Rejsebrev 2023, Rügen - af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsebrev fra Tyskland.
Rügen - juni 2023.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.


Se billederne på PC.	© Copyright. Alle rettigheder forbeholdes.	Se billederne på tablet / telefon.

Første gang vi var på Rügen (Tyskland) var tilbage i 2011, hvor Ingrid og Ole havde spurgt os, om vi havde lyst til at tage med på en tur derned.
Det lød jo spændende og efter som vi aldrig havde været der, sagde vi selvfølgelig 'ja' til at tage med og det var en rigtig god oplevelse.
I dag, 12 år senere, vil vi gerne besøge øen igen, fordi der var så meget vi ikke fik set dengang og vi mener bestemt, at den er endnu et besøg værd.

Oversigtskort.
Oversigtskort over Rügen og Lolland-Falster,

Vi starter tidligt med at køre i Bilka for at købe noget til kaffen, som vi skal have ombord på færgen. Vi skal over ved Gedser-Rostock og i vore dage, efter corona og energikrise, varer overfarten 2 timer, fordi der skal spares brændstof.
Vi er indstillet på at betale for en - mere end uartig - dyr overfart og en dyr kop kaffe, men ved brødet til kaffen sætter vi altså grænsen.

Klokken 11:00 er vi i Rostock og som noget af det første kører vi til Fleggaard for at se, om der skulle være nogle gode tilbud. Det er der ikke, så vi fortsætter til Stralsund, hvor vi gør holdt og går en dejligt tur i byen. Vi ser bl.a. Altstadt, det flotte rådhus og meget mere.
På torvet er der en meget flot model af byen, formodentlig lavet i kobber, så man får et godt overblik af byen. Vi så også noget lignende i én af de andre byer vi besøgte. Endelig får vi også set hotellet hvor vi boede for 12 år siden og sandelig om der ikke også bliver tid til at spise en is, efter som vejret bare er utroligt dejligt.

Torvet med rådhuset til højre i billedet.

Hyggelig og anderledes café indretning.

Kobbermodel af Stralsund centrum.

Efter et dejligt gensyn med byen, fortsætter vi mod Rügen. Her er der en utrolig flot og dejlig natur. Kuperet terræn, fine små byer, masser af skov, og rigtig mange af landevejene er faktisk alléer med træer langs siden.
Hernede har man heldigvis beholdt alle vejtræerne og ladet trafikanterne forstå, at man skal køre efter forholdene.
Samme indstilling havde man desværre ikke her hjemme, hvor samtlige træer for mange år siden blev fældet i færdselssikkerhedens hellige navn, med det resultat, at mange af vore landeveje i dag er triste og kedelige.

Omkring klokken 16:00 holder vi foran Hotel Alexa i Ostseebad Göhren, hvor vi skal bo de næste 6 dage.
Efter at være flyttet ind, går vi en tur i byen der viser sig at være rigtig hyggelig og vi går blandt andet ned til stranden og strandpromenaden, som ikke ligger langt fra hotellet. Vejen derned er faktisk temmelig stejl og vi finder ud af, at selve byen ligger forholdsvis højt i forhold til stranden.
Det viser sig siden hen, at vi ender med at få en hel del motion på vores daglige ture til stranden og ikke mindst når vi skal tilbage til hotellet, hvor det går pænt opad.
Nogle dage senere finder vi dog ud af, at der er en smutvej tilbage til hotellet, som gør det både nemmere og mere behageligt, men derom senere.

Hotel Alexa.

Vejen ned til stranden.

Stranden med de mange strandkurve.

Helle med vores aperitif.

Det ser godt ud - og smager godt.

Tilbage på hotellet er det så småt blevet tid til aftensmad, men inden vi går til bords, sætter vi os ud i haven og får en dejlig aperitif. Derefter er vi klar til middagen, som i dag er champignonsuppe, spareribs og kyllingespyd samt diverse dejligt tilbehør.

På et tidspunkt inden vores ferie, havde vi set et eller andet sted, at der er kommet en ny attraktion på Rügen. En form for ellipse, som "svæver" ud over en høj kridt klint, noget lignende vores Stevns Klint.
Vi sagde til os selv, at det skal vi huske når vi skal derned. Det vil blive spændende at opleve, så lige inden vi skal af sted, vil vi finde ud af hvor den ligger. Vi har ikke noget navn eller ved hvor på Rügen den ligger, så vi søger højt og lavt på Internettet, men finder absolut ingen ting. Meget mærkeligt.
Men i går aftes da vi går gennem lobbyen på vej til vores værelse, er der en hylde med en masse brochurer og der iblandt også én om denne ellipse. Hvor heldig kan man være?
Der er måske ikke noget at sige til, at vi ikke kunne finde noget om ellipsen, for den åbnede først i april måned 2023.

Så efter en dejlig morgenmad i dag, søndag, vil vi så køre op og se 'Skywalk' som ellipsen hedder. Den ligger i den lidt nordlige ende af øen, i noget der hedder 'National-Zentrum Königsstuhl', som er med på UNESCO's verdensarvsliste.
Her er der store og høje kridt klinter ud til kysten, nøjagtig som på Stevns Klint og det er her ud over, at man har bygget en stor ellipse.
Den er bygget nøjagtig som en "hængebro" og "svæver" ud over klinten i 118 meters højde over vandet. Den er 185 meter lang i omkreds og har kostet i omegnen af 11.3 millioner euro.

"Skywalk".

Den er meget spektakulær og når man går eller står ude på den, kan man svagt fornemme, at den svinger en lille smule frem og tilbage. Det til trods for, at fundamentet til masten når næsten 48 meter ned i jorden. En rigtig spændende og interessant oplevelse.

Hvis man vil ud at se ellipsen, er man nødt til at parkere på en stor parkeringsplads i Hagen, hvorfra der kører shuttlebus de sidste ca. 3 kilometer ud til stedet.

Helle ved en ankerblok til "Skywalk".

Montre med en model af "Skywalk".

På tilbagevejen laver vi en lille afstikker ved Binz og kører ud til 'Prora'. Og hvad er 'Prora' så? Det er et stort feriested, som blev bygget af nazisterne sidst i 30-erne, men det nåede aldrig at blive taget i brug. Bygningerne har dog i perioder siden hen været brugt til forskellige formål. Stedet består af mange 6-etagers bygninger, som strækker sig over flere kilometer, kun 150 meter fra kysten.
Vi så det tilbage i 2011, hvor det var mere end kedeligt at se på, efter som der aldrig var gjort noget ved det. I dag ser det helt anderledes ud. Det er indrettet med luksuslejligheder, der er tilføjet altaner mod vandsiden, bygningerne er malede og det er i det hele taget blevet et meget flot og moderne feriecenter - og dyrt.

Nostalgisk syn på landevejen.

'Prora' - som det ser ud i dag.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet. I morgen vil på tur med 'Rasender Roland', en historisk smalsporet dampjernbane, som kører mellem Göhren og Putbus. For at undgå tvivl i morgen når vi skal af sted, går vi ned i byen for at orientere os om hvor jernbanestationen ligger.

Den ligger heldigvis ikke ret langt væk og også meget tæt ved stranden. Det er her, da vi er nede ved jernbanestationen, at vi opdager smutvejen op til byen. Det er ganske enkelt en lille automatisk og ubetjent lift, som fører op til byen. For en enkelt euro kan man således undgå den lange og slidsomme gåtur tilbage. Sådan!

Voila, hvor svært kan det være?

Vi benytter den nogle gange, mens vi andre gange benytter trappen, som er ved siden af liften. Men det skal indrømmes, at trappen "trækker tænder ud" og når vi langt om længe er kommet op, kan vi "bide søm over".

Den lille lift.

Vores vandingssted.

Efter at have set hvor stationen ligger, går vi en tur ned til stranden og den flotte strandpromenade, hvor vi finder et hyggeligt "vandingssted". Her sætter vi os med en øl og nyder det dejlige sommervejr og udsigten ud over stranden og vandet. Det er bare ferie.

Udsigten fra vores "vandingssted".

Hotellets have.

Det er nu sidst på eftermiddagen og efterhånden temmelig varmt, så da vi er tilbage på hotellet, henter vi vores bøger og finder et skyggefuldt sted i haven, hvor vi slapper af indtil vi skal spise.

Nu skal vi ud at køre med 'Rasender Roland'. 24 kilometer smalsporet jernbane med damplokomotiv, hastighed på 30 km./t. – og i åben "sportsvogn" venter os. Wauw.

Turen varer en god time. På den time kommer vi fra Göhren via Binz til Putbus og efter som vejret er ganske fint i dag, vælger vi at sidde i den åbne vogn, så vi rigtigt kan fornemme dampen og røgen. At vi så er blevet lidt sorte i hovederne da vi kommer hjem, er en anden sag.

Men det er en pragtfuld oplevelse, hvor vi en god del af turen kører gennem skovstrækninger, langs landeveje og gennem diverse byer. Vi kan virkelig følge med i det hele.

"Rasender Roland".

Så har vi fået plads i den åbne vogn.

Klar til afgang.

Ud over stepperne.

I Putbus holder toget en times tid, inden det returnerer til Göhren, så vi stiger af fordi vi godt vil se lidt af byen. Men, da vi har mere end svært ved at finde centrum eller en gade der minder om centrum, opgiver vi og vender tilbage til toget.

Vi har købt billetter som giver os lov til at stå af undervejs, så da vi kommer til Binz står vi af. Der er et godt stykke vej at gå, for at komme ned til den brede gågade som fører ned til stranden, men belønningen udebliver ikke.

Vi er lige nede at vende ved stranden og på tilbagevejen har sulten meldt sig. Vi beslutter os for at gå ind på 'Villa Neander', hvor vi får en Bauern Omelet og dertil Köstritzer Schwarzbier. Det er super godt og bagefter går vi lige en tur tilbage til stranden og ud på Seebrücke Ostseebad Binz, for at få rystet maden godt på plads. Sådan en Bauern Omelet ligger tungt i maven, kan jeg hilse at sige.

Frokost i Binz på 'Villa Neander'.

Strandhoteller ved Binz.

Nu er det tid til at komme tilbage til stationen, hvis vi skal nå vores tog tilbage til Göhren. Vi når det heldigvis og da vi er tilbage i Göhren, tager vi den lille llift op til byen, for vi er faktisk trætte. Ydermere trækker det op til uvejr, så det er om at komme hjem til hotellet hurtigst muligt.

Så trækker det op til uvejr.

Kort efter vi er kommet hjem til hotellet vælter regnen ned og det tordner og lyner. Lige pludselig lyder sirenerne, temmelig højt, for der sidder én kun ca. 100 meter fra vores hotel og med vinduet åbent kan vi ikke undgå at høre den. Det viser sig at være tilkaldesignal til brandfolk rundt omkring og der går ikke lang tid, før vi hører udrykning.

Efter aftensmaden går vi en stille tur og nyder den friske luft efter tordenvejret.

Så er det blevet tirsdag. I dag vil vi en tur til Bergen. En ca. 20 kilometer lang tur, som tager temmelig lang tid på grund af en masse vejarbejde.

'Bergen am Rügen' er faktisk kredshovedstad i Landkreis Vorpommern-Rügen, som igen ligger i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Vi har dog svært ved at se, at det skulle være øens "hovedstad". Det er en lille by med brolagte gader, en fin kirke – Marienkirche – og en ukrudtsplante…..

Under vejs i byen falder vi over en oversigtstavle, hvorpå vi kan se, at der er et mindesmærke kaldet Rugard Turm, som ligger i udkanten af byen. Det er 26,7 meter højt og bygget i 1877 til minde om Rügens berømte digter Ernst-Moritz-Arndt.

Gamle huse og Marienkirche i Bergen.

Rugard Turm.

Efter at have været ude at se tårnet, vender vi tilbage til Göhren og har under vejs konstateret, at der ikke er noget særligt ved Bergen.

Nu koncentrerer vi os om frokosten, som ender med at blive indtaget på 'Café Roma' – pizza og koldt øl. Derefter lige en tur ned til stranden og blive luftet af og da det er ved at blive godt varmt, vender vi tilbage til hotellet.

Her sætter vi os ned på terrassen med en eftermiddagsdrink og vores bøger. Det er også her Helle skriver postkort til Nana og Liva og da tiden så småt nærmer sig spisetid, går vi tilbage til værelset og lige slapper af, inden vi skal spise.

Pizza, koldt øl og vin på 'Café Roma'.

Brevskrivning og afslapning på terrassen.

Igen er der en flot buffet med fisk, fiskesuppe, schnitzler og meget andet, samt is til dessert.

Og igen i dag går vi en aftentur ned til stranden og da vi skal tilbage til hotellet, tager vi denne gang den lange trappe op til byen, den der "trækker tænder ud". Jeg tror vi sover godt i nat.

Nu er det sidste dag på Rügen. Vi starter dagen med at køre ned til det sydligste punkt på øen, Ostseebad Thiessow. Der var nu ikke noget særligt at se dernede, men nu kan vi i det mindste sige, at vi har været der.

Det næste på programmet er en pendant til 'Skovtårnet' i Sydsjælland. Tårnet på Rügen bliver kaldt 'Adlerhorst', eller 'Eagle's Nest' på engelsk – 'Ørnens rede' og er alt andet lige, mere imponerende end 'Skovtårnet'.

Der er faktisk 2 tårne. Et lille på 4 etager og et stort på 11 etager. Det største tårn er 40 meter højt og det øverste af tårnet befinder sig 82 meter over havets overflade, så man kan se rigtig langt her oppe fra. Det er virkelig imponerende.

Adgangen til tårnene foregår via en 1250 meter lang sti i træerne, som varierer fra 4 meter til 17 meter over jorden.

Gangstien 17 meter oppe.

'Adlerhorst'.

Først kommer vi til det lille tårn på 4 etager og når vi går videre, kommer vi til det store tårn på 11 etager. Alt sammen meget imponerende og når man er blevet mæt af indtryk, og begiver sig mod nedgangen via den lange sti, kan man enten tage en gratis elevator ned til jorden igen, eller benytte sig af en 52 meter lang tunnel rutsjebane, hvis man vil ofte 2 € på turen og det vil undertegnede selvfølgelig gerne.

En sidste ting som også er imponerende, er, at over alt er der mulighed for at bruge kørestol, både på stien i trætoppene og selve tårnene.

Den 52 meter lange rutsjebane.

Imponerende udsigt 82 meter o.h.

Igen i dag spiser vi frokost på 'Café Roma', hvorefter vi går tilbage til hotellet og får os en lur og så håber vi på strandvejr i eftermiddag.

Vejret bliver godt, så vi går ned til stranden, for Helle vil godt i vandet og ligge en times tid dernede. Helle kommer i vandet, dvs. til anklerne for vandet er rigtigt koldt, til gengæld bliver det til en times tid på stranden og jeg får en stor kop øl og sidder og slapper af med udsigten ud over stranden og vandet. Faktisk en rigtig drivertilværelse.

Drivertilværelsen ved stranden.

Det skal lige tilføjes, at det koster 3,25 € for at få lov til at komme ned på stranden at bade. Man skal have et såkaldt 'Tageskurkarte', som kan trækkes i automater ved stranden.
Børn og hunde skal også have et sådan 'Tageskurkarte'.

Heldigvis var sådan et kort inkluderet i vores ophold, men det kan blive en halvdyr affære, hvis en familie på fire, incl. hund, vil ned på stranden hver dag.

Igen i dag er aften buffeten særdeles flot og efter at have stillet sulten går vi en sidste gang ned til stranden, hvor der i dag er musik. En enkelt mand står på et stillads af en slags ude i vandet og underholder folk inde på stranden. Desværre er det svært at høre alt hvad han spiller, men det er i hvert fald gode, gamle melodier af kendte sangere, blandt andre Bob Dylon m.fl. Kun synd, at der ikke var flere på stranden til at høre den dejlige musik.

Musik på stranden - eller i vandet.

Nu går det hjemad til hotellet for sidste gang. På vej hjem i eftermiddags tankede vi bilen, så vi er klar til at køre de ca. 400 kilometer til Flensborg i morgen tidlig, hvor vi slutter vores miniferie med lidt indkøb og vores sædvanlige middag på Alte Senfmühle.

Så er der tidlig morgenmad. Faktisk før de åbner til restauranten, men efter en høflig forespørgsel, får vi alligevel lov til at gå ind og starte på vores sidste morgenmåltid her i Göhren.

Vi glæder os til at komme videre, for som Egon Olsen siger i en 'Olsenbanden-film: "Vi skal ikke hjem, vi skal videre".

Klokken 08:10 kører vi fra Göhren i fint vejr og klokken 09:00 forlader vi Rügen via den flotte nye højbro ved Stralsund. Klokken 13:30 holder vi foran vores hotel i Flensborg. Vi kan endnu ikke få vores værelse, men vi får lov til at køre bilen i garage og så er vi klar til at gå i byen.

Vi får handlet lidt tøj og andre fornødenheder og ind imellem er der også tid til at slukke tørsten. Vi får også købt en gave til Mette (Helles kollega), som er på ferie i Wassersleben. Hun har fødselsdag i morgen og vi vil overraske hende med en lille gave, når vi nu alligevel kommer den vej forbi. Hun er altid meget opmærksom over for os.

Tid til at "trække vejret" i Flensborg.

Regnen vælter ned på "Alte Senfmühle".

Nu er vi færdige med vores indkøb og går tilbage til hotellet. Vi får vores værelse og efter at have pakket den smule ud vi plejer, går vi ned i baren og får vores velkomst cocktail, en Gin Hass.

Middagen bliver som sædvanlig indtaget på Alte Senfmühle. Vi bestilte bord i går, så det er ikke noget problem, vi skal kun finde ud af om vi vil sidde indenfor eller udenfor.
Vi vælger at sidde udenfor og får et dejligt måltid mad. Ligesom vi er færdige med at spise, begynder det at regne og inden vi får set os om, vælter regnen ned.
Heldigvis sidder vi under en stor parasol, men alligevel kan den ikke holde os tør, så da regnen letter en smule, beslutter vi os for at komme tilbage til hotellet så hurtigt som muligt.
Det foregår ikke særlig elegant og da jeg skal gennem en temmelig stor vandpyt, klapper fælden og mine sko kommer godt under vand og jeg bliver våd langt op af benene. Helle slipper en lille smule mere heldigt fra turen, som i øvrigt ikke er ret lang. Men lang nok til at vi bliver godt våde og så er det slut med at være ude for i dag.

Det er blevet fredag og nu skal vi hjem. Efter lidt forviklinger finder vi hotellet i Wassersleben hvor Mette bor og får afleveret fødselsdagsgaven, uden at hun ser os.
Derefter handles der lidt øl og sodavand og så går det ellers hjemad til Næstved, hvor vi er fremme lidt over middag.

Bilen tankes efter hjemkomsten.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Juli 2023.

Download printervenlig pdf kopi her: