Jeg må tidligt op i dag, for Hans og jeg skal med en færge fra Rødby klokken 08:20 og jeg skal først hente Hans i Kettinge, så skal vi pakke bil og derefter videre til Rødby.
Men vi når det hele i rigtig god tid, og omkring klokken 09:00 er vi i Puttgarden og har nu ca. 750 kilometer foran os, til vores første overnatning i Pünderich ved Mosel.
Her har Hans bestilt 2 overnatninger i et Airbnb, som viser sig at være en rigtig dejlig lejlighed med terrasse og udsigt ud over Mosel.

Jeg skylder lige at fortælle, at Hans og jeg tidligere på året talte om at tage på en herretur til Alsace for at smage på lidt vin og komme lidt væk fra den vante dagligdag. Så måtte vore respektive koner undvære os så længe, hvilket de heldigvis ikke havde spor imod. Og det er så den tur vi er taget på nu.

Omkring klokken 18:00 er vi fremme i Pünderich, efter en begivenhedsløs køretur. De mange vejarbejder vi havde frygtet at møde undervejs, så vi heldigvis ikke ret meget til.
Vi får en hel lejlighed på 2. sal i en villa på Zum Rittersturz 1 til vores rådighed og som nævnt ovenfor, er der en dejlig terrasse med udsigt ud over Mosel og de mange vinmarker på skråningerne.
Efter at have båret vores ting op, får vi hurtigt bænket os på terrassen og nyder noget velfortjent ost og hvidvin (det er jo Tyskland), samtidig med at vi nyder varmen og den dejlige udsigt til Marienburg Kirche, Mosel med flodbådene der sejler forbi og vinmarkerne på de stejle skråninger. Og så slapper vi ellers af oven på den lange køretur.

Godt mætte af ost og dejlig vin, er det tid til at ringe hjem og fortælle at alt er gået godt, at vi har fået en super lejlighed og at vi nu glæder os til i morgen, hvor vi skal se lidt nærmere på omegnen. Vi har kun dagen i morgen her, inden vi kører videre til Alsace.

Vi er rimelig tidligt oppe i dag. Efter morgenmaden er vi lige nede på gaden hvor vi bor og se på noget meget spøjst ved huset på den anden side af gaden.
Dér ligger 5-6 meter jernbanespor og der står et gammel jernbanesignal og det viser sig, at det er rester af en oprindelig gammel jernbane, som har "gået" gennem byen.
Desuden står der en stor, meget gammel vinpresse som dekoration ved gadekrydset, som formodentlig skal signalere, at dette er et stort vinområde.

Som tidligere nævnt, er der en dejlig udsigt fra vores terrasse, ikke bare til Marienburg Kirche og de mange vinmarker på skråningerne og Mosel, men også til et udsigtstårn - Aussichtsturm Prinzenkopf.

Vi begynder dagens udflugter med at køre til Aussichtsturm Prinzenkopf. Selv om både udsigtstårnet og kirken ligger lige på den anden side af Mosel, ligger Pünderich for oven i en form for lomme dannet af Mosel. Vi er derfor nødt til at tage vej 53 sydpå, til vi kan krydse floden, altså er det en lidt lang vej dertil, selv om afstanden i fugleflugt ikke er ret stor.

Efter en pæn omvej og en lille travetur opad mod tårnet, er vi endelig ved at være fremme og kan glæde os til den imponerende udsigt.
På vejen op kommer vi forbi en lille kirkegård med faldne fra 2. verdenskrig. Et sted står der 3 gravsten ved siden af hinanden - med samme efternavn. Efter alderen at dømme, formoder jeg det er en mor på 42 år og hendes to døtre på henholdsvis 13 år og 19 år, som døde i en af krigens allersidste måneder - et rigtigt trist syn.

Det første tårn blev bygget i 1894 og der har gennem tiderne været bygget fire tårne og det nuværende er bygget og indviet i 2009.
Tårnet i sig selv er ca. 27 meter højt og ligger på en ca. 235 meter høj bjergryg, hvilket giver en fantastisk udsigt til byerne Pünderich, Zell, Briedel og Reil mod syd, og Bullat og Alf mod nord.
Den sløjfe Mosel laver rundt om bjergryggen er ca. 14 kilometer lang og bliver kaldt 'Zeller Hamm-buen'. På det smalleste sted er floden kun ca. 200 meter fra hinanden.

Det er efterhånden blevet tid til frokost og vi fortsætter nu videre mod sydøst til byen Zell. Her finder vi restauranten 'Zur Linde', hvor vi får os en let frokost.
Restauranten ligger helt ned til Mosel og vi nyder det pragtfulde vejr, udsigten til den del af byen der ligger på den anden side af floden og ser på flodbådene, der lige så stille sejler forbi, kun et stenkast fra hvor vi sidder.

Facadeudsmykning i Bernkastel-Kues.

Hans i gang med vinsmagningen.

Det er ikke ret tit jeg viser madbilleder på nettet, men her gør jeg en undtagelse, for det var ganske enkelt et dejligt herremåltid. Godt mætte går turen tilbage til lejligheden, hvor det er blevet tid til lidt "statussnak" over dagens begivenheder og nogle sidste glas vin inden sengetid.

I morgen skal vi så videre til Alsace, nærmere betegnet til Rue Principale 224, i Meistratzheim, hvor vi skal bo hos Andrée og Jean-Claude de næste 4 nætter.

Dagen i dag er udelukkende køredag og vi kommer godt frem til vores nye bolig, som viser sig at være overdådig, både hvad angår plads og køkkenfaciliteter og ydermere med en lukket og aflåst gård, hvor vi kan have bilen holdende.
Vores værter - som viser sig at være utroligt søde og venlige - står og tager imod os da vi kommer til adressen og lukker os ind i gården. Da vi har fået forevist den flotte indkvartering, viser det sig, at fruen i huset har bagt en overdådig kage som velkomst til os. Desværre er den så stor, at vi ganske enkelt ikke kan spise det hele.

Undervejs har vi handlet ind til aftensmaden, som vi i dagens anledning vil indtage hjemme. Dejlige røde bøffer og god vin, så vi ikke går sultne og tørstige i seng.
Den opmærksomme læser og beskuer har formodentlig allerede nu bemærket, at det ligner rødvin, der er i glasset.

Og ganske rigtigt, det er rødvin.

Vi er godt nok i Alsace - hjemlandet for hvidvine - men en rød bøf kræver ganske enkelt og uden diskussion et godt glas rødvin eller to, så er den ikke længere. Og som du - kære læser - måske kan forestille dig, bliver der ikke kørt mere bil i dag. Nu vil vi glæde os til i morgen, hvor vi skal ud på nye eventyr.

Vores første mål i dag er en cave i Bennwhir, 'Bestheim - Vins et Crémants d'Alsace'.

Det er nu ikke en hvilken som helst cave, men derimod den ældste og førende cave ud af de fire der er i området. Skulle man komme forbi, er adressen: 3 Rue du Général de Gaulle, 68630 Bennwhir. Den er et besøg værd og det er vinen også.

Men vi er ikke færdige endnu. Næste stop på vinturen er caven 'Wolfberger Boutique Colmar'. Den ligger, som navnet antyder, lige nord for Colmar på adressen: 2 Chemin de la Fecht, 68000 Colmar, hvis man skulle få lyst til et besøg.

Begge steder bliver der handlet adskillige kasser, så der er noget dejligt hvidvin til terrassen derhjemme, når den tid kommer.

Men nu skal vi ud at se noget andet.

Derhjemme blev jeg gjort opmærksom på en by der ligger sydøst for Colmar, nemlig Neuf-Brisach. Den er meget speciel, idet den er bygget op i en 8-kantet facon og med lige, vinkelrette gader (lige som den centrale bydel i Fredericia). Det er en stærkt befæstet by, bygget omkring 1698 af en berømt militæringeniør ved navn Vauban. Byens historie og udformning lyder interessant og vi skal selvfølgelig besøge den og se hvad det er for noget.

Desværre ødelægger dårligt vejr med støvregn oplevelsen og byens store centrale torv - 'Place d'Armes' - er fyldt med campingvogne og gøgl på grund af et omrejsende tivoli, hvilket ikke gør det bedre. Alt i alt får vi desværre ikke så meget ud af besøget, som bliver ret kort.
Men omgivelserne uden for den store bymur får vi set lidt til og de er ganske interessante, så byen skal helt sikkert have et nyt besøg, næste gang vi kommer på de kanter.

Efter denne halvvåde oplevelse vender vi næsen hjemad. Igen i dag vil vi selv lave mad, så undervejs hjemsøger vi et supermarked og får handlet ind til lidt aftensmad med tilhørende drikkevarer og så er der ellers dømt hjemmeaften med snak om dagens oplevelser, redigering af billeder m.m.

I dag, som er vores sidste hernede, starter vi med at køre til den kendte og meget turistede by Riquewihr. Vi har begge været der tidligere, men vil godt have et gensyn med den hyggelige by.
Vi bliver budt et tavst "velkommen" af en sød hund, som vel at mærke er levende, og byen er ganske som forventet, den har ikke forandret sig. En hyggelig "hovedgade" med diverse souvenir forretninger, en del turister og hvad der ellers følger med, når det er et kendt turiststed.

"Hovedgaden" i Riquewihr.

Vi bliver også selv "ofre" for en souvenir forretning, som bl.a. har et meget stort udvalg af de berømte franske Opinel knive. Jeg har selv sådan en kniv og har længe ønsket mig én der er lidt større - de fås fra No. 1 til No. 13 i størrelser, samt mange varianter.
Nu skulle det være.
Altså, ind for at se udvalget og høre, om det skal være den ene slags stål eller den andet slags stål, det er nemlig ikke lige meget. Efter lidt snak frem og tilbage bliver der handlet, formodentlig til "turist-pris", men nu skal det som sagt være.
Historien om Opinel kniven er faktisk ret interessant, så for dem som ikke véd hvad en Opinel kniv er, men gerne vil vide lidt mere om den, kan denne webside anbefales: https://knives-of-france-blog.com/opinel-history/

Nu er det frokosttid og i vores søgen efter et godt sted, falder vi over "La cuicine de chez nous", som ligger i Rue des Trois Églises. Et meget lille ydmygt, hyggeligt og anderledes spisested. Hvis jeg husker rigtigt, er der kun 5-6 små borde, som alle er besat, incl. af os. Betjeningen samt køkkenet er også noget helt for sig selv. Men, stedet kan absolut anbefales, hvis man er på de kanter - vi fik en Quiche Lorraine.

Udsmykket forretning i Obernai.

Mere sjældent end kønt - men døm selv.

"Storkeland".

Ferien er slut og i dag skal vi så hjem i hamsterhjulet igen. Vi er tidligt oppe og kører fra Meistratzheim kl. 06:00. Vi har ca. 1000 kilometer foran os, så vi skal ikke spise alt for mange is og pølser undervejs, hvis vi skal nå at være hjemme i aften.
I nærheden af Schneppenhausen, kommer der pludselig master med luftledninger på motorvejen. Vi undrer os meget og det viser sig, at luftledningerne er beregnet til el-lastbiler, så de kan oplade deres batterier mens de kører. Man har planer om, at ca. 4000 kilometer motorvej skal have etableret luftledninger. Det er dog ikke af nyere dato, idet de første tilsyneladende blev etableret allerede i 2019. Noget af en satsning, må man sige.

Turen hjem foregår gnidningsløst og klokken ca. 18:00 holder jeg i indkørselen i Næstved, efter en dejlig tur til Tyskland og Frankrig.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Juli 2024.

Download printervenlig pdf kopi her: