REJSENOTATER  FRA  PARIS - 2001.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt 


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 2001 - redigeret og lagt på nettet i 2011.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.

September 2011
.

Til sidetop.

1. dag, fredag den 9/11.

Klokken 04.45 kører vi fra Næstved, sammen med Annette og Tommy - det er frostvejr og det sner lidt, da vi kører ud af byen. Vi når en færge klokken 06.15 og i Tyskland kører vi i snevejr lige til vi når Hamburg. Derefter bliver det flot vejr.

Klokken 11.50 kører vi ind i Holland, hvor vi spiser frokost. Klokken 14.35 kører vi ind i Belgien og både i Holland og Belgien er der meget tæt trafik, specielt af lastvogne. Omkring Gent er der meget kø kørsel, så vi når først til Frankrig klokken 16.35.

Vi kan tydeligt mærke på den tætte trafik omkring storbyerne, at det er fredag, så vi er først fremme ved lejligheden i Paris klokken 20.45.

Alt er gået godt, selv med meget tæt trafik i Paris.

Vi har kørt 1146 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

2. dag, lørdag den 10/11.

Efter en dejlig nattesøvn, går vi ned for at handle ind i det lokale supermarked, som har et pænt udvalg. Derefter "snuser" vi lidt rundt i kvarteret og på vej op til Place de la Republique, er vi inde på et marked, hvor vi køber lidt spændende til frokosten.

Efter frokosten går det med metroen til Place de la Bastille, dels for at se pladsen, dels for at undersøge prisen i P-huset her.

Efter dette, viser vi Annette og Tommy hotellet hvor vi plejer at bo, hvorefter turen går ned til Seinen. Så igen med metroen til Place de Bastille og vi slutter af med at tage til Place des Vosges, der som sædvanlig, er meget flot.

Så er det med metroen hjem, hvor Annette og Helle laver fin middag: Quiche Lorraine, Høns i asparges samt Ost. Hertil dejlig friskbagt Baguette - og selvfølgelig også dejlig vin.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

3. dag, søndag den 11/11.

Alle er oppe til klokken 09.00 og vi (læs: Helle og Jens) flytter bilen til et billigere P-hus, (dér hvor vi plejer at holde). 

Derefter tager vi alle først ud til La Défense og bagefter til den gamle Triumfbue, som er flot pyntet i anledning af, at man fejrer våbenstilstandsdagen.

Så besøger vi Det Danske Hus, hvorefter vi spadserer ad Champs Elysées helt ned til Louvre, hvor der desværre er lukket. Undervejs spiser vi frokost på McDonald´s. 

Efter aftensmaden tager vi igen ind til Triumfbuen for at se paraden i anledning af dagen og denne gang er vi i god tid, så vi får set det hele.

Undervejs byder Annette og Tommy på vin.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

4. dag, mandag den 12/11.

I dag er det desværre gråvejr, så det passer meget godt med, at vi bruger tid på at gå i banken og på banegården for at få lavet vores Carte Orange.

Banken tager temmelig meget tid, på grund af franskmændenes bureaukrati.

Efter frokost regner det, men vi tager alligevel op til Mont Martre og ser Sacre Cæur og Annette handler stof i kvarteret.

Klokken 17.00 er vi tilbage i lejligheden.

Vis stort billede.
Til sidetop.

5.dag, tirsdag den 13/11.

I dag tager vi toget ud til slottet i Versailles, som Annette og Tommy ikke har set og vi snupper en hurtig frokost på McDonald's.

Så går turen tilbage til Paris og Ile de la Cité, Notre Dame, Justitspalæet, Hotel de Ville, Centre Pompidou. Vi ser strejkende fransk fængselspersonale, videre til Operaen og slutter af med at gå i Lafayette, som er pyntet flot op til jul. 

Omkring klokken 17.00 er vi tilbage "i gaden", godt trætte efter dagens ræs.

Vi får handlet ind i en fart og så er det hjem og hygge sig med god mad og vin.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

6. dag, onsdag den 14/11.

I dag er vi i Latinerkvarteret, hvor vi ser det ældste træ i Paris: et Akacie-træ fra 1604. Herfra er der også en flot udsigt til Notre Dame.

Vi tager forbi Sorbonne og Pantheon, hvorefter vi går ned i Rue Mouffetard, for at handle lidt ind til frokost. Der er koldt i dag, så vi er også lige inde og få en vin chaud.

Efter frokost tager vi til Pere Lachaise for at se Edith Piafs grav. Der går en del tid med det og derfra tager vi igen til Mont Martre, som også tager en del tid, fordi en metro linie er lukket.

Så igen på tværs af det hele til Hotel de Ville, for at købe sko og rygsæk.

Vi er først tilbage klokken ca. 18.30, hvorefter vi handler ind til aftensmad.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Vis stort billede.
Til sidetop.

7. dag, torsdag den 15/11.

I dag er vi tidligt af sted. Først gennem det jødiske kvarter til Place des Vosges, hvor galleriet er lukket! Derfra til Champs Elysées for at købe parfume. Så tilbage til galleriet for at købe plakat. Så til Hotel de Ville for at købe sko.

Derefter hjem til en dejlig frokost.

Efter frokost er vi på besøg i Operaen, som er fantastisk og storslået og vi slutter af med at gå i Lafayette endnu en gang, for at handle det sidste ind. Så er det hjem til den sidste middag i Paris i denne omgang:

Røde bøffer, bagte kartofler, salat, ost og brød, samt dejlig vin.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

 EFTERSKRIFT. 

Om søndagen - efter vi er kommet hjem - kommer Annette og Tommy ud med en flot buket blomster, som tak fordi vi har guidet dem rundt i Paris og sørget for, at de fik set og prøvet en frygtelig masse ting. 

-  Og vi siger pænt "tak" for blomsterne.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.
 
Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
September 2011.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.