REJSENOTATER  FRA  NORDFRANKRIG - 2005.
Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Siden er optimeret til 1280 x 1024   -   © Copyright   -   Alle rettigheder forbeholdes   -   Kontakt


Til ren billedside.
Se billederne på PC.
 

Til ren billedside.
Se billederne på tablet / telefon.
 

Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De er skrevet i 2005 - redigeret og lagt på nettet i 2012.

De er skrevet før det blev moderne at have computer og andre hjælpemidler med på ferie og er derfor - meget naturligt - ikke så omfangsrige og ikke lige så "spændende" som rejsebrevene.

Alligevel håber jeg, at de kan give et lille indblik i vores oplevelser og dermed være til inspiration, hvis man skulle få lyst til at besøge Frankrig. Om ikke andet er der mulighed for at se lidt billeder derfra - de fleste dog ikke i digital kvalitet.

Jens Rostgaard Gjerløv.
Marts 2012.

Til sidetop.
Alsace og Lorraine.
 

Fredag, den 22. april.

Vi kører sent hjemme fra - klokken 09.10 - for vi skal kun til Kassel i første omgang. Der er meget trafik, men alt går stille og roligt og vi er indlogeret på vores hotel klokken 17.00.

Vi har kørt 551 km.

Til sidetop.

Lørdag, den 23. april.

Efter en god nats søvn fortsætter vi sydpå. Der er masser af trafik og kø kørsel, ikke mindst på grund af en grim ulykke omkring Frankfurt.

Vi kommer dog godt frem til vores campingplads i St. Die, hvor vi skal være en uges tid. Vi bliver godt modtaget og snart er vi indlogeret i vores hytte.

Vi har kørt 506 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Søndag, den 24. april.

Vi er tidligt oppe, men kan desværre først få morgenbrød klokken 09.00! Selv om det er gråvejr og regner lidt ind imellem, tager vi cyklerne og kører ind til byen. Her er vi heldige at komme til at overvære kransenedlæggelse, optog og musik i forbindelse med 60 året for krigens ophør og 60 året for mord på franske indbyggere fra St. Die og fanger fra koncentrationslejrene.

Om eftermiddagen kører vi til Cascade du Nideck, hvor vi får et dejligt gensyn med det lille hyggelige vandfald. Vi er heldige, for på vejen hjem begynder det at regne.

Vi har kørt 130 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Mandag, den 25. april.

Det har regnet voldsomt i nat! Dagen bliver brugt til lidt af hvert. Bilen bliver tanket og vi kører rundt og har et gensyn med nogle ting vi tidligere har besøgt. Blandt andet ser vi Plan Incliné, som er en skibs-elevator. Vi kommer også gennem en del små byer, men de virker ikke specielt charmerende. Alt i alt en afslappende dag.

Vi har kørt 239 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Tirsdag, den 26. april.

Vi starter dagen med at shoppe i St. Die. Om eftermiddagen besøger vi et slags ørne reservat - Volerie des Aigles - hvor vi ser ørne og andre fugle i "fri dressur". Derefter besøger vi Château du Haut-Kœnigsbourg, hvilket er en stor oplevelse.

Omkring klokken 18.00 er vi tilbage på campingpladsen og vi har købt ind til et dejligt måltid mad, med tilhørende Alsace vin.

Vi har kørt 112 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Onsdag, den 27. april.

I dag ser vi noget af Maginot linien. Desværre er museet lukket. I stedet bliver det så til en tur på "vin ruten". På et tidspunkt kommer vi til Hunawir, hvor vi ser en masse storke gå frit omkring på markerne. Turen hjem går over Col de Bonhomme. Sidste på dagen tager vi cyklerne ind til St. Die, blandt andet for at se kirken.

Vi har kørt 165 km.

Vis stort billede.
Til sidetop.

Torsdag, den 28. april.

I dag vågner vi til solskinsvejr. Herligt.

Vi kører til Géradmer, hvor det er meningen vi vil gå en tur rundt om søen. Desværre bliver vi i den grad plaget af fluer, så det må vi opgive. I stedet tager vi ind på markedet og snuser lidt rundt, hvorefter vi tager hjem og spiser frokost.

Om eftermiddagen tager vi igen cyklerne ind til St. Die, hvor vi blandt andet besøger en militærkirkegård fra 1. verdenskrig. Kirken bliver også aflagt endnu et besøg - og det er bestemt ikke fordi vi er gudsfrygtige.

Vi slutter af med en øl på en af fortovscaféerne og nyder det gode vejr. Derefter går turen hjem til campingpladsen. Der skal gøres klar til hjemturen i morgen og vi vil gerne tidligt af sted.

Vi har kørt 69 km.

Vis stort billede. Vis stort billede.
Til sidetop.

Fredag, den 29. april.

Vi kører ud af St. Die klokken 06.30 og turen hjem forløber uden problemer, med undtagelse af lidt kø kørsel nogle steder - og så regner det stort set hele vejen hjem.

Omkring klokken 19.00 er vi hjemme og vi har en hyggelig aften hos Elisabeth og Nino, som har inviteret os ud.

Vi har kørt 1044 km.

Der kan ses flere billeder og læses mere om området på disse link:  

www.gjerlov.org/jens/alsace.htm

www.gjerlov.org/jens/lorraine.htm

Til sidetop.
 
Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.
Jens Rostgaard Gjerløv.
Marts 2012.

Link til flere rejsebreve og rejsenotater.          Mail til Jens Rostgaard Gjerløv.

Skulle du få lyst til at printe rejsenotaterne ud,
kan du downloade en printervenlig kopi her:
     Download printervenlig kopi her.

Til sidetop.