REJSENOTATER  FRA 
MIDT-og SYDFRANKRIG - 1999.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 1999 - redigeret og lagt på nettet i 2012.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.

Januar 2012.

Til sidetop.
 

1. dag.

Klokken 06.00 er der afgang, idet vi har rykket vores "normale" afgangstid til 1 time senere end vi plejer.

Danmark forlades med tørvejr og lidt sol og da vi når til Hamburg, bliver vi forsinket 1½ time på grund af  vejarbejde. Igen mellem Hamburg og Bremen er det galt med lange ventetider, så vi når først den hollandske grænse klokken 15.30.

Vi beslutter at køre en anden vej end oprindelig planlagt og den viser sig at være lidt hurtigere, så vi når Belgien klokken 17.30.

Klokken 18.55 kommer vi ind i Frankrig, som har fint vejr med ca. 21ºC og når frem til vores hotel i Beauvais klokken 21.15.

Vi har kørt 1157 km.

Til sidetop.

2. dag.

Klokken 09.30 kører vi fra Beauvais i regnvejr! Vi finder nemt motorvejen mod Paris og omkring klokken 12.00 når vi til Chartres, hvor vi gør ophold for at se byen og den fantastisk flotte katedral. På vej mod Cholet, kører vi igennem Anjou-vinområdet, med vinmarker så langt øjet rækker. 

Efter en flot og varm dag - 24ºC - når vi klokken ca. 18.45 frem til vores hotel i La Rochelle. 

Vi har kørt 584 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

3. dag.

Vi er tidligt oppe og kører mod Bordeaux klokken 07.45 i strålende sol. På vejen til Royan, må vi over en meget stor og flot bro ved Chartre-flodens udmunding i Atlanterhavet, nær Rochefort. 

I Lorignac genser vi stedet, hvor vi for mange år siden købte Pineau (til en uhyrlig pris!) og vi iler videre til Bordeaux, hvorefter vi kører mod nord ad vin vejen mod Pauillac.

Undervejs spiser vi frokost på Margaux!!!, ser endnu nogle vinslotte og kører så til Grand Crokot, hvor vi får dyppet tæerne i Atlanterhavet. Og kun tæerne, for vandet er KOLDT! 

Klokken 16.00 når vi til La Dune du Pilat, Europas største - og højeste - sandklit. Den er imponerende. 160 trappetrin for at komme op til toppen! På vejen mod Périgeux, hvor vi skal overnatte, passerer vi Lalande, Pomerol og Lussac Saint Emilion. Sjovt. 

Vi har kørt 571 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

4. dag. 

Vi er oppe og af sted mod Oradour s/Glane klokken 08.30. Solen skinner, det er varmt og undervejs køber vi nogle nye kort.

Vi er temmelig lang tid om at komme gennem Aixe s/Vienne, men klokken 11.00 kommer vi langt om længe til Oradour s/Glane, byen der blev brændt ned af tyskerne under krigen. Det er en rystende oplevelse! 
Du kan se flere billeder fra Oradours/Glane - klik her.

Efter dette kører vi til Rocamadour, som er imponerende med sine bygninger, som nærmest hænger på klippesiderne. 

Derefter er det tid til at køre til Cahors, hvor vi vil overnatte og efter indkvarteringen kører vi ud for at finde Prinsens slot i Caix. Det lykkedes efter noget kørsel frem og tilbage. Det ligger flot, lige ned til floden Lot. 

Vi har kørt 393 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

5. dag.

Det er dagen, hvor vi i Cahors ser Pont Valentré med den lille djævel og kører langs Dordogne floden i strålende solskin og 25ºC.

Vi kører gennem Auvergne´s Højland til Bort-les-Orgues, hvor en af Europas største dæmninger ligger og den er fantastisk.

Derefter går turen til Puy de Sancy, midtfrankrigs højeste bjerg. Vi tager télépheriquen op til ca. 1700 meter højde, hvorefter vi selv må gå de sidste ca. 110 højde-meter; et langt, blæsende, halvkoldt og trappetrinsfyldt stykke. Men - det er anstrengelserne værd - og belønnes med en meget flot udsigt, der desværre generes en hel del af varmedis.

Efter dette kører vi til Clermont-Ferrand, hvor vi finder et sted at sove.

Vi har kørt 339 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

6. dag.

Vi er tidligt oppe og kører mod Puy de Dome klokken 08.30 med sol fra en skyfri himmel. Det er flot at se kæden af vulkaner og luften er fyldt med mange rovfugle.

Derefter til byen le Puy-en-Velay, som er kendt for sine 2 mærkelige klippetoppe og sine mange forretninger med kniplinger. Flot!

Vi fortsætter i ca. 1200 meters højde mod Mende og kører gennem det ene højde pas efter det andet. Nogle gange får vi at vide, at de er åbne!. De må være vant til noget sne i Cevennerne!

Vi ender i en lille by, Sévérac-le-Château, hvor vi har bestilt overnatning gennem Logis de France. Det er en behagelig overraskelse; et dejligt stort værelse til en billig pris.

Vi har kørt 336 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

7. dag.

Igen har vi flot vejr. Vi kører gennem Gorges du Tarn, som er ubeskrivelig flot. 75 km. strækker slugten sig, med det ene fantastiske vue efter det andet.

Derefter kører vi fra Ispagnac til Alès, på tværs gennem Cevennerne og ender i Salon de Provence, hvor vi overnatter.

Vi har kørt 324 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

8. dag.

Så kom Mistralen! Det blæser temmelig meget, men heldigvis er det en varm luft og den er fuld af lavendelduft.

Og så er det dagen hvor vi skal ned til Praries de la Mer ved Port Grimaud, hvor vi skal tilbringe 7 dage med at slappe af og ikke lave noget!

Vi er godt nok noget matte i sokkerne, for vi har haft maveproblemer efter vores hotelophold i går (vi har mistanke til maden), men vi håber det hjælper med lidt god, fast føde. Nu må vi se!

Vi har kørt 187 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

9. til 14. dag.

Dagene på campingpladsen går med at lade bilen stå og slappe af, tage til stranden og gå i vandet, besøge Port Grimaud og handle på markedet og så køre en enkelt gang til Casino for at handle ind. 
Og så er der den traditionelle tur til St. Tropez for at spise pandekager. (Pandekagehuset havde selvfølgelig lukket, så der blev vi snydt!).

Så går vi i øvrigt ikke fri for endnu en gang Mistral - eller noget der ligner - 2 døgn med bragende blæst og kolde nætter. Men alt i alt en dejlig uge, hvor vi får ladet op til vores videre fremfærd.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

15. dag.

I dag, lørdag, forlader campingpladsen og kører til Toulon, hvor vi skal overnatte 3 gange. Om søndagen vil vi prøve at finde en strand i nærheden og bare slappe af og så er det meningen, at vi vil tage til Porquerolles om mandagen, hvor der skulle være "lidt mere luft" derovre.

Vi booker ind på hotellet klokken 13.00, så der bliver mulighed for en strandtur allerede samme eftermiddag. Det er alle tiders. Om aftenen går vi forholdsvis tidligt i seng, trætte af dagens sol og vand og også for at være friske til næste dags strabadser.

Vi har kørt ca. 100 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

16. dag.

I dag udforsker vi halvøen syd for Toulon, som er fyldt med dejlige badestrande, hvorefter vi kører op i bjergene for at drikke kaffe med tilhørende croissanter.

Derefter kører vi til Le Mont Faron, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Toulon og hele bugten - imponerende. Efter dette vender vi tilbage til Fort de Six Fours, hvor vi bor.

Senere på eftermiddagen kører vi en tur til La Ciotat ad kystvejen, der som så meget andet, også er flot. Resten af dagen slapper vi af på hotellet og om aftenen "spiser vi ude" - på McDonald´s!

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

17. dag.

Porquerolles! - Øen du ikke glemmer lige med det samme!

Vi er tidligt oppe og af sted. Vi lejer to virkelig gode cykler og får en masse gode oplevelser - nye, som gamle, da vi har været her tidligere - og da klokken er blevet ca. 14.30 er vi blevet lidt matte, efter noget der ligner en 17-18 km. cykeltur i et endog særdeles bakket terræn.

På sejlturen hjem fra øen, bliver vi vippet meget voldsomt og jeg når at blive temmelig våd, fordi jeg lige skal agterud og se hvordan det står til og om det er muligt at få nogle billeder. Det er det ikke!!!

Under køreturen hjem til Toulon ser vi lyserøde flamingoer ved Hyères, da vi kører langs saltudvindings-søerne.

Vi har kørt 87 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

18. dag.

Så begynder vi så småt vores hjemtur og sætter i første omgang kursen mod Aubagne, ad de små - men meget smukke - veje.

 Vi skal op at se Susanne og Pers hus i Villedieu, som ligger i nærheden af Vaison la Romaine og undervejs kan vi ikke undgå at se Mont Ventoux.
Det kan ses på utrolig lang afstand. Det bliver dog ikke besøgt denne gang. Frokosten indtages på det utrolig hyggelige  torv i Villedieu og da den er vel fordøjet og vi har set huset, fortsætter vi nord på og lidt uden for Villedieu handler vi vin i cooperativet.

Vi beslutter at fortsætte ad små veje, så vi får set noget mere, i stedet for motorvejens kedsommelighed. Det går nordpå mod Macon, hvor vi vil overnatte og vi er fremme på hotellet klokken ca. 19.30.

Vi har kørt 503 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

19. dag.

Så kører vi mod Tyskland og vejret er overskyet og fugtigt. Igen er det ad landevejene, hvilket er en særdeles stor behagelighed. Vi følger floden Saône et stykke nordpå, dernæst floden Doubs østpå til Besançon. Herefter fortsætter vi mod Mulhouse og på et tidspunkt er vi nødt til at fortsætte på motorvejen, på grund af tidnød.

Da vi når Heidelberg, kører vi fra motorvejen og fortsætter langs floden Neckar og begynder at lede efter et sted at overnatte.

Vi finder et hyggeligt sted - "Zum Kühlen Krug" - i en lille by der hedder Gammelbach og her kan vi også få et "herremåltid". Schnitzel med bras kartofler og et stort skummende krus fadøl!  Herligt! (I øvrigt fik vi flere glas fadøl; stadigvæk herligt...!).

Vi har kørt 591 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

20. dag.

Efter en god nats søvn, er vi klar til turen mod Danmark. Den kommer til at gå glat og vi passerer Hamburg klokken 12.45.

Det går stadig strygende!  Klokken 14.38 er vi i Harrislee, hvor vi får handlet en del og klokken 15.35 starter vi så på den sidste stykke.

Klokken 19.00 er vi hjemme og ca. ½ time senere, har vi fået båret vores ting ind og vi får os derefter et tiltrængt "glas" at sige "Velkommen hjem" på.

Vi har kørt 1014 km.

Til sidetop.
 
Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Januar 2012.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.