REJSENOTATER  FRA  PARIS - 1998.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 1998 - redigeret og lagt på nettet i 2012.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Januar 2012.

Til sidetop.

Vi står op klokken 04.00 fordi vi har en "aftale" med færgen klokken 06.15 fra Rødby. Vi får gjort et par gode handler ombord og der er fint kørevejr, ca. 10° C og solen skinner. Vi har besluttet at køre gennem Holland og Belgien, for at slippe for så meget kørsel som muligt i Tyskland. Det går dog glat, ingen kø i Tyskland.

Klokken 09.30 drikker vi formiddagskaffe og tanker bilen. Klokken 11.45 passerer vi grænsen til Holland og lidt senere tanker vi igen. I øvrigt er det meget  fine motorveje og ikke ret meget trafik.

Klokken 12.30 spiser vi frokost og da klokken er blevet ca. 14.00 når vi til Belgien. Frankrig nås klokken 16.00. Trafikken har været behersket, så det har været behageligt at køre. Klokken 18.30 når vi til Allonne og kort efter finder vi frem til vores hotel.

Alt er gået godt og vi hygger os til ca. klokken 21.00 - så er det godnat!

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Klokken 08.00 er der morgenmad og det er meget heldigt, for der er mange gæster på hotellet. Klokken 09.30 kører vi mod Giverny til Monet´s have, hvor vi får formiddagskaffe, inden vi går ind. Igen er det en flot oplevelse at være der.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.

Derefter kører vi mod Paris - klokken er nu ca. 12.30 - og klokken 14.00 ankommer vi til byernes by. Efter at have kørt lidt forkert, finder vi vores hotel og da vi er blevet installeret og har fået noget frokost, er vi klar til at indtage byen.

Vi går en god lang tur ned omkring Notre Dame. Dagen slutter med drinks på værelset og så er det ellers tidligt i seng.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Som det første i dag, bliver bilen kørt i P-hus. Derefter morgenmad og så går det mod Gare de Lyon, hvor vi køber Carte Orange.

Bevæbnet med dette, tager vi ud til La Défense, hvor vi er oppe at nyde udsigten. Derfra går turen til den gamle Triumfbue, hvorfra vi spadserer ned til Louvre og er inde at se Mona Lisa. 

Så er klokken ved at være mange og vi vender tilbage til hotellet, hvor vi skal skifte værelse. Efter at have spist og hvilet lidt ud, går det nu mod Latinerkvarteret med Rue Mouffetard og Rue St. Michel, hvor vi køber en flot taske til Helle.  

På vejen hjem bliver der handlet ost og vin, som indtages på hotellet om aftenen.

 
Vis stort billede. Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

I dag følges vi med Lilly og Margit til Latinerkvarteret og gennem Rue Mouffetarde, hvor Lilly giver frokost. Videre går det til den arabiske Moske. Så skilles vi og vi tager til Les Halles, hvor jeg køber en fototaske. Derefter tager vi gennem arkaderne ved Børsen og slutter ved Centre Pompidou, som desværre er lukket om tirsdagen.

Vi går tilbage til hotellet ad Rue Rivoli, hvor vi handler undervejs og så tager vi Metroen det sidste stykke. 

Efter at have hvilet lidt ud, tager vi op til Sacre Cæur og ser Paris´s eneste - og sidste vinmark!

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Vi er tidligt oppe. Vejret er pragtfuldt - solen skinner - så vi tager ned og ser Vogeser pladsen. Derefter er vi på Ile de la Cité og i Justitspalæet. Sidst på formiddagen er vi ude at se den evige flamme på Pont de l´Alma, hvorfra vi også tager ud at sejle en tur på Seinen.

Senere går vi ud for at se den lille Frihedsgudinde, men ak, hun var desværre pakket ind for at blive renoveret, så det blev der ikke noget af. 

Derefter går det tilbage til Centre Pompidou, som vi ikke fik set i går. Her får vi så at vide, at trappen og terrassen er lukket de næste 2 år på grund af ombygning! Øv. Så bliver der til gengæld tid til en tur i Rue d´Alesia med de mange spændende forretninger. 

Om aftenen har Lilly inviteret os ud at spise på Champs Élysée. Efter at have spist, finder vi et andet sted at drikke kaffe, hvor vi sidder og nyder byens lys. Pragtfuldt.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Så er sommeren kommet til Paris.

I dag ser vi blandt andet La Fayette (stormagasin, hvor vi er oppe på taget  at drikke kaffe), Place Vendôme, Hotel Ritz og de flotte forretninger dér omkring, Madeleine Kirken, Palais de Chaillot med den flotte udsigt til Eiffeltårnet. 

Vi prøver også at komme ned i kloakkerne, men igen er vi uheldige: dér er lukket torsdag og fredag! Herefter søger vi tilbage i nærheden af hotellet, nærmere betegnet til pladsen ved Hôtel de Ville, hvor vi sætter os på fortovscaféen og nyder lidt at drikke. 

Om aftenen ser vi fodbold på hotellet, snakker en del med Karen (hotellets oldfrue) og har det hyggeligt.

Vis stort billede.
Til sidetop.

I dag skal vi en tur ned i det jødiske kvarter og derfra videre ind til centrum, men først er vi dog på det lokale marked, med alt hvad dertil hører.

Senere tager vi en tur i Boulogne-skoven og nyder det flotte vejr - det er blevet rigtig varmt og solrigt. Om eftermiddagen tager vi på stof-marked i Montmartre. Endelig når vi også at komme en tur i Luxembourghaven, som er meget flot - og så er det tid til at tage hjem til hotellet for at bade. 

Om aftenen er vi inviteret ud at spise af Margit og Lilly. Vi finder et dejligt sted  ved Bastille-pladsen og har en dejlig afslutning på vores uge i Paris.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Så er det er dagen, hvor vi skal hjem.

Vi er oppe klokken 05.00 og det er allerede varmt - 22° C - ikke det bedste vejr at køre langt i.

Klokken 06.08 kører vi ud af Paris og da klokken er 12.20 når vi til Tyskland. Det er stadig meget varmt, men derudover går det glat. Ingen trafik, ingen køer.

Klokken ca. 17.00 er vi nået til Padborg, hvor vi handler hos Otto Duborg og derefter tager vi det sidste stykke hjem over den nye Storebæltsbro. Det var nu en flot - og dyr - oplevelse. 

Klokken  ca. 20.10 er vi hjemme og har kørt 1333 km. siden vi forlod Paris.

Vis stort billede.
Til sidetop.
 
Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Januar 2012.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.