Der er mørke skyer over stranden på Rømø.

Vi starter vores miniferie i Brørup, med at køre en tur til Flensborg. Dels for at få tanket lidt op med øl og vin, dels for at se om der er nogle sko og nogle tekstiler, som vi ganske enkelt ikke kan undvære.

Det er ikke første gang vi skal holde lidt ferie med base i Brørup. Vi var der tilbage i september måned 2020 og syntes så godt om stedet, at vi nu har fået lyst til at komme tilbage. Ydermere er Brørup et ganske centralt sted for udflugter i Sønderjylland.

Men tilbage til Flensborg, som vi når ved 10-tiden. Denne gang kører vi over Fyn, i modsætning til sidste gang vi var i Flensborg. Dengang tog vi færgen Bøjden-Fynshav, så vi undgik den kedelige tur over Fyn.

Vi starter med at købe øl, vin og andre små "fornødenheder". Vi er ret forbavsede over, at forretningerne næsten er mennesketomme, det forstår vi ikke rigtigt. Men, vi beklager os ikke over det og kan på den baggrund, forholdsvis hurtig få overstået vores indkøb hos Fleggaard og komme videre ind til centrum og få sat bilen i p-hus.
Hvad sko og tekstiler angår, er det heller ikke forgæves. Vi får handlet lidt af hvert og det er vi ganske godt tilfredse med.

Det er lidt mærkeligt, for i Flensborg går alle med mundbind, både på gaden og i butikkerne, så tyskerne er ikke lige så langt fremme med oplukning, som vi er i Danmark.

Da coronaen stadig bestemmer en hel del over os alle, har vi taget madpakker med hjemmefra, da det kan være usikkert, om det er til at få noget at spise rundt omkring.
Vores fornemmelse omkring muligheden for at få noget at spise, er stort set rigtig, så vores madpakker kommer til deres gode ret.
De bliver indtaget på en bænk i gågaden, hvor vi kan følge med i mylderet af fodgængere. Heldigvis er BackWerk åben, så vi kan få os en kop kaffe som dessert, så helt galt går det ikke.

Da vi kører tilbage over grænsen, undrer vi os over, at der ikke er nogen kontrol for coronapas eller lignende. Vi undrer os egentlig også over, at der stort set ikke er nogle danskere i grænsebutikkerne.
Senere erfarer vi, at der faktisk ikke er åbnet helt for danskere endnu, men vi har som sagt ikke problemer med at handle.

Vel tilbage i Danmark, kører vi mod Brørup, hvor vi ankommer så tidligt, at vi kan få eftermiddagskaffe og hjemmelavet æblekage. Resten af eftermiddagen bliver tilbragt på terrassen indtil vi skal spise. Derefter er det tilbage på terrassen, hvor vi nyder den lune, men overskyede aften.

Efter en god gang morgenmad, beslutter vi os for at køre en tur til Esbjerg. Men vi er godt nok uheldige, for da vi kommer til Esbjerg begynder det at regne.
Vi ville godt have været en tur ned ad Kongensgade (gågaden) og også en tur til Fanø, men det må vente til i morgen, hvor vejet forhåbentlig er bedre.

Men, når vi nu er i Esbjerg, parkerer vi bilen og går en tur ind i 'Broen', et flot storcenter. De har nogle meget flotte og interessante udstillinger med forskellige hajer rundt omkring i centret. Det har vi ikke set før og her kunne Næstved Storcenter også lære noget.

Besøget i centret medfører igen lidt indkøb af sko og det bliver også til en super god kop kaffe på café Aunt Betty. Bare kedeligt at vi måtte vente lidt længe, på grund af en del gæster og for lidt personale.
Men, alt i alt en god oplevelse, ikke mindst med personalet, som var utrolig flinke og forstående over, at vi ikke fik vist vores coronapas da vi bestilte. Dét blev så klaret ved bordet hvor vi sad.

Tilbage i Brørup er der "fri leg" og senere om eftermiddagen går vi en tur gennem Brørup. Byen er dog hurtigt overset, i hvert fald hovedgaden, men Helle får da købt nogle strikkepinde i den lokale Røde Kors butik.

Vi kommer også forbi Brørup Bio og da vi mangler at se en film i Filmklub Danmark, går jeg ind og køber 2 billetter til i morgen, torsdag. Så får vi set hvordan de viser film i Brørup.

Da vi kommer tilbage til hotellet opdager jeg, at jeg har været lidt for hurtig og har set forkert på deres program. Den film vi skal se, bliver ikke vist i morgen, torsdag, men først torsdag i næste uge.
Ja, ja, det er jo også en bette by, så der er ikke behov for at vise filmen flere gange på en uge.

Så må jeg tilbage for at høre om det er muligt at få pengene tilbage fordi jeg har set forkert. Efter som jyder er flinke og rare mennesker - og biograffolkene ligeså - får jeg pengene tilbage. Efterfølgende lykkes det os at se filmen, da vi kommer hjem til Næstved.

Vi er så tidligt på den, at vi faktisk er på Fanø midt på formiddagen. Vi ville oprindelig have haft bilen med over, men da vi erfarer, at en returbillet koster 400 kr. - minus én krone - for 10 minutters sejlads derover og 10 minutter tilbage, lader vi klogeligt bilen blive stående i Esbjerg. Vi vil ikke acceptere lovbeskyttet tyveri.

Vi bevæger os således gående rundt i Nordby og får da også set det meste af byen og dens seværdigheder. Vi er bl.a. inde i kirken, som er opført i 1786 og den er noget anderledes indvendig end kirker normalt er.
Uden for kirken er der to store plakater, der viser kvinder i Fanøs nationaldragt. Om det er dragter specielt beregnet til gudstjeneste, skal være usagt.

Da vi forlader kirken og går ud gennem kirkegårdslågen, kan vi ikke lade være med at betragte den temmelig skæve kirkegårdsmur. Vi må håbe at Vorherre holder hånden over muren (eller måske snarere under), så den ikke vælter lige med det samme.

Man er ikke i tvivl om, at Nordby er en gammel søfarts by, hvilket blandt andet kan ses på udsmykningen af diverse huse og byen er rigtig hyggelig med de mange, for øen, særprægede huse.

Den skæve kirkegårdsmur.

Denne helgardering taler vist for sig selv.

Én ting savnede vi dog ovre på Fanø. Nemlig et sted hvor man kunne købe sig en kop formiddagskaffe. Over alt var der lukket og det synes vi til gengæld ikke er særlig venligt af Fannikkerne.

Så er vi tilbage i Esbjerg.

Der er gang i golfturneringen.

Vi venter på vores mad.

Efter denne omgang sport er det blevet tid til at spise til aften, som i øvrigt er det sidste måltid mad her i Brørup, for vores vedkommende.
I morgen skal vi hjem, men vi har heldigvis stadig en uges ferie forude, som vi formodentlig vil benytte til nogle ture ud i det ganske land. Bl.a. en tur til Nordsjælland og en tur til Lolland.

Vi starter med at køre op gennem Hornsherred med kurs mod Jægerspris. Jeg tilbragte nogle tidlige ungdomsår i Jægerspris, som mine forældre flyttede til, på grund af min fars arbejde ved postvæsenet. Det vil derfor være morsomt at gense området og ikke mindst se hvor meget det har forandret sig.

På vejen til Jægerspris, kører vi forbi den gamle og den nye bro over til Frederikssund. Vi er interesserede i at se den nye bro, som er temmelig omdiskuteret, fordi den er belagt med en 15 kroners afgift for at køre over den.
Til gengæld ligger den gamle Kronprins Frederiks Bro kun en kilometer væk fra den nye, så rigtig mange benytter stadig den gamle bro.
Det har været genstand for temmelig meget turbulens og det er nu endt med, at man fjerner afgiften.

Vi får set broen, dog kun på lang afstand og kører så forbi den gamle bro og fortsætter gennem Færgelunden mod Jægerspris.

Det forhenværende postkontor.

Jægerspris Slot.

Jeg skal love for, at der er sket store forandringer i de sidste mange år. Men det var ganske morsomt at se huset, som husede det gamle postkontor og boligen som jeg og mine forældre boede i.
Dengang var Jægerspris en lille by ude på landet. I dag har den vokset sig stor, der er kommet en hel del flere forretninger til og ligner ikke så meget en lille by på landet mere.

