REJSENOTATER  FRA  PARIS - 1999.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 1999 - redigeret og lagt på nettet i 2012.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.

Januar 2012.

Til sidetop.

1. dag.

Som sædvanlig er vi tidligt oppe og med en færge fra Rødby klokken 06.15. Vi har tænkt os at køre derned via Holland og Belgien og klokken ca. 11.25 passerer vi grænsen til Holland, i regnvejr! Det er også her vi har et ”sammenstød” med en sadistisk lastbilchauffør, som chikanerer os voldsomt!

Klokken ca. 14.00 kører vi ind i Belgien, som vi kommer igennem uden problemer og klokken ca. 15.40  når vi til Frankrig.

Derefter går det gnidningsløst videre til hotellet i Beauvais, hvor vi skal overnatte og klokken ca. 18.00 er vi installeret på vores værelse. Der har ikke været megen varme i luften - ca. 12ºC.

Vi har kørt 1098 km.

Til sidetop.

2. dag.

Efter at have spist morgenmad klokken 09.00, kører vi mod Versailles slottet, som vi havde tænkt os at se, inden vi kører videre til Paris. Der er rimeligt koldt - 6,5ºC - med det opvejes af den flotte vej vi kører (D 927) .

Da vi ankommer til Versailles slottet er der allerede mange mennesker og således også lang kø for at komme ind. Langt om længe kommer vi ind og bliver derefter nærmest "ført" frem gennem de mange sale - vi er som sild i en tønde!

Efter dette kører vi videre til Paris, hvor vi bliver installeret på vores værelse klokken ca. 13.30. Så bliver bilen kørt i P-hus, hvorefter der er dømt sen frokost. Dernæst en tur ud at se lidt af byen. Klokken 18.00 er vi tilbage på hotellet, godt trætte. Dog ikke mere trætte, end vi liver op, da Elisabeth ringer til os. Dejligt at høre fra hende.

Og så tidligt i seng!

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

3. dag.

Vi vågner op til kedeligt vejr, efter en nat med meget regn. Vejret er lidt blandet sol, regn og blæst. Ikke godt, men dog tåleligt.

Vi starter med at købe Cart Orange, hvorefter turen først går til Montmartre, derefter til Rue de Rivoli og Ile de la Cité, hvor vi bl.a. køber tørklæder. Derefter går vi gennem Rue St. Paul, som er meget spændende.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.

Om eftermiddagen går turen til Place de la République og bagefter til Pompidou-centret, hvor vi ser "Le Défenseur du Temps".
Der er også tid til et gensyn med Hôtel De Ville, hvorefter vi tager hjem til hotellet, hvor vi ankommer klokken ca. 19.00

Så er det tid til at spise.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

4. dag.

Er tidligt oppe og af sted klokken 09.00 ud til Pont de l´Alma, for at se hvornår der er rundvisning i kloakkerne.

Derefter går det til Musée d´Orsay, hvor vi er til det åbner klokken 10.00 - kun for at finde en kø på ca. 100 meter, bestående af 3-4 personer ved siden af hinanden!

Det bliver droppet og i stedet tager vi tilbage til kloakkerne til kl. 11.00, hvor vi er heldige at komme med på første rundvisning. Om eftermiddagen er vi på besøg på Gobbelinfabrikken. Det er meget flot at se - men det varer to timer!

Eftermiddagen sluttes af i Rue Mouffetard og Latinerkvarteret. Vi er på kold fortovscafé for at slukke tørsten og man kan godt mærke, at foråret ikke er her i dag.

Klokken ca. 18.00 er vi tilbage på hotellet - dødtrætte.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

5. dag.

Så kom foråret til Paris!

Der er dagen, hvor vi er ude at gense en frygtelig masse. Vi var både mod nord og syd, øst og vest…..spiser en herlig frokost på et lille sted i Rue Monge, sidder og nyder vejret - og solen - på venstre Seine bred og ser de mange både glide forbi. Bare dejligt.

Om aftenen tager vi ind for at se "byen lys" og er rundt til Triumfbuen, Eiffeltårnet, Palais de Chaillot og ser hvor flot det er, når de er illumineret. Vi slutter af med en tur ned ad Champs Élysées, hvorefter vi tager tilbage til hotellet.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

6. dag.

Så er det igen overskyet med lidt regnvejr og temperaturen er "nede" på ca. 12ºC.

Vi har tænkt os at gøre et nyt forsøg i dag, på at komme ind at se Musée d´Orsay og i dag er vi mere heldige. Der var masser af plads. Det er et utrolig flot museum, som er etableret i en gammel jernbanestation - fuldstændig gennemrenoveret - meget, meget flot.

Efter dette går vi en tur i Botanisk Have - den var nu ikke videre imponerende. Derefter tager vi hjem til hotellet. Bilen bliver hentet og parkeret foran hotellet, så den er klar til i morgen tidlig, hvor turen går hjemad.

Om aftenen tager vi ind i Rue de la Huchette og får os et dejligt måltid mad. Efter dette går det igen hjem til hotellet.

Det er begyndt at regne igen, så det er meget godt, at vi skal hjem i morgen!

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.
 
Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Januar 2012.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.