REJSENOTATER  FRA  PARIS - 1993.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 1993 - redigeret og lagt på nettet i 2011.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.

Maj 2011.

Til sidetop.

Fredag den 1/10. 

Vi står op klokken 03.30 og klokken 04.30 er vi klar til at køre fra Næstved. Klokken 05.35 når vi Rødby, hvor færgerne sejler uregelmæssigt, men vi er heldige at komme med "Dronning Margrethe" klokken 05.55.

Vi kører først fra borde klokken ca. 07.30 og klokken 08.40 er vi Hamburg - har kørt ca. 160 km./t. Klokken 09.00 holder vi kaffepause på en rasteplads 284 km. fra Næstved. Vejret er nogenlunde, det blæser en del, men solen skinner. Klokken 10.30 tanker vi og spiser frokost, vi er nu 443 km. fra Næstved.

Klokken 14.00 kører vi ind i Belgien i regnvejr. Klokken 15.50 kører vi ind i Frankrig, stadig i kraftigt regnvejr og klokken 18.00 når vi frem til hotellet i Goussainville, ca. 20 km. nord for Paris. Vi har ikke prøvet hotellet før, men det er fuldt ud tilfredsstillende til prisen.

Efter at have spist frikadeller og kold kartoffelsalat med tilhørende øl, går vi ned til jernbanestationen for at orientere os til næste dag, fordi vi har tænkt os at tage toget ind til Paris, det er meget nemmere. På vejen hjem køber vi en flaske rødvin til vores hvidløgsost, som vi skal have senere og dagen bliver sluttet af med, at der ringes hjem for at melde "alt vel".

Vi har kørt 1132 km.

Til sidetop.

Lørdag den 2/10.  

Vi vågner klokken 07.00 og klokken 08.44 sidder vi i toget, på vej til Paris. Vi ankommer til Gare du Nord, hvorfra vi tager metroen ud til den nye Triumfbue. Derfra går det til den gamle Triumfbue og så en tur i Eiffeltårnet. Derefter går det til Dôme des Invalides og undervejs spiser og drikker vi "à la Fransk".

(Dagene i Paris er minutiøst planlagt hjemmefra, for at nå så meget som muligt, på den korte tid vi har.)  

Så til Sorbonne og derefter Pantheon. Vi slutter af i Rue Mouffetard (stinke-gade: mouffette betyder stinkdyr!), med sit spændende forretningsliv. Det er en virkelig hyggelig og spændende gade.
Da vi skal hjem med toget, driller det os lidt på Gare du Nord, men vi er dog tilbage på hotellet klokken 18.30 - dødtrætte!

Efter et hårdt tiltrængt bad, går vi på pizzeria og spiser.

Vis stort billede.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis storrt billede.

Til sidetop.

Søndag den 3/10. 

I dag sover vi længe - lige til klokken 07.30! - og klokken 09.03 sidder vi atter i toget til Paris. Vi starter ved Sacre Cœur, hvorefter vi går rundt i Mont Martre, Derefter tager vi til Notre Dame og bagefter spiser vi frokost på venstre Seine-bred, med udsigt til kirken. Rigtig hyggeligt.

Så går turen til la Conciergerie, la Chapelle og Palais Justice. Derefter går vi ad Rue de Rivoli mod Louvre, hvor vi ser den lille Triumfbue. Dernæst gennem Tullerierne til Concordepladsen - puh ha!
Efter en lille pause fortsætter vi til Élysée-paladset, hvor der er masser af politi. Derpå går turen til Operaen og vi slutter af med at tage endnu en gang ned i Rue Mouffetard, hvor vi får os en tiltrængt øl.

Så er vi trætte - og sultne -  og vil hjem og vi er tilbage i Goussainville klokken 16.30 efter en begivenhedsrig dag - og en burger på vejen hjem!

Om aftenen spiste vi på Campanile hotellet, som ligger over for os, det er bare dejligt - og i morgen går det så videre til Belgien, hvor vi skal tilbringe den næste uge i Virton.

Vis stort billede.

Vis stort billede.

Vis stort billede.

Til sidetop.

Du kan læse mere om Paris og se flere billeder - her  eller  her.

Til sidetop.

 

Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Maj 2011.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.