 |
Rejsenotater fra Prag.
April - 2001.
Af
Jens Rostgaard Gjerløv. |
|
|
Rejsenotaterne
er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre
"telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet
i 2001 - redigeret og lagt på nettet i 2018.
De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre
hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så
omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.
Alligevel håber jeg, at
de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til
inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Prag.
Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - dog ikke i
digital kvalitet.
Jens
Rostgaard Gjerløv.
December 2018. |
 |
Tirsdag den 24/4.
Vi tager med bussen fra Rønnede klokken
07:45. Det går strygende. Vi bliver dog noget forsinkede, da vi kommer til
Tjekkiet. Det er en meget smuk tur til Prag, men den tager tid og
der er meget prostitution langs vejene.
Aftensmaden bliver indtaget i Dubi og
klokken ca. 21:30 er vi fremme i Prag og bliver installeret på båd hotellet
'Albatros'. Det er udmærket og så ligger det tæt på centrum. |
 |

Bådhotellet 'Albatros' i Prag. |
 |
Onsdag den 25/4.
Efter en god nattesøvn er vi klar til at
udforske Prag. Klokken 09:00 tager vi af sted. Vi går via Kongevejen til
Borgen. Der er mange mennesker deroppe, så vi ser ikke meget af vagtskiftet.
Vi ser grædemuren for John Lennon på den
kunstige ø Kampa og Stare Mesto bliver udforsket minutiøst og selvfølgelig
bliver Karlsbroen også besøgt.
Om aftenen spiser vi i en sidegade til
Wenzelspladsen og slutter af med at gå til Nationalmuseet, hvor vi ser
mindesmærket for Jan Palaćh og Jan Zajíc på vejen.
Vi har travet
rundt ca. 15 km. i dag.
|

Vagtskifte på borgen. |

St. Vitus Domkirken. |

John Lennons grædemur. |

John Lennons grædemur. |
 |
Torsdag den 26/4.
Vi starter med at tage til marked nord for
Moldau. Undervejs bliver vi antastet af to fidusmagere, der dog hurtigt
mister interessen for os, da politiet er inden for rækkevidde.
Fra markedet tager vi
sporvognen ind til byen, hvor vi ser det flotte Nationalteater. Derefter besøger vi
U Fleků, et kendt
ølhus og bryggeri.
Senere går
vi "bagom" og ned til Wenzelspladsen og derfra
via en arkade der fører igennem en klosterhave, ned til Rådhuspladsen. Týn-kirken ser vi
kun gennem en dør, da der
arbejdes derinde.
Klokken18:30 tager vi på tur med selskabet. Først ud at
spise tjekkisk mad. Derefter ser vi det flotte Krisikovaspringvand. Det
springer fra 4500 fontæner til pragtfuldt musik og i alle farver. En stor
oplevelse.
|

Øl og hornmusik på ølhuset U Fleků. |

Nationalteatret. |
 |
Fredag den 27/4.
Vi tager igen på marked, hvor vi gør nogle
gode handler.
Bagefter rundt i den jødiske bydel. Vi går
over Bethlehem-pladsen, hvor vi finder et spisested til om aftenen. Vi når
til Karlsbroen for at få lidt frokost.
Går igen ned til Wenzelspladsen. Vi
veksler penge og får en tår at drikke. Vi oser lidt i stormagasinerne, inden
vi går hjem for at hvile benene, inden vi skal spise til aften.
Vi spiser en dejlig middag på
Bethlehem-pladsen. |

Karlsbroen med St. Vitus Domkirken i
baggrunden. |

Karlsbroen. |

Et "forbudt" kik ind på den jødiske
kirkegård. |
 |
Lørdag den 28/4.
Tidligt op og af sted med sporvogn og
funiculaire til Petrin-højen. Desværre er tårnet lukket pga. reparation. Vi
går hen for at se et flot kloster og følger Hungermuren til en lille
ukrainsk trækirke.
Derefter følger vi Moldau til Kampa. Vi
nyder udsigten til Karlsbroen og hviler samtidig benene i det pragtfulde
vejr. På vej tilbage til båden køber vi en flot krystalskål.
Vel hjemme nydes et par øl, mens der bades.
Vi skal spise samme sted som i går, men først klokken 19:30.
Det er blevet mørkt, da vi er færdige med
maden. Vi får et flot sidste indtryk af Prag fra Karlsbroen. |

Hungermuren. |

Så slappes der af med en øl på båden. |

Udsigten fra Petrin-højen. |

Aftenudsigt fra Karlsbroen. |
 |
Søndag den 29/4.
Tidligt op at pakke for vi kører fra Prag kl.
08.00. Det går ganske godt og bussen er helt fuld. Vi spiser nord for
Dresden, som ser ud til at være en flot by.
Vi kører indenom Berlin, derefter går det
videre til Rostock uden pauser og vi når til Rønnede til tiden. Det vil sige
klokken 20:30 og vi bliver hentet af Margit.
Vi nyder at være hjemme, og vi har heldigvis
begge to fri næste dag. |
 |

Jens
Rostgaard Gjerløv.
December 2018.
|
|
 |