REJSENOTATER  FRA  FRANKRIG - 2003.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt


Til ren billedside.
Se billederne på PC.

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 2003 - redigeret og lagt på nettet i 2012.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Februar 2012.

Til sidetop.
Bretagne, Loire og Provence.
 

Lørdag, den 14/6.

Vi kører fra Næstved klokken 05.10 og vejret er fint. Klokken 11.00 kører vi ind i Holland og nu er vejret blevet overskyet.

Klokken 12.15 kører vi ud på Zuiderzee-dæmningen, alt kører bare på skinner og klokken 14.40 når vi Belgien.

Lidt senere smutter en frakørsel for os og vi når til Frankrig klokken 17.00.

Det kniber også med at finde hotellet i Dunkerque på grund af ”sprogsjusk”, men klokken 17.30 er vi installeret og alt er dér ud over gået glat.

Vi er faktisk fremme 2 timer før beregnet. Det skyldes dels den ringe trafik der har været, dels at vi har kørt en del hurtigere end vi havde regnet med.

Vi har kørt 1099 km.

Til sidetop.

Søndag, den 15/6.

Vi kører fra Dunkerque klokken 09.00 i fint vejr og følger kysten - Côte d’Opal. Den er utrolig flot og består for det meste af klitter. Vi er oppe at kravle på Cap Blanc-Nez og her går vi også ned for at dyppe tæerne i vandet.

Derefter fortsætter vi ad den ene flotte kyststrækning efter den anden og undervejs ser vi en stor  britisk militærkirkegård.

Senere ryger vi ind i en masse déviation´er (omkørsler), så vi er først fremme ved vores hotel omkring klokken 19.00 - efter at have spurgt om vej!

Vi har kørt 353 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Mandag, den 16/6.

I dag er vi tidligt oppe og kører fra hotellet allerede klokken 07.30. Vi kører forbi Mont St. Michel og nærmer os hastigt region Bretagne.

Derefter kører vi ad kystvejen Corniche Bretonne, som er en meget flot og vild kyststrækning. Vi benytter også det fine vejr og strandene, til at solbade nogle timer. I St. Thégomec er vi inde for at se et berømt kalvarie.

I dag kommer vi til hotellet uden ”svinkeærinder”.

Vi har kørt 562 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Tirsdag, den 17/6.

Vi kører fra Brest klokken ca. 08.00 og følger kysten lidt nordpå, hvorefter vi kører til kysten syd for Brest. Det er bare vildt og flot. Næsten alle husene er malet creme-hvide. Vi er nede at se den vigtige hummerhavn Camarel og bagefter er vi ude at se ca. 100 megalitter (Alignements de Lagatjar).

Derefter går turen til den fredede by, Lacroman, hvor al (næsten al) bilkørsel er forbudt i selve bykernen.

Vi slutter dagen af med at køre til Pointe du Raz - Frankrigs vestligste punkt. Det er meget imponerende, vildt og flot, med udsigt til nogle af de yderste fyrtårne. Her står bl.a. en statue af skytsenglen for de skibbrudne.

Så er det bare om at komme til vores hotel, som vi når klokken ca. 19.30 i Quimper.

Vi har kørt 361 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Onsdag, den 18/6.

Vi starter dagen med at køre til den lille by Pont L'Abbé, hvor kvinderne efter gammel skik, skulle gå med nogle meget flotte hovedbeklædninger - det gør de bare ikke….de kvinder vi ser, bærer dem i hvert fald ikke.

Herefter går turen til Concarneau, hvor vi er oppe at gå på den gamle bymur, hvorefter vi spiser frokost i den gamle bydel, som muren engang har omkranset.

Resten af dagen går med at solbade og vandbade i en lille dejlig vig, vi har næsten for os selv.

Klokken ca. 19.00 er vi ved vores hotel, hvor vi kan konstatere, at alt er optaget. Heldigvis (og selvfølgelig) har vi bestilt værelse hjemmefra, så vi har ikke nogen problemer.

Vi har kørt  164 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Torsdag, den 19/6.

I dag starter vejret med at være overskyet. Vi vil ud at køre langs Côte Sauvage (Den vilde kyst) og undervejs passerer vi de første Alignements vi skal se - nogle af dem er 6 meter høje.

Frokost og kaffe nydes (næsten som sædvanlig), på en af de mange små sandstrande, der ligger som perler på en snor i hele Bretagne.

