Schloss Gottorp.
Vis stort billede.
Skulptur i slotsparken.
Vis stort billede.
Skulptur i slotsparken.

Vis stort billede.
Skulptur i slotsparken.

Vis stort billede.
Skulptur i slotsparken.

Så er det blevet tid til at vende snuden hjemad til hotellet, hvor der snart er "Happy Hour". Inden det bliver tid til drinks går vi en dejlig tur langs stranden og da vi kommer tilbage til hotellet, får vi en hyggelig snak med et sødt ægtepar og nyder nogle gode drinks.

Til sidetop.

I dag er vi tidligt oppe og efter et dejligt morgenmåltid kører vi til Flensborg. Her får vi handlet en masse ting som selvsagt tager lang tid, men til gengæld er det nogle rigtig gode ting vi får købt. Vejret er pragtfuldt, så vi får i tilgift gennemtravet både gågaden og øvrige gader.
Efter frokosten (det bliver kinesisk) kører vi til Friedrichstadt, som viser sig fra sin smukkeste side. Kanalerne, de gamle huse og den farverige natur midt inde i byen, bliver alt sammen hjulpet godt på vej af det pragtfulde vejr. Det lune og dejlige vejr ender også med at friste med både vin og en øl, som ender med at blive indtaget nede ved en af kanalerne.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Sjov figur på en mur i Friedrichstadt.

Vis stort billede.
Sjov figur på en mur i Friedrichstadt.

Da vi er færdige med at nyde vores vin og øl, er det på tide at køre de ca. 85 kilometer tilbage til hotellet, hvor "Happy Hour" igen venter på os. Og igen i dag nyder vi nogle drinks, sammen med nogle søde danskere.
Bagefter er det tid til vores sidste måltid mad i Steinberghaff og så skal vi ellers op at pakke, for i morgen tidlig skal vi igen hjem til Næstved og dagligdagen.
Vis stort billede.
Sidste middag i Steinberghaff.

Til sidetop.


Jens Rostgaard Gjerløv.
Januar 2025.

 
 

Til sidetop.