Link til alle rejsebreve fra Tyskland.

Rejsebrev fra Tyskland. 
Berlin - juni 2024.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.


Se billederne på PC.
Se billederne på PC.
Link til flere rejsebreve.          Send en mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

© Copyright.
Alle rettigheder forbeholdes.
Se billederne på telefon eller tablet.
Se billederne på tablet / telefon.

Til sidetop.
Efter en uge i Nørre Vorupør og en enkelt dag i Flensborg, kører vi i dag videre til Berlin. Det viser sig at være en tur med udfordringer, fordi A7 er spærret og vi ender med at køre via Egernförde og Kiel, så det forsinker os temmelig meget.
Undervejs spiser vi frokost øst for Hamborg og først omkring klokken 15:00 er vi fremme i Berlin. I modsætning til Nørre Vorupør skinner solen, det er lunt og det blæser ikke. Dejligt.
Efter at have fået vores værelse, bestiller vi morgenmad på hotellet til i morgen, fordi vores sædvanlige morgenmads café er lukket om søndagen. Derefter går turen til 'Alt-Berliner-Biersalon' på Kurfürstendamm, hvor vi nyder en god og tiltrængt øl, mens vi betragter de mange forskellige mennesker der går forbi på fortovet. Det siges jo, at sidder man tilstrækkeligt længe, kommer det nogen forbi som man kender - vi sad der ikke længe nok.
Senere får vi et let måltid mad på Breitscheidplatz og vi slutter dagen af med en godnat øl - Kreuzberger Nacht - på café 'Noah' som ligger på Wittenbergplatz, tæt ved vores hotel.
Vis stort billede.
'Alt-Berliner-Biersalon'.
Vis stort billede.
Tid til en øl på 'Alt-Berliner-Biersalon'.
Til sidetop.
Som nævnt ovenfor, er vores sædvanlige morgenmads café lukket i dag fordi det er søndag, så vi er nødt til at spise morgenmad på hotellet. Morgenmaden er fin fin, men er alt for dyr i forhold til hvor meget vi spiser, men det må vi jo leve med i dag.
Vi starter dagen med at købe dagskort til busserne og U-bahnen, hvorefter vi tager bus 200 til Alexanderplatz. Derfra videre til Marienstraβe, hvor vi vil ind at se Stasi museet. Det har været på dagsordenen ved tidligere besøg i Berlin, men bare aldrig blevet til noget, så nu skal det være.
Det er forstemmende at gå gennem de forskellige lokaler og læse og se hvad der foregik og det kan være svært at forstå hvor skræmmende det har været, at leve under sådanne forhold.
Der har været en fantastisk film - "Das Leben der Anderen", på dansk "De andres liv" - som omhandler Stasis berygtede metoder.
Vis stort billede.
Stasis gamle hovedkontor.
Vis stort billede.
Sporvognen til Hackescher Markt.
Det var hård kost at se Stasi museet. så nu tager vi ud til Alexanderplatz og derfra videre med sporvognen til Hackescher Markt. Oven på museumsbesøget trænger vi til at få skyllet oplevelsen ned med en Weihenstephaner øl på vores foretrukne vandingssted 'Weihenstephan'.  Her sætter vi os med et par kolde øl og nyder det gode vejr og den dejlige musik, som leveres af en gademusikant. Samtidig morer vi os over kokken fra restauranten på den anden side, som farer frem og tilbage for at kapre kunder, noget han tilsyneladende ikke er specielt god til, at dømme efter dem der går videre.
Vis stort billede.
Den travle kok.
Vis stort billede.
Hovedindgangen til Berlin Zoo.
På vores vej tilbage til hotellet, kommer vi forbi Zoologisk Have og overvejer om vi skal gå en tur derind. Da vi  hører prisen for at komme ind, overvejer vi det ikke længere og fortsætter videre til Wittenbergplatz. Her blev entreen for Zoologisk Have omsat til to kolde øl på café 'Noah', hvorefter vi vender tilbage til hotellet for at hvile os.
Vis stort billede.
'San Marino'.
Vis stort billede.
'San Marino':
I aften skal vi ud på Savignyplatz, hvor vi skal spise på 'San Marino'. Vi spadserer der ud, en tur på en lille halv time, så vi får lidt appetit til maden. Vi får en lækker 3-retters menu og da vi godt mætte går hjemad, skal vi lige inden om 'Alt-Berliner-Biersalon' og slutte dagen af med en øl og et glas vin. Da vi er tilbage på hotellet, ser vi fodboldkampen mellem Tyskland og Schweiz.
Til sidetop.

I dag spiser vi morgenmad på vores morgenmads café, som ligger lige over for hotellet. Her får vi morgenmad til en brøkdel af prisen på hotellet, så det kan ikke være nemmere - og billigere. Eneste ulempe er, at vi kan risikere at skulle dele vores morgenmad med gråspurvene, hvis vi ikke er meget påpasselige. De er nogle opfindsomme tyveknægte.
Først omkring klokken 10:00 kommer vi af sted og starter med at tage til en 'Primark' forretning, der ligger i den sydlige del af byen. Der ligger også en 'Primark' ved Alexanderplatz og Breitscheidplatz, men forretningen sydpå er lidt mere luftig og der er ikke nær så mange kunder. Desværre viser det sig da vi kommer frem, at forretningen er lukket, formodentlig fordi de har åbnet den på Breitscheidplatz i stedet. I øvrigt finder vi ikke noget interessant i de andre 'Primark' forretninger, så det var desværre spild af tid.
Til gengæld får vi handlet både sko og tøj i nogle andre forretninger inde omkring Breitscheidplatz.
Nu er det blevet frokosttid og igen i dag tager vi bussen ud til Alexanderplatz og videre med sporvognen til Hackescher Markt, hvor vi vil spise frokost på 'Barista'. Efter en dejlig frokost tager vi tilbage til Wittenbergplatz og får handlet lidt mere i de omkringliggende forretninger. Også 'KaDeWe' og 'Europacentret' bliver besøgt i jagten på nogle specialiteter, men desværre uden resultat.

Vis stort billede.
Frokost på 'Barista'.
Vis stort billede.
Springvandet på Alexanderplatz.
Det har været lidt af en "travl" og ikke mindst varm dag (omkring 30° og fuld sol), så efter en svalende øl på 'Noah' går vi tilbage til hotellet og slapper af, inden vi skal finde et sted, hvor vi vil spise til aften.

Til sidetop.

Sidste dag i Berlin i denne omgang og igen i dag er det ualmindelig varmt. Vi begynder med et genbesøg ude ved Schloss Charlottenburg, hvor vi nyder en dejlig tur gennem den flotte park. Herfra går vi mod en U-bahn og kommer blandt andet gennem Wilmersdorfer Straβe, en rigtig hyggelig gågade, som er pyntet op til EM. Det er nu blevet meget varmt, så vi laver et pitstop, hvor jeg får en dejlig kold øl, Helle et glas vin. Imens  sidder vi og betragter alle hollænderne, som går rundt i orange trøjer på grund af Europamesterskaberne. Vi véd det er hollændere på grund af den orange farve. Ganske morsomt.
Vis stort billede.
Schloss Charlottenburg.
Vis stort billede.
Schloss Charlottenburg, parken.
Vis stort billede.
Gågaden Wilmersdorfer Straβe.
Vis stort billede.
Gågaden Wilmersdorfer Straβe.
Efter at have "tanket op", sætter vi kursen mod Nordische Botschaften, hvor vi vil se en glasudstilling fra svenske Orrefors. Vi skal igennem en sikkerhedskontrol og må aflevere en meget lille saks, som vi først får igen når vi går ud. Udstillingen er ikke så imponerende som vi har forestillet os, så efter en hurtig gennemgang, skynder vi os videre til Brandenburg Tor og Pariserplatz.
Vis stort billede.
Glasudstilling i Nordische Botschaften.
Vis stort billede.
Holocaust monumentet.
Via Potsdam spadserer vi derop og da vi nærmer os Brandenburg Tor, kommer vi forbi Holocaust monumentet for Europas myrdede jøder og fremme ved Brandenburg Tor ser vi, at Pariserplatz er godt fyldt op med alverdens ting i forbindelse med fodboldmesterskaberne, samt en masse fodbold entusiaster, hvis ensfarvede trøjer afslører dem.

Vis stort billede.
Pariserplatz er godt fyldt op.

Vis stort billede.
Restaurant '1840'.

Vel vidende at vi skal hjem i morgen, vil vi aflægge et sidste besøg på Hackescher Markt, hvor vi denne gang frekventerer 'Restaurant 1840' og får endnu en velfortjent tår over tørsten og lytter til lidt god musik.
Efter at have hvilet os i skyggen, lyttet til den gode musik og drukket vores øl, er det tid til at tage tilbage til hotellet, for at slappe lidt af, inden vi tager over på Wittenbergplatz.  Dér skal vi have et dejligt måltid mad på restaurant 'Faustus'.

Til sidetop.

Vis stort billede.
Nu venter vi bare på færgen i Puttgarden.

Så er kursen mod Næstved lagt. Vi kører ud af Berlin omkring klokken 07:50 og ca. klokken 12:40 holder vi i kø i paskontrollen i Rødby. Undervejs er vi blevet inviteret til middag hos Grethe og Franko sammen med alle børnene, så det er en dejlig afslutning på vores Berlintur.

Til sidetop.


Jens Rostgaard Gjerløv.
September 2024.


Download printervenlig pdf kopi her:
Download en printervenlig kopi af rejsebrevet uden billeder.

Til sidetop.