Senere på dagen er  vi i Vannes, hvor vi er inde at gå en tur i den indre by, som er meget smuk. Mange af husene står i dag som dengang de blev bygget, nemlig fra det 16. århundrede.

Vi har kørt 236 km.

Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Fredag, den 20/6.

Igen i dag starter vejret med at være overskyet og se truende ud.

Vi kører gennem Parc Regional de Brière (et fuglereservat), men vi ser ingen fugle…! Solen er kommet frem nu, så igen er det strandtur med dertil hørende frokost og igen har vi næsten det hele for os selv. Atlanterhavet bliver afprøvet som badevand og det viser sig, at være fuldt ud godt.

Efter at have nydt stranden så længe solen tillader det, kørte vi til Guerande for at se saltlagunerne. Vi er heldige at finde dem og også heldige med at se hvordan de arbejder (Les Paludiers).

Vi køber den dyreste pose salt i hele Frankrig - for ikke at sige Europa - af en af  Les Paludiers koner, som har et lille "hjemmelavet" udsalg i vejkanten.

Og så er det sidste aften i Bretagne (Armor, som er det Bretonske ord for regionen). I morgen tidlig går turen til Loire-dalen.

Vi har kørt 187 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Lørdag, den 21/6.

Klokken er mange, inden vi kommer fra St. Nazaire, så kursen bliver sat direkte mod Loire-dalen. Det er meget godt, for da vi skal uden om Nantes, driller det temmelig meget, fordi vi vil finde en lille "grøn" vej langs Loire-floden. Det lykkes ikke at finde vejen - og så kan det også være lige meget.

Uden om Nantes kommer vi under alle omstændigheder og vi kommer frem til campingpladsen omkring klokken 15.30, så det kan ikke være bedre. Den ser ud til at være særdeles dejlig.

Vi får gang i vores éngangsgrill og får et pragtfuldt måltid mad.

Vi har kørt 234 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Søndag, den 22/6.

Dagen starter med en tur til bageren, hvorefter morgenmaden nydes i det mest pragtfulde vejr. Dagen i dag er dømt bilfri, så en god del af tiden bliver tilbragt ved swimmingpoolen, både formiddag og eftermiddag.

Klokken er i skrivende stund 18.30 og termometeret viser 37ºC - i skyggen..! Og i dag har vi desværre ingen grill, så maden bliver lavet inde - men spist ude…!

Vis stort billede.
Til sidetop.

Mandag, den 23/6.

Det regner så småt og vi beslutter os for at se slottet Chenonceaux, som er meget flot og der er en sjov historie om slottets fruer.

Så går turen til La Pagode de Chanteloup, bygget af en landflygtig engelsk hertug for at takke franskmændene for deres velvillige indstilling.

Til sidst ser vi slottet i Amboise, som Diane de Poitiers fik, mod at afstå slottet Chenonceaux til dronning Catharine de Médici, da kong Henrik den 2. blev dræbt.  Dvs. - det var nu altså slottet Chaumont, som hun fik.

På vejen hjem bliver en frygtelig masse supermarkeder gennemsøgt for engangsgrill uden resultat, så der bliver købt ind til gammeldags grillning - sådan.

Vi har kørt 296 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Tirsdag, den 24/6.

Så skinner solen heldigvis igen. Vi kører ind til Saumur for at sende mail, kun for at erfare, at internettet er "nede"…!

Og så har Helle problemer med sin højre fod, efter turen på de mange trappetrin op til toppen af pagoden i går. Det er ikke godt.

Dagen bliver for det meste tilbragt ved swimmingpoolen.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Onsdag, den 25/6.

Igen vågner vi til flot vejr.

Vi skynder os at få handlet ind til de næste par dage og det lykkes også at få sendt mail. Derefter skynder vi os tilbage til campingpladsen, hvor vi slapper af resten af dagen.

Til sidetop.

Torsdag, den 26/6.

I dag er det overskyet, så vi beslutter os til at besøge Troglodyt-landsbyen ved Rochemeiner. Det er spændende at se hvordan de har boet i klipperne. Dernæst kører vi til klosteret i Fontevraud - det er stort og imponerende.

Klokken 14.00 er vi tilbage og efter at have spist frokost, er der dømt afslapning resten af dagen.

Vi har kørt 113 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Fredag, den 27/6.

Vi aftaler slutrengøring med pladsen og derefter kører vi ud og ser et Champagne/Cremant-hus, hvor vi er på rundvisning. Meget spændende. Derefter handles der lidt ind, hvorefter vi kører hjem til pladsen for at nyde den sidste dag.

I morgen skal vi videre og vi glæder os til at komme "på landevejen" igen og få set noget nyt.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Lørdag, den 28/6.

Vi kommer af sted klokken 07.15 og kører mod slottet Chambord, som er imponerende stort og flot. (Det er det største, næst efter Versailles)! Undervejs drikker vi kaffe ved slottet Cheverny, som er helt lukket til.

Vi kører ad en meget smuk vej - N20 - og vi når frem til Cahors og vores hotel omkring klokken 17.00, hvorefter vi handler lidt ind.

Vi har kørt 629 km.

Vis stort billede.

Vil du se flere billeder og læse mere om Loire, så klik her.
Vil du se flere billeder og læse mere om Loire-dalen, så klik her.

Til sidetop.

Søndag, den 29/6.

Vi kører mod Arnac, hvor vi skal se på et hus, som er billigt til leje. Det er ikke ret stort og ligger i en - mere end lille - landsby, uden så meget som en forretning, bar eller noget andet. Der er heller ingen mulighed for udendørsophold ved huset, så det er ikke interessant for os.

Så går turen mod Gorges du Tarn, som er et flot gensyn og i byen La Malène drejer vi fra og tager en farlig vej over højsletten, til byen Causse Mejean. Derefter går det mod Nîmes og Arles og vi ender på hotellet i Salon de Provence.

Vi henter burgere på McDonald´s og tager dem med ned til kanalen, hvor vi indtager vores kurfyrstelige måltid. Det er temmelig meget varmt…!

Vi har kørt 491 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Mandag, den 30/6.

Vi forlader Salon de Provence for denne gang og sætter kurs mod Middelhavet, nærmere betegnet Toulon, hvor vi skal bo et par dage.

Vi kører ud for at lede efter en bestemt strand, men det mislykkes og vi indlogerer os ind på hotellet ved 17.30-tiden.

Vi får en forfærdelig nat, fordi der bliver parkeret en kølebil på hotellets parkeringsplads og den står og "banker" med sit køleanlæg hele natten…!!!

Vi har kørt 188 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Tirsdag, den 1/7.

Vi beklager os højlydt over den megen larm om natten og får et nyt værelse til den anden side af hotellet, Så skulle en evt. ny situation ikke kunne berøre os.

Vi kører først en tur til Hyères og derefter til stranden, hvor vi tilbringer resten af dagen. Det blæser meget og der er store bølger, men det er bare dejligt - ellers ville vi ikke kunne holde ud at være der.

Til sidetop.

Onsdag, den 2/7.

Vi forlader Toulon og kører langs kysten til Port Grimaud, hvor vi handler ind. Derefter kører vi til Frejus og sætter derefter kursen mod Lac de St. Cassien, hvor vi er klokken 13.00 og spiser frokost.

Klokken 14.30 kommer Erik og Egon og henter os som planlagt og vi kører til huset. Vi har vin, øl, vand og Cremant med.

Vi har kørt 172 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Torsdag, den 3/7.

Efter en hyggelig dag og aften, kører vi fra Fayence klokken 08.15 næste morgen og sætter kursen mod Villedieu, hvor vi skal handle vin.

Derefter er det "ind" på N7 og så nordpå mod Macon, hvor vi er fremme ved hotellet omkring klokken 18.00. Møghotel og dårlig behandling. Spiste på Campanile og fik en elendig betjening og behandling.

Det har vi dog aldrig prøver før!

Vi har kørt 568 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Fredag, den 4/7.

Så skal vi hjem. Vi starter med at køre lidt forkert og beslutter derfor at tage motorvejen ud af Frankrig. Klokken 11.40 kører vi ind i Tyskland og klokken 17.45 er vi fremme ved hotellet i Kassel. Der har været megen kø kørsel og det viser sig at være en fejldisposition at køre via Mulhouse - det gør vi ikke mere…!

Vi får et dejligt måltid mad (og en god betjening) på Ibis, lige bag ved hotellet.

Vi har kørt 843 km.

Til sidetop.

Lørdag, den 5/7.

Efter en rolig nat er vi klar til de sidste kilometre hjem.

I Burg forsøger vi at handle, men opgiver på grund af overflod af busser og øvrige handlende, så vi når en færge klokken 12.45 og er hjemme klokken 14.50.

Vis stort billede.
Til sidetop.
 
Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Februar 2012.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.