På vejen til Kulhuse kommer vi forbi Jægerspris Slot, som er bygget i 1300-1400 tallet. Det har i mange år huset et børnehjem, samt sociale behandlingstilbud.

M/F Columbus på Sølager-Kulhuse overfarten.

Her lægger færgen til i Sølager.

Vores hyggelige spisested.

I Tisvildeleje kan vi konstatere, at byen virker større end Liseleje og der er meget mere liv i gaderne. Senere kommer vi forbi Vejby Strand og ved Rågeleje, er vi lige nede ved vandet for at se udsigten.
Her har beboerne nogle små søde "badehuse" som bliver brugt til omklædning. Husene ligger lige på den anden side af vejen, helt nede ved strandkanten.

Stranden ved Tisvildeleje.

Det begynder så småt at trække op til regnvejr, så vi vil sætte kursen mod syd. Vi kører hjem via Hornbæk Strand, Ålsgårde og Espergærde, hvorefter vi kører ad strandvejen ned til Rungsted Kyst. Herfra tager vi motorvejen til Næstved og det er meget fornuftigt af os at tage hjem nu, for da vi når til Køge, begynder det at regne.

Vi er hjemme omkring klokken 18:00 og er mætte af oplevelser og mad.

Dodekalitten.

Det er ret imponerende. Mellem de 12 figurer er der "siddesten", hvorfra der kommer noget meget speciel musik, som er komponeret af komponisten Wayen Siegel.
Alt i alt er det et imponerende kunstværk, som bestem er et besøg værd og det er ganske gratis. Om et par tusind år, vil man sikkert undre sig over hvad denne cirkel har betydet for os og hvilke guder vi dyrkede.

Hvis man kører dertil ad Glentehøjvej, er der en handicap parkering som er gratis og lige ved siden af, er der en lodsejer som har været initiativrig og etableret en privat parkeringsplads som kan benyttes mod betaling af 50 kr. til hans MobilPay, Ja, ja, så må man vist sige, at det er betalt.

Spar pengene og parker hellere på Kragenæsvej og gå ad Glentehøjstien op til Dodekalitten. Det er en spadseretur på ca. 15 minutter og så får man lidt frisk luft oven på køreturen.

Efter Dodekalitten kører vi til Nakskov, som vi ikke tidligere har besøgt. Det viser sig at være en ganske fin og hyggelig by, som bestemt ikke lever op til associationerne fra TV2 fjernsynsserien "På røven i Nakskov".
Vi vil egentlig gerne spise frokost i Nakskov og er nede at runde torvet, men kan ikke rigtig finde et sted. Vi kan heller ikke finde et sted vi synes om i de tilstødende gader, så vi beslutter os for at køre til Maribo og spise dér.

Der er liv og glade dage på torvet i Maribo.

Skulpturen 'Lollandspigen' på torvet i Maribo.

Efter en lille tur rundt i byen, hvor der er masser af folk på gaderne, finder vi Café Victoria, hvor vi får stillet vores sult med en dejlig Pariserbøf.

Tilbage i Næstved, afrunder vi dagen med at gå ind på 'Underhuset' til Nino. Her er der en fantastisk stemning, hvor folk er samlet omkring storskærmen for at se Danmark spille semifinalen i WM klokken 21:00. Desværre tabte vi jo som bekendt og klokken ca. 23:30 er vi hjemme.

Den sidste uges ferie afslutter vi søndag, med et besøg på Café Mocca i Præstø, hvor vi drikker kaffe med tilbehør. Derefter kører vi til Karrebæksminde, hvor der er markedsdage med rigtig mange boder og stande -  og rigtig mange mennesker. Det ender da også med, at Helle får handlet lidt tøj i én af de mange stande.

3 ugers dejlig ferie er slut, så nu kan vi begynde at lade op til den næste, som efter al sandsynlighed bliver i Hvide Sande til efteråret.

Jens Rostgaard Gjerløv.
September 2021.

Download printervenlig pdf kopi